HÅNDBOG MMOPP DIMENSIONERINGSPROGRAM FOR VEJBEFÆSTELSER BRUGERVEJLEDNING ANLÆG OG PLANLÆGNING NOVEMBER 2013
Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 2 Programmets principper 3 2.1 Programmets formål 3 2.2 Analytisk dimensionering 3 2.2.1 Ubundne materialer 3 2.2.2 Asfaltmaterialer 4 2.2.3 Cementbundne bærelagsmaterialer 5 2.2.4 Betonbelægninger 6 2.3 Dimensionering ved simulation 7 2.3.1 Overordnet 7 2.3.2 Modeller 7 2.3.3 Befæstelsesmodel 7 2.3.4 Belastningsmodel 8 2.3.5 Klimamodel 9 2.3.6 Responsmodel 12 2.3.7 Strukturel nedbrydning (af asfaltlag) 13 2.3.8 Permanent deformation 15 3 Programmets installation 17 3.1 Systemkrav 17 3.2 Installation 17 3.3 Kendte problemer 18 4 Programmets anvendelse 19 4.1 Generelt 19 4.1.1 Metodik 19 4.1.2 Funktion 19 4.2 Programmets skærmbilleder 20 4.2.1 Vinduet "Input parametre" 20 4.2.2 Vinduet "Klima" 22 4.2.3 Vinduet "Belastning" 23 4.2.4 Vinduet "Grænser" 24 4.2.5 Vinduet "Lag" 25 4.3 Analytisk dimensionering 27 4.3.1 Standarddimensionering 27 4.3.2 Brugerdefineret dimensionering 30 4.3.3 Manuel analytisk dimensionering 33 4.3.4 Befæstelser med Hydraulisk Bundet Bærelag (HBB) 34 4.3.5 Stoppested i byområde med bustrafik og almindelig trafik 44 4.3.6 Analytisk forstærkningsberegning 46 4.3.7 Simulation generelt 49 4.3.8 Dimensionering ved simulation 49 4.3.9 Dimensionering af forstærkning ved simulation 52 5 Dokumentation 57 5.1 Dokumentation Analytisk Dimensionering 57 5.2 Dokumentation Dimensionering ved simulation 59 5.3 Database dokumentation 59 6 Referencer 61
1 Indledning MMOPP er et dimensioneringsprogram, der er knyttet til vejreglen for Dimensionering af Befæstelser og Forstærkningsbelægninger. Vejreglen indeholder retningslinjer for fastlæggelse af dimensioneringstrafik og valg af materialer, katalogbefæstelser for fleksible belægninger og belægninger med betonbelægningssten samt forstærkningsbelægninger. Programmet er udviklet af Vejregelgruppen Dimensionering af Befæstelser (tidligere benævnt Vejregel arbejdsgruppe P.21 og før dette Vejregel arbejdsgruppe 3.4). Programmet kan dimensionere ny anlagte fleksible, halvstive og beton belægninger efter analytisk metode, som også kan anvendes til dimensionering af forstærkning af fleksible og halvstive belægninger. Endelig kan det foretage simulation af nedbrydningsforløb for ny anlagte og forstærkede fleksible befæstelser. Brugervejledningen indeholder en principiel beskrivelse af programmets funktion, samt anvisninger på hvorledes der laves inddata og uddrages resultater af programmets forskellige funktioner. Også efter at programmet er blevet frigivet til almindelig brug kan der blive arbejdet med kalibrering af programmet til den bedst mulige overensstemmelse med virkeligheden. Dette kan føre til ændringer af den gældende vejregel database, således at beregninger kan falde lidt anderledes ud, end hvad der er vist i manualen. Denne manuals skærmbilleder er for de uændrede afsnits vedkommende baseret på databasen mmopp05a.mdb. Denne kan ikke anvendes med den nuværende version af MMOPP. Der kan derfor være mindre afvigelser mellem skærmbilledernes visning og de resultater, brugeren vil få ved gennemregning af manualens eksempler. I det nye afsnit 4.3.4 er skærmbillederne baseret på databasen mmopp2013a. Denne vejledning er udarbejdet efter at programmet er blevet testet hos udvalgte brugere siden 1998 og bliver løbende tilrettet for så vidt muligt at efterkomme brugerønsker og forbedre funktionaliteten. I oktober 2003 blev programmet, den tilhørende vejregel samt brugervejledningen udgivet som vejregelforberedende rapport til frivilligt brug. I april 2004 blev den vejregelforberedende rapport revideret på grund af en redaktionel ændring i brugervejledningen samt en rettelse til programmet ( Æ10 specifikationen og en række andre belastningsspecifikationer blev fjernet fra programmets database). 1 November 2013
I marts 2005 blev den reviderede udgave af programmet, vejreglen og brugervejledningen godkendt af vejregelrådet som gældende. Brugervejledningen blev siden revideret i 2005, 2007 og 2011. Den foreliggende udgave er en udbygning af brugervejledningen fra 2011. I forhold til den tidligere udgave er følgende væsentlige tilføjelser til vejreglen og programmet foretaget: Vejreglen Udvalget af materialetyper er bragt i overensstemmelse med de aktuelle anlægsforskrifter primo 2013. For Hydraulisk Bundne Bærelag (HBB) er tilføjet E-moduler for materialerne i sluttilstanden til brug ved dimensionering for påvirkning i lagene under HBBlaget. For disse materialer er endvidere foretaget mindre justeringer af E-moduler og kriterier, men ikke for de 2 typer, der svarer til standardforskriften. Programmet Databasen er opdateret i henhold til ovenstående. Programmets brugerflade er blevet opdateret som et resultat af erfaringer og brugerønsker. Godkendelse Den reviderede vejregel, programmet og denne brugervejlednings oprindelige udgave blev godkendt af Vejregelrådet den 25. januar 2011. Den aktuelle udgave indeholder typografiske og korrekturmæssige justeringer samt en opdatering, der forbedrer den gældende dimensioneringspraksis for Hydraulisk Bundne Bærelag. Endvidere er der, for at gøre det databasemæssigt muligt at operere med forskellige minimumstykkelser for GAB 0 og GAB I med bitumen 40/60 hhv. 70/100 indført en skelnen mellem materialerne med disse to bitumenhårdheder. Materialerne med 40/60 bitumen betegnes fortsat som GAB 0 40/60 og GAB I 40/60, mens der i navnet for materialerne med 70/100 bitumen er indføjet et. efter GAB, således at de betegnes GAB.0 70/100 hhv. GAB.I 70/100. Ændringen fører til, at MMOPP kan operere med de faktiske minimums- og maksimumstykkelser for de aktuelle materialer. 2 November 2013
2 Programmets principper 2.1 Programmets formål Programmets formål er at sætte brugeren i stand til at dimensionere befæstelser under hensyntagen til trafik, materialer og klimaforhold. Belægningsdimensioneringen kan foretages ved 2 principielt forskellige metoder: enten ved traditionel analytisk dimensionering eller ved at foretage et antal simulationer af befæstelsernes nedbrydning, hvorunder det fastlægges, hvornår belægningerne ikke længere overholder visse, forud definerede krav (levetidskriterier) til asfaltnedbrydning, jævnhed, og sporkøring. For simulationer med samme tykkelser af lagene i befæstelsen vil fås forskellige levetider indtil kriterierne ikke er overholdt. Ud fra dette kan man vurdere den sikkerhed, hvormed konstruktionen overholder kriterierne. I forbindelse med fastlæggelse af nedbrydningsmodeller er arbejdsgruppen gået ud fra en antagelse om at de befæstelser, der ifølge den gamle vejregel var dimensioneret for 10 år, i gennemsnit havde en levetid m.h.t. jævnhed på 15 år. Dette svarer til at befæstelserne med en sandsynlighed på 70 %-90 % ville overholde jævnhedskriteriet i 10 år. Forudsætningen svarer også til den nedbrydningsmodel for jævnhed, der er indbygget i vejman.dk programmet, der anvendes til prioritering af vedligeholdsarbejder på større veje i Danmark. 2.2 Analytisk dimensionering Ved analytisk dimensionering af befæstelser kontrolleres, at visse kritiske påvirkninger (p), beregnet i befæstelsen under en dimensioneringsbelastning (Æ10) overholder en matematisk givet sammenhæng med materialeegenskaber og antal påvirkninger (N Æ10 ) af den pågældende dimensioneringsbelastning (Æ10-aksel), der generelt kan angives på formen (dimensioneringskriteriet): p = A (E/E ref ) B (N Æ10 /10 6 ) C (I) 2.2.1 Ubundne materialer For ubundne materialer er den kritiske påvirkning det lodrette tryk på oversiden af laget. Kriterieligningens form afhænger af materialets E-modul, som angivet i nedenstående ligninger for den tilladelige påvirkning: σ z = 0,12 MPa (E/160 MPa) (N Æ10 /10 6 ) -0,307 for E>160 MPa (II) σ z = 0,12 MPa (E/160 MPa) 1,16 (N Æ10 /10 6 ) -0,307 for E<160 MPa (III) Problemet med dette kriterium er, at beregning af den kritiske spænding sker for en ikke-eksisterende belastning, Æ10-belastningen, der repræsenterede påvirkningen fra et tvillinghjul på en 10 tons aksel plus 20 % stødtillæg som en 6 tons cirkulær enkeltbelastning med et kontakttryk på 0,7 MPa. Dette medfører, at der for materialer placeret højt i konstruktionen beregnes op til 30 % lavere påvirkninger under et 3 November 2013
