Dansk analytisk belægningsdimensionering Fra Kirk til MMOPP
|
|
- Andreas Lorenzen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dansk analytisk belægningsdimensionering Fra Kirk til MMOPP Dimensionering af nye vejbefæstelser og forstærkningsbelægninger efter den analytisk-empiriske metode sker efter retningslinjer, hvis oprindelse ligger snart 40 år tilbage. Vejregelarbejdsgruppe P.21 har siden 2003 arbejdet med at tillempe resultater fra forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter til praktisk anvendelse i dimensioneringsprocessen. I den forbindelse har den sammenfattet grundlaget helt tilbage fra Kirk s første opstilling af en analytisk dimensioneringsmetode frem til nutidens MMOPP program i et statusnotat, der vil blive gjort tilgængeligt på Vejdirektoratets hjemmeside. Af Christian Busch, Grontmij Carl Bro A/S Christian.Busch@grontmij-carlbro.dk Denne artikel sammenfatter hovedpunkterne i notatet, herunder forskellene mellem dimensionering for en reel belastning kontra den ækvivalente 10-tonsaksel, fastlægger korrektionstemperaturerne for faldlodsmålinger til 30 C for tynde asfaltlag, 25 C ved forstærkningsberegninger og præsenterer en metode til korrektion af asfalt E-moduler målt ved andre temperaturer, opstillet ved en syntese af de formler, der anvendes af aktørerne i den danske vejsektor. Figur 1. Tilladeligt tryk ved 1 million passager og E-modul for underbund. Starten på det hele: Kirk indfører Analytisk Dimensionering Ingeniør J. M. Kirk fra Asfaltoplysningskontor for Vejbygning, AOV opstillede i 1971 grundlaget for dansk analytisk belægningsdimensionering i 3 notater, Intern Rapport 24, 25 og 26 ([3], [4] og [5]). Det første af disse beskæftiger sig med de ubundne lags indflydelse på forringelsen af belægningers jævnhed, mens de to sidste koncentrerer sig om asfaltlagenes nedbrydning og sammenstiller de to aspekter til en dækkende dimensioneringsmetode for fleksible belægninger. AASHO forsøget og de ubundne lag Analyserne af de ubundne lag baserede sig på AASHO forsøget , hvor en række forsøgsbelægninger i Illinois blev kørt til sammenbrud ved kontrolleret lastbilstrafik, samtidig med at en række tilstandsparametre såsom jævnhed og sporkøring blev registreret. Indledningsvis konkluderede Kirk, efter at have elimineret data fra revnede belægninger, at elasticitetsteorien kunne anvendes til bestemmelse af tryk på underbund. Herefter analyseredes, hvorvidt der kunne etableres en sammenhæng mellem antal og størrelse af den trafikpåførte spænding på underbunden, der havde en E m på 15 MPa, og faldet i PSI (Present Serviceability Index). Dette er et kombineret tilstandsindeks, hvori den dominerende faktor er jævnheden, men hvori der også indgår sporkøring samt omfang af revner og lapning. Dette startede for prøvestrækningerne typisk på ca. 4,0, og som acceptgrænse valgtes en slutværdi på 2,5 disse værdier svarer nogenlunde til IRI-værdier på 1,25 m/km og 3,9 m/km. Analyserne viste, at en sådan sammenhæng kunne etableres for den aktuelle 15 MPa underbund, og denne sammenhæng generaliserede Kirk så til andre E-modulniveauer under anvendelse af resultater fra US Army Corps of Engineers målinger 36 TRAFIK & VEJE 2010 NOVEMBER
2 på belægninger med en underbunds CBR på mellem 2% og 17% samt CBR dimensioneringsmetoden. Resultatet er illustreret i figur 1. Knækpunktet mellem de to dobbeltlogaritmisk rette linjer ligger ved E=160 MPa. Under denne E-modul er hældningskoefficienten 1,16, over er den 1,0. Analyserne af AASHO forsøgets data fastlagde en eksponent til omregning til andre passageantal end 1 million på -0,307. Fastlæggelse af tilladeligt tryk for vilkårlige ubundne materialer og passageantal sker så ved formelsættet: = 0,10 MPa (E/160 MPa) 1,16 (N/10 6 ) -0,307 for E<160 MPa = 0,10 MPa (E/160 MPa) (N/10 6 ) - 0,307 for E 160 MPa Udmattelse af Asfalt Fastlæggelse af et dimensioneringskriterium for asfaltbundne materialer skete på basis af en række udmattelsesforsøg i AOV s 4-punkts bøjemaskine på 35 cm lange prøvelegemer. Forsøgene udførtes i 10-graders temperaturspring ved temperaturer mellem 20 C og +30 C. Prøvningerne udførtes ved 50 Hz sinusformet konstant kraftamplitude, således at prøvelegemet bøjes skiftevis op og ned 50 gange i sekundet. Prøvelegemerne blev fremstillet af et stenmateriale, bestående af 85% knust granit og 5% kalkfiller og et bindemiddelindhold på 4,7% (vægt). Ved forsøgene bestemtes brudforlængelsen, dvs. den initialtøjning i prøvelegemets over- og underside, der fører til det nominelle brud, i.e. en reduktion