Plan- og Erhvervsudvikling Teknik og Miljø. November 2013. Forslag: Handleplan til klimatilpasningsplanen. Fra tanke til handling

Plan- og Erhvervsudvikling Teknik og Miljø November 2013 Forslag: Handleplan til klimatilpasningsplanen Fra tanke til handling

INDHOLD Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Indledning...3 Kyst...3 Byer...3 Det åbne land...4 Grundvand...4 Fokusområder i Klimatilpasningsplanen...6 Fyrtårnsprojekter...7 Korsør, nordens Venedig?...7 Projekt Tude Ådal... 10 Slagelse Gl. Stadion, rum til regn og aktivitet.12 Skovrejsning og Skidenrenden... 14 Oversigt over fokusområderne... 16 Tværgående indsatser... 21 Organisering... 21 Information til borgerne... 21 Skybrudsplan - del af en ny beredskabsplan.. 21 LAR som virkemiddel... 21 Økonomi... 22

Forslag: handleplan til Klimatilpasningsplanen Fra tanke til handling 3 Indledning At klimaet forandrer sig er ikke nyt. I vikingetiden og den tidlige middelalder var temperaturen ca. 2 C højere end i dag. Det vi klimamæssigt har i vente, levede de med dengang. Klimaet har også ændret sig i nyere tid. Undersøgelser foretaget af GEUS og Københavns Universitet viser, at nedbøren er steget med ca. 40-50 % på knap 150 år, og temperaturen er steget ca. 1,2 C. Klimaforandringer er altså noget, vi mennesker må leve med. Slagelse Kommune har udarbejdet en klimatilpasningsplan, der skal være med til at skabe overblik over risikoen for oversvømmelser, prioritere indsatsen og udarbejde retningslinjer for det fremtidige arbejde med klimaudfordringen. Arbejdet med klimatilpasningsplanen har givet en stor viden om de udfordringer, vi står overfor i fremtiden. Den viden skal nu omsættes til handling. Slagelse Kommunes arbejde med klimatilpasning vil tage udgangspunkt i følgende vision: Vi sikrer os mod klimaudfordringer på en omkostningseffektiv måde i en afvejning mellem økonomi, mennesker og natur Vi håndterer klimaudfordringer, så der skabes nye oplevelser Det er nødvendigt at prioritere indsatsen, så vi sikrer, at vi sætter ind, hvor det gør mest ondt. Samtidig skal vi tænke klimatilpasning ind i vores dagligdag. Denne handleplan udpeger 46 fokusområder, hvor der kan eller skal ske en indsats. 4 af fokusområderne er udvalgt til at være fyrtårnsprojekter. De skal vise vejen for, hvordan vi i Slagelse Kommune finder de mest omkostningseffektive løsninger i samarbejde og samtidig sætter fokus på at projekter kan skabe merværdi, for eksempel i form af nye oplevelser. Det skal bringe os fra tanke til handling. Klimatilpasningsplanen viser, hvor vandet kan blive en udfordring i fremtiden. Den største udfordring i Slagelse Kommune er den stigende vandstand i havnene. Men også stigende mængder regnvand kan give problemer for kloaksystemerne, vejene og markerne. Hvis vi ikke handler på de fremtidige udfordringer sender vi regningen videre til næste generation. Kyst Hele kyststrækningen i Slagelse Kommune kan være udsat for oversvømmelser. Slagelse Kommunes kortlægning af oversvømmelse viser, at det vil være forbundet med store omkostninger, hvis de store kystnære byer i kommunen oversvømmes ved stormflod. Sandsynligheden for at der kommer oversvømmelser stiger år for år på hele kyststrækningen, hvis der ikke sikres mod oversvømmelser. Kystområdet udgør en særlig værdi i Slagelse Kommune. De flotte omgivelser med landskab, natur, havne og strande - giver rum til mangfoldige ferie- og fritidsaktiviteter, bosætning, fiskeri og byerhverv i kystbyer og landbrug i de kystnære arealer. Indsatsen på kystområdet fokuserer på Fyrtårnsprojekterne: Korsør, Nordens Venedig? og Projekt Tude Ådal I Fokusområderne, er der en række kystsikringsprojekter fx Diger ved Halsskov og diger på Omø m.m. Tværgående indsatser, beredskabsplanen og formidling til borgerne Byer Slagelse Kommune har indtil videre kunne håndtere de skybrud, som har ramt byerne i kommunen. Kortlægningsanalysen viser dog, at der i fremtiden kan forventes oversvømmelser i visse områder på grund af skybrud.