tvillinghjul end under Æ10-belastningen, mens der dybere i befæstelsen ikke findes nogen forskel. For at afhjælpe dette misforhold er gennemført en reanalyse af befæstelser, fastlagt ud fra de gældende dimensioneringskriterier og passageantal mellem ca. 30.000 og 3 millioner passager. For disse befæstelser er udført beregning af de kritiske påvirkninger under et tvillinghjul med 6 tons belastning. Disse påvirkninger er så anvendt til at udvikle et kriterium, der nu er baseret på en mere realistisk repræsentation af belastningen, samtidig med at de i videst muligt omfang fører i befæstelser, der svarer til resultaterne af den hidtidige dimensioneringsmetode: Det findes, at den 2-delte dimensioneringsligning kan reduceres til nedenstående generelt gældende form: σ z = 0,086 MPa (E/160 MPa) 1,06 (N Æ10 /10 6 ) -0,25 (IV) idet det bemærkes, at der samtidig skete en justering af asfaltkriteriet, som omtalt i det følgende afsnit. 2.2.2 Asfaltmaterialer For asfaltmaterialer med et "normalt" bitumenindhold havde Kirk's kriterium oprindeligt formen: ε h = -0,000200 (N/10 6 ) -0,178 hvor ε h er den reelle tværgående tøjning i undersiden af asfaltlaget (altså beregnet under en tvillinghjulsbelastning). Begrundelsen for at betragte den tværgående tøjning er, at det fremherskende første nedbrydningsfænomen er langsgående revner, der logisk umiddelbart kan sættes i forbindelse med denne påvirkning. Matematisk var tvillinghjulsberegningen vanskelig at håndtere, da kriteriet blev udviklet, men da det kan vises, at den tværgående tøjning, beregnet under Æ10- belastningen, generelt er 50 % højere end under tvillinghjulsbelastningen, omformedes kriteriet til den ækvivalente form: (V) ε h = -0,000300 (N/10 6 ) -0,178 (VI) Dette fungerede udmærket indtil fremkomsten af supersingleakslen, under hvilken der ville komme reelle tøjninger af samme størrelsesorden som under Æ10-akslen. Teoretisk skulle dette medføre en stærkt accelereret nedbrydning af befæstelserne. Da dette imidlertid ikke blev tilfældet, bortset fra en forstærket sporkøringstendens, blev årsagerne til asfaltens revnenedbrydning revurderet. Nyere forskning forklarer revnedannelsen som et resultat af den energi, der tilføres befæstelsen, og i denne sammenhæng er den største træktøjning - uanset hvilken retning den har - mere deskriptiv. For tvillinghjulsbelastningen er den langsgående tøjning størst, og i øvrigt også nogenlunde 50 % større end den tværgående. De danske dimensioneringsregler har altså ved et matematisk tilfælde i 25 år baseret sig på en værdi, der svarede til den "korrekt" beregnede største træktøjning i undersiden af asfaltlaget. 4 November 2013
Der indgår imidlertid i overgangen mellem laboratorieforsøg og observeret nedbrydning en række korrektionsfaktorer af mere eller mindre arbitrær størrelse, og ved tilpasningen af et nyt dimensioneringskriterie, der tager sigte på de reelle tøjninger er det derfor tilladeligt at foretage nogen justering. Det findes ved den kombinerede tilpasning af asfalt- og ubundne dimensioneringskriterier, at den bedste overensstemmelse opnås, hvis asfaltkriteriet (for GAB I) får formen: ε h = -0,000250 (N/10 6 ) -0,191 (VII) 2.2.3 Hydraulisk Bundne Bærelagsmaterialer Dimensionering af lag opbygget af disse materialer er baseret på analytiske dimensioneringskriterier fastlagt ud fra VI Rapport 138, ""Mechanistic Design of Semi- Rigid Pavements", der blandt andet baserede sig på de i 2003 gennemførte fuldskala udmattelsesforsøg med 6 forsøgsbelægninger Dimensioneringskriterierne for Hydraulisk Bundne Bærelag (HBB) fastlægger den største tilladelige vandrette træktøjning i undersiden af laget. Denne værdi afhænger af materialets start E-modul, E INIT, samt hvilken grad af nedbrydning, der accepteres ved dimensioneringsperiodens udløb. Nedbrydningsgraden karakteriseres ved materialets slut E-modul, E TERM. Der opstilles kriterier for to typer materialer, karakteriseret i henhold til Udbudsforskrift for Hydraulisk Bundne Bærelag som (envelope) A, der er karakteriseret som enskornede, sandede materialer (tidligere cementstabiliseret sand, CS), og (envelope) B, der er baseret på velgraderede materialer med maksimalkornstørrelse 16-32 mm (tidligere cementstabiliseret grus, CG). Figur 1 Tilladelige kornkurve intervaller (efter DS/EN 14227-1) For de to materialetyper anvendes sammenhænge mellem cylinder trykstyrker og start E-modul angivet af American Concrete Institute, ACI (ref.1), som vist i Figur 2. 5 November 2013
E-modul som funktion af Cylinder trykstyrke (efter American Concrete Institute) 25.000 Start E-modul (MPa) 20.000 15.000 10.000 5.000 0.000 0 5 10 15 20 25 30 Cylinder trykstyrke (MPa) Envelope B (Grus) Envelope A (Sand) Figur 2 E-modul som funktion af cylinder trykstyrke De anvendte værdier og tilhørende kriterieligninger fremgår af nedenstående tabel. E-modulerne og de deraf fastlagte kriterieligninger svarer til 28-døgns styrken, som er den værdi, der også anvendes som basis i anlægsforskriften. Materiale Styrkeklasse E INIT E TERM Kriterieligning (MPa) (MPa) (MPa) HBB-A C 5/6 7.500 1.500 ε h = -0,000048 (N Æ10 /10 6 ) -0,201 (VIII) HBB-A C 6/8 9.600 1.500 ε h = -0,000060 (N Æ10 /10 6 ) -0,180 (IX) HBB-A C 8/10 12.000 1.500 ε h = -0,000086 (N Æ10 /10 6 ) -0,148 (X) HBB-B C 5/6 11.800 2.000 ε h = -0,000066 (N Æ10 /10 6 ) -0,149 (XI) HBB-B C 6/8 13.000 2.000 ε h = -0,000075 (N Æ10 /10 6 ) -0,139 (XII) HBB-B C 8/10 15.000 2.000 ε h = -0,000090 (N Æ10 /10 6 ) -0,125 (XIII) HBB-B C 12/15 18.000 2.000 ε h = -0,000118 (N Æ10 /10 6 ) -0,107 (XIV) HBB-B C 16/20 21.200 2.000 ε h = -0,000144 (N Æ10 /10 6 ) -0,095 (XV) HBB-B C 20/25 23.700 2.000 ε h = -0,000167 (N Æ10 /10 6 ) -0,086 (XVI) Tabel 1 Dimensioneringskriterier for cementbundne bærelag De valgte slutværdier sikrer at HBB-materialerne efter dimensioneringsperiodens udløb vil bevare en høj bæreevne. 2.2.4 Betonbelægninger For betonbelægninger findes, under anvendelse af et E-moddul på 35.000 MPa, og et Poisson s forhold på 0,15, at der kan anvendes et tøjningskriterium af formen: ε h = -0,000041 (N/10 6 ) -0,13 (XVII) Teoretisk korrekt dimensionering af betonbelægninger foregår ved at sammenholde trækspændingerne i betonen fra Æ10-belastningen og sammenholde disse med betonens bøjningstrækstyrke. Spændingerne beregnes enten ved hjælp af Westergaards formler eller Finite Element beregning, som ikke er indbygget i MMOPP. Det valgte ækvivalente kriterie sikrer at der fastlægges samme tykkelser som ved diagrammetoden i den gamle Vejregel 7.10.03 6 November 2013
2.3 Dimensionering ved simulation 2.3.1 Overordnet Simulation af en vejbefæstelses nedbrydning under trafik foregår ved matematisk at lade et hjul passere en befæstelse af en given længde under varierede klima- og hastighedsforhold. I modsætning til mere traditionelle dimensioneringer, der også kan tage årstider i betragtning ved at beregne nedbrydningsbidragene for den trafikmængde, der over hele levetiden forekommer i de enkelte klimaperioder, foretager simulationsmetodikken beregningerne årstidstro, således at der gennemregnes en række ensartede klimaforløb med den aktuelle årlige trafikmængde. Herved fås en rekursiv effekt af de tidligere års nedbrydning, således at den stigende ujævnhed fører til kraftigere stødpåvirkninger, der igen fører til accelereret nedbrydning osv. 2.3.2 Modeller Simulationsprogrammet baseres på en række matematiske modeller af interaktionen mellem hjul og belægning, og de påvirkninger, som belastningerne medfører nede i befæstelsen. Der anvendes følgende modeller: a) Befæstelsesmodel, der fastlægger de enkelte lags egenskaber og lagtykkelser samt belægningens overflade. b) Belastningsmodel, der fastlægger sammenhængen mellem vejoverfladens geometri og hjulets bevægelser og påvirkninger på vejoverfladen. c) Klimamodel, der fastlægger sammenhæng mellem materialernes deformationsegenskaber og klimaet. d) Responsmodel, der beskriver hvorledes en påvirkning af vejoverfladen fordeles ned gennem befæstelsen. Til denne simulering anvendes Odemark-Boussinesq's teori. e) Strukturel nedbrydning (revner), der fastlægger sammenhæng mellem dynamiske påvirkninger og nedbrydning af asfaltlagene. f) Permanente deformationer (jævnhed og sporkøring), der fastlægger sammenhæng mellem dynamiske påvirkninger og permanente deformationer 2.3.3 Befæstelsesmodel Befæstelsesmodellen består af 2 dele, nemlig en geometrisk del, der fastlægger belægningens overflade og de enkelte lags tykkelser, samt en materialedel, der fastlægger E-modulerne i hvert enkelt punkt. Længden af strækningen kan varieres. Som standardværdi i programmet anvendes 30 m, cirka svarende til længden af AASHO forsøgets observationsstrækninger på 100 fod. Delstrækninger af 300 mm's længde betragtes som homogene elementer, for hvilke der fastlægges overflade, lagtykkelser og E-moduler som angivet på nedenstående figur. 7 November 2013
Kote 1 E 1 Kote 2 E 2 Kote 3 E 3 Kote 4 E m Figur 3 Elementer i befæstelse Alle lagoverflader og materialeegenskaber bestemmes ud fra en 2. ordens autoregressiv proces, hvor værdien af et givet element afhænger af værdien af de to foregående punkter ud fra en såkaldt autokorrelation - en høj autokorrelationskoefficient angiver megen lille variation fra punkt til punkt. For hvert lag angives middellagtykkelse, spredning på overfladekoten samt 1. og 2. autokorrelationskoefficient for overfladen. Ud fra disse værdier genereres overfladerne. Overfladens jævnhedsmål, IRI værdien, beregnes ud fra overfladekoterne i midten af det enkelte element. For materialebeskrivelserne gælder det, at deformationsegenskaberne ikke vil følge en almindelig normalfordeling, men derimod en logaritmisk normalfordeling, dvs. at logaritmerne til E-modulerne vil følge en normalfordeling. I en normalfordeling angiver spredningen, hvor meget der skal lægges til/trækkes fra for at nå ud til 84 % hhv. 16 % fraktilerne. For logaritmer til værdier gælder, at addition/subtraktion svarer til multiplikation/division for de egentlige værdier. Spredningerne på logaritmerne til E-moduler svarer derfor til spredningsfaktorer (sdf, Standard Deviation Factor) for de egentlige E-moduler. De værdier, der inddateres til programmet svarer til de normalt anvendte værdier i vejreglerne. Disse er imidlertid ikke gennemsnittene for lag, men svarer til 25 % fraktilerne, dvs. at 75 % af E-modulerne for laget på strækningen ligger højere end den angivne værdi. Programmet foretager selv de nødvendige omregninger. 2.3.4 Belastningsmodel Interaktionen mellem hjul og vejbane beskrives ved et enkelthjuls eller tvillinghjuls 2-masse visko-elastisk system, hvor brugeren kan definere masserne af hjul inkl. aksel og karrosserivægt samt fjeder- og dæmpningskonstanterne mellem hjul og 8 November 2013