af prøvelegemets stivhed med 50%. Brudforlængelsen fastlagdes for 105 og 106 belastninger. Resultaterne af forsøgene er illustreret i figur 2. Det fandtes ved forsøgene at forholdet mellem brudforlængelsen ved 10 5 og 10 6 belastninger for temperaturer 0 C var nogenlunde konstant, cirka 1,5, mens den faldt til cirka 1,3 ved de lavere temperaturer materialet blev altså mere sprødt. Faktoren på 1,5 ved et skift på en dekade svarer til en eksponent på -0,178 på antallet af belastninger når dimensioneringskriteriet skrives på formen e TILLADELIG = A N B. Syntese for Asfalt og Ubundne Lag De forudgående analysers resultater ville muliggøre en bestemmelse af befæstelsers levetid, hvis man for perioder af for eksempel 1 måneds varighed fastlagde asfaltlagets E-modul og så summerede det beregnede levetidsforbrug i hver af disse perioder. Kirk s ambitioner rakte imidlertid videre, han ville fastlægge en enkelt, karakteristisk tilstand, hvor beregning af spændinger på ubundne lag og tøjning i asfalt ville give Figur 2. Brudforlængelse (i µstr) svarende til 50% reduceret E-modul ved forskellige temperaturer og antal påvirkninge samme levetid som en periodeopdelt analyse. På basis af typiske trafikeringshastigheder og antagelse af sinusformede temperaturvariationer hen over året fastlagde han E-modulerne i en 25-cm dybdeasfaltbefæstelse, opbygget direkte på en 40-MPa underbund. Under anvendelse af de tidligere udledte tilladelige tryk på underbund beregnedes så det tilladelige antal belastninger med et 6-ton tvillinghjul i hver af de 12 måneder, samt det tilsvarende antal tilladelige akseltryk i en måned for en enkelt, ækvivalent temperaturkombination. På basis heraf beregnes et relativt levetidsforbrug i hver af de 12 måneder. Den rigtige ækvivalente temperaturkombination er bestemt, når summen af disse relative værdier er 12. For den aktuelle opbygning fandtes den ækvivalente temperaturkombination altså at være 30 C i de øverste 10 cm, 25 C herunder. Ved at gennemregne en række tilsvarende eksempler fandtes den ækvivalente temperatur at variere mellem 28 C og 32 C i de øverste 10 cm, og mellem 24 C og 26 C i større dybder. På basis heraf konkluderede Kirk, at det ved dimensionering af ubundne lag vil være rimeligt at regne med en ækvivalent temperatur på 30 C for de øverste 10 cm og på 25 C for resten af lagene. Der anførtes endvidere følgende afrundede værdier af E-moduler for typiske asfaltmaterialer ved de ækvivalente temperaturer. For den samme befæstelse, der dannede grundlag for opstilling af tabel 1, beregnedes herefter under en 6 ton tvillinghjulsbelastning kritisk asfalttøjning i hvert af årets 12 måneder, samt for referencetemperaturkombinationen 30 C/25 C. Ud fra analyserne vedrørende udmattelse af asfalt fastlagdes så den tilladelige tøjning, svarende til 10 6 belastninger i hvert af de 12+1 tilfælde, hvorefter det aktuelt tilladelige antal belastninger i de enkelte perioder bestemtes. Til slut fastlagdes en omregningsfaktor som forholdet mellem det tilladelige antal akseltryk i hver af de 12 perioder divideret med det tilladelige antal passager ved referencetemperaturkombinationen denne faktor angiver altså den relative skadevirkning af en akselpassage i hver af de 12 perioder og svarer til værdierne i yderste højre kolonne i tabel 1 (relativt levetidsforbrug). Værdien ses at være forskellig fra 12, så for den aktuelle konstruktion vil det være nødvendigt at anvende en anden (lavere) re- 38 TRAFIK & VEJE 2010 NOVEMBER
3 Dybde 0-10 cm Dybde >10 cm Relativt levetidsforbrug T T K&R - T E-modul T T K&R - T E-modul v. C C MPa C C MPa 30 C/25 C 37,0 16, ,600 34,5 18, ,700 27,5 25, ,760 18,0 35, ,180 8,5 44, ,056 1,5 51, ,025-1,0 54, ,021 1,5 51, ,025 8,5 44, ,056 18,0 35, ,180 27,5 25, ,760 34,5 18, ,700 Sum 12,06 Tabel 1. Temperaturer, E-moduler og levetidsforbrug for 40 MPa underbund. Tabel 2. Afrundede dimensionerings E-moduler. ferencetemperatur kombination, hvis summen af omregningsfaktorerne skal blive 12. Den samme effekt kan imidlertid også opnås ved at øge den tilladelige tøjning i dette tilfælde vil en faktor på 1,02 være tilstrækkelig. Ved at gennemregne et antal eksempler med forskellige tykkelses- og bindemiddelkombinationer fandt Kirk, at den tilladelige tøjning ved 1 million passager var Kirk udførte sine analyser ved at beregne for tvillinghjul, men ræsonnerede at med 1971-teknologi var denne beregningsgang temmelig tidskrævende. Da det med god tilnærmelse gælder, at den tøjning, der beregnes under tvillinghjulet er 65% af den, der beregnes under et