Barnet i centrum - opfølgningsdag, d Emotionel relatering og modtagelse Ole Henrik Hansen

Relaterede dokumenter
DLO September Ole Henrik Hansen Adjunkt ph.d. Aarhus Universitet

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

Emotionel relatering og modtagelse

BARNET I CENTRUM. Ole Henrik Hansen Aarhus Universitet

Empati og dens betydning i pædagogiske relationer

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Fokus på det der virker

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune.

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

DAGINSTITUTIONERS BETYDNING FOR BØRNS UDVIKLING I ET INKLUSIONSPERPSEKTIV

Kvalitet og empati. Ole Henrik Hansen Lektor ph.d. Aarhus Universitet

Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra).

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

ICDP og Mentalisering

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts.

Om den sproglige og sociale udvikling. Psykolog Jens Andersen University College Nordjylland Tlf

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime

Psykolog Knud Hellborn

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne

Fra skam til selvrespekt. Selvrespekt. At finde sig selv. Når det er flovt at være mig. Respekt for sig selv. Skam er...

Følelser i arbejdet. Som professionel relationsarbejder skal du engagere dig følelsesmæssigt i de mennesker du arbejder med.

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

UDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE

Det er også dette menneskesyn, som ligger til grund for den metode vi arbejder ud fra. Metoden er ICDP.

Oplæg og forberedelse

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1.

SE BARNET INDEFRA: At arbejde med tilknytning i dagpleje- og institutionskontekster. Landskonferencen Kvalitet i dagplejen

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune

SOCIALE KOMPETENCER. Side 1 af 13 LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI

Fælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn 9-14 måneder, forældre Revideret maj 2017

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Barnet i Centrum. Voksen-barn samspil og læring Centrale laboratoriedag, 3. december 2014 Lone Svinth, ph.d., AU

Den pædagogiske læreplan

SUNDHED OG FORÆLDRESAMARBEJDE I DAGINSTITUTIONEN - ET FORSKNINGSPROJEKT

Vuggestuen som læringsmiljø

Småbørnskonference 2015 Workshop om samspil og læring i vuggestue og dagpleje. Lone Svinth, adjunkt, ph.d., AU

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

HERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Psykolog Anne Linder

Czikzentmihalyi og Kupferberg

Mentalisering i sundhedsplejerskens praksis

trivsels metode BARNETS NAVN:

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret.

Børne- og Ungepolitik

OPDRAGELSE UDEN SKÆLDUD

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Pædagogisk relationsarbejde og styrkebaseret pædagogik

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014

Tidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling.

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Beskrivelse af arbejdet med de 6 læreplanstemaer i vuggestuen Spurven.

Læreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp

Børnehaven Skolen Morsø kommune

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013

Neurodagen 4. okt. 2016: Hjernen i socialt perspektiv

Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Hvordan skaber vi trivsel og læring for alle børn og voksne i vore institutioner og skoler?

Projektet er et samarbejde mellem DPU v. professor Niels Egelund, Forskningsstyrelsen og Munkholm.

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Temadag for kliniske undervisere

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning

De pædagogiske pejlemærker

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Velkomst og præsentation af personalet. Oplæg om inkluderende læringsmiljøer

Anerkendelse og tidsfaktoren i pædagogisk arbejde Søren Smidt UCC Sm@ucc.dk

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

Kommunikationens veje og vildveje. Overvejelser over forholdet mellem kommunikation og relation

Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse.

Godkendelse af administrationsgrundlag og tilsyn med private pasningsordninger

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber

Landskonference kvalitet i dagplejen Små børns læring og trivsel

Pædagogik og børnesyn anno En rejse fra nu:den ind i frem:den. Ole Henrik Hansen Ins:tut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet

Mindfulness. Efteråret 2013 V/Maja Frahm Oue socialrådgiver / psykoterapeut.

