Når arbejdsgiveren får rabat på lønnen

DM - Fagligt Nyt Til DM s tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter november 2013 Når arbejdsgiveren får rabat på lønnen På det akademiske arbejdsmarked findes et hav af forskellige ansættelsesformer, hvor der er betingelser eller specielle vilkår tilknyttet stillingen. Fagligt Nyt giver dig et overblik over de mest almindelige alternative ansættelser for DM ere. Af Troels Mørk, tm@dm.dk Job med offentligt tilskud for at tilgodese forskellige formål vinder frem, og det er ikke altid nemt at finde rundt i junglen af ansættelsesformer, der giver arbejdsgivere tilskud til lønnen. Formand for DM s Overenskomst og Arbejdspladsudvalg, Peter Grods Hansen, kan godt se fornuften i, at arbejdsgivere offentligt såvel som private kan få tilskud til lønnen. Men kun en vis periode, for arbejdsgiverne skal ikke vænnes til at få rabat for kvalificeret og højtuddannet arbejdskraft. En del af ordningerne har åbnet op for, at visse brancher og arbejdsgivere har fået øjnene op for akademikeres kompetencer. Den mulighed havde de ikke fået, hvis de ikke var hjulpet på vej af et offentligt tilskud. Der er netop i sådanne tilfælde, at ordninger med tilskud viser sin berettigelse, fordi det åbner nye døre for akademikere, siger han. Misbrug af løntilskudsordning Den store ulempe ved en tilskudsordning er, at det giver arbejdsgiverne et stort incitament til at øge antallet af ansatte i tilskudsjob og udhuler det oprindelige sigte med tilskudsjob; at hjælpe ledige i job. Fx er antallet af personer i løntilskud kraftigt stigende. DM s egen undersøgelse fra 2012 viser, at 25 procent af personer job med løntilskud løste allerede eksisterende opgaver. Det er langt fra hensigten om, at der skal være en reel udvidelse af det eksisterende personale på arbejdspladsen. Ordningen med løntilskud er et eksempel på, hvordan det kan gå, når rabatordninger skævvrider arbejdsmarkedet og har en anden effekt end den oprindeligt tiltænkte. Det kan ingen af vore medlemmer være tjent med, og det kan arbejdsgiverne heller ikke på sigt, siger han og uddyber: Indhold: Når arbejdsgiveren får rabat på lønnen...1-2 Oversigt over alternative ansættelsesformer...3-5 Leder: Rabatordninger med slagside... 6 Ulemper og fordele ved introduktionsstillinger...7 Kort nyt...8 Interview med vinder af årets tillidspris... 9-10 Brevkasse... 11 TR-dag 26. november...12 Nye tillidsvalgte... 13 Kurser for tillidsvalgte... 14-15

Social Når arbejdsgiveren medier får rabat på lønnen DM - Fagligt Nyt november 2013 2 Der er en stor risiko for, at personer i offentlige løntilskud bliver brugt som billig arbejdskraft, og det ligner, at de skal udfylde huller i den daglige drift. Og det er altså ikke lovligt. Han opfordrer TR erne til at være på vagt, hvis de oplever arbejdsgivere, der forsøger at omgå loven og intentionen bag løntilskudsordningen. Som tillidsrepræsentanter skal I altid inddrages i forbindelse med ansættelser i løntilskudsjob, og her er det altså vigtigt, at kravet om merbeskæftigelse er opfyldt, siger han. DM s overenskomstudvalg vil nu granske de forskellige former for tilskudsordninger og kigge nærmere på, hvordan DM skal forholde sig fremadrettet til den stigende brug af ansættelser med tilskud. Deltidsansættelser og vikaransættelser går under betegnelsen atypiske ansættelsesformer og skal derfor ikke forveksles med alternative ansættelsesformer. En del af ordningerne har åbnet op for, at visse brancher og arbejdsgivere har fået øjnene op for akademikeres kompetencer. Den mulighed havde de ikke fået, hvis de ikke var hjulpet på vej af et offentligt tilskud. Peter Grods Hansen, formand, DM s Overenskomst og Arbejdspladsudvalg