vejbane (dækket), samt hjul+aksel og karrosseri (affjedringssystemet). Masse 1 Karrosseri Affjedringssystemets fjeder- og dæmpningskonstanter Masse 2 Hjul+Aksel Dækkets fjeder- og dæmpningskonstanter Vejoverflade Figur 4 Belastningsmodel 2.3.5 Klimamodel Klimamodellen indeholder 2 delmodeller, der fastlægger materialernes E-moduler i de forskellige årstider, hhv. beregner dybden af frostnedtrængning i vinterperioden. E-modul model Der opereres med enkle tabelfunktioner for materialernes E-moduler i de forskellige klimaperioder (årstider). Det anvendes let modificerede udgaver af de svenske vejreglers klimaparametre for Skåne. Tabellen nedenfor angiver periodelængder og forhold mellem E-modulerne i de respektive perioder. Det ses, at de E-moduler, der angives som input til programmet, svarer til sommerperiode betingelserne, hvor der er angivet en faktor på 1,0 for alle lag. Periode Dage Temperatur E 1 E 2 E 3 E m - - o C faktor faktor faktor faktor Vinter 49-2 4 4,2 10 20 Vinter tø 10 1 3,7 0,33 10 20 Tøbrud 15 1 3,7 0,67 0,7 0,6 Senvår 46 4 3,1 1,0 0,85 0,8 Sommer 143 20 1,0 1,0 1,0 1,0 Hedebølge 10 35 0,3 1,0 1,0 1,0 Efterår 92 7 2,6 1,0 1,0 1,0 Tabel 2 Parametre i klimasimulation Frostnedtrængningsmodel Frostnedtrængning i belægningen beregnes ud fra en model, angivet i de Schweiziske normer: Frostnedtrænging = 45 mm frostgraddøgn 0,5 + befæstelsestykkelse (mm)/2 9 November 2013
Frostgraddøgn beregnes ud fra en tidsrække for årene 1873 til 2003 registreret af DMI på Tranebjerg (station 27080). Der er dagligt angivet de 24 foregående timers maksimums og minimums temperatur. Under antagelse af at gennemsnit af max og min også er døgnets gennemsnit er beregnet akkumulerede frostgraddøgn for alle perioder med negative temperaturer, og det højeste antal frostgraddøgn for hvert år er gemt som årets frostgraddøgn, angivet i nedenstående figur. Tranebjerg 1000 100 log(frostgraddøgn) 10 1 Series1 0.1 1860 1880 1900 1920 1940 1960 1980 2000 2020 Årstal Figur 5 Frostgraddøgn 1873-2003 10 November 2013
Denne række frostgraddøgn kan beskrives ved en logaritmisk normalfordeling med gennemsnit 1,64 (43,9 ºC døgn) og spredning 0,53 (standard deviation factor sdf 3,39). Tranebjerg 30 25 Frekvens 20 15 10 Målinger Normalfordeling 5 0 0 0.5 1 1.5 2 2.5 3 log(frostgraddøgn) Figur 6 Fordeling af frostgraddøgn Ud fra den logaritmiske normalfordeling vælger programmet hvert år et tilfældigt antal frostgraddøgn og beregner frostnedtrængningen ud fra den tidligere angivne formel. 11 November 2013
2.3.6 Responsmodel Som standard anvendes ækvivalente tykkelsers metode. Korrektionsfaktorerne i beregningerne varierer som funktion af materialeegenskaber og lagtykkelser, som angivet i nedenstående tabel: Befæstelses- 2-lags 3-lags 4-lags type Betingelse h e <0,6a ellers h e <0,6a ellers h e <0,6a ellers f 1 beregn. 0,8 beregn. 0,8 beregn. 0,8 Betingelse Eøvre < 2 ellers Eøvre < 2 ellers Eøvre < 2 E nedre E nedre f 2 1 0,92 1 0,92 f 3 1 0,92 f m 1 0,82 1 0,82 1 0,82 Tabel 3 Korrektionsfaktorer i beregninger med ækvivalente tykkelsers metode I ovenstående tabel er: E nedre h e a E øvre E nedre f x t øvre den ækvivalente dybde radius i belastningen E-modul af laget over den skilleflade, hvor påvirkningerne beregnes E-modul af laget under den skilleflade, hvor påvirkningerne beregnes korrektionsfaktoren i den x-te skilleflade for omregning mellem den rene 3.rods beregnede dybde z (z = t øvre (E øvre /E nedre ) 1/3 og den ækvivalente dybde, h e (h e =f x z) tykkelse af laget over den skilleflade, hvor påvirkningerne beregnes beregn. Angivelse af at korrektionsfaktoren f 1 beregnes ud fra formlen f 1 = 1 + 0.6 (a/z) 2 12 November 2013
2.3.7 Strukturel nedbrydning (af asfaltlag) Der anvendes en model, der ud fra beregnede tøjninger i asfaltens underside fastlægger revneinitieringen i overensstemmelse med traditionelle kriterier, udviklet f.eks. fra 3-punkts bøjeforsøg. Udbredelsen op gennem laget beregnes herefter i overensstemmelse med forenklede modeller for fracture mechanics. Efterhånden som revnerne udbredes, reduceres lagets E-modul. I denne sammenhæng betragtes befæstelsens asfaltlag under ét, med materialeparametre, der svarer til et vægtet gennemsnit af slid-, binder- og bærelag. Fracture mechanics er en forholdsvis kompliceret analysemetodik, der beregner udviklingen af revner igennem et homogent materiale ud fra spændingskoncentrationerne omkring revnens spids. Der betragtes både effekt af forskydningsspændinger og bøjningstrækspændinger, således at der for befæstelser med samme lagtype men med afvigende understøtningsforhold, kan forekomme forskellige udviklingsmønstre. For alle udviklinger gælder dog, at de vil forløbe relativt langsomt i starten for herefter at accelerere til et vist niveau, der forbliver konstant til revnen er nået helt igennem laget. I MMOPP udtrykkes effekten ved en nedskrivning af asfaltlagets E-modul efter en formel af udseendet: Eefter = E før (1 0,5 ( ε i denne formel er: ε aktuel n dn ) ) (XVIII) ( VB /10%) k CP tilladelig, 1million temperatur faktor ε aktuel ε tilladelig, 1 million VB n dn k temperatur CP faktor den beregnede tøjning i asfaltlagets underside den tilladelige tøjning i asfaltlagets underside v. 10 6 passager bitumenindholdet i volumenprocent udmattelsesmodellens eksponent - hér anvendes Kirk's eksponent på 5,62 antal passager i perioden en temperaturkorrektion, der gør materialet mindre brudfølsomt ved høje temperaturer en fast konstant, der kalibrerer forløbet til faktiske forhold Faktoren k temperatur beregnes af k = C1*10 [(T+C2)/C3] Konstanterne C1, C2 og C3 afhænger af temperaturen, T, som angivet i nedenstående tabel og figur: T 16º C 16º C < T < 21º C 21º C T C1 0,0005 0.22 1 C2 17.8-16 -21 C3 12.8 7.6 3 Tabel 4 Konstanter i temperaturkorrektions fatoren 13 November 2013
10.00 ktemperatur 1.00 0.10 <16 C 16-21 C >21 C Model 0.01 10 15 20 25 Temperatur, T, C Figur 7 Temperatur korrektionsfaktor 14 November 2013
2.3.8 Permanent deformation Den permanente deformation beregnes ud fra ækvivalente tykkelsers metode og dynamisk beregnede spændinger (på grundlag af de dynamiske E-moduler). Disse anvendes så til beregning af den permanente deformation ud fra et plastisk E-modul. Et materiales plastiske deformation kan forløbe i op til 3 faser: Fase 1 Fase 2 Fase 3 Materialets plastiske deformationshastighed er aftagende Materialets plastiske deformationshastighed er konstant Materialets plastiske deformationshastighed er stigende Overgangen mellem de tre faser sker typisk ved konstante niveauer af permanent deformation, som angivet på nedenstående figur. Fase 3 forekommer ikke under normale driftsforhold, idet den svarer til at belægningen er i en kollapssituation. Fase 3 er følgelig ikke medtaget i programmet. Fase 3 Stigende tøjningshastighed Fase 2 Konstant tøjningshastighed Anvendt model: Alene Fase 1 & 2 Fase 1 Aftagende tøjningshastighed Figur 8 Model for permanent deformation Den plastiske tøjning er ikke nødvendigvis proportional med det vertikale tryk, der påføres af hjulbelastningerne. Den generelle form for Fase 1 er: ε p = A N B (σ 1 /σ ) C for ε p < ε 0 (XIX) og for Fase 2: ε p = ε 0 + (N-N 0 ) A 1/B B ε 0 1-1/B (σ 1 /σ ) C/B for ε p > ε 0 (XX) i hvilke Ν 0 = ε 0 1/B A -1/B (σ 1 /σ ) -C/B (XXI) De indgående spændinger er de til enhver tid beregnede værdier i top og bund af befæstelsens enkelte lag, således at der løbende tages hensyn til materialernes årstidsbestemte variationer samt asfaltlagets nedbrydning. 15 November 2013
Simulationerne nulstiller den permanente deformationstæller (N) efter hver tøbrudsfase, da frost/tø cykler erfaringsmæssigt fører til nogen omlejring af mikrostrukturen, svarende til den forstyrrelse, der sker under indbygningen af en vej. Nulstillingen sker kun såfremt der er sket en frostnedtrængning på minimum 10 mm i laget, idet den totale frostnedtrængning beregnes som angivet i afsnit 2.3.5. For at denne nulstilling ikke skal føre til overdrevent store permanente tøjninger, ses der bort fra den del af deformationen, der hidrører fra de første 1000 passager. Ligesom ved strukturel nedbrydning betragtes befæstelsens asfaltlag under ét. Det skal endelig bemærkes, at de deformationer, der beregnes i programmet, er dem, der forårsages af normal efterkomprimering og begrænset forskydning i lag, der ikke udsættes for strukturel "flydning". De kraftige sporkøringer, der kan forekomme, når man for givne lag overskrider materialernes forskydningsstyrke, som f.eks. i asfaltmaterialer under ekstreme varmeperioder, eller i enskornede sandmaterialer, der overbelastes og derved går i brud, kan ikke tages i regning af programmet. Sikring mod denne nedbrydningstype kan bl.a. ske ved udførelse af sporkøringsforsøg. 16 November 2013
3 Programmets installation 3.1 Systemkrav Programmet kan afvikles under alle Windows 32-bit styresystemer. Såfremt man ønsker at gå direkte ind i MMOPP programmets database, kan dette gøres i Microsoft Access 7 eller højere. 3.2 Installation Programmet, der er samlet i en selvudpakkende fil, der kan downloades fra: www.vejdirektoratet.dk/da/vejsektor/ydelser/programmer/sider/dimensioneringspr ogram.aspx Filen eksisterer i 2 udgaver, SetupMmopp2013a32.exe til 32-bit Windows, typisk XP og SetupMmopp2013a64.exe til 64-bit Windows, typisk Windows7. Programmet installeres ved at dobbeltklikke på den downloadede fil. Der kommer det traditionelle spørgsmål, hvorvidt man vil installere i default biblioteket C:\PROGRAMMER\MMOPP2013\. Man kan vælge at gøre dette, eller vælge et vilkårligt andet bibliotek. Hvis man ikke vælger standardbiblioteket skal man, når installationen er gennemført, sikre sig, at der i MMOPP.INI filens 3. linie står adressen på det bibliotek, der er installeret i. Herefter skulle programmet være klar til kørsel ved dobbeltklik på programikonen (MMOPP2013.exe), der er blevet genereret i den aktuelle program folder eller på MMOPP2013 ikonen i start-menuen, hvis denne er genereret (ikke i Vista eller Windows7). Programmet installeres med en database, der p.t. hedder MMOPP2013A.MDB. Navnet angiver, at dette er en database fra 2013, og at det er version A. Der vil senere kunne komme reviderede databaser, navngivet efter samme princip. Det er i øvrigt en god idé at lave en ny database for hvert nyt projekt. På denne måde sikrer man sig mod et uoverskueligt antal belægningsalternativer i databasen, og databasen kan lagres sammen med projektets øvrige dokumentation. Samtidigt bør man gemme en kopi af selve programbiblioteket, da det ikke er sikkert at fremtidige MMOPP-versioner kan køre på gamle databaser. 17 November 2013