enkelthjul med samme dæktryk og belastning, justeres kriteriet derfor ved division med 0,65 til: e TILLADELIG = (N/10 6 ) -0,178 Påvirkningerne skal for dette kriterium beregnes for den Ækvivalente Tvillinghjulsbelastning, som altså er et enkelthjul med 6 ton last, 0,7 MPa dæktryk. Bitumentype T Al00 A60 30 C MPa MPa 25 C MPa MPa til: e TILLADELIG = (N/10 6 ) -0,178 Når tvillinghjuls/enkelthjuls faktoren på 0,65 tages i betragtning, kan man anskue den oprindelige kriterieligning som det reelle tøjningskriterium svarende til Æ10- kriteriet. Supersingle Problematikken I 1991 affødte den accelererede sporkøring, der forårsagedes af den nye dæktype på lastbilerne, supersingledækket, et udvalgsarbejde til vurdering af mulige justeringer af dimensioneringsmetodikken. Problemet med supersingle belastningen i forhold til tvillinghjulsbelastningen er, at den tværgående træktøjning, som naturligt associeredes med asfaltbelægningers langsgående revner er ca. 50% højere end Justering af kriterieligningerne De ovenfor anførte ligninger for ubundne lag og asfaltmaterialer indførtes efter 1971 som danske dimensioneringskriterier. Ved en revision i 1976 øgedes niveauet for det tilladelige tryk med 20% til = 0,12 MPa (E/160 MPa) 1,16 (N/10 6 ) -0,307 for E<160 MPa = 0,12 MPa (E/160 MPa) (N/10 6 ) -0,307 for E 160 MPa Ved samme lejlighed øgedes også den tilladelige asfalttøjning med 50%, hvorved kriterieligningen for Æ10 belastningen blev TRAFIK & VEJE 2010 NOVEMBER 39
4 Månedlig gennemsnitstemperatur, T den tøjning, der beregnes under et tilsvarende belastet tvillinghjul (Kirk s faktor 0,65 inverteret). Arbejdsgruppen fremlagde i juni 1994 en teknisk rapport [1]. De dimensionsgivende (tvær)tøjninger under supersingledækkene ville under anvendelse af det reelle tøjningskriterium føre til en dramatisk forøgelse af vejsliddet, som langt oversteg de observerede forhold. Udvalget nåede ikke til en teoretisk holdbar forklaring på fænomenet og afsluttede sit arbejde med, ud fra udenlandske forskningsresultater at definere en omregningsprocedure, der fastslog at skadevirkningen af en supersingleaksel er 3,1 gange skadevirkningen af en tvillingmonteret aksel med samme aksellast. Senere analyser har, som anført i det følgende afsnit, kunnet opstille en teoretisk vurdering af forholdet mellem skadevirkning af de to belastningstyper, som er mere i overensstemmelse med disse konklusioner. MMOPP programmet I 2003 initieredes et arbejde med opdatering af vejreglerne for dimensionering af nye befæstelser og forstærkningsbelægninger. Dette arbejde har resulteret i udarbejdelse af MMOPP dimensioneringsprogrammet, der løbende udvikles og opdateres. Tøjning tilladelig T K&R -T E BIT t tvillinghjul Tøjning 6 Tilladeligt antal akseltryk C C MPa µstr µstr ,6 5, , , , , , , , Si , , , ,2 Sum 14, ,2 Tabel 3. Temperaturer, E-moduler og levetidsforbrug for asfalt. Omregningsfaktor Materiale (MPa) (MPa) (MPa) Trykstyrke E INIT E TERM Kriterieligning CG e h = -0, (N Æ10 /10 6 ) -0,125 CG e h = -0, (N Æ10 /10 6 ) -0,139 CS e h = -0, (N Æ10 /10 6 ) -0,213 Tabel 4. Kriterier for cementstabiliserede materialer. Programmet kan foretage analytisk-empirisk dimensionering af fleksible, halvstive og betonplade belægninger. De analytiske beregninger udføres med et indbygget lineærelastisk program, og dimensioneringen baseres på den mest realistiske repræsentation af den dimensionsgivende 10-ton aksel. Den forbedrede analysekapacitet resulterede i en beslutning om at dimensionering for den danske 10-ton standard aksel fremover skulle ske ved beregninger foretaget for en belastning på 6 ton (5 ton + 20% stødtillæg), fordelt på 2 ensformigt fordelte, cirkulære belastninger med et kontakttryk på 0,7 MPa og en afstand mellem belastningernes centrum på 350 mm. Disse specifikationer svarer i vid udstrækning til de faktiske forhold for den aktuelle akseltype. Ved endelig fastlæggelse af dimensioneringskriterier gik man ud fra, at den nye analytiske dimensionering i videst muligt omfang skulle resultere i befæstelser, der svarede til, hvad man havde fået ved anvendelse af de gamle vejregler. Asfaltbundne materialer For asfalt- og supersingle problematikken anskuedes nedbrydningseffekten nu som et udtryk for den ved hjulpassagen afsatte energi, som repræsenteres mest karakteristisk ved den største træktøjning i undersiden af asfaltlaget. Det er for et tvillinghjul ikke den tværgående, men den langsgående tøjning, mens der for supersingle dækket ikke er nogen forskel. Denne anskuelsesmåde eliminerede de dramatiske konsekvenser ved