Oversigt over alternative ansættelsesformer DM - Fagligt Nyt november 2013 3 Oversigt over alternative ansættelsesformer Bliv opdateret på de forskellige former for ansættelse med tilskud. Af Troels Mørk, tm@dm.dk Løntilskud Formålet med løntilskudsjob er at sikre, at den ledige vedligeholder eller udvider sine faglige kompetencer og arbejdserfaring og dermed øger mulighederne for at få et job. Et løntilskudsjob kan pr. 1. januar kun gives et halvt år. Løntilskud er omfattet af et krav om merbeskæftigelse. Det vil sige en nettoudvidelse af antallet af ansatte i forhold til virksomhedens normale beskæftigelse. Det er ikke formålet med løntilskud at løse ressourceproblemer hos arbejdsgiver. Det betyder, at arbejdsgiver ikke må ansætte i fx et barselsvikariat, da arbejdsopgaverne skal ligge ud over det der normalt laves. På det offentlige område er det arbejdsgiver og ansatte, der i fællesskab skal sørge for, at ansættelsen opfylder merbeskæftigelseskravet. Arbejdsgiver skal i denne forbindelse sørge for, at repræsentanten for de ansatte har alle nødvendige oplysninger. Der er også loft over, hvor mange løntilskudsjobbere, der må være ansat. I virksomheder med op til 50 ansatte må der højst være en person i løntilskudsjob og virksomhedspraktik for hver fem ordinært ansatte, mens der i virksomheder over 50 ansatte højst må ansættes en person for hver 10 ordinært ansatte. Når man er ansat i løntilskud, er man pr. definition ledig i forhold til dagpengesystemet. Jobbet tæller derfor ikke med i genoptjeningskravet, ligesom man bruger af sin to-årigedagpengeret. Offentligt løntilskud I et offentligt løntilskudsjob modtager den ledige løn fra arbejdsgiver. Lønnen svarer til den individuelt fastsatte dagpengesats. Herudover indbetaler arbejdsgiver den pension, som man normalt ville have fået, hvis man havde været normalt ansat. Arbejdsgiver får refunderet lønnen, men ikke pensionen. Bortset fra lønnen og kravet om fortsat at være jobsøgende er alle andre ansættelsesvilkår som for de ordinært ansatte. For offentlige arbejdsgivere er der desuden et krav om, at de skal stille en given kvote løntilskudsjob til rådighed. Størrelsen af kvoterne fastsættes hvert år af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Beskæftigelsesrådet. Privat løntilskud Et privat løntilskudsjob kan tidligst ydes efter seks måneder på dagpenge. Man har ret til den løn der er almindelig på det arbejdsområde, man bliver ansat på. Hvis der er en overenskomst, skal man ansættes efter den. Arbejdsgiver modtager tilskud til lønnen fra det offentlige. Tilskuddet kan maksimalt udgøre 50 procent af lønnen. I 2013 er tilskuddet på 72 kroner i timen. Det vil sige højst cirka 11.500 kroner om måneden. Alle andre ansættelsesvilkår er som for de ordinært ansatte.

Oversigt over alternative ansættelsesformer DM - Fagligt Nyt november 2013 4 Videnpilotordningen Videnpilotordningen er et tilskud til små og mellemstore virksomheder op til 100 medarbejdere. Tilskuddet kan udgøre op til 12.500 kroner om måneden. Dog højst halvdelen af lønnen i seks til 12 måneder. I ansættelsen skal der udføres et konkret projekt i virksomheden og skal være en nyskabende udvikling for virksomheden og baseret på en klar, innovativ idé. Læs mere på videnpilot.dk. Virksomhedspraktik Formålet med virksomhedspraktik er at få afklaret den lediges evner (det såkaldte beskæftigelsesmål) og at opkvalificere, så det bliver nemmere for den ledige at få et job. Praktikopholdet kan vare op til fire uger for ledige medlemmer af en a-kasse og op til 13 uger for kontanthjælpsmodtagere. Jobrotation Jobroration Formålet med jobrotation er at give medarbejdere mulighed for at opkvalificere sig, samtidig med at en ledig får mulighed for at styrke og afprøve sine kompetencer. Vikaren får mulighed for at varetage de arbejdsopgaver, som de ordinært ansatte har varetaget. Seniorjob Retten til at blive ansat i et seniorjob gælder for ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, hvis dagpengeperiode ophører tidligst fem år før efterlønsalderen. Ordningen giver ret til et job på overenskomstmæssige lønvilkår i de sidste fem år inden efterlønsalderen. Bopælskommunen er forpligtet til at ansætte den ledige i et seniorjob senest to måneder, efter at medarbejderen har indsendt en ansøgning Jobbet skal være på overenskomstmæssig løn. Kommunen modtager et statsligt tilskud på 125.000 kroner årligt. I lighed med løntilskudsjob er der krav om merbeskæftigelse. Hvis man flytter til en anden kommune, eller hvis man bliver ledig fra en efterfølgende ordinær beskæftigelse uden at have genoptjent dagpengeretten, har man fortsat ret til seniorjob. Når efterlønsalderen opnås, ophører seniorjobbet. Vikaren får almindelig løn, mens virksomheden betaler almindelig løn til de medarbejdere, der er på uddannelse. Virksomheden får 173 kroner i timen i refusion, hvis ansættelsen er i en offentlig organisation og 195 kroner i timen hos private arbejdsgivere. Ordningen er således næsten gratis for virksomheden. Man optjener dog ikke dagpengeret i ansættelsen, men bruger til gengæld heller ikke af dagpengeperioden. Jobrotationsordningen har de seneste år i været i vækst. Arbejdsmarkedsstyrelsen skønner, at 4306 ledige i 2013 vil komme i jobrotation.