Slagelse Kommune, Teknik og Miljø, plan- og erhvervsudvikling Det er ikke samfundsøkonomisk rentabelt alene at udbygge kloaksystemerne, så de kan håndtere vandmængderne i ekstremsituationer. Derfor skal der alternative løsninger til. I dag er afledning af regnvand tilrettelagt, så det hurtigst muligt ledes til kloaksystemet og derfra videre til vandløb, søer og havet. Fremover vil det være nødvendigt i højere grad at håndtere vandet, hvor det falder, ved nedsivning, fordampning, midlertidig opmagasinering mv. Etableringen af disse tiltag vil kunne håndtere vandet i normalsituationer, men der vil stadig være behov for et beredskab, som træder i kraft ved særligt store nedbørsituationer, når det fastlagte serviceniveau overskrides. Indsatsen i byerne består primært i Fyrtårnsprojekterne: Slagelse Gl. Stadion - rum til regn og aktivitet I Fokusområderne, er der en række konkrete projekter, fra helt små til større separatkloakeringsprojekter. Kloakeringstiltagene skal medvirke til at reducere risikoen for oversvømmelser i byerne Tværgående indsatser, beredskabsplanen, organisering og formidling til borgerne Det åbne land Forskellen i vinter- og sommerafstrømning i vandløbene er allerede udtalt og vil blive endnu mere udtalt i fremtiden, da fordampningen primært øges om sommeren og nedbøren øges om vinteren. Det vil øge risikoen for oversvømmelser. Det forventes også, at en vis del af nedbørsstigningen resulterer i en forøget grundvandstand. Flere lavtliggende arealer bliver dermed vandlidende og der kan dannes søer. Slagelse Kommune vil arbejder for at skabe størst mulig værdi for naturen og miljøet i forbindelse med eventuelle klimatilpasningstiltag i vandløbene. Indsatsen i det åbne land består primært i Fyrtårnsprojekterne: Skovrejsning og Skidenrenden, hvordan tilbageholder vi vand fra Slagelse by. Projekt Tude Ådal, hvordan regulere vi vandet fra havet I fokusområderne er der projekter som Snogebækken og Tude Å, Valbygård Tværgående indsatser, formidling til borgerne Grundvand Som det ses ovenfor forventes en vis del af nedbørsstigningen at resultere i en forøget grundvandstand. Flere lavtliggende arealer bliver dermed vandlidende, og der kan dannes søer. Havvandsstigningerne vil også medvirke til forøget grundvandsstand i de kystnære områder. Øgede nedbørsmængder, som følge af klimaforandringerne, kan betyde en øget nedsivning af farlige stoffer til vores grundvand. Miljøskadelige stoffer fra fx lossepladser og giftgrunde samt gødningsstoffer og pesticider kan sive ned i grundvandet. Om sommeren vil der være mindre nedsivning og vandløbsafstrømning, og dermed vil der opstå et større behov for at indvinde vand. Det kan være problematisk, hvis der ikke er tilstrækkelig vandføring i vandløbene. Stigende grundvandstand i byerne kan også betyde, at grundejere med kældre vil opleve, at grundvandet siver ind via gulv og vægge. Bl.a. derfor tillader Slagelse Kommune som udgangspunkt ikke nedsivning i Slagelse by, da der allerede i dag er høj grundvandsstand.

Forslag: handleplan til Klimatilpasningsplanen Fra tanke til handling 5 Indsatsen på grundvandsområdet består primært i Fyrtårnsprojekterne: Slagelse Gl. Stadion - rum til regn og aktivitet I fokusområderne handler det om risikoen for oversvømmelse af drikkevandsboringer fx ved Valbygårdsværket eller ved Seerdrup Tværgående indsatser, der er iværksat en række undersøgelse af det terrænnære grundvand og risikoen for oversvømmelse af boringer og vandværker. Det primære vil dog være formidling til borgerne

Slagelse Kommune, Teknik og Miljø, plan- og erhvervsudvikling Fokusområder i Klimatilpasningsplanen Denne handleplan for klimatilpasning er et bilag til kommunens klimatilpasningsplan. Handleplanen samler alle de nuværende forslag til handlinger overfor de øgede vandmængder i kommunen, Slagelse Kommune har været i gang med at klimatilpasse. Der har derfor ikke været behov for at skulle igangsætte en række nye projekter, men snarere at arbejde videre med de projekter, der er i gang, og eventuelt se på om der med fordel kan indarbejdes yderligere klimatilpasning i projekterne. I Slagelse Kommune er fokusområderne fundet ved hjælp af kortmaterialet til klimatilpasningsplanen. Her har vi først set på sandsynligheden for oversvømmelser. Hernæst på konsekvensen af de værdier, der ville blive oversvømmet. Summen af sandsynlighed og værdikortlægningen er afbilledet i et risikokort. Risikokortet er grundlaget for udpegningen af de 46 fokusområder, hvor af der er fremhævet fire fyrtårnsprojekter. Vi har udvalgt fire gode fyrtårnsprojekter i Slagelse Kommune, hvor der tænkes klimatilpasning sammen med den øvrige planlægning og projektering. Projekterne tegner på hver deres måde et billede af, hvordan vi kan komme fra tanke til handling ved hjælp af samarbejde og nytænkning. Fyrtårnsprojekterne skal ses som den måde Slagelse Kommune i fremtiden vil tænke klimatilpasning ind i det daglige arbejde med at planlægge og gennemføre projekter, hvor klimatilpasning enten er det centrale omdrejningspunkt eller en naturlig komponent i projekter med andre primære formål. Det centrale er her, at klimatilpasning giver en merværdi til projekter, fordi fyrtårnsprojekterne tænker fx regnvandsopsamling sammen med rekreative tilbud til kommunens borgere. De fire fyrtårnsprojekter, der er skitseret på de kommende sider, kan således bruges som inspiration til en lang række projekter i kommunen. Korsør, Nordens Venedig? Projekt Tude Ådal Slagelse Gl. Stadion - rum til regn og aktivitet Skovrejsning og Skidenrenden Der ud over er der en række fokusområder. Alle fokusområder er taget med store som små. Denne handleplan er ikke en færdig liste over klimatilpasningsløsninger i Slagelse Kommune, men skal gerne blive et arbejdsværktøj og inspirere til, hvordan klimatilpasning tænkes ind i vores handlinger, når vi alligevel er i gang med at planlægge et nyt område. Det skal vi have mere af - og vi skal være bedre til at samarbejde og sammen skabe de gode løsninger, så vi sikrer, at vandet ikke gør skade men gerne gør gavn.