3.3 Kendte problemer Under installation under 64-bit styresystemer er flere brugere kommet ud for nedenstående fejlmeddelelse: Figur 9 Fejl 339 ved installation Løsning på problemet er, ifølge nettet. Start commando prompt som administrator. Gå til biblioteket: c:\windows\system32\ Register filen ved at skrive: regsvr32 MSFLXGRD.ocx Nogle gange kan det også være nødvendigt at af-registrere først, se evt. link: Filen MSFLXGRD.ocx kan i 64-bit systemer også befinde sig i biblioteket: c:\windows\syswow64\. Så gentages ovenstående procedure blot for dette bibliotek. http://www.vistaheads.com/forums/microsoft-public-windows-vistageneral/202438-run-time-error-339-msflxgrd-ocx-file-missing-invalid.html En anden kendt fejlmeddelelse er: Figur 10 Program ikon fejl ved installation Til denne svares blot Ignore, og brugeren kan så selv oprette sin genvej. 18 November 2013
4 Programmets anvendelse 4.1 Generelt 4.1.1 Metodik Med introduktionen af den nye vejregel og MMOPP programmet foretages der i forhold til den tidligere vejregel en mere differentieret opdeling efter trafikmængder. Endvidere har udviklingen inden for produktionen af bituminøse befæstelsesmaterialer ført til et væsentligt bredere sortiment end tidligere. Samtidig har udviklingen inden for computerhastigheden gjort det muligt at få en befæstelse dimensioneret analytisk lige så hurtigt som at foretage opslag i et katalog. Et traditionelt katalog indgår derfor ikke i programmet, men findes i vejreglen. 4.1.2 Funktion MMOPP programmet har 2 principielle funktionsmetoder: - Dimensionering efter traditionel analytisk metodik, enten med simple trafik- og materialevalg (erstatter katalogfunktionen) eller en mere brugerdefineret inputmodel (svarer til den gamle diagrammetode). - Dimensionering ved simulation af nedbrydningsforløb, enten ved efterkontrol af en given befæstelses levetid(er) eller ved optimering, hvor der findes den i anlæg mest økonomiske befæstelse, der vil opfylde givne krav til levetid. Programmet anvender sædvanlige SI-enheder. I programmets hovedvindue, Input Parametre (se side 20) vises de aktuelle enheder for data, der ikke er dimensionsløse, når musemarkøren føres ind over det pågældende felt. Der er endnu ikke indbygget en egentlig help -funktion. Programmet afsluttes ved at trykke på knappen Slut i vinduet Input parametre (se afsnit 4.2.1) samt alle de vinduer til valg af materialer, der leder frem til Input parametre. 19 November 2013
4.2 Programmets skærmbilleder I det følgende er redegjort for de umiddelbart tilgængelige inputværdier i MMOPP's skærmbilleder. En del af disse skærmbilleder er deaktiveret i vejregeludgaven af MMOPP, for at sikre, at der kun anvendes inddata, der er i overensstemmelse med vejreglens forudsætninger. Information om, hvorledes disse skærmbilleder aktiveres, fås ved henvendelse til formanden for Vejregelgruppen for dimensionering. 4.2.1 Vinduet "Input parametre" Vinduet Input parametre kan fremtræde i to konfigurationer, afhængigt af beregningssituationen, som kan være en af de to følgende: Analytisk dimensionering Dimensionering ved simulation I begge tilfælde indeholder vinduet inputfelter for de 4 normale lag i en fleksibel befæstelse samt forstærkningslag. For det bundne lag er anført de op til 3 dellag, det kan bestå af, med angivelser af de valgte tykkelser for de to første - det tredje lags tykkelse er forskellen mellem disse to og totaltykkelsen i inputfeltet. Der vises også overordnede belastningsdata (detaljeret i afsnit 4.2.3). Overgang mellem de to beregningssituationer sker ved hjælp af de to radioknapper mærket hhv. Analytisk og Simulation, placeret under tasten Standard E i skærmbilledets højre side. Figur 11 viser konfigurationen for analytisk dimensionering Figur 11 Input parametre analytisk konfiguration 20 November 2013
Figur 12 Input parametre simulations konfiguration Ved skift til dimensionering ved simulation forsvinder Analytisk tasten under Slut tasten i højre side, i stedet fremkommer en række taster og felter, der bruges til at styre simulationsforløbet. I disse felter anføres længden af simulationsstrækningen, start årstidsdata samt simuleringsdata (år og antal). Endelig er der en 3 valgknapper, der igangsætter overførsel af dokumentationsdata til Excel regneark. Total-xls giver en fuldstændig udskrift af alle beregningsdata, inklusive parametre i de grundlæggende beregningsrutiner. Grafik-xls giver overførsel af data til grafisk fremstilling af de forskellige nedbrydningsforløb Data-xls giver en overførsel af data, der normalt kan betragtes som fyldestgørende dokumentation for en belægningsdimensionering. 21 November 2013
4.2.2 Vinduet "Klima" Dette vindue er deaktiveret i vejregeludgaven af MMOPP Figur 13 Klima data Vinduet indeholder de faktorer, der i de enkelte årstider ganges på input E- værdierne for at få årstidens E-værdier. F.eks. vil man for lag 2 (SGII) i vinterperioden have et E-moddul på 300 4,2 = 1260 MPa. Temperaturangivelsen tjener til en beregning af asfaltmaterialernes revneinitieringsfølsomhed, der reduceres ved høje temperaturer (større tøjning tillades uden at det fører til revner, når asfalten er blød). De angivne temperaturer er lufttemperaturer. Denne omregnes af programmet til asfalttemperatur under hensyntagen til lagtykkelsen efter en model baseret på Shell pavement design manual (ref.1). Ændrede temperaturbetingelser kan gives et nyt navn i feltet under "Gem som" knappen. Felterne Frostgraddøgn og "sdf" indeholder parametrene, der bestemmer den stokastisk beregnede frostnedtrængning, som angivet i afsnit 2.3.5 Når der er valgt klima trykkes på "Tilbage" knappen. 22 November 2013
4.2.3 Vinduet "Belastning" Dette vindue er deaktiveret i vejregeludgaven af MMOPP Figur 14 Belastningsdata Vinduet indeholder dæktryk, masser, fjederkonstanter og dæmpningskonstanter. Der kan for en given simulation påføres belastningskombinationer af belastninger fra i alt 6 forskellige enkelt- eller tvillinghjultyper. Disse defineres i "Belastningsvinduer", hvor de ved tryk på "Tilføj til" knappen indsættes i den ønskede belastningskombination. I det viste eksempel er der to belastninger i kombinationen "Mixed". Belastningen tildeles automatisk et nummer i kombinationen. Når man er færdig med at tilføje/rette, trykkes på "Tilbage". I vinduet "Input parametre" kan man herefter angive 1. års trafik og vækstrater separat for de enkelte belastninger i kombinationen. I den analytiske dimensionering regner MMOPP som standard med 20 % stødtillæg. Hvis man ønsker at lave en analytisk dimensionering med kun 10 % stødtillæg må hjulenes Masse af hjul og Affjedret masse hver især reduceres med en faktor 110/120 = 0,92. Denne belastning kan alene anvendes til analytisk dimensionering ved simulationsberegninger for lavere hastigheder bliver de dynamiske påvirkninger automatisk reduceret, hvorfor der her skal anvendes den fulde belastning. 23 November 2013
4.2.4 Vinduet "Grænser" Dette vindue er deaktiveret i vejregeludgaven af MMOPP Figur 15 Levetidsgrænser Dette vindue aktiveres fra "Grænser" knappen i "Input parametre". Vinduet indeholder de konstanter, der i forbindelse med dimensionering ved simulation afgør, hvorvidt levetiden er opbrugt i henhold til kriterierne IRI, Max. sporkøring, Gennemsnits E-værdi (af asfalten) og Laveste E-værdi (af asfalten). Når der er valgt grænser trykkes på "Tilbage" knappen. 24 November 2013
4.2.5 Vinduet "Lag" Dette vindue aktiveres fra "Lag" knappen i "Input parametre". Figur 16 Lagdata I dette vindue vises de brugerdefinerbare parametre vedrørende materialernes anvendelse og materialeegenskaber, som følger: - Materiale: Betegnelse, for asfaltmaterialer i overensstemmelse med vejreglen for varmblandet asfalt - Lagtype: slidlag, bindelag, bundet bærelag, ubundet bærelag, bundsikring, underbund - Maksimal stenstørrelse (alene asfaltmaterialer) - Penetration af udgangsbitumen (alene asfaltmaterialer) - Tykkelse - kun slid- og bindelag - Eværdi1 - E-modulet af laget, der anvendes som udgangspunkt i simulationsberegningerne, og for asfaltmaterialer den værdi, der tillægges materialet i analytisk dimensionering, hvis det ligger i de øverste 100 mm af befæstelsen - Eværdi2 - E-modulen der tillægges asfaltmaterialer i analytisk dimensionering, hvis det ligger under de øverste 100 mm af befæstelsen - Min Æ10 - den laveste daglige Æ10-belastning i spor, som materialet bør anvendes for - Max Æ10 - den højeste daglige Æ10-belastning i spor, som materialet bør anvendes for En lagudskiftning i en befæstelse udføres ved at klikke på laget i befæstelsen. Herved aktiveres et ubenævnt vindue, der viser relevante erstatningslag. Ved at klikke på det ønskede lag indsættes det som erstatning i befæstelsen. I det nedenfor viste eksempel erstattes tyndlagsbelægning 20 mm TB k 70/100 med 25 mm skærvemastiks SMA 40/60. 25 November 2013