Oversigt over alternative ansættelsesformer DM - Fagligt Nyt november 2013 5 Fleksjob I fleksjob tages hensyn til, at ens arbejdsevne er begrænset på grund af sygdom. Kommunen kan bevilge et fleksjob, hvis man ikke har mulighed for at arbejde i samme omfang som tidligere på grund af sygdom og væsentligt nedsatte arbejdsevne. Både private og offentlige arbejdsgivere kan oprette fleksjob. For at komme i betragtning til et fleksjob skal man være under 65 år, og kommunen skal vurdere, at arbejdsevnen er varigt nedsat og alle andre muligheder for omplacering og genoptræning skal være undersøgt. Man kan komme i fleksjob på sin nuværende arbejdsplads, hvis man har været ansat i 12 måneder på overenskomstens sociale kapitel. Man skal indgå en skriftlig aftale med arbejdsgiver, hvor det skal fremgå hvilke konkrete skånehensyn, der er aftalt. Arbejdsgiver skal dokumentere, at der er gjort et reelt forsøg på at etablere et vedvarende ustøttet job. Pr. 1. januar 2013 er ordningen er dog ændret på en række områder. mindste overenskomstmæssige løn (afhængt af arbejdsevnen). Lønnen blev ikke fastsat ud fra anciennitet, men der kunne forhandles lokale tillæg oven i grundlønnen (dog uden højere tilskud). Hvis man ansættes i fleksjob efter 1. januar 2013 får man løn for den arbejdsindsats, man reelt yder samt et tilskud til lønnen fra kommunen på op til 17.000 kroner om måneden. Tilskuddet fra kommunen aftrappes med en modregningssats på 30 procent af lønindtægten indtil den samlede indtægt udgør 13.208 kroner om måneden. Herefter modregnes med 55 procent i lønindtægten. Tilskud + løn kan dog højest udgøre niveauet for den løn, man ville have fået udbetalt i en fuldtidsstilling på ordinære vilkår. Som udgangspunkt skal kommunen tage hensyn til den pågældendes kvalifikationer og interesser på baggrund af samtale med den ledige. Hvis man er ansat i et fleksjob før 1. januar, får man overenskomstmæssig løn. Arbejdsgiveren får et offentligt tilskud, der svarer til halvdelen eller to tredjedele af den Læs særskilt artikel om introduktionsstillinger på side 7.

Formandskommentar DM - Fagligt Nyt november 2013 6 Leder: Rabatordninger med slagside Af næstformand i DM, Peter Grods Hansen, pgh@dm.dk Der er efterhånden ingen grænser for kreativiteten, når både offentlige og private arbejdsgivere ansætter akademikere på særlige ordninger, der giver arbejdsgiveren rabat på lønnen. I dette nummer af Fagligt Nyt får I et overblik over skoven af ordninger, der som regel er konstrueret som et middel til at indsluse yngre akademikere på arbejdsmarkedet. I DM mener vi, at det godt kan give mening, at arbejdsgiveren i en periode kan nøjes med at betale en mindre løn. Eksempelvis har videnpilotordningen vist sig at være en succes, fordi den har medført, at arbejdsgivere, der ikke normalt ville have ansat en akademiker, har fået øjnene op for akademikeres kompetencer og værdi for virksomheden. Men sådanne ordninger bør være en undtagelse, for arbejdsgiverne skal ikke vænne sig til at betale mindre for kvalificeret arbejdskraft. Det afgørende for DM i de situationer er, at den enkelte medarbejder modtager AC-løn, så det udelukkende er arbejdsgiveren, der får rabat, mens kandidaten modtager fuld løn. Vores egen undersøgelse viste sidste år, at mere end hver fjerde i løntilskudsjob løste opgaver, der enten udelukkende eller hovedsagelig var eksisterende opgaver. Det er stik imod hensigten med ansættelsen, nemlig at der skal være en reel udvidelse af det eksisterende personale på arbejdspladsen. Således bliver kandidater i offentligt løntilskud brugt som billig arbejdskraft, og det ligner, at skal udfylde huller i den daglige drift. Dette betyder, at løntilskudsordningen skævvrider arbejdsmarkedet. Ifølge loven skal en løntilskudsstilling altid være en nyoprettet stilling med funktioner, som ikke blev varetaget på arbejdspladsen tidligere, og ansættelsen skal være en nettoudvidelse af arbejdsstyrken. Er du TR på det offentlige område, skal I altid inddrages i forbindelse med ansættelser i løntilskudsjob, og her er det altså vigtigt, at kravet om merbeskæftigelse er opfyldt. Her kan I også få hjælp af DM s sekretariat. For ingen kan være interesserede i, at gratis arbejdskraft fortrænger ordinære ansættelser. Læs evt. mere om, hvad du som TR skal være opmærksom på i forbindelse med løntilskud på dm.dk/tillidshverv Derimod er det et problem, at vi har de seneste år har oplevet en kraftig stigning i brugen af gratis arbejdskraft i det offentlige. Antallet af løntilskudsstillinger har været stigende og brugen af praktikanter er eksploderet. Det er efterhånden helt almindeligt, at det første job for en dimittend, er et løntilskudsjob i det offentlige. Et job, hvor arbejdsgiver helt gratis får akademisk arbejdskraft, mens den nyuddannede udelukkende modtager dagpenge. Og selv om løntilskudsstillinger ikke må fortrænge ordinære ansættelser, så har vi set adskillige eksempler på, at det er tilfældet.