Forslag: handleplan til Klimatilpasningsplanen Fra tanke til handling 7 Fyrtårnsprojekter Korsør, Nordens Venedig? Uden at drage for store paralleller til kanalbyen, Venedig, er det et faktum, at vandet i og omkring Korsør har haft afgørende betydning for byens udvikling. Også i fremtiden skal vandet og det maritime være kendetegnende for den levende havneby og gennem en målrettet indsats, skal vand om muligt i endnu højere grad være en del af Korsørs særkende. Bymidten og havnen Det er vigtigt, at Korsør bymidte tilbyder gode oplevelser, der kan understøtte den samlede oplevelse af at handle eller besøge byen. Det er slået fast i bl.a. den seneste detailhandelsanalyse. Derfor skal der tages fat i en oprydning og generel forskønnelse af bymidten som helhed. Overgangene til bymidten skal tydeliggøres, og de små forbindelser skal markeres ikke mindst fra bymidten til havnen. I den sammenhæng arbejdes der for, at dele af havnefronten gøres til et mere synligt, rekreativt indslag i bybilledet, og at nye tiltag udformes med inspiration i Korsørs maritime identitet. Et af de særlige indsatsområder kan blive Havnepladsen, der med sin placering måske vil kunne danne overgang mellem havn og by. Klimatilpasningen I forbindelse med byomdannelse og renovering skal regnvandet sættes i spil som en synlig ressource i gadebilledet. Dette kan fx ske ved afkobling af tagvand langs facader eller ved opsamling af vejvand. Vandet ledes væk fra området i render til byens

Slagelse Kommune, Teknik og Miljø, plan- og erhvervsudvikling grønne rum, pladser eller parker, hvor vandet kan gøre gavn. Udpegning af egnede lokaliteter skal blandt andet ske på baggrund af forsyningens analyse af byens kloaknet. Højvandssikring Korsør I Slagelse Kommune har vi siden stormfloden i 2006 arbejdet med at undersøge, hvordan området kan sikres. Konkret kan Korsørs nordlige bydel, Halsskov, sikres ved at bygge diger ud for tre afgrænsede områder. I efteråret 2013 begynder en dialog med grundejerne i de tre områder. I Korsør ligger store dele af byen i kote lavere end 2,5 meter over havet. Det betyder, at der er risiko for oversvømmelser ved forhøjede vandstande. Den sydlige bydel, Korsør bymidte, kan sikres på flere forskellige måder. Enten vælges en løsning med en kombination af forhøjelse af kajkanter, højvandsmure og diger eller en sluseløsning i kombination med diger og højvandsmure. Slagelse Kommune er i gang med en proces, hvor mulighederne, fordele, ulemper og priser kortlægges så der kan træffes politisk beslutning, om hvilken løsning der skal satses på. Når der er valgt en løsningsmodel, vil Slagelse Kommune gå i dialog med de grundejere, som skal sikres, og som skal være med til at betale for højvandssikringen.

Forslag: handleplan til Klimatilpasningsplanen Fra tanke til handling 9 Realiseringen af projektet De beskrevne tiltag kommer til at ske løbende, efterhånden som byen udvikler sig. De skal ses i sammenhæng med de aktuelle behov for renovering af byens kloakker. Slagelse Kommune bliver primus motor i at sætte tiltagene i gang, men SK Forsyning er en vigtig aktør i forhold til anlæg og finansiering. Efterhånden som projekterne bliver mere konkrete, skal der ske en præcisering af den økonomiske ansvarsfordeling.