Efter udskiftningen gennemføres en redimensionering ved at trykke på Analytisk. Når alle parametre er på plads kan de gemmes under navn - tryk på "Gem". Figur 17 Udskiftning af lag i befæstelse 26 November 2013
4.3 Analytisk dimensionering 4.3.1 Standarddimensionering Når programmet startes op fås et skærmbillede med valget mellem "Ny beregning" eller "Tidligere beregning". Vælges "Ny beregning" føres man gennem valg af følgende parametre: Trafikklasse T1 til T7, med baggrund blandt andet i inddelingerne i vejregler for varmblandet asfalt Slidlagstype Slidlagstykkelse (mm) Type og tykkelse (mm) af et eventuelt bindelag Type af bundet bærelag Type af ubundet bærelag Type af underbund (frostsikker, frosttvivlsom eller frostfarlig). Hvis der er angivet frosttvivlsom eller frostfarlig skal der af hensyn til opfrysningssikkerheden endelig oplyses, hvorvidt der er "drænet" (rørlagt afløb eller befæstet rabat) eller "udrænet" (i form af grøft eller lignende). Alt foregår i samme skærmbillede, og er illustreret i nedenstående figur, der viser valgene frem til en traditionel SG-befæstelse for trafikklasse T3, svarende nogenlunde til den gamle vejregels "middel trafik". Figuren viser 8 på hinanden følgende skærmbilleder. Materialerne GAB 0 70/100 og GAB I 70/100 er i programmet repræsenteret som GAB.0 70/100 og GAB.I 70/100. Dette har en programmeringsmæssig årsag, idet disse GAB 0 og GAB I har forskellige minimums- og maksimumstykkelser, afhængigt af bindemiddelhårdheden. Dette var ikke tilfældet da MMOPP oprindeligt blev programmeret. I databasen er derfor nødvendigt at repræsentere dem som 4 forskellige materialer, der dog visuelt fremtræder næsten ens. Ændringen har ingen effekt på dimensioneringsresultaterne, men sørger for at der ikke gives forkerte indikationer af minimums- eller maksimumstykkelser. 27 November 2013
Figur 18 Simpel dimensionering - inddateringssekvens Så snart denne information er givet, foretager MMOPP en analytisk dimensionering i overensstemmelse med de i afsnit 2.2 angivne kriterier og anvendelse af en 5 tons tvillinghjulsbelastning +20 % stødtillæg som dimensioneringspåvirkning. For asfaltlagenes vedkommende foretages dimensioneringen ved regulering af bærelagstykkelsen, og lagets gennemsnitlige E-modul justeres løbende. Antal aksler beregnes ud fra det antal år, der er angivet i feltet "Antal år i simulering". Beregningerne foretages i MMOPP med WESDEF programmet, der er indbygget som en DLL subrutine. Dette er et lineærelastisk program på linie med BISAR (ref.4), ELSYM5 (ref.6) og CHEVRON (ref.7), og vil derfor give lidt anderledes resultater end DELSAN programmet (ref.5), der er baseret på ækvivalente tykkelsers metode. Efter dimensioneringen fremkommer den resulterende befæstelse i MMOPP programmets hovedskærmbillede, der viser detaljerne for befæstelsen: 28 November 2013
Figur 19 Input parametre - hovedskærmbillede Den gule farve i feltet for asfalttykkelse angiver, at der er anvendt minimumstykkelse, idet GAB.I 70/100 ikke må udlægges i mindre end 50 mm. I nogle tilfælde kan man komme til at vælge materialekombinationer, der gør at der ved dimensioneringen findes tykkelser for det bundne bærelag, der overstiger den anbefalede maksimumstykkelse. Feltet med asfaltlagets tykkelse vil så blive markeret med rødt. Figur 20 viser et sådant eksempel, hvor der til en trafikklasse T2 belægning som slidlag er valgt en 15 mm OB på et GAB0 70/100 bærelag. Sidstnævnte har en maksimal tykkelse på 75 mm, hvorfor den dimensioneringsmæssigt bestemte kombinerede asfalttykkelse på 95 mm bliver for stor. 29 November 2013
Figur 20 Input parametre - overskridelse af maksimaltykkelser 4.3.2 Brugerdefineret dimensionering Ændring af trafikprognose Såfremt brugeren ønsker at styre trafikparametrene ud over den opsplitning, der angives ved klassedelingen T1 til T7, kan dette gøres ved at justere på parametrene "Antal pr. år", "Vækst, %" og "År i simulering/dimensionering". Dimensioneringen udføres ved at trykke på knappen "Analytisk", hvorefter de justerede belægningstykkelser umiddelbart fremkommer. Valg af andet materiale Valg af et andet materiale kan f.eks. være relevant, når dimensioneringen har fastlagt tykkelsen af asfaltbærelaget ud fra minimumslagtykkelsen. Ændring foretages ved at udføre følgende operationer: 1. Der klikkes på knappen Lag 2. I det fremkomne skærmbillede klikkes på det lag, der skal ændres 3. Der fremkommer nu et unavngivet skærmbillede, der viser relevante alternativer til det givne lag. I dette skærmbillede klikkes på det ønskede erstatningslag, der så automatisk indsættes som erstatning 4. I skærmbilledet Lag klikkes på knappen Tilbage 5. I skærmbilledet Input parametre klikkes på Analytisk, hvorefter de justerede belægningstykkelser umiddelbart fremkommer. 30 November 2013
Nedenstående figur illustrerer, hvorledes det for tykke GAB 0 bærelag i forrige eksempel erstattes med GAB I materiale. Et fornyet tryk på "Analytisk" knappen fjerner den røde markering. Figur 21 Valg af andet materiale E-moduler for ubundne materialer Skal dimensionering baseres på andre E-moduler for ubundet bærelag, bundsikring eller underbund end materialernes standardværdier udføres følgende operationer: 1. Den/de ændrede værdier indtastes i skærmbilledet Input parametre 2. Der klikkes på knappen Standard E og i det fremkomne unavngivne skærmbillede vælges Brug standard asfalt E-værdier og klikkes på OK (dette valg bibeholdes ved efterfølgende dimensioneringer, indtil en anden mulighed vælges med "Standard E" knappen eller MMOPP lukkes). 3. I skærmbilledet Input parametre klikkes på Analytisk, hvorefter de justerede belægningstykkelser umiddelbart fremkommer. Nedenstående figur viser dimensionering for en underbundsmodul på 50 MPa. 31 November 2013
Figur 22 Ændring af E-modul for ubundne lag Det ses at den stivere underbund giver anledning til en øgning af SG-tykkelsen, mens totaltykkelsen holdes konstant. Dette tilsyneladende paradoks at et stærkere underlag kræver større styrke i belægningens overbygning er helt i tråd med den lineærelastiske beregningsmodel og praktiske forhold. På et stivere underlag vil en given overbygning få en formindsket trykspredningseffekt trykkeglen indsnævres. Dette fører til at trykket på både SG-laget og bundsikrings-laget øges. For at holde levetiden uændret fordres det, at stivheden af den overliggende belægning øges. I det aktuelle tilfælde var der behov for en stivhedsforøgelse for at beskytte bundsikringslaget, mens der ikke fordredes nogen ekstra asfalt-tykkelse for at neutralisere effekten på oversiden af SG-laget. Der kan også forekomme tilfælde, der fører til andre kombinationer af tykkelsesjusteringer. Justering af asfalt E-modul for hastighed Analytisk dimensionering for trafik med hastigheder under 60 km/h udføres ved at reducere asfaltens E-modul. For normalt forekommende danske asfaltmaterialer kan 32 November 2013
det antages, at forholdet mellem asfalt E-moduler E V og E 60 ved hastighederne V hhv. 60 km/h kan beregnes af formlen: E V /E 60 = (V/60 km/h) 0,37 (XXII) En reduktion af hastigheden til 30 km/h fører ifølge denne model til en reduktion af E-modulet til 77 %. MMOPP programmet kan udføre denne justering automatisk på grundlag af middelværdien for Min hastighed og Max hastighed i vinduet Input parametre. Der bør specificeres et interval, specielt hvis man efterfølgende vil gennemføre en simulation, idet en ensartet hastighed i alle simulationer vil medføre urealistiske beregningsmæssige resonansfænomener Ved en sådan justering af hastigheder ændres E-modulet for asfalten ikke umiddelbart i datafeltet, da denne værdi er udgangspunkt for simulationsberegningerne (se afsnit 4.3.7) I stedet vises den justerede asfalt E-modul, 1516 MPa i skærmbilledet Input parametre til højre for overskriften E-værdi. Nedenstående figur viser resultatet af en hastighedsreduktion til gennemsnitligt 30 km/h. Figur 23 Hensyntagen til langsom trafik i analytisk dimensionering 4.3.3 Manuel analytisk dimensionering I visse situationer kan de analytisk bestemte dimensioner være uhensigtsmæssige. Det kan f.eks. gælde ved sideudvidelser, hvor der ønskes en bestemt asfalttykkelse, eller hvis den analytisk fastlagte SG-tykkelse bliver for stor til, at laget kan indbygges i ét lag. Til at håndtere denne situation kan MMOPP separat beregne den analytiske levetid af de enkelte lag i vinduet Input parametre. Beregningen aktiveres ved at klikke på knappen Levetid år. I et lille sidevindue vises nu levetiden i år for den aktuelle konstruktion og trafikbelastning, og det er muligt at justere tykkelser (i vinduet Input parametre ), således at krav til en hensigtsmæssig opbygning kan overholdes. 33 November 2013
Nedenstående eksempel viser justering af en T7-belægning, hvor et 260-mm SG-lag nedjusteres til en tykkelse på 200 mm, idet der kompenseres med 24 mm tykkere asfalt og 10 mm tykkere bundsikringslag, og mindste levetid for alle lag stadig holdes over 15 år. Figur 24 Manuel analytisk dimensionering 4.3.4 2-trins dimensionering af befæstelser med HBB bærelag Halvstive befæstelser med Hydraulisk Bundne Bærelag (HBB) adskiller sig fra normale fleksible befæstelser ved at E-modulet for det hydraulisk bundne bærelag relativt hurtigt reduceres til et niveau, der er væsentligt lavere end udgangstilstanden. Dette var et af resultaterne af det i 2003 gennemførte fuldskalaforsøg og den i samme projekt udførte vurdering af bæreevner for eksisterende danske motorveje med cementstabiliserede bærelag (ref.3). I de gældende arbejdsbeskrivelser for HBB materialer skelnes mellem HBB-B, med relativt strenge krav til kornkurven, og HBB-A med væsentligt lempeligere krav, se afsnit 2.2.3. HBB laget dimensioneres lige som asfaltlag på grundlag af den kritiske tøjning i initialtilstanden. Da laget imidlertid i det meste af sin funktionstid har et væsentligt lavere E-modul, er det også nødvendigt at undersøge levetiden for de underliggende lag for denne situation. 34 November 2013