Ulemper og fordele ved introduktionsstillinger DM - Fagligt Nyt november 2013 7 Ulemper og fordele ved introduktionsstillinger Introduktionsstillinger var et af de nye tiltag i forbindelse med OK 13. Få styr på detaljer i aftalen, og hvad du skal være opmærksom på. Af Lisbeth Møller, lm@dm.dk og Troels Mørk, tm@dm.dk I forbindelse med OK 13 blev der indgået aftale om introduktionsstillinger for akademikere på det offentlige område. Formålet med introduktionsstillingerne er at bidrage til at fremme beskæftigelsen for ledige akademikere, især nyuddannede. Aftalen giver mulighed for at opslå stillinger som introduktionsstillinger for akademikere, som har været ledige i mindst et år. I aftalen fra OK 13 er følgende vilkår aftalt: yderligere varsel begyndelseslønnen for en nyuddannet akademiker ansættelse som generalist/fuldmægtig ikke automatisk udløser rådighedstillæg område er der aftalt mulighed for at søge om indtil 20.000 kroner til uddannelsesformål Det fremgår i den statslige aftale, at ordningen ikke kan benyttes til at erstatte dele af visse uddannelser, fx forskeruddannelser. Det betyder, at det ikke er muligt at blive ansat i introduktionsstilling, fx som ph.d.-studerende. Opmærksomhedspunkter for TR er Som TR skal du være opmærksom på: lediges jobsøgning, så muligheden for at få et job på almindelige ansættelsesvilkår bliver større. Du kan derfor medvirke til, at stillingen får et opkvalificerende indhold nelse og oplæring. Derfor kan du skubbe på for at sikre, at arbejdspladsen reelt løfter opgaven med uddannelse og oplæring. DM anbefaler, at I drøfter det i MED/SU-regi. kan erstatte stillinger på almindelige vilkår. Man kan således godt opslå et barselsvikariat som introduktionsstilling indgå i et samlet opslag med andre stillinger. På det regionale og det kommunale område anbefales det kun, at stillingen slås op arbejdsgiveren kun skal betale 80 procent af begyndelseslønnen for en akademiker. Dette kan være med til at lægge pres på løn og tillæg tionstillæg lokalt. Det er en god ide på forhånd at få drøftet med dine kollegaer, hvor klubben/du står i forhold til at acceptere ansættelser uden tillæg som giver tillæg for specifikke kvalifikationer eller funktioner, kan I drøfte med ledelsen, hvorvidt aftalen også er gældende ved ansættelse i en introduktionsstilling. lesskab. Det gælder såvel de faglige udfordringer som det sociale liv på arbejdspladsen. Som TR bør du holde øje med, at ledelsen påtager sig ansvaret for dette. DM s holdninger og anbefalinger til introduktionsstillingerne Det er DM s holdninger og anbefalinger, at: grund af den høje ledighed specielt blandt dimittender, og dels fordi man genoptjener retten til dagpenge undervejs duktionsstillinger tes tid og penge til oplæring og uddannelse og efterfølgende mulig fastansættelse. Moderniseringsstyrelsen, AC og Kompetencesekretariatet har i fælleskab udarbejdet en vejledning vedrørende introduktionsstillingerne på det statslige område. Find vejledningen på ac.dk Der er ikke udarbejdet særskilt vejledning på det kommunale og regionale område.