Slagelse Kommune, Teknik og Miljø, plan- og erhvervsudvikling Projekt Tude Ådal Tude Å systemet afvander et meget stort areal, herunder Slagelse by, og er områdets største vandløb. Derfor er det naturligt at indarbejde en klimatilpasning i det store naturgenopretningsprojekt Tude Ådal. Fokus har særligt været på afvanding i forbindelse med store nedbørshændelser og forhøjet vandstand i Storebælt. Tude Å løber i dag via en sluse til Storebælt. Slusen forhindrer vandet fra Storebælt i at trænge ind i vandløbet, og dermed oversvømme landbrugsarealerne bag slusen. Før Tude Å blev rettet ud, løb vandløbet gennem et stort delta, som vi i dag kender som Vejlerne. Dette område blev afskåret fra Tude Å og blev sidenhen drænet og afvandet - først med vindpumper og senere med eldrevne hydrauliske pumper. Deltaområdet forvandlede sig til et større sammenhængende eng- og landbrugsareal. Klimatilpasningen Ved at lægge Tude Å tilbage gennem det oprindelige deltaområde og flytte den eksisterende sluse, kan det gamle deltaområde igen oversvømmes, og et stort vådområde vil opstå. Dette vådområde kan rumme ikke mindre end 1,9 mio. kubikmeter vand, og vil betyde, at forhøjet vandstand i Tude Å reduceres markant. Vandstande på 40-80 cm over det normale vandstand i Storebælt (DVR 90) ville kunne reduceres med 80%. I dag oplever vi vandstande højere end 40 cm ca. fem gange i sommerhalvåret, dette vil blive til kun en gang om året.

Forslag: handleplan til Klimatilpasningsplanen Realiseringen af projektet Projekt Tude Ådal er startet som et egentligt natur- og kulturprojekt. Det stigende fokus på klima og afvandingsproblemer, specielt i forbindelse med store regn hændelser, har betydet, at denne problemstilling er sidestillet med de andre mål i projektet. Projektet er et skoleeksempel på, at natur, miljø og klimatilpasning ofte kan tænkes sammen og afføde synergi, der kan afhjælpe en række af de problemstillinger, et moderne samfund står overfor. Gennemførslen af projektet afhænger af, om der kan opnås tilstrækkelig opbakning fra lodsejerne i området, og om der kan opnås den nødvendige finansiering. Projekt påregnes gennemført i perioden 2015-2016. Fra tanke til handling 11

Slagelse Kommune, Teknik og Miljø, plan- og erhvervsudvikling Slagelse Gl. Stadion. rum til regn og aktivitet Slagelses store grønning - løbende fra Slagelse Lystanlæg til Slagelse Lystskov - inddrages næsten helt i forbindelse med udbygningen af Slagelse Akutsygehus samt etableringen af psykiatrihospital og sikring (forventet færdigbygget 2015). Hermed forsvinder en del af byens grønne oaser, og de fremtidige store parkeringsarealer giver udfordringer i forhold til håndtering af regnvand. Centralt i grønningen ligger Slagelse Gl. Stadion. Anlægget erstattes af et nyt atletikstadion i nord-byen, og Gl. Stadion skal i fremtiden fungere som buffer for midtbyens og sygehus-områdets primære afvanding: søen i Slagelse Lystanlæg. Visionen for Gl. Stadion er at skabe et område som dels kan håndtere og modtage vand, og dels kan benyttes rekreativt og bidrage til det gode liv i Slagelse. Målgruppen er bred, og det er visionen at skabe et inkluderende byrum, hvor alle føler sig velkomne. Gennem små tiltag skal Gl. Stadion udvikles til at stimulere sanserne, opfordre til læring, leg og bevægelse samtidig med at de historiske lag og fortællinger bæres videre.

Forslag: handleplan til Klimatilpasningsplanen Syv dogmer vil danne rammerne om skitseringsprocessen 1. området skal skabe sammenhæng mellem byens elementer 2. området skal dække behov, som ikke dækkes andre steder i byen 3. områdets udformning skal tage udgangspunkt i brugerne 4. alle vandets tilstandsformer skal gengives i løbet af året fx skøjtebane om vinteren 5. områdets fortælling og historik skal være synlig og indgå i helheden 6. drift og vedligehold skal så vidt muligt minimeres 7. eksisterende jord genbruges så vidt muligt til at skabe det ønskede terræn Gl. Stadion giver, med sine 13.000 m2, en unik mulighed for at give byen noget tilbage i form af et grønt byrum til borgere, sygehuspersonale, patienter og pårørende, turister etc. Der skabes en passage mellem midtby og friluftsscenen ved Frederikshøj samt arealerne ved psykiatrisygehuset - og samtidig afvandes hele det centrale Slagelse samt sygehusområdet på en sikker og enkel måde. Fra tanke til handling 13