For et givet HBB-materiale forudsætter nedbrydningsmodellen at forløbet altid vil være ensartet over dimensioneringsperioden. For de i vejreglen specificerede materialer er forløbene angivet i nedenstående Figur 25 og Figur 26. HBB-B nedbrydningsforløb over dimensioneringsperiode Regressionsligninger er gældende for levetid > 1% C 20/25 B: y = 2001x -0.261 C 16/20 B: y = 1998x -0.238 C 12/15 B: y = 1994x -0.211 E-modulus (MPa) 10000 C 8/10 B: y = 1992x -0.183 C 5/6 B: y = 1991x -0.162 Fælles sluttilstand 2000 MPa 1000 0% 20% 40% 60% 80% 100% Procent af levetid C 20/25 B C 16/20 B C 12/15 B C 8/10 B C 5/6 B Figur 25 Nedbrydning af HBB-B lag over dimensioneringsperioden (efter ref.3) HBB-A nedbrydningsforløb over dimensioneringsperiode Regressionsligninger er gældende for levetid > 1% E-modul (MPa) 10000 C 8/10 A: y = 1465x -0.208 C 6/8 A: y = 1461x -0.18 C 5/6 A: y = 1460x -0.151 Fælles sluttilstand 1500 MPa 1000 0% 20% 40% 60% 80% 100% Procent af levetid C 8/10 A C 6/8 A C 5/6 A Figur 26 Nedbrydning af HBB-A lag over dimensioneringsperioden (efter ref.3) 35 November 2013
Princippet i den 2-trins dimensionering er illustreret i de følgende eksemler. Dimensioneringsopgave En hovedlandevej i frit land skal dimensioneres for trafik, der over en 20-års periode svarer til T6. Underbunden er vurderet som frostfarlig. Der ønskes en opbygning med asfalt på HBB type B udlagt på et kørestabilt lag (200 MPa) og standard Bundsikringslag med U 3 (100 MPa). Alternativt skal undersøges muligheden for ved in-situ stabilisering at oparbejde den øverste del af Bundsikringsmaterialet til et HBB-A materiale. HBB-B alternativ Befæstelsen dimensioneres som beskrevet i afsnit 4.3.1 med de relevante materialer (der vælges asfalt med modificeret bitumen) og på det kørestabile lags position vælges et ubundet stabilgrus bærelag. Det kørestabile lags E-modul på 200 MPa indsættes så i SG II feltet, og ved tryk på Standard E knappen vælges, som beskrevet i afsnit 4.3.2, Brug standard Asfalt E-værdier, så fastholdes de 200 MPa. Et tryk på Analytisk knappen giver så den i Figur 27 viste befæstelse. Figur 27 HBB-B dimensionering i initialtilstanden Levetiden af Asfalt+HBB-B laget (lag 1, 80 mm asfalt+177 mm HBB-B) ses at være overholdt. De øvrige lags levetider er til gengæld urealistisk høje. Dette beror på, at HBB-B laget i den udførte dimensioneringsberegning indsættes med sin start E- modul på 15.000 MPa. Figur 25 viser imidlertid at lagets E-modul allerede efter 2 år (10 % af levetiden) er nede på 3.000 MPa, og fra år 11,5 helt nede på 2.200 MPa. Laget har altså igennem det meste af sin funktionsperiode en væsentlig lavere E- modul end begyndelsesværdien, allerede efter halvdelen af dimensioneringsperioden 36 November 2013
meget tæt på den definerede terminal værdi på 2.000 MPa. På den sikre side dimensioneres befæstelsen så også for HBB-B laget i denne tilstand. Dette gøres ved i vinduet Lag at erstatte HBB-B C8/10 med HBB-B Terminal, gemme den nye befæstelse og dimensionere med Analytisk. Kriteriet for HBB-B terminal er slækket så meget, at det aldrig vil medføre en justering af dette lags tykkelse, der så fastlægges udelukkende ud fra hensynet til at reducere trykket på oversiden af det underliggende ubundne lag. Resultatet ses i Figur 28. Figur 28 HBB-B dimensionering i terminaltilstanden Det ses, at der i denne tilstand kun er behov for et 247 mm tykt Asfalt+HBB-lag (80 mm asfalt+167 mm HBB-B). Den ud fra initialtilstanden bestemte tykkelse er altså tilstrækkelig til at beskytte det kørestabile lag igennem hele dimensioneringsperioden. Til gengæld kræves der nu et 200 mm tykt kørestabilt lag (200-MPa SG II laget) til at beskytte Bundsikringslaget mod kun 150 mm i Figur 27. Den rigtige nødvendige tykkelse af det kørestabile lag bestemmes ved at indsætte den oprindelige tykkelse af HBB-B laget, aktivere vinduet Levetid og justere på SG II tykkelsen indtil de ønskede levetider på 20 år er overholdt. Resultatet ses i Figur 29. Tykkelsen af det kørestabile lag skal altså øges fra minimumsværdien på 150 mm til 180 mm. 37 November 2013
Figur 29 HBB-B dimensionering, endelig fastlæggelse af tykkelser Til slut checkes det, at levetideskravet for Asfalt+HBB-B laget i den justerede befæstelse stadig er opfyldt. Det viser sig, at det som følge af det tykkere kørestabile (180 mm) lag er muligt at reducere tykkelsen af de bundne lag med 7 mm til 250 mm (80 mm asfalt+170 mm HBB-B). Til gengæld må tykkelsen af det kørestabile lag yderligere øges til 200 mm for at beskytte Bundsikringslag og Underbund. Dette kan så verificeres ved et check af levetider i terminal tilstanden. Figur 30 HBB-B dimensionering, check af HBB levetid i justeret befæstelse 38 November 2013
HBB-A alternativ Som alternativ til den arbejdsproces tunge konstruktion med indbygning af et HBB-B lag på et kørestabilt underlag undersøges en befæstelse, hvor det stabiliserede lag etableres ved in-situ stabilisering af den øvre del af Bundsikringslaget, der oparbejdes til at opfylde kravene til et HBB-A, Styrkeklasse C 8/10. Proceduren for dimensionering i initialtilstanden er den samme som for HBB-B tilfældet, blot vælges Ingen som ubundet bærelag. Resultat inklusive levetidseftervisning er vist i Figur 31. Figur 31 HBB-A dimensionering i initialtilstanden Nedbrydningsforløbet for HBB-A har samme form som forløbet for HBB-B, blot er initial E-modulet 12.000 MPa og terminalværdien 1.500 MPa, se Figur 26. På samme måde som for HBB-B laget indsættes nu karakteristika for HBB-A laget i terminaltilstanden, og der dimensioneres ved tryk på Analytisk. Resultatet er vist i Figur 32. 39 November 2013
Figur 32 HBB-A dimensionering i terminaltilstanden Tykkelsen af HBB-A laget og Bundsikringslaget for terminaltilstanden er højere end for initialtilstanden (for HHB-A laget hhv. 221 mm og 286 mm). Det er altså nødvendigt at øge tykkelsen af befæstelsens lag for at sikre sig at den ikke udvikler uacceptabel sporkøring og ujævnhed i løbet af dimensioneringsperioden. Dette gøres i en manuel iterativ proces. 40 November 2013
Trin 1 - Manuel Iterativ proces Når tykkelsen af HBB-A laget øges, vil det til gengæld ikke blive nedbrudt helt til terminalværdien efter 20 år. Ved at indsætte de justerede tykkelser i initialberegningen findes det, at der beregningsmæssigt vil gå 220 år, før terminaltilstanden nås, se Figur 33. Figur 33 HBB-A check af levetid i initialtilstanden De 20 år er altså kun 20/220 = 9 % af nedbrydningsforløbet. Af Figur 26 aflæses eller beregnes ved hjælp af den relevante ligning, at laget da vil være nedbrudt til et E-moddul på 2412 MPa. På dette trin har HBB-A laget en tykkelse på 286 mm, de overliggende 80 mm asfaltlag har et E-moddul på 3000 MPa. Ved hjælp af Ækvivalente tykkelsers metode beregnes den gennemsnitlige E-modul af kompositlaget til: E ASF+HBB,TERMINAL = h 3 ASF E ASF 3 + h BHH E HBB h ASF + h HBB 3 (XXIII) For de aktuelle værdier findes E ASF+HBB, TERMINAL = 2548 MPa. 41 November 2013
Trin 2 - Manuel Iterativ proces Denne værdi indsættes nu for det bundne lag i HBB-A terminal beregningen, og ved tryk på knappen Standard E vælges Brug værdier fra input form. Der dimensioneres for de justerede værdier ved tryk på Analytisk. Figur 34 HBB-A dimensionering i terminaltilstanden - approximation Med den justerede tykkelse af HBB-A laget gentages beregningen i 42 November 2013
Trin 1 - Manuel Iterativ proces. Denne iterationsproces fortsættes indtil der ikke længere sker nogen signifikant ændring af E ASF+HBB, TERMINAL eller nedbrydningsgraden. For den aktuelle opbygning sker dette efter 6 iterationer, hvis resultater fremgår af nedenstående tabel. Iteration h ASF+HBB h BL E HBB E HBB+ASF,TERMINAL Nedbrydning mm mm MPa MPa - 1 366 679 1500 1770 9% 2 321 699 2412 2548 30% 3 344 687 1878 2108 18% 4 336 689 2026 2235 23% 5 338 689 1984 2200 22% 6 337 689 2012 2223 22% Tabel 5 Iterativ bestemmelse af nødvendig tykkelse af Asfalt+HBB-A lag Sammenligning af alternativer De resulterende befæstelser bliver da: Lag HBB-B alternativ HBB-A alternativ AB SRS modificeret 25 mm 25 mm ABB modificeret 55 mm 55 mm HBB-B C 8/10 170 mm HBB-A C 8/10 257 mm Kørestabil bundsikring, 200 MPa 200 mm Bundsikring BL II, U 3 663 mm 689 mm Koblingshøjde 1113 mm 1026 mm Tabel 6 Sammenligning af alternativer med HBB-B hhv. HBB-A bærelag Det bemærkes i Tabel 5, at E-modulet af HBB-A laget efter de 20 år er faldet til samme niveau som den forudsatte terminalværdi for HBB-B materialet. I forstærkningsmæssig sammenhæng er de to befæstelser derfor ligeværdige, måske med et lille plus til HBB-A belægningen på grund af den større tykkelse af de bundne lag. Tykkelsesmæssigt er de to befæstelser også ligeværdige, så det endelige valg må bero på aktuelle priser på cement og råmaterialer, samt disses tilgængelighed sammen med en afvejning af konstruktionsprocesserne. 43 November 2013