Kort Nyt DM - Fagligt Nyt november 2013 8 Kort nyt Stadig røg på de danske arbejdspladser Langt de fleste arbejdspladser har indendørs rygeforbud. Alligevel bliver medarbejdere stadig udsat for tobaksrøg på arbejdspladsen, viser ny undersøgelse. En ny undersøgelse, som Sundhedsstyrelsen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse og Danmarks Lungeforening står bag, viser, at rigtig mange bliver udsat for røg i løbet af arbejdsdagen. Undersøgelsen dokumenterer, at knap halvdelen bliver udsat for tobaksrøg eller lugten af gammel røg på arbejdspladsen. Røgen kommer hovedsageligt fra udendørs rygning på arbejdspladsen. Her bliver der blandt andet røget ved indgange, døre, vinduer og parkeringspladser. I undersøgelsen svarer 40 procent, at de gerne vil have eller allerede har fået indført røgfri arbejdstid på deres arbejdsplads. Det vil sige, at der hverken må ryges indendørs eller udendørs i arbejdstiden. Omvendt ønsker 36 procent ønsker ikke, at deres arbejdsplads bliver helt røgfri. Ideologiske myter om dansk model Det danske arbejdsmarked er uforligneligt dynamisk og giver store fordele for danske arbejdsgivere. Den unikke indretning af det danske arbejdsmarked giver mange konkurrencefordele for danske arbejdsgivere. Det viser en ny rapport fra Cevea. Når ikke bare fagbevægelsen, men også DA og DI værner om den danske model, er det, fordi den til stadighed leverer resultater, som et lovregulerende arbejdsmarked aldrig vil formå. Modellen sikrer udpræget fleksibilitet og dynamik på arbejdsmarkedet til gavn for både arbejdsgiver, arbejdstager og samfundet som helhed. Derfor: nej tak til ideologiske forfaldsmyter og ja tak til empirisk beviste konkurrencefordele. Det skriver analysechef i Cevea, Jens Jonatan Steen, i Børsen. Unge vil gerne have et arbejdsliv i højeste gear I modsætning til ældre kolleger spurter de yngste medarbejdere gennem arbejdsdagen. Men de ansatte kan blive tabere, når hastigheden i hverdagen bliver for høj, vurderer ekspert. Hver fjerde dansker i alderen 18 til 24 år føler altid, at et højt arbejdstempo er nødvendigt på jobbet. Det samme gælder derimod kun knap 18 procent af danskerne i alderen 55 til 64 år. Det viser analyse, som Ugebrevet A4 har lavet på baggrund af en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, hvor 16.300 beskæftigede i alderen 18-64 år har deltaget. Ligebehandlingsnævnet traf 28 afgørelser i september Ligebehandlingsnævnet har netop været samlet for at behandle sager. På beskæftigelsesområdet fik fire af klagerne medhold. To lærere fik medhold og godtgørelse svarende til hver ni måneders løn i en sag om forskelsbehandling på grund af alder, da de som de to ældste i et team blev afskediget. I en anden sag blev en sælger afskediget uden begrundelse. Den forurettede mente, at det skyldtes hans politiske overbevisning. Han fik medhold og blev tilkendt en godtgørelse svarende til seks måneders løn. Herudover fik en pædagog i fleksjob medhold i, at hun var blevet forskelsbehandlet, da hendes arbejdsgiver ikke havde truffet nogen foranstaltninger for at give hende adgang til at udøve beskæftigelsen på trods af sin funktionsnedsættelse. Pædagogen fik en godtgørelse svarende til ni måneders løn. Det skriver Beskæftigelsesministeriet på sin hjemmeside. Du kan læse samtlige afgørelser på ligebehandlingsnaevnet.dk