Slagelse Kommune, Teknik og Miljø, plan- og erhvervsudvikling Skovrejsning og Skidenrenden I dette projekt er der et potentiale for, at det at holde vand tilbage fra byen og at skabe rekreative bynære oplevelser kan gå hånd i hånd ved Slagelse. Skidenrenden fungerer som forbindelse mellem Slagelse by og Tude Å og transporterer således hovedparten af regnvandet og det rensede spildevand fra Slagelse by. Dele af regnvandet fra Slagelse er spædet op med spildevand fra fællessystemerne, men med lagunen er det muligt at tilbageholde vandet, så det kan renses inden det ledes videre i Skidenrenden. Når kapaciteten i Lagunen er udfordret, kan det medføre overløb til Skidenrenden. Pludselig udledning af store vandmængder til Skidenrenden forplanter sig i vandløbssystemet nedstrøms (Tude Å) og medfører ofte mindre oversvømmelser. Samtidig er det generelt bedst at få en jævn afstrømning til vandløbene. En anden problemstilling er, at overløb også betyder, at der ledes urenset spildevand til vandløbene. Klimatilpasning De seneste år har været præget af flere hændelser med ekstrem regn, hvor der på kort tid er faldet megen nedbør i dele af Slagelse Kommune. Dette har medført udledning af urenset spildevand og oversvømmelser i forskellige områder i kommunen. En del af indsatsen omkring klimatilpasning består i håndtering af de øgede regnvandsmængder og i at afbøde nogle af de skadelige følgevirkninger det har både i byerne og det åbne land. Regnvandsudledningerne vil medføre oversvømmelser, hvis de overstiger vandløbets kapacitet på kortere eller længere strækninger. Det vil ofte være muligt at forsinke det vand, der giver problemer med

Forslag: handleplan til Klimatilpasningsplanen Fra tanke til handling 15 oversvømmelser af dyrkningsarealer langs Tude Å som forvoldes af intensive regnhændelser over fx Slagelse By på relativ kort tid. Det sker allerede i dag, hvor antallet af små oversvømmelser, med vandstande op til kote 1,5 m forekommer flere gange årligt, øges som følge af øget befæstelse i oplandet. Disse hændelser af små oversvømmelser kan reduceres ved at forsinke vandet i Skidenrenden inden udløb i Tude Å. Hermed kan antallet af hændelser med oversvømmede arealer længere nedstrøms i Tude Å systemet reduceres. Projektet kan ikke afhjælpe de store oversvømmelser over kote 1,5 m, der kun forekommer få gange årligt, fordi de i følge undersøgelserne ikke afhænger af regnvand fra Slagelse By, men skyldes store nedbørsmængder, som afstrømmer fra hele det naturlige opland til Tude Å. Realiseringen af projektet Det undersøgelses derfor, hvilken effekt det vil have på hyppigheden af oversvømmelse langs Tude Å, hvis der etableres yderligere forsinkelse af vandet langs Skidenrenden. Hvis undersøgelserne falder positivt ud, kan der i forbindelse med det kommende skovrejsningsområde nord for Slagelse skabes vådområder med gode muligheder for etablering af mere spændende natur. Hvis der etableres mulighed for offentlig adgang, vil det desuden, sammen med skovrejsningsområdet øge det rekreative potentiale i området for kommunens borgere.

Slagelse Kommune, Teknik og Miljø, plan- og erhvervsudvikling Oversigt over fokusområderne Klimatilpasningsplanen viser på kort, hvor vandet kan blive en udfordring i fremtiden. Det er i første omgang den stigende vandstand i havene, som er en udfordring. Men også stigende mængder regnvand kan give problemer for kloaksystemerne, vejene og markerne. Den øgede vandmængde kan være Slagelse Kommunens (SK), SK Forsyning (SKF) eller de enkelte grundejerens (GE) ansvar. Klimatilpasningsplanen rummer langtidsprognoser 100 år ud i fremtiden, mens handleplanen primært retter sig mod indsatser i perioden fra 2013 til 2017. Den beskriver de fokusområder, hvor der er konkrete aktiviteter og anlæg, som kan sættes i gang i de kommende 4 år. Herunder også mulige initiativer for SK Forsyning og private aktører. Handleplanen skal sammen med kommuneplanen revideres hvert fjerde år. Det er vigtigt at understrege, at gennemførelsen af klimatilpasningsplanen er en løbende proces, hvor Slagelse Kommune i samarbejde med blandt andet SK Forsyning skal lære, få erfaringer og udvikle løsningerne undervejs. Desuden er klimatilpasningsplanen et redskab til internt i kommunen at identificere og prioritere de problemstillinger, der opstår som følge af klimaændringerne. Rækkefølgen i listen er ikke et udtryk for en konkret prioritering. Det er kun tænkt, at den sammen med kortet skal give et overblik over mulige fokusområder.