4.3.5 Stoppested i byområde med bustrafik og almindelig trafik Et stoppested uden buslomme trafikeres dels af almindelig kørende trafik ved 60 km/h, dels af stoppende/startende busser. Der er 130 buspassager dagligt. Årsdøgntrafikken er 25.000 med en lastbilprocent på 12. Vejen har 2 spor hver vej, der dimensioneres for 40 år. Bustrafikken regnes kanaliseret, med en Æ10-faktor på 0,40 og lastbiler regnes at have en Æ10-faktor på 0,30 (Vejreglen). Der findes følgende Æ-10 belastninger: Lastbiler 25.000 365 0,12 0,86 0,45 40 0,30 = 5,1 millioner Æ10 Busser 130 365 40 0,40 2,0 = 1,5 millioner Æ10 Der dimensioneres nu analytisk separat for de to trafikker, som jo kører med forskellig hastighed 60 km/h for lastbilerne, 2,5 km/h for busserne. For hvert tilfælde checkes Levetid Figur 35 Busstoppested separate beregninger Det ses, at de nødvendige asfalttykkelser i de to tilfælde er meget ens, men af forskellige årsager: For lastbilerne er tykkelsen nødvendig for at beskytte SG-laget For busserne er tykkelsen nødvendig for at sikre asfaltens levetid. Generelt fører en fordobling af trafikmængden til en forøgelse af den nødvendige asfalttykkelse på 30 mm. 44 November 2013
Da der ved de to dimensioneringer findes nogenlunde lige store asfalttykkelser, vælges det at tage udgangspunkt i den største asfalttykkelse og forsøge med en befæstelse, der har 20 mm tykkere asfalt, og for de øvrige lag at overtage den højeste værdi. Denne befæstelse checkes nu for Levetid i de to belastningstilfælde. Figur 36 Busstoppested separate beregninger for fælles befæstelse Forbruget af levetid for de to trafikmængder i en 40-års periode kan nu beregnes ved procentregning: Asfalt (40/89,7)+(40/264,2) = 45 % + 15 % = 60 % Stabilgrus (40/106.9)+(40/234.6) = 37 % + 17 % = 54 % Bundsikring (40/143,0)+(40/165,0) = 28 % + 24 % = 52 % Underbund (40/146.0) +(40/103.5) = 27 % + 39 % = 66 % Iterativ anvendelse af analytisk dimensionering viser, at en asfalttykkelse på 200 mm giver en bedre tilnærmelse til det ønskede levetidsforbrug: Asfalt 81 %, Stabilgrus 85 %, Bundsikringslag 73 % og Underbund 84 %. 45 November 2013
4.3.6 Analytisk forstærkningsberegning MMOPP kan udføre analytiske forstærkningsberegninger på grundlag af inddata, der angiver lagenes gennemsnitstykkelser og E-modulernes 25 % fraktiler (25 % af E-modulerne lavere end den angivne værdi). MMOPP kombinerer tykkelser og E-moduler for nyt og eksisterende asfaltmateriale til et vægtet gennemsnit på samme måde som ved sammenvægtningen af slid-, binder- og bærelag, og beregner en kritisk tøjning i bunden af det eksisterende asfaltlag. 1. Først genereres en belægning, der svarer til den aktuelle. Dette gøres lettest ved at udføre en almindelig analytisk dimensionering, hvor der vælges materialer, svarende til det registrerede, og så justerer trafikbelastningen til et niveau, der resulterer i tykkelser, der nogenlunde svarer til de registrerede. 2. Herefter indtastes de aktuelle tykkelser og E-moduler (25 % fraktiler). For forstærkningsmaterialet indtastes et E-modul, svarende til den aktuelle bitumentype, 2000 MPa for 70/100, 3000 MPa for 40/60 bitumen, og som udgangspunkt en foreløbig tykkelse på 10 mm. Når der indtastes data i disse felter, spærres knappen Start, der normalt igangsætter en simulation (se endvidere afsnit 4.3.7) 3. Når dette er gjort klikkes på Analytisk, hvorefter de justerede belægningstykkelser umiddelbart fremkommer 4. Resultatet kan gemmes ved at klikke på Gem. MMOPP spørger da om den intakte værdi af det eksisterende lags E-modul svarer til den aktuelle tykkelse og bitumentype. Til dette svares blot OK, informationen har ingen betydning for den analytiske dimensionering, men indgår som information for simulationsdimensionering af forstærkningslag. Nedenstående eksempel illustrerer fremgangsmåden. På en 15 år gammel vejstrækning med en sporkøring på 22,5 mm og IRI på 4,9 m/km er der ud fra tykkelses- og faldlodsmålinger bestemt følgende: 46 November 2013
Pkt. Asfalt (140 mm) Stabilgrus (220 mm) Bundsikring (390 mm) Underbund nr. E (MPa) ln(e/1mpa) E (MPa) ln(e/1mpa) E (MPa) ln(e/1mpa) E (MPa) ln(e/1mpa) 1 3791 8,24 393 5,97 124 4,82 56 4.03 2 3124 8,05 337 5,82 161 5,08 49 3.89 3 3011 8,01 350 5,86 122 4,81 64 4.16 4 2521 7,83 303 5,71 129 4,86 38 3.64 5 3315 8,11 328 5,79 148 5,00 43 3.76 6 2638 7,88 375 5,93 156 5,05 50 3.91 7 3797 8,24 296 5,69 134 4,90 43 3.76 8 3472 8,15 451 6,11 108 4,69 38 3.64 9 2708 7,90 330 5,80 102 4,63 38 3.65 10 4087 8,32 313 5,75 117 4,76 45 3.80 11 4002 8,29 370 5,91 147 4,99 26 3.28 12 5016 8,52 322 5,77 124 4,82 38 3.64 Middel 8,13 5,84 4,87 3,76 Spredning 0,21 0,12 0,14 0,23 exp(middel) 3390 345 130 43 exp(spredning)=sdf 1,23 1,13 1,15 1,25 25 % fraktil* ) 2951 318 118 37 Note * ) 25 % fraktilen beregnes ved at multiplicere middelværdien med faktoren sdf q, hvor q er Q % fraktilen i N(0,1) fordelingen. For 25 % er q = -0,674, for asfalt findes så sdf q = 1,23-0,674 = 0,870. Se endvidere afsnit 2.3.3 Tabel 7 Indgangsdata til forstærkningsberegning Belægningen ønskes nu forstærket, således at den kan bære en årlig trafikmængde på 200.000 Æ10-aksler i 15 år. Belægningen svarer nogenlunde til en T5 katalogbefæstelse, hvorfor der genereres en sådan ved analytisk dimensionering, som beskrevet i afsnit 6.3, hvorefter de ovenfor bestemte 25 % fraktiler og tykkelser indtastes i skærmbilledet. Da der er tale om en relativt høj trafikintensitet, forudsættes det at der skal anvendes 40/60 bitumen i forstærkningslaget. Der indtastes derfor et E-moddul på 3000 MPa, og som udgangspunkt en tykkelse på 10 mm i felterne for Nyt lag. Der vælges Brug E-værdier fra input form, hvorefter dimensionering af forstærkningslaget udføres ved at markere Analytisk radioknappen og trykke Analytisk. Der findes herved en forstærkningstykkelse på 27 mm. 47 November 2013
Figur 37 Forstærkningstykkelse bestemt ved analytisk dimensionering Hvis der ønskes foretaget affræsning af slidlag (evt. flere), reduceres den eksisterende asfalt blot med affræsningstykkelsen, og dimensioneringen udføres som ovenfor beskrevet. Ved an affræsning på f.eks. 50 mm findes den nye forstærkningstykkelse at være 77 mm. Dette er ikke overraskende, da E-modul af eksisterende og ny asfalt ligger meget tæt på hinanden. 48 November 2013
4.3.7 Simulation generelt Simulation af nedbrydningsforløb gøres på grundlag af valgte befæstelser, belastninger og acceptgrænser for nedbrydning. Der kan alene foretages simulation for befæstelser bestående af fleksible lag, da arbejdsgruppen har vurderet at en indføring af korrekte nedbrydningsmodeller for befæstelser med HBB bærelag kræver en omprogrammering, der bedst foretages i sammenhæng med en mere omfattende opgradering af programmet, der vil gøre det muligt at modellere befæstelser med betydeligt mere end 5 lag. Endelig er erfaringsgrundlaget for betonbefæstelser fundet for svagt til at tjene som grundlag for udarbejdelse af nedbrydningsmodeller. Baseret på arbejdsgruppens erfaringer og data fra bl.a. vejman.dk systemet er nedbrydningsmodellerne tilpasset følgende betingelser: Belægningerne når i løbet af 15 år gennemsnitligt en IRI på 2,8 m/km, svarende til vejman.dk nedbrydningsmodellen. Asfaltlagenes nedbrydning forløber således, at 75 % af belægningerne efter 15 år har et gennemsnitligt E-modul, der er højere end 2/3 af startværdien. Databasen MMOPP2013A.MDB indeholder standardværdier for alle disse parametre. 4.3.8 Dimensionering ved simulation En analytisk dimensioneret befæstelse ønskes undersøgt i levetidsmæssig sammenhæng, og en eventuelt anlægsteknisk billigere løsning ønskes. Først undersøges den aktuelle befæstelses levetider ved simulation. Ud fra trafikprognoser er det fundet, at den fremtidige trafik kan beskrives ud fra en starttrafik på 186.000 Æ10-aksler og en årlig stigning på 2,8 % af forrige års trafik. Figur 38 Simulation af basisbefæstelse 49 November 2013
Simulationen viser, at sporkøringskriteriet med en 85 % pålidelighed kun giver en levetid på 15 år (simpelt beregnet som Snit-stdev), mens de øvrige levetider rigeligt er over 20 år på 85 % niveauet. Det vælges at acceptere denne kortere levetid, da det er sandsynligt at man ved udløbet af denne periode alligevel skal udlægge nyt slidlag, hvorved sporkøring (og jævnhed) nulstilles. Det vælges nu at undersøge, hvorvidt der kan opstilles billigere løsninger, der på et 85 % niveau opfylder de samme krav, altså mindst 15 års levetid for sporkøring, mindst 20 år for de øvrige kriterier. Hvis løsningen skal være billigere, skal asfaltlaget, som er det klart dyreste, gøres tyndere. Stabilgruslaget kan eventuelt også gøres tyndere, men i det foreliggende tilfælde er dette næppe ønskeligt, hvorfor en tykkelsesforøgelse op til 220 mm vælges - dette kan eventuelt give mulighed for yderligere reduktion af asfalttykkelse. Asfaltlaget varieres i spring på 1 mm, stabilgruslaget i spring af 5 mm, startende ved 185 mm hhv. 205 mm, med indgangsparametre som vist nedenfor: Bundsikringstykkelsen sættes lavt, idet det udfyldte felt Minimums tykkelse sikrer at de sædvanlige krav til totaltykkelse overholdes. Figur 39 Inddata til optimering Mens optimeringen kører vises et skærmbillede som nedenfor, og når den billigste løsning er fundet indsættes resultatet i skærmbilledet Input Parametre (Figur 41). Figur 40 Simulationstæller 50 November 2013
Figur 41 Belægning optimeret med hensyn til anlægspris Optimeringen viser, at det er muligt at opnå den ønskede pålidelighed i dimensioneringen ved at reducere asfalttykkelse til 188 mm samtidig med at SGII-tykkelsen øges til 220 mm. Totaltykkelsen er fastholdt på 700 mm. Et fornyet tryk på Optimer knappen viser, hvilken pålidelighed der beregnes for at de forskellige kriterier overholdes. Figur 42 Pålidelighed for optimeret belægning Det ses i den nederste visning af "Optimer" i Figur 42, at pålidelighedskravene er overholdt for den resulterende belægning, der gav en 3 mm reduktion af asfalttykkelsen, og en samtidig forøgelse af SGII-laget med 20 mm. 51 November 2013