Vinder af årets tillidspris fundet DM - Fagligt Nyt november 2013 9 Årets tillidspris går til tilgængelig og vedholdende TR fra DPU Men den årlige tillidspris vil DM gerne anerkende det arbejde, som DM s mange tillidsvalgte hver dag udfører lokalt på arbejdspladserne. Årets vinder er TR på Institut for uddannelse og pædagogik på DPU og bliver beskrevet som vedholdende, har en skarp analytisk evne, og formår at bygge bro over uenigheder. Af Troels Mørk, tm@dm.dk Hun har en grundlæggende respektfuld, ligeværdig og solidarisk tilgang til sine kolleger og formår at bygge bro over uenigheder. Hun har politisk tæft, en skarp analytisk evne, er vedholdende, når hun kæmper for en sag, men har også blik for den andens position, og derfor finder hun konstruktive løsninger, som alle kan leve med. Citaterne er taget fra indstillingerne til årets tillidspris i DM og beskriver Charlotte Palludan, som en enig priskomité netop har peget på som modtager af prisen. Tilgængelig for kollegerne Det er en rørt og bevæget TR for 200 DM-medlemmer og fællestillidsrepræsentant (FTR) for i alt 300 ansatte på Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU), Fagligt Nyt fanger for en kommentar. Hvordan vil du beskrive dig selv som TR? Jeg tænker meget på at være tilgængelig for hver enkel kollega og dennes problemstillinger i hverdagen. Derudover skal jeg også repræsentere medarbejderne som gruppe ved forhandlinger og i samarbejdsrelationer med ledelsen. Hvad er din største sejr som TR? Det er svært at pege et enkelt resultat ud. Men vi havde en sag for nogle år siden, hvor tre medarbejdere blev varslet fyret. Fyringerne fik vi annulleret, og de er den dag i dag stadig ansat på DPU. Der synes jeg, at vi som tillidsvalgte brugte vores indflydelse til at få en ubehagelig afskedigelsessag omvendt. Ud over konkrete resultater vil jeg hellere pege på, at det er en stor sejr for mig, at medarbejderne bruger mig i hverdagen i stedet for at gå selv med problemerne eller bruge familie og venner, som ikke har de samme muligheder for at hjælpe som en tillidsvalgt. Det er en stor tilfredsstillelse for mig, at min funktion bliver brugt, og at medarbejderne har tillid til mig. Hvad er din største skuffelse som TR Det kan skuffe mig enormt, hvis vi som TR er lægger op til et konkret og tillidsfuldt samarbejde med ledelsen om fx et konkret projekt, og ledelsen så ikke inddrager os eller decideret går udenom os. Så kan det være en udfordring at fremelske den motivation og gejst, der skal til for at skabe resultater for medarbejderne. Fokus på forsknings- og metodefrihed Hvilke udfordringer ser du som de største i hverdagen Som TR kan det være vanskeligt at holde ro på baglandet, når der fra ledelsen side sandsynligvis uintenderet jævnligt skabes uro gennem eksempelvis omstruktureringer. Jeg har været igennem fem store omstruktureringer på DPU ude på Emdrupborg, der har været udmattende for medarbejderne og ikke altid er åbenlyst fornuftige set fra medarbejdernes perspektiv. Hun har politisk tæft, en skarp analytisk evne, er vedholdende, når hun kæmper for en sag, men har også blik for den andens position, og derfor finder hun konstruktive løsninger, som alle kan leve med. Skrevet om Charlotte Palludan i én af indstillingerne til årets tillidspris

Vinder af årets tillidspris fundet DM - Fagligt Nyt november 2013 10 På min arbejdsplads har vi yderligere den udfordring, at ledelsen interesserer sig meget for strategi og udvikling, men lykkes ikke helt så godt med at sikre betingelserne for at medarbejderne kan varetage den daglige drift. Det giver ophobning af problemer og oplevelser af dårligt arbejdsmiljø. Derfor prøver jeg også meget at holde en god uformel kontakt til ledelsen, så vi snakker sammen uden om de formelle samarbejdsorganer. Det er min klare overbevisning, at det har en gavnlig effekt, når bølgerne går højt. Hvilke udfordringer ser du på sigt for dig som TR Som udfordring i horisonten ser jeg et stadigt stigende pres for at styre og påvirke medarbejdernes faglige præferencer og indsatser. Jeg er sikker på, at begreber som forskningsog metodefrihed vil være nøgleord blandt medarbejderne her på universitetet i de kommende år, og det tror jeg gør sig gældende på rigtig mange forskningsinstitutioner nu og fremover. Interessevaretagelse lokalt og nationalt Charlotte Palludan bruger en tredjedel af arbejdstiden på at være TR og FTR. Derudover er hun også politisk aktiv i DM, hvor hun lige nu blandt andet sidder i hovedbestyrelsen, forretningsudvalget og er formand for Ligestillingsnetværket. Hun er glad for koblingen mellem TR-arbejdet, det politiske arbejde i DM og hendes daglige virke som lektor på Institut for Uddannelse og Pædagogik. Med mine tillidshverv føler jeg, at kan bidrage til at få medarbejderens ønsker og behov på dagsordenen. Gennem mit politiske arbejde i DM maler vi med den lidt bredere pensel, når vi diskuterer det akademiske arbejdsmarked generelt. Charlotte Palludan, modtager af årets tillidspris i DM Jeg er beriget med en engageret og positiv medarbejdergruppe, som har mange og forskellige ønsker til fremtiden for DPU som arbejdsplads. Med mine tillidshverv føler jeg, at kan bidrage til at få disse ønsker og behov på dagsordenen. Gennem mit politiske arbejde i DM maler vi med den lidt bredere pensel, når vi diskuterer det akademiske arbejdsmarked generelt. Som formand for Ligestillingsnetværket har jeg fx en naturligvis interesse i at mindske lønforskellene mellem mænd og kvinder, siger Charlotte Palludan. Med kåringen som årets tillidsrepræsentant følger en pris på 25.000 kroner som anerkendelse for det gode arbejde. Prisen uddeles på årets TR-dag i DM 26. november.