Forslag: handleplan til Klimatilpasningsplanen Fra tanke til handling 17 Nr. Område Ansvar Bemærkninger 1 Skovrejsning og Skidenrenden Kommunen (SK) Forsyningen (SKF) Grundejen (GE) X X X Se under fyrtårnsprojekter. 2 Industri Wolfking X Eksisterende tiltag burde være tilstrækkelige. 3 Nymarkskolen x Vand kan pumpes op på fodboldbane, hvis der separatkloakeres ved Sorøvej (Lidl). 4 Industri, Frese, Lidl. X X Regnvandet løber til bassin ved Holbækvej, der er for lille til at håndtere vandmængden. Der mangler ca. 100 meter ledning ved Tjørne Allé for tilslutning til separatkloakering. 5 Industri - Danapark X Bør ikke prioriteres højt. Ingen kendte problemer. 6 Campus området X Hvis Campus overholder kravet om 2 l/s/ha burde der ikke opstå problemer. Ligeledes vil Nordvej-kloakprojektet afhjælpe (er ikke medregnet i modellen for skybrud). Eventuelle problemer på baneterrænet skal løse af Bane Danmark. 7 Slagelse Station og Vestsjællandscenteret X Separatkloakering: Der mangler ca. 75 meter ledning fra Schweizerpladsen til Jernbanegade for at give effekt. Ligeledes mangler der ca. 5 meter ledning ved Nytorv og Fisketorv for at give effekt. SK forsyning prioriterer dette højt. 8 Sygehuset, Psykiatrien X Har egne bassiner + lokale løsninger. Afventer færdiggørelse. 9 Slagelse Gl. Stadion - rum til regn og aktivitet 10 Klostergade, Slotsgade og Fruegade Se under fyrtårnsprojekter. 11 Inlinerbane, boliger X X Pumpe vand op på inlinerbane. Bremse vandet ved regnvandsbassinet ved Grønningen (som modtager vand fra Studentersøen og motorvejsvand). Regulerer vandstanden i Studentersøen. Stadionløsning vil også afhjælpe. Der kan ligeledes separatkloakeres ved Klosterparken/Slots Alléen (Parkvejskrydset). 12 Viadukt ved Holmstrupvej X Kendt problem på vejbanen. Vejbrønde skal vedligeholdes/renses oftere.

Slagelse Kommune, Teknik og Miljø, plan- og erhvervsudvikling 13 Skolebyen X Regnvandsbassin er udvidet fra 3.000 m³ - 5.700 m³. Bassinet kan udvides med yderligere 2.000 m³. De beregnede oversvømmelser skyldes for lille kapacitet i regnvandsledningen ned mod bassinet. Efter bassinudvidelsen er der ikke observeret problemer. Der kan foretages hævning af mur på overfaldsbygværk ved Benedictevej dette kan mindske overløb mod Skolebyen. 14 Arla X Arla, lokale løsninger. 15 Korsørvej/Lille Vangsvej X Der kan foretages hævning af mur på overfaldsbygværk ved Benedictevej ( se Slagelse 3). Eventuelle lokale løsninger. Eventuel regnvandsledning nord om Slagelse til Skidenrenden/Tude Å. 16 Fodsporet X Fodsporet ved Burger King udnyttes til ekstra regnvandsbassin (500 m³). 17 Antvorskovskole X Håndteres lokalt. 18 Tudeå, Enghave X Dette er et vådområde. 19 Tudeå, Valbygård X X Det skal undersøges nærmere om hvorvidt den nye viden om klimatilpasning giver anledning til at sikre drikkevandsboringer nærmere, samt vandværket ved Valbygård. 20 Kirke Stillinge X X X Slagelse kommune har som mål at håndtere så meget regnvand som muligt lokalt i et fælleskloakeret område med ca. 45 ejendomme. For at opnå erfaringer indenfor dette område, vil kommunen igangsætte et pilotprojekt. Det er målet med projektet gennem samarbejde mellem borgere, grundejerforening, forsyningsselskab og kommunen at udvikle værktøjer og indsamle erfaringer om samarbejde, som kan bruges til målsætningen om at håndtere regnvandet lokalt. 21 Projekt "Tude Ådal" X X Se under fyrtårnsprojekter. 22 Diger ved Næsbystrand X Der er drøftelser vedrørende etableringen af et dige. - sommerhus- områderne 23 Vårbyå X Dette er et vådområde. 13

Forslag: handleplan til Klimatilpasningsplanen Fra tanke til handling 19 24 Tårnborgvej og Ørnumvej i Korsør X X Skal undersøges nærmere. 25 Birkemosen - Korsør X X Måske skal der etableres en ekstra ledning, der kan tages i brug under ekstrem regn, så vandet kan løbe i Birkemosen i stedet for at det står på vejen eller i haverne. Eller der skal etableres en større pumpe til at pumpe mere vand ud i havet. Det kræver et samarbejde mellem Forsyningen og Kommunen. Spørgsmålet er om indsatsen står mål med et eventuelt værditab. 26 Møllevejen og Bag stadion i Korsør X X Skal undersøges nærmere. 27 Korsør, Nordens Venedi? X X X Se under fyrtårnsprojekter. 28 Området mellem Mathiesvej X X Skal undersøges nærmere. og Skovvej i Korsør 29 Tyreengen X X Skal undersøges nærmere. 30 Kirkerup og Bøstrup X X X Det er et kloakeringsprojekt, hvor borgerne har ønsket at holde mere vand på egen grund. Hvilket forventes at gøre det oprindelige kloakeringsprojekt billigere. Det er et LAR projekt. 31 Seerup X X Det skal undersøges nærmere, hvorvidt boringerne er særlig udsat for oversvømmelser. 32 Snogebækken X Der er et projekt, hvor brinkerne lægges ned i vandløbet for at skabe mere plads til vandet i ekstremhændelser. Der er umiddelbart ikke opbakning fra alle lodsejere til projektet. Eller fra Naturstyrelsen til at bevare randzonerne, hvor de er i dag. 33 Sørbylillemose X Dette er et vådområde. 34 Skolen, Plejecenter, Børnehave X X Skal fremtidigt håndteres af grundejere, evt. afvanding til mark eller fodboldbane. Desuden problemer hvor åen krydser vejen på grund af fællesvand fra Flakkebjerg kan løses ved etablering af bassin ved boldbanen. 35 Industri i Dalmose X Ingen kendte problemer, men overfladevand kan fremtidigt håndteres lokalt i hele industriområdet.

Slagelse Kommune, Teknik og Miljø, plan- og erhvervsudvikling 36 Labofaparken X X X Oversvømmelser kunne afhjælpes ved at etablere et bassin i Labofaparken og indarbejde det som en del af en rekreativ løsning, da der ikke ville stå vand på arealet hele tiden. Det ville kræve dialog med den lokale grundejer forening, da det ville betyde ændring af det eksisterende rekreative areal. 37 Industriområdet i Skælskør Hjem og Fix på Træbjergvej. X X Ingen kendte problemer. Eventuelt løsningsforslag er at bruge Skælskør lastbil parkering, som regnvandsbassin. Samarbejde mellem SK Forsyning og Kommunen Udvidelse af eksisterende bassiner, det er dog ikke sikkert at der er et behov for at udvide bassinet. 38 Parkvænget X Ingen kendte problemer. 39 Skælskør By X Højtvandslukker på kloakudløb så havvandsstigning ikke skaber oversvømmelser via kloaksystemet. Skal undersøges nærmere, det kan være, at den allerede er etableret. 40 Lovsøen og Solen i Skælskør X X Et forslag er at etablere et regnvandsbassin, hvor Solen er i dag, Solen er et bed i Skælskør. Det er dog ikke sikkert, at dette vil kunne afhjælpe problemet. Et andet forslag er at separatkloakere pipkvarteret, se under punkt 42. 41 Kongeåsen X X Der er ikke noget kendt problem i Kongeåsen. Undersøges nærmere. 42 Pipkvarteret X X Det er dog ikke sikkert at dette vil afhjælpe et eventuelt problem. Et andet forslag er at separatkloakere pipkvarteret, for at mindske vandet i lovsøen. Der skal regnes yderligere på hvor store udfordringerne er. Hvis separatkloakering af pipkvarteret er svaret, skal dette ind arbejdes i en kommende revision af spildevandsplanen. 43 Bisserup sommerhusområde X X X Et potentielt LAR-projekt, hvor det ligesom i Kirke Stillinge, handler om at få flest mulige til at holde regnvandet på egen grund. 44 Bisserup digelaug X Der er et eksisterende dige. 45 Dobbelt kyst og vejen over til Glænø. X X Hvilke muligheder der er undersøges nærmere. Dette skal ses i sammenhæng med Natura 2000 planerne. 46 Omø Digeprojekt X X Er i gang. 15