4.3.9 Dimensionering af forstærkning ved simulation Dimensionering af forstærkningsbelægninger ved simulation fordrer at der regningsmæssigt tilvejebringes en nedbrudt belægning, hvis E-moduler og nedbrydningstilstand svarer til de på vejen målte egenskaber. Som forberedelse til en forstærkningsdimensionering opdeles strækningen ved hjælp af egnede statistiske metoder i delstrækninger, der kan betragtes som ensartede med hensyn til materialer, lagtykkelser, nedbrydningstilstand m.v.. Inddata til dimensioneringen er: trafik, beregnet efter samme metodik som for nye belægninger data for den eksisterende belægning, hvor der anvendes gennemsnitlige lagtykkelser og 25 % fraktiler for lagenes E-moduler (dvs. at 25 % af E- modulerne er højere end de indtastede værdier) forstærkningslagets E-modul (typisk 2000 MPa eller 3000 MPa afhængigt af om der anvendes bitumen 70/100 eller 40/60 som bindemiddel) Fremgangsmåden er belyst ved nedenstående eksempel. Der tages udgangspunkt i den samme belægning som beskrevet i afsnit 0, der på måletidspunktet har en sporkøring på 22,5 mm og en IRI på 4,9 m/km. Den ønskes nu forstærket, således at den kan bære en årlig trafikmængde på 200.000 Æ10-aksler i 15 år. Indgangsdata er de samme som i det analytiske eksempel. Tykkelse E-modul (MPa) (mm) Middel Spredningsfaktor sdf 25 % fraktil* ) Asfalt 140 3390 1,23 2950 Stabilgrus 220 345 1,13 318 Bundsikring 390 130 1,15 118 Underbund - 43 1,25 37 Tabel 8 Indgangsdata til forstærkningsberegning ved simulation Som udgangspunkt skal der gennemføres simulation, der for en belægning med de angivne dimensioner resulterer i de målte nedbrydningstilstande i form af IRI, sporkøring og E-moduler. Af disse er middel og 25 % fraktil for asfaltlaget de vigtigste, da disse beskriver hvor nedbrudt og uensartet belægningens asfaltlag er blevet i forhold til udgangstilstanden, hvor alle lagmaterialer har sdf-værdier på ca. 1,13 og underbunden ca. 1,26. IRI og sporkøring er mindre væsentlige, da disse alligevel nulstilles ved udlægning af forstærkningslaget. MMOPP kan tilvejebringe denne nedbrudte belægning ved at udføre gentagne enkeltsimulationer af belægningsnedbrydning indtil den rammer den ønskede sluttilstand inden for brugerdefinerede intervaller. For at generere en sådan udgangstilstand udføres først et antal (anbefalet mindst. 10) simulationer over an lang periode (minimum 40 år) for en nyanlagt belægning med de aktuelle dimensioner og materialer, hvor det vælges at bruge standard asfalt E- værdier, mens de øvrige materialer specificeres i henhold til den aktuelle vejbelægning. 52 November 2013
Figur 43 Input til fastlæggelse af simulationslængde Ud fra simulationsresultatet genereres Grafik-xls, og i grafen for asfaltlagenes gennemsnitlige E-modul fastlægges også EsnitALL og 25 % fraktil graferne på grundlag af de enkelte perioders simulationsresultater. Det ses, at EsnitALL når 3400 MPa efter ca. 25 år, samtidig med at 25 % grafen når ca. 2900 MPa. 25 år må således vurderes at være en simulationslængde, der kan give et udfald, der svarer til de målte indgangsdata i Tabel 8. 5000 4500 4000 3500 3000 2500 2000 1500 Esnit1 Esnit2 Esnit3 Esnit4 Esnit5 Esnit6 Esnit7 Esnit8 Esnit9 Esnit10 EsnitALL 25% 1000 500 0 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Figur 44 Grafisk vurdering af nødvendig simulationslængde Den endelige belægning til forstærkningssimulation kan nu fastlægges: 53 November 2013
1. Med udgangspunkt i inputdata fra Figur 43 ændres antallet af simulationer til 1, og simulationslængden til 25 år. Figur 45 Input til generering af nedbrudt belægning 2. Når der herefter trykkes på Start fremkommer et hjælpevindue, hvor brugeren indtaster de ønskede karakteristika for den nedbrudte belægning. For E- modulerne indtastes 25 % fraktilerne, som er det de værdier, der normalt anvendes ved dimensionering. For hver værdi angives bredden af acceptintervallet i procent (%). Har man ikke data for en given værdi efterlades felterne blanke. Figur 46 Tilstræbte værdier 3. Når der nu trykkes på Fortsæt vil MMOPP udføre op til 20 enkeltsimulationer, men stoppe hvis sluttilstanden rammer indenfor de ønskede intervaller på alle parametrene. Når en sådan acceptabel tilstand er opnået, vises nedenstående resultatvindue. Såfremt man ikke er tilfreds med værdierne, f.eks. Sdf for asfaltlaget trykkes Luk, og man går tilbage til trin 1, ellers tastes Indlæs 54 November 2013
Figur 47 Resultat for generering af nedbrudt belægning 4. Den nedbrudte belægning er nu klar til forstærkningssimulation: Figur 48 Nedbrudt belægning indlæst 55 November 2013
5. Brugeren kan så variere forstærkningstykkelsen og ud fra den vha. knappen Vis Resultater få beregnet data til vurdering af levetid for den forstærkede belægning. Når man for det enkelte inputsæt spørges om intakt E-modul skal detages i betragtning, at den eksisterende belægning jo ER nedbrudt. Fra Figur 44 ses, at den intakte udgangs E-modul (25 % fraktil) på ca. 3500 MPa er ca. 700 MPa højere end den aktuelle værdi. Brugeren kan så selv evt. variere sit input til intakt E-modul ud fra, hvor meget forstærkning og E-modul for denne, der lægges på. For f.eks. 90 % pålidelighed i levetider skal 10 % fraktilen fastlægges. Denne beregnes ligesom ved fastlæggelsen af E-moduler (Tabel 7) på grundlag af logaritmisk normalfordeling. 6. Tabellen nedenfor viser et eksempel på beregningsgangen for 90 %, FR=1.28. Det ses at være nødvendigt at udføre 85 mm forstærkning for at opfylde sporkøringskriteriet, mens de øvrige kriterier er opfyldt ved 30 mm, svarende godt til resultatet af den analytiske dimensionering. Forstærkning (mm) 30 50 70 80 85 100 IRI logsnit 19.3 25.0 30.6 30.8 32.7 36.5 IRI sdf 1.26 1.25 1.28 1.21 1.18 1.36 IRI 90% levetid 14.4 18.8 22.3 24.1 26.5 24.6 Sporkøring logsnit 11.7 13.5 16.1 16.2 16.8 19.9 Sporkøring sdf 1.18 1.21 1.17 1.08 1.08 1.16 Sporkøring 90% levetid 9.5 10.6 13.2 14.7 15.2 16.5 Esnit logsnit 26.4 34.3 58.2 72.7 75.5 60 Esnit sdf 1.54 1.24 1.07 1.17 1.13 0 Esnit 90% levetid 15.2 26.0 53.4 59.4 64.6 >60 Tabel 9 Resultat af forstærkning ved simulation Simulationsberegning af forstærkningsbehov ved affræsning er ikke mulig, da der her regnes på grundlag af en specifik belægning og dens forud fastlagte variation af tykkelser og E-moduler. Ved belægninger med meget høje asfalt E-moduler, f.eks. som følge af hærdning, kan det være nødvendigt som udgangspunkt at brugerdefinere højere E-værdier 56 November 2013
5 Dokumentation MMOPP udskrive forskellige former for dokumentation af input og resultater fra de gennemførte beregninger. 5.1 Dokumentation Analytisk Dimensionering Nedenfor er gengivet dokumentationsudskriften for dimensioneringen i Figur 23, overført ved at klikke på knappen Data-xls. Figur 49 Dokumentationsudskrift, analytisk dimensionering 57 November 2013
Et tryk på Data-xls knappen vil vise de aktuelt indtastede tykkelser, men spændings- og tøjningsberegningerne fra den senest foretagne analytiske dimensionering. Hvis lagtykkelserne ændres ved Manuel Analytisk Dimensionering (afsnit 4.3.3), er man er da nødt til supplerende at lave et snapshot af Levetid sidevinduet. I Figur 50 er vist dokumentation for at asfalttykkelsen kan- og bundsikringstykkelser kan reduceres med 3 mm hver mod en forøgelse på 10 mm af SG II laget. Figur 50 Dokumentationsudskrift, analytisk dimensionering kombineret med manuel justering af lagtykkelser. 58 November 2013
5.2 Dokumentation Dimensionering ved simulation Dokumentation for dimensionering ved simulation genereres fra vinduet Input Parametre i simulations-indstilling. Excel-udskriften kan eventuelt kombineres med plot af nedbrydningsforløbene for IRI, Sporkøring, Gennemsnitlig og Minimum E-modul af asfaltlaget (Figur 51) Figur 51 Dokumentation for dimensionering ved simulation, inkl. grafer over nedbrydningsforløb, IRI, sporkøring, Esnit og Emin 5.3 Database dokumentation Endelig skal det nævnes, at alle ind- og uddata gemmes i den Access 7 database, der er defineret i filen MMOPP.INI (se afsnit 3.2). Særligt tabellen "Strækningsresulta- 59 November 2013
ter" er interessant - den indeholder for alle udførte kørsler de 4 levetider (IRI, Sporkøring, E SNIT og E MIN ) samt slutdeformationen af lagene 1-4 i kolonnerne d1 til d4. Figur 52 Strækningsresultater fra Access database 60 November 2013
6 Referencer 1. "Shell pavement design manual", Shell International Petroleum Company Limited, London, 1978 2. Arellano, David & Thompson, Marshall R., Stabilized Base Properties (Strength, Modulus, Fatigue) for Mechanistic-Based Airport Pavement Design, Final Report, Department of Civil Engineering, University of Illinois, Urbana, Illinois, 1998 3. Busch, C., Henrichsen, A and Thøgersen, F., " Mechanistic Design of Semi- Rigid Pavements - An Incremental Approach", Report No. 138, Danish Road Institute, The Road Directorate, December 2004. 4. De Jong, Peutz og Korswagen, Computer program BISAR. Layered Systems Under Normal and Tangential Loads, Koninklijke/Shell Laboratorium, 1973 5. Ertman og Stubstad, DELSAN - Dimensionering af Fleksible Vejbefæstelser ved brug af HP-41C/HP-97 Programmer, Laboratorierapport 49 B, Statens Vejlaboratorium, 1981 6. Kopperman et al., "ELSYM 5, Elastic 5-Layer System under Multiple Loads", Federal Highway Administration, Washington D.C.,1986 7. Warren og Dieckmann, Chevlay n-layer Program, Chevron Research Corporation, 1963 61 November 2013
Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Telefon 7244 3333 vd@vd.dk vejdirektoratet.dk vejregler@vd.dk vejregler.dk EAN: 9788770608886