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

Transkript:

Skriv et citat her. Barnet i centrum - opfølgningsdag, d. 28.4.2015 Emotionel relatering og modtagelse Ole Henrik Hansen

Bog - udkommer i Danmark, Norge og Sverige til efteråret

Den refleksive praktiker Ideer og nye tiltag kommer»nedefra«grundforskning er undersøgelser, der skaber ny viden, ikke ny praksis - fx kernefysik Anvendt forskning der undersøger nye anvendelser af grundforskning - fx atombomben

Forandringsprocesser Forandringsprocesser i praksis og ny viden skabes i problemløsning i det levede liv Ikke adskilt fra praksis Sker i dynamiske processer i dialogen mellem teori og praksis

Teoriernes død Teorier har den ulempe, at de gør alt udenfor teorierne usynligt eller ugyldigt: Det vi kan se i horisonten, er det, der bliver synligt for den teori vi anskuer verden igennem. Resten er usynligt. Men det er der selvom teorierne ikke blotlægger det. Teorier har desuden den ulempe, at de er teorier. Omvendt kategoriserer de det vi ikke ved i systemer, der gør at vi kan forklare uforklarlige fænomener. Målet er at indfange den 0 årige, den 1 årige den 2 årige

Forudsætning 1 Barnets udvikling sker i relationen - fx Evnen til empati udvikles i relationen med et empatisk menneske, der responderer relevant og i nu et Evnen til opmærksomhed og nærvær, udvikles ved at møde empati og nærvær Evnen til sprog udvikles ved at imitere et indlevende menneske

Forudsætning 2 Modtagelsen af barnet starter i kernerelateringsfasen og fuldføres i den intersubjektive fase Det er emotioner der knytter os sammen Barnet har forskellige forudsætninger, alt efter dets funktionsniveau

Forudsætning 3 Forældre har et sæt af vinduer, der skal findes inden barnet giver slip Barnet går langt for at undgå, at mor og far bliver kede af det

Forudsætning 4 Barnet tilpasser sig ALT - det er pædagogikkens opgave at kvalificere tilpasningen

Forudsætning 5 ALT i dette laboratorium måtte tage udgangspunkt i barnets mentale og fysiske udvikling 0-3 års pædagogik, må vi indregne barnets biologiske, psykologiske forskelligheder Men også udviklingen i dets kulturelle læringspotentiale Og dets individuelle tilknytningsmønster

Forudsætning 6 Hændelser der regulerer følelserne af tilknytning, fysisk nærhed og tryghed, er oplevelser skabt i fællesskab: At putte sig ind til eller lægge sig op ad en varm krop og blive omfavnet At se en anden i øjnene og blive set på; holde fast på en anden og blive holdt fast Disse former for selv-oplevelser sammen med en anden hører til de allermest sociale af vore oplevelser De kan aldrig forekomme, medmindre de udløses eller opretholdes af en andens handling eller tilstedeværelse

Forudsætning 7 Barnet har et medfødt potentiale til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre At forstå andres (og ens egen) mentale tilstand og ud fra den andens handlinger. En evne, der adskiller os fra alle andre dyr

Mål At udvikle praksisformer, der rummer alle forudsætninger At finde ud af hvilke menneskelige kvaliteter, den gode 0-3 års omsorgsgiver rummer

Den autentiske omsorgsgiver Både omsorgsgiver og barn næres af samhørigheden Rammen er absolut emotionel intensitet, hvor omsorgsgiveren justerer læringen og de delte emotioner i intimzone med en pulserende (rytmisk) intensitetskontur Samspillet er drevet af en optagethed af det, den anden er optaget af - en dialektisk proces

At dele intentionalitet 1. Absolut emotionel og intentionel intensitet. Intensitetsniveauet (den relationelle puls) i omsorgsgiverens adfærd skal være det samme som barnets. 2. Intensitetskontur, der sker en matchning af intensitetsforandringer over tid mellem barn og omsorgsgiver. Dette er når der er tale om delt intentionalitet i en proces. 3. Temporal takt, der er en fælles tidspuls. Dette er forudsætningen for delt intentionalitet, og fordrer at omsorgsgiveren har fuld opmærksomhed i nuet, på barnet her er nuet en pointe. 4. Rytme, der er en matchning af et pulsmønster med særlige betoninger. Dette fordrer opmærksomhed på proprioceptisme og exterioceptisme. 5. Varighed, adfærdens temporale udstrækning er ens. Omsorgsgiveren bliver i processen