Brevkasse DM - Fagligt Nyt november 2013 11 Spørgsmål Spørgsmål Den økonomiske krise har medført en række konkurser af selvejende institutioner og private virksomheder. De deraf følgende økonomiske tab kan lønmodtagere søge dækket hos LG (Lønmodtagernes Garantifond), og de faglige organisationer er behjælpelige med ansøgninger, således at korrekt erstatning opnås. Men hvordan er det for ansatte med en ledertitel? Hvordan er de stillet ved en konkurs? Svar I hovedreglen kan ledere ved en konkurs ikke umiddelbart få erstatning fra LG. LG opfatter som udgangspunkt ledere som økonomisk medansvarlige for driften, hvorved de ifølge LG ikke har krav på erstatning. Ved sagsbehandling i LG er det derfor ofte jobtitlen, der er årsagen til et afslag. Dog er der eksempler på, at ledere har fået erstatning. En ansat med titlen direktør eller leder kan godt være omfattet af lov om ansættelsesbeviser, funktionærloven, ferieloven og opnå dækning af LG ved konkurs. Betegnelsen leder dækker i dag så bredt et område, at det tit kommer an på en konkret vurdering i LG, om vedkommende er berettiget til erstatning. Svaret på, om ledere kan få erstatning af LG kan således ikke gives entydigt. Er du i tvivl i en konkret, bør du derfor søge ekspertråd hos din faglige organisation. Jeg er ansat som ph.d.-studerende på et dansk universitet, og er i slutfasen af min afhandling. Nu har jeg imidlertid lige været syg i to måneder og er i tvivl om, hvorvidt jeg kan nå at blive færdig inden min ansættelse udløber. Hvilke regler gælder her? Svar Når man ansættes som ph.d.-studerende på et dansk universitet er ansættelsesperioden som udgangspunkt tre år. Disse tre år kan ifølge DM s overenskomst blive forlænget, hvis man er fraværende af forskellige årsager. Hvis fraværet skyldes sygdom, har man ret til at få forlænget ansættelsesperioden svarende til sygdomsperioden hvis fraværet har været længerevarende, og at det påviseligt har forsinket studiet. At være syg i to måneder umiddelbart inden afhandlingens færdiggørelse er efter min vurdering af en sådan varighed og med en sådan forsinkelse at du har krav på en forlængelse af din ansættelse. Dette skal du anmode universitetet om. Jeg vil dog anbefale dig, at du først kontakter din TR, som også kan fortælle dig noget om, hvordan det sædvanligvis praktiseres på stedet. Held og lykke med din færdiggørelse af din afhandling. Konsulent Lonnie Holm Aabroe, lha@dm.dk Konsulent Bjarne Rye Nielsen, brn@dm.dk

TR-dag DM - Fagligt Nyt november 2013 12 Kom til DM s årlige dag for tillidsrepræsentanter og bliv endnu bedre til at udføre dit TR-hverv TR-dag 26. november 2013 Flere lokalt indgåede aftaler stiller nye krav til ud førelsen af TR-hvervet i fremtiden. Derfor handler årets TR-dag om, hvordan du som tillidsrepræsentant kan udfylde rollen som både frontkæmper og samarbejdspartner i decentraliserede aftalerum. På TR-dagen møder du DM s formand Ingrid Stage og DM s næstformand Peter Grods Hansen, tillidsrepræsentant for Dansk Metal i DR Stig Poulsen, og der bliver god tid til at netværke med dine TR-kolleger. På to seminarer får du mulighed for at styrke din viden om ledelse, netværk eller forhandling. Dagen slutter med en god middag og den festlige uddeling af årets tillidspris og DM s forskningspriser. Dagen er kun for tillidsvalgte i DM Tilmeld dig på dm.dk/trdag senest 8. november Program 9.30-10.00 Ankomst og morgenmad 10.00-10.15 Velkomst DM s formand Ingrid Stage og DM s næstformand Peter Grods Hansen 10.15-11.15 Kommunikation med ledelse og bagland Stig Poulsen, Tillidsrepræsentant i DR 11.15-11.45 Pause 11.45-12.45 Miniseminar I Vælg mellem: Ledelse, netværk eller forhandling 12.45-13.45 Frokost 13.45-14.45 Miniseminar II Vælg mellem: Ledelse, netværk eller forhandling 14.45-15.15 Årets TR-pris Prisoverrækkelse og tale ved DM s næstformand Peter Grods Hansen 15.15-15.45 Pause 15.45-17.15 Masterclass Gå i dybden med et emne fra miniseminarerne 17.15-17.30 Afrunding Forhandlingsdirektør i DM Lotte Spanggaard 17.30-18.15 Netværk og forfriskninger 18.15-21.00 Middag og uddeling af DM s forskningspriser 21.00-23.00 Netværk og ny inspiration fra dine TR-kollegaer Tid og sted 26. november Klokken 9.30-23.00 DM (Dansk Magisterforening) Peter Bangs Vej 30 2000 Frederiksberg g

Nye TR ere DM - Fagligt Nyt november 2013 13 Nye tillidsvalgte Nicklas Raun Jacobsen, TR, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Tom Hygom Gregersen, TRS, AAU, IT Services René Paul Friis Hansen, TR, Naturstyrelsen Kelvin Baadsgaard, FTRS, AAU, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Espen Tind-Nordberg, TRS, Naturstyrelsen Ellen Jane Buus Sørensen, TR, Ilinniarsarfissuaq, Institut for Læring Malene Bolding Andreasen, AMR, KU, Datalogisk Institut Michael Brian Mogensen, TR, Metropol, Læreruddannelsen i Silkeborg Martin Rovang Jensen, AMR, Danmarks Rockmuseum Dina Riis Egholm, AMR, Københavns Universitet, FAMU, DIKU Bertram Tobias Hacke, TR, Kystdirektoratet Anne Vind, SU, KU, Det Teologiske Fakultet Poul Grønkjær, TR, AAU, IT Services

Kurser for tillidsvalgte i DM DM - Fagligt Nyt november 2013 14 For nyvalgte TR er - grunduddannelse DM s grunduddannelse for nye tillidsvalgte består af tre elementer: En introduktionsdag, som er et valgfrit tilbud, hvor du bliver introduceret til DM og tillidshvervet samt grundkurser, hvor du får en grundig indføring i tillidsrepræsentantens opgaver og udfordringer. Introdag for nye tillidsvalgte (valgfri) Indhold: Introduktionsdagen giver dig svar på disse spørgsmål: Tid og sted: 28. november 2013 kl. 10.00 15.30 i DM på Frederiksberg. Grundkursus 1 for nye TR er på offentlige arbejdspladser Indhold: Tid og sted: 4. februar 2014 kl. 10.00 6. februar 2014 kl. 15.00 i Middelfart (internat). Grundkursus 1 for nye TR er på private arbejdspladser Indhold: interesser skal varetages? måske få en? information og høring? Tid og sted: 5. december 2013 kl. 10.00-17.00 og 6. december 2013 kl. 9.00-12.00 i DM. Grundkursus 2 for nye TR er på private og offentlige arbejdspladser Indhold: holdninger og ønsker på den ene side, og ledelsen mål og muligheder på den anden arbejdsmiljø fx lokal udmøntning af Overenskomstbestemmelserne om stresspolitik redskaber. Tid og sted: 4. marts 2014 kl. 10.00 6. marts 2014 kl. 15.00 i Roskilde (internat).

Kurser for tillidsvalgte i DM DM - Fagligt Nyt november 2013 15 fortsat... For erfarne TR er overbygning: Overbygningskurserne henvender sig til tillidsvalgte, der har gennemgået DM s grunduddannelse for tillidsvalgte. Dog har tillidsrepræsentanter og suppleanter på private og offentlige arbejdspladser samt klubformænd og kontaktpersoner på det private område fortrinsret. At hjælpe andre med at hjælpe sig selv Hvad kan tillidsrepræsentanten gøre for at hjælpe medlemmer bedst muligt, hvad enten de befinder sig i en vanskelig situation, er blevet afskediget, er i krise eller er et brokkehoved uden at virke for afvisende eller omklamrende? Hvordan kan du yde kollegial assistance til andre tillidsrepræsentanter og selv få hjælp? Få svar på, hvordan du sætter den rette grænse for involvering og samtidig udvikler din emotionelle intelligens, og hvordan du bliver i stand til at bevare engagement og overskud og hindre udbrændthed. Underviser: Josef Guldager, erhvervspsykolog (Cand.psych.). Tid og sted 13. november 2013 kl. 10.00 14. november 2013 kl. 15.00 i Roskilde (internat). På dm.dk/trkurser finder du flere kurser samt uddybende kursusbeskrivelser. Du tilmelder dig via DM s hjemmeside dm.dk Kurser og arrangementer TR-kurser og arrangementer. Du er altid velkommen til at kontakte forhandlingssekretær Lonni Bergsbo, hvis der er noget, du er i tvivl om, på lb@dm.dk eller 38 15 67 18. DM Fagligt Nyt udsendes hver måned til tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter, suppleanter, kontaktpersoner og bestyrelsesmedlemmer. dm.dk/fagligtnyt Redaktion: Lars Meibom (ansv.hav.) og Troels Mørk (redaktør), tm@dm.dk. Kontakt redaktionen på dmfagligtnyt@dm.dk Tilrettelæggelse: Datagraf Communications DM Dansk Magisterforening Peter Bangs Vej 30 2000 Frederiksberg Telefon 38 15 66 00 dm@dm.dk dm.dk ISSN 1395-6442