Forslag: handleplan til Klimatilpasningsplanen Fra tanke til handling 21 Tværgående indsatser Organisering På grund af Slagelse Kommunes geografi, er der ikke behov for, at vi har et tæt samarbejde med vores nabo kommuner om klimatilpasningen. Vi sender lidt vand videre til Næstved Kommune via Saltø Å og vi modtager lidt vand via Tude å fra Kalundborg Kommune. I stedet fokuserer vi på et tæt samarbejde med SK Forsyning og et godt samarbejde internt i administrationen. Ved etablering af løsninger, som skal gennemføres på længere sigt, er det vigtigt, at der er et godt tværfagligt samarbejde om opgave, entreprenører, byplanlæggere, byggesagsbehandlere, naturmedarbejdere, spildevandsmyndighed, grundvandsmyndighed, vandløbsmyndighed og medarbejdere i forsyningen. Samarbejdet giver mulighed for at flere interesser (miljømæssige, naturmæssige, rekreative forhold osv.) kan sikres på én gang og i mange tilfælde med en samlet arbejdsindsats og økonomi, der er mindre end den ville være uden et samarbejde. Et godt tværfagligt samarbejde kan sikre, at oversvømmelser i fremtiden undgås, ved at risikokort implementeres i forvaltningen og anvendes til planlægning. Information til borgerne For at sikre en effektiv forebyggelse af oversvømmelse, er det vigtigt at inddrage borgerne. Forsyningen kan informere om hvilke tiltag kommunen og forsyningen gennemfører, og oplyse om, hvad borgerne selv kan gøre fx ved etablering af højvandslukker, reduktion af befæstelse på egen grund, regnvandsopsamling osv. Vi er i gang med at udarbejde fælles materiale om fx LAR, så at der ikke bliver meldt forskellige muligheder ud fra SK Forsyning og Slagelse Kommune. Klimatilpasningsprocessen bør løbende formidles til borgerne for at sikre, at der er forståelse for oversvømmelsesrisikoen, kommunens og forsyningens forpligtelser, borgernes forpligtelser, de øgede udgifter til spildevandsafledning mv. Formidlingen skal ske meget bredt fx ved artikler i lokalaviser, borgermøder, møder med grundejerforeninger, opdateringer på hjemmesiden hos både forsyning og kommune mv. Skybrudsplan - del af en ny beredskabsplan Beredskabsplaner for vand på terræn indgår i Kommunens Beredskab ved ekstrem regn. Derudover har SK Forsyning en beredskabsplan, ligesom hvert enkelt vandværk i kommunen har en beredskabsplan. Der er ikke en samlet plan for Slagelse Kommune, men en række forskellige del planer. Disse beredskabsplaner kan udarbejdes eller opdateres ved hjælp af det nye risikokort. Fx kan det være en plan for, hvor man kommer af med vandet i et udfordret område. For Korsør by gælder det, - at da dette område er udpeget til særlig risikoområde som følge af EUs oversvømmelsesdirektiv, så skal der laves en risikostyringsplan for området. Det betyder, at den gældende beredskabsplan for dette område skal opdateres i 2014. I den forbindelse kan det overvejes om de andre planer skal opdateres og samles, så de tager højde for den nye viden. LAR som virkemiddel De mange bygninger med tilhørende udendørs arealer gør det nærliggende at se på muligheden for at gennemføre LAR - lokal afledning

Slagelse Kommune, Teknik og Miljø, plan- og erhvervsudvikling Økonomi af regnvand på kommunens ejendomme. Dette gælder både i forbindelse med renoveringer og ved nybyggeri, hvor LAR løsninger bør integreres i projektet fra starten. Der er desuden en mulighed for at forbedre de anlæg vi har i dag på de kommunale arealer, fx Birkemosen i Korsør, Anlægssøen i Slagelse m.m. Allerede nu har kommunen gode eksempler på alternativ håndtering af regnvand i Anlægsøen, Holmstrupmose og Birkemosen, hvor teknisk vandhåndtering går hånd i hånd med rekreative formål. Det er også tænkt ind i Vuggestuen Træskogården i Skælskør og i Skovbørnehaven i Slagelse. I et projekt i Kirke Stillinge, samt i kloakeringen af Kirkerup og Bøstrup, skal der træffes en række principielle beslutninger om tilbagebetaling en del af tilslutningsbidraget, genanvendelse og nedsivning af regnvand. Klimatilpasning skal finansieres af både det brugerfinansierede og det skattefinansierede område og private. Hvis spildevandstaksten skal hæves for at kunne finansiere klimatilpasningen, kræver det godkendelse i Forsyningssekretariatet. Finansiering af klimatilpasning kan for SK Forsynings vedkommende gennemføres over miljø- og servicemålene. Grundlaget for en ansøgning er, at der er udarbejdet en klimatilpasningsplan med tilhørende handleplan. Da klimatilpasningsplanen primært er møntet på at sikre og eventuelt forøge serviceniveauet, skal den blot vedtages i forsyningens bestyrelse, for at udgøre tilstrækkelig dokumentation for servicemål- ansøgningen. Ønskes det, at der også skal opnås skærpede miljømål, skal beslutningen omkring Byrådet før den kan anvendes som grundlag for opnåelse af miljømål. Dele af klimatilpasningsplanen gennemføres af kommunen, og vil således skulle skattefinansieres. Det kan være projekter, som foregår i vandløb eller har til formål at sikre kommunale ejendomme mod oversvømmelser ved ekstremregn eller stormflod. Det forventes dog, at en del af de klimatilpasningstiltag, skal finansieres som en integreret del af andre anlægsprojekter fx byforskønnelse, nye vejanlæg, nye grønne områder etc. Ofte vil det handle om at tænke regnvand og klima ind som en naturlig del af en anlægsproces.

Teknik og Miljø Miljø og Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør www.slagelse.dk November 2013 Redaktion: Bo Gabe, Nikolaj Mikkelsen, Mette Lucke Pedersen og Anna Fjordside Design: Teknik og Miljø/NFN Print: Slagelse Kommune