matematisk beregning af supersingle dækkenes nedbrydningseffekt. Det kalibrerede asfaltkriterium, baseret på den største vandrette tøjning i undersiden af asfaltlaget, e h, er fastlagt til: e h = -0, (N Æ10 /10 6 ) -0,191 Ubundne materialer Ved kalibreringsanalyserne fandtes det, at der ikke var behov for en differentiering mellem materialer over hhv. under 160 MPa, og den resulterende ligning blev: s z = 0,086 MPa (E/160 MPa) 1,06 (N Æ10 /10 6 ) -0,25 Det er værd at notere sig, at eksponenten for N nu er -0,25 dette svarer til et af de mest brugte ubundne kriterier, udviklet af Shell. Beton Lineær elastisk teori er ikke umiddelbart velegnet til beregning af påvirkninger i betonplader, men for at MMOPP programmet skal kunne erstatte vejregel , blev der foretaget en analyse af beregnede træktøjninger i undersiden af betonplader, dimensioneret i henhold til vejregel Som resultat fastlagdes kriterieligningen: e h = -0, (N Æ10 /10 6 ) -0,13 Dette kriterium er, som sagt, et kalibreret kriterium, der ikke skal må betragtes som havende nogen reel forbindelse til rigtige betondimensioneringsmetoder, der baserer sig på trækspændinger og trækstyrker. Cementstabiliserede bærelag Nedbrydningsforløbet for cementstabiliserede bærelag blev undersøgt eksperimentelt i det instrumenterede fuldskalaforsøg ved Fagerhult i 2003 [2]. Forsøget resulterede i opstilling af et modelkompleks, der for forskellige materialetyper og styrkeegenskaber fastlagde kriterier, der muliggør dimensionering af det cementstabiliserede lag med 75% pålidelighed. Til praktisk brug indlagdes i MMOPP programmet kriterier for 3 materialer med egenskaber, der er vurderet som relevante i normal vejbygningssammenhæng. Der opereres med en tilladelig største vandrette træktøjning i undersiden af laget. Denne værdi afhænger af materialets start E-modul, EINIT, samt hvilken grad af nedbrydning, der accepteres ved dimensioneringsperiodens udløb. Nedbrydningsgraden karakteriseres ved materialets slut E-modul, 40 TRAFIK & VEJE 2010 NOVEMBER
5 ETERM. De anvendte værdier og tilhørende kriterieligninger fremgår af tabel 4. De valgte slutværdier sikrer, at CGmaterialet efter dimensioneringsperiodens udløb vil bevare en stivhed på mindst MPa, mens CS-materialets stivhed vil ligge mellem et skærvemacadamlag og et lag singelsmacadam. Temperaturkorrektioner af faldlodsmålinger Kontrol af nye belægningers bæreevne og dimensionering af forstærkningsbelægninger udføres typisk på grundlag af faldlodsmålinger. Disse udføres kun sjældent ved en temperatur, svarende til dimensioneringstemperaturen på 30 C eller 25 C, hvorfor det er nødvendigt at korrigere asfaltens aktuelt beregnede stivhed. I de fleste tilfælde vil der for gamle belægninger være tale om, at den eksisterende asfalt bliver overlagt af både et forstærkningslag og et slidlag, hvorved det hovedsageligt kommer til at ligge i en dybde større end 10 cm. Den relevante korrektionstemperatur bliver følgelig 25 C. Et studie af de temperaturkorrektioner, der anvendes af aktørerne i den danske vejsektor har vist, at de i alt væsentligt svarer til det nedenfor anførte sæt temperaturkorrektioner for gammel hhv. ny asfalt: Gammel asfalt (ældre end 1 år): 0,03 (T/1 C-25) k = 0,05 + 0,95 e Ny asfalt (indtil 1 år): 0,13 (T/1 C-25) k = 0,25 + 0,75 e Formlerne er illustreret i figur 3. Disse faktorer er multiplikatorer, f.eks. skal en E-modul målt på gammel asfalt ved 15 C multiplice- Figur 3. Anbefalede korrektionskurver, semilogaritmisk plot. res med en faktor på ca. 0,75 for at kunne anvendes i dimensioneringsberegninger. Referencer [1] Teknisk Rapport Undersøgelser og analyser, der danner baggrund for opdatering af Vejregler og , Arbejdsgruppen til Ajourføring af Dimensioneringsregler, Vejdirektoratet, Juni 1994 [2] Busch, C., Henrichsen, A og Thøgersen, F., Mechanistic Design of Semi- Rigid Pavements An Incremental Approach, Report No. 138, Danish Road Institute, The Road Directorate, December [3] Kirk, J. M., Intern Rapport nr. 24 Ækvivalente Akseltryk I, Tryk på Underbund, Asfaltindustriens Oplysningskontor for Vejbygning, 1971 [4] Kirk, J. M., Intern Rapport nr. 26 Ækvivalente Akseltryk II, Bituminøse bærelag, Asfaltindustriens Oplysningskontor for Vejbygning, 1971 [5] Kirk, J. M., Intern Rapport nr. 25 Udmattelsesforsøg med Asfaltbeton VII, Temperaturens indflydelse, Asfaltindustriens Oplysningskontor for Vejbygning, < TRAFIK & VEJE 2010 NOVEMBER 41
Teknisk notat. Dansk analytisk belægningsdimensionering - kriterier og historik. Vejregel Arbejdsgruppe P.21. Godkendt på møde 13.
Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4346 6060 F +45 4363 3522 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Vejregel Arbejdsgruppe P.21 Dansk analytisk belægningsdimensionering - kriterier
Læs mereNy vejregel for Dimensionering af befæstelser og forstærkningsbelægninger
Civilingeniør, Lic.Techn. Christian Busch COWI A/S chb@cowi.dk Civilingeniør, Ph.D. Gregers Hildebrand Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut ghb@vd.dk Den danske vejsektor har fået et nyt værktøj til dimensionering
Læs mereChristian Busch COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby
Analytisk Dimensionering af Halvstive Befæstelser Christian Busch COWI A/S, Parallelvej 2, 28 Kongens Lyngby chb@cowi.dk Dansk Betonforening Temadag Udførelse af Hydraulisk Bundne Bærelag Hindsgavl Slot,
Læs mereMMOPP med HBB-B Dimensionering fra start til slut
Copyright 2014 Grontmij A/S CVR 48233511 MMOPP med HBB-B Dimensionering fra start til slut Vejforum 2014, 4. december 2014 Indhold 1 Hydraulisk Bundne Bærelag - HBB Baggrund i fuldskala nedbrydningsforsøg
Læs mereBilag 4: Beregning af vejslid
Vejdirektoratet Side 1 1 INDLEDNING I dette bilag beskrives effekten for levetiden på slidlaget på motorveje og hovedlandeveje som funktion af andelen af modulvogntog i den samlede lastvognstrafik. Analyserne
Læs mereHøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark.
HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. Af Diplomingeniør Claus Thorup, Colas Danmark A/S, ct@colas.dk Egenskaberne for HøjModul asfalt er så forskellige fra traditionel asfalt at der
Læs mereMMOPP: Sådan kan man også dimensionere vejbefæstelser
MMOPP: Sådan kan man også dimensionere vejbefæstelser Af Civilingeniør, ph.d. Gregers Hildebrand, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut (ghb@vd.dk) Civilingeniør, ph.d. Christian Busch, COWI A/S (chb@cowi.dk)
Læs mereÆ10-belastning på andre veje ved blot at registrere trafikken opdelt på de typiske køretøjsarter og så gange trafiktallene med Æ10 -faktorerne.
Dato Sagsbehandler Mail Telefon Dokument Side 26. januar 2016 Inger Foldager IFO@vd.dk +45 7244 3333 15/17211-3 1/5 Nye Æ10 faktorer i Mastra fra 2016 Vejdirektoratet har i 2015 gennemført en analyse med
Læs mereBÆREEVNEVURDERING - KELDBJERGVEJ INDHOLD. 1 Konklusion. 1 Konklusion 1. 2 Introduktion 2. 3 Vejens nuværende tilstand 2. 4 Bæreevnemålinger 3
AABENRAA KOMMUNE BÆREEVNEVURDERING - KELDBJERGVEJ ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT INDHOLD 1 Konklusion 1 2 Introduktion
Læs meremed cementbundne bærelag
Vejdirektoratets erfaringer med cementbundne bærelag Udviklingsprojekt 2003-2004 Demonstrationsprojekt Høgild 2005-2008 Finn Thøgersen Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Definition Halvstiv belægning
Læs mereMMOPP Dimensioneringsprogram for vejbefæstelser
Vejregel Arbejdsgruppe P.21 MMOPP Dimensioneringsprogram for vejbefæstelser Brugervejledning Marts 2007 MMOPP Brugervejledning 2007 MMOPP Brugervejledning 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Programmets
Læs mereGrusasfaltbeton. Anvendelsesfordele: Anvendelsesområder: Anvendelsesbegrænsninger:
Afsnit 2.1 Side 1 af 5 1. marts 2009 Grusasfaltbeton Grusasfaltbeton (GAB) er fællesbetegnelsen for en serie varmblandede bituminøse bærelagsmaterialer beregnet til nyanlæg og forstærkning af færdselsarealer.
Læs mereEnergibesparelse i vejtransporten.
Energibesparelse i vejtransporten. Af: Per Ullidtz, Dynatest International Bjarne Schmidt, Vejdirektoratet - Vejteknisk Institut Birgitte Eilskov Jensen, NCC Roads A/S Med den konstante fokus på energiforbrug
Læs mereBitumenstabiliserede bærelag
Bitumenstabiliserede bærelag Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk Der findes i dag flere alternative anvendelser for genbrugsasfalt. Bitumenbundet genbrugsasfalt kan produceres efter flere
Læs mereMMOPP DIMENSIONERINGSPROGRAM FOR VEJBEFÆSTELSER ANLÆGSPLANLÆGNING
VEJREGEL ARBEJDSGRUPPE P.21 MMOPP DIMENSIONERINGSPROGRAM FOR VEJBEFÆSTELSER ANLÆGSPLANLÆGNING JUNI 2011 VejREGLER Vejregel Arbejdsgruppe P.21 MMOPP Dimensioneringsprogram for vejbefæstelser Brugervejledning
Læs mereDIMENSIONERING AF BEFÆSTELSER OG FORSTÆRKNINGSBELÆGNINGER
VEJREGEL VEJE DIMENSIONERING AF BEFÆSTELSER OG FORSTÆRKNINGSBELÆGNINGER Marts 2007 Vejregelrådet Vejreglernes struktur I henhold til 6, stk. 1, i Lov om offentlige veje (Vejloven) (Trafikministeriets lovbekendtgørelse
Læs mereDemonstration 08 evaluering og planer
Demonstration 08 evaluering og planer Fremtidens Vej skal være holdbar, vedligeholdelses- og miljøvenlig og så vidt muligt bygget af lokale råstoffer. Grundlaget for dagens vejbygning er skabt gennem erfaringer
Læs mereMMOPP DIMENSIONERINGSPROGRAM FOR VEJBEFÆSTELSER BRUGERVEJLEDNING
HÅNDBOG MMOPP DIMENSIONERINGSPROGRAM FOR VEJBEFÆSTELSER BRUGERVEJLEDNING ANLÆG OG PLANLÆGNING NOVEMBER 2013 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 2 Programmets principper 3 2.1 Programmets formål 3 2.2 Analytisk
Læs mereArmeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B?
Bjarne Chr. Jensen Side 1 Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen 13. august 2007 Bjarne Chr. Jensen Side 2 Introduktion Nærværende lille notat er blevet til på initiativ af direktør
Læs mereVEJLEDNING MMOPP DIMENSIONERINGSPROGRAM FOR VEJBEFÆSTELSER ANLÆG OG PLANLÆGNING
VEJLEDNING MMOPP DIMENSIONERINGSPROGRAM FOR VEJBEFÆSTELSER ANLÆG OG PLANLÆGNING SEPTEMBER 2017 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 2 Programmets principper 3 2.1 Programmets dimensioneringsmetoder 3 2.2
Læs mereAgenda. Vejbelægninger A. Vejbefæstelsens opgaver Vejbefæstelsens opbygning Vejbefæstelsens materialer Trafikbelastningen Underbunden
Vejbelægninger A Vej og Trafikteknik Bachelor og Diplomingeniøruddannelsen i Byggeri og Anlæg 3. semester Agenda Vejbefæstelsens opgaver Vejbefæstelsens opbygning Vejbefæstelsens materialer Underbunden
Læs mereKom godt i gang Bestem styrkeparametrene for murværket. Faneblad: Murværk Gem, Beregn Gem
Kom godt i gang Bestem styrkeparametrene for murværket. Faneblad: Murværk Deklarerede styrkeparametre: Enkelte producenter har deklareret styrkeparametre for bestemte kombinationer af sten og mørtel. Disse
Læs mereAlternative materialer til opbygning af gennemsivelige bærelag. Gregers Hildebrand, Vejdirektoratet
Alternative materialer til opbygning af gennemsivelige bærelag Gregers Hildebrand, Vejdirektoratet Oversigt Hvorfor permeable belægninger på statens vejnet? Hvad gør vi i dag? Hvad er de alternative muligheder?
Læs mereTUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.
pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge
Læs mereVEJDIREKTORATETS ERFARINGER MED HYDRAULISK BUNDNE BÆRELAG
VEJDIREKTORATETS ERFARINGER MED HYDRAULISK BUNDNE BÆRELAG FINN THØGERSEN VEJDIREKTORATET 2 Baggrund, historisk Udviklingsprojekt Demonstration Sideudvidelser 1 3 DEFINITION Halvstiv belægning semi-rigid
Læs mereLet faldlod - til kortlægning og kontrol af bæreevne - eller faldloddets i geoteknikkens tjeneste
Poul-Erik Jakobsen Pavement Consultants, Kolding Let faldlod - til kortlægning og kontrol af bæreevne - eller faldloddets i geoteknikkens tjeneste Pavement Consultants producerer: Faldlodsmålere RoSy pavement
Læs mereVejbefæstelser. 1 Indledning. 1.1 Vejkassen. Vej og Trafikteknik Design UDKAST
Vej og Trafikteknik Design Vejbefæstelser Indledning. Vejkassen Vejkassen er vejkonstruktionens centrale del. Det er på vejkassen at færdslen foregår; derfor er det afgørende at vejkassen er opbygget,
Læs mereMURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC DOKUMENTATION Side 1
DOKUMENTATION Side 1 Modulet Kombinationsvægge Indledning Modulet arbejder på et vægfelt uden åbninger, og modulets opgave er At fordele vandret last samt topmomenter mellem bagvæg og formur At bestemme
Læs mereDS/EN 15512 DK NA:2011
DS/EN 15512 DK NA:2011 Nationalt anneks til Stationære opbevaringssystemer af stål Justerbare pallereolsystemer Principper for dimensionering. Forord Dette nationale anneks (NA) er det første danske NA
Læs mereAalborg Universitet Esbjerg 18. december 2009 Spændings og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks E Trækforsøg BM7 1 E09
18. december 2009 Spændings og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks E Trækforsøg Spændings og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks E Trækforsøg... 3 E 1. Teori...
Læs mereFordele og ulemper ved aktuelle slidlagsalternativer 13. september 2018 Vores reference:
Notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 7220 7207 F +45 7242 8900 www.sweco.dk CVR-nr. 48233511 Stevns Kommune Slidlagsfornyelse på kommunens veje Fordele og ulemper ved aktuelle slidlagsalternativer
Læs mereNOTAT BEREGNING AF JORDTRYK VHA EC6DESIGN.COM. ÆKVIVALENT ENSFORDELT LAST
pdc/sol NOTAT BEREGNING AF JORDTRYK VHA EC6DESIGN.COM. ÆKVIVALENT ENSFORDELT LAST Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Indledning I dette notat
Læs mereAssensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav
Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav... 1 Baggrund og forudsætninger Assens Kommune har bedt Tetraplan om at vurdere de trafikale konsekvenser ved etablering af en grusgrav
Læs mereVEJDIREKTORATET FLYTBAR MAST TIL MONTAGE AF KAMERA
VEJDIREKTORATET FLYTBAR MAST TIL MONTAGE AF KAMERA TL-Engineering oktober 2009 Indholdsfortegnelse 1. Generelt... 3 2. Grundlag... 3 2.1. Standarder... 3 3. Vindlast... 3 4. Flytbar mast... 4 5. Fodplade...
Læs mereTeknisk beskrivelse af og konsekvenser for valg af vejbelægning
NOTAT (Bilag 2 til UTM 08APR08) Lejre Kommune Lyndby Gade 19, Lyndby Postboks 51 4070 Kirke Hyllinge T 4646 4646 F 4646 4599 H www.lejre.dk Nawzad Marouf Ejendom & Anlæg D 4646 4933 E nama@lejre.dk Teknisk
Læs mereDer påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets.
Test af LMK mobile advanced Kai Sørensen, 2. juni 2015 Indledning og sammenfatning Denne test er et led i et NMF projekt om udvikling af blændingsmåling ved brug af et LMK mobile advanced. Formålet er
Læs mereSammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 2006
Notat Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 006 Jørgen Munch-Andersen og Jørgen Nielsen, SBi, 007-01-1 Formål Dette notat beskriver og sammenligner normkravene til betonkonstruktioner
Læs mereUdbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton
Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton Af civilingeniør Caroline Hejlesen, Per Aarsleff A/S Resume Udbudsforskriften for Ubundne bærelag med knust asfalt er opbygget på samme måde
Læs mereCPX-måling før skift af belægning
appletrafikstøj CPX-måling før skift af belægning CPX-målinger af dækstøj giver et entydigt billede af asfaltbelægningens betydning for støjen. Det kan give en reduktion af støjen på op til 6 db(a) at
Læs mereBetonkonstruktioner Lektion 7
Betonkonstruktioner Lektion 7 Hans Ole Lund Christiansen olk@iti.sdu.dk Faculty of Engineering 1 Bøjning i anvendelsestilstanden - Beregning af deformationer og revnevidder Faculty of Engineering 2 Last
Læs mereCIRKULÆR ASFALTPRODUKTION I DANMARK
CIRKULÆR ASFALTPRODUKTION I DANMARK MUDP-Projekt af Ole Grann Andersson Faglig leder, Teknologisk Institut Cirkulær Asfaltproduktion i Danmark MUDP-projekt (Miljøstyrelsen, 2014) Lemminkäinen (ansøger),
Læs mereLEDNINGSZONEN. DS 475 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord
LEDNINGSZONEN DS 475 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord DS 475 Norm for etablering af ledninger i jord DS 475 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord 6.3 Ledningszonen 6.3.1 Almene krav Ledningszonen
Læs mereMåling af vejslid fra landbrugskøretøjer
Måling af vejslid fra landbrugskøretøjer Tom Elmer Christensen, KL Susanne Baltzer, VD Henrik Haslund Thustrup, VD Henrik Clemmensen, VD Martin Frimann Mortensen, VD Baggrund Stadigt større landbrug og
Læs mereMinifaldlod på fastere grund med ny prøvningsmetode
Minifaldlod på fastere grund med ny prøvningsmetode Af Civilingeniør, ph.d. Gregers Hildebrand,Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut ghb@vd.dk Minifaldloddet er på få år blevet særdeles populært til måling
Læs mereCentralt belastede søjler med konstant tværsnit
Centralt belastede søjler med konstant tværsnit Af Jimmy Lauridsen Indhold 1 Den kritiske bærevene... 1 1.1 Elasticitetsmodulet... 2 1.2 Inertimomentet... 4 1.3 Søjlelængde... 8 1 Den kritiske bæreevne
Læs mereKonstruktion og vedligehold af veje og stier. Hæfte 3.3
Konstruktion og vedligehold af veje og stier Hæfte 3.3 Dimensionering af befæstelser og forstærkningsbelægninger Vejregelforberedende rapport Under udarbejdelse Til frivillig brug med henblik på erfaringsopsamling
Læs mereTest af tryk under dæk RAPPORT. Opmåling af kontaktfladeareal under dæk og beregning af specifikt tryk i kontaktfladearealet
Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del Bilag 358 Offentligt Test af tryk under dæk Opmåling af kontaktfladeareal under dæk og beregning af specifikt tryk i kontaktfladearealet RAPPORT AF Jørgen Pedersen
Læs mereAsfalt Visioner april 2017 Visionær anvendelse af genbrug i asfalt
Visionær anvendelse af Ole Grann Andersson Faglig leder Teknologisk Institut Hvorfor genbruge asfalt? Miljørigtig løsning! Asfalt: Stenmateriale + filler + bitumen: Kan genbruges 100 %. Reduceret råstofimport
Læs mereBøjning i brudgrænsetilstanden. Per Goltermann
Bøjning i brudgrænsetilstanden Per Goltermann Lektionens indhold 1. De grundlæggende antagelser/regler 2. Materialernes arbejdskurver 3. Bøjning: De forskellige stadier 4. Ren bøjning i simpelt tværsnit
Læs mereLodret belastet muret væg efter EC6
Notat Lodret belastet muret væg efter EC6 EC6 er den europæiske murværksnorm også benævnt DS/EN 1996-1-1:006 Programmodulet "Lodret belastet muret væg efter EC6" kan beregne en bærende væg som enten kan
Læs mereTUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER
pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast
Læs mereEmneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:
Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering
Læs mereVejforum 2005, program nr. 34
Drænasfalt - vejbelægninger i CT-skanner Af Civilingeniør, ph.d. Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, can@vd.dk Vejteknisk Institut kan nu se ind i vejbelægninger uden at bruge
Læs mereRevner i slidlagsbelægning.
Revner i slidlagsbelægning. Grundejerforeningen Damgården Jorder Vejcenter Østjylland Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 1569 1020 København K Tlf.: 33 93 33 38 Notat: Revner i slidlagsbelægning.
Læs mereStyring af revner i beton. Bent Feddersen, Rambøll
Styring af revner i beton Bent Feddersen, Rambøll 1 Årsag Statisk betingede revner dannes pga. ydre last og/eller tvangsdeformationer. Eksempler : Trækkræfter fra ydre last (fx bøjning, forskydning, vridning
Læs mereAsfaltbeton- og Pulverasfaltslidlag
Afsnit 4.1 Side 1 af 5 1. oktober 2002 Asfaltbeton og Pulverasfaltslidlag Asfaltbeton (AB) og Pulverasfalt (PA) er bituminøse belægningsprodukter, der er velegnede som slidlag på et bredt udsnit af færdselsarealer,
Læs mereKan en rundkørsel dæmpe støjen?
Kan en rundkørsel dæmpe støjen? Gilles Pigasse, projektleder, Ph.D., gip@vd.dk Hans Bendtsen, seniorforsker Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene, Denmark Trafikdage på Aalborg
Læs mereModellering af stoftransport med GMS MT3DMS
Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Formål Formålet med modellering af stoftransport i GMS MT3DMS er, at undersøge modellens evne til at beskrive den målte stoftransport gennem sandkassen ved anvendelse
Læs mereFakta. Problemstilling. Forsøg. Undersøgelse af lagtykkelsens betydning 15. juni 2015 for sporkøringsmodstanden på forskellige asfaltmaterialer
Fakta De danske vejregler består af en almindelig arbejdsbeskrivelse og en vejledning. I Vejledningen findes anvisninger for valg af lagtykkelser på. For pulverasfalt, som er et slidlagsmateriale med en
Læs mereBEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT
Indledning BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk I dette notat gennemregnes som eksempel et
Læs mere10.3 E-modul. Af Jens Ole Frederiksen og Gitte Normann Munch-Petersen. Betonhåndbogen, 10 Hærdnende og hærdnet beton
10.3 E-modul Af Jens Ole Frederiksen og Gitte Normann Munch-Petersen Forskellige materialer har forskellige E-moduler. Hvis man fx placerer 15 ton (svarende til 10 typiske mellemklassebiler) oven på en
Læs mereDATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 10. juli 2014 Hans-Åge Cordua
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 10. juli 2014 Hans-Åge Cordua haco@vd.dk 7244 7501 Til samtlige modtagere af udbudsmateriale vedrørende nedenstående udbud: Mønbroen, Entreprise E2, Hovedistandsættelse
Læs mereForslag til løsning af Opgaver til afsnittet om de naturlige tal (side 80)
Forslag til løsning af Opgaver til afsnittet om de naturlige tal (side 80) Opgave 1 Vi skal tegne alle de linjestykker, der forbinder vilkårligt valgte punkter blandt de 4 punkter. Gennem forsøg finder
Læs mereOPTØNING AF FROSNE LETKLINKER- BLOKKE MED GASBRÆNDER
2003.03.03 1126520 pdc/hra/sol OPTØNING AF FROSNE LETKLINKER- BLOKKE MED GASBRÆNDER 1. Indledning Teknologisk Institut, Murværk har for Beton Industriens Blokfraktion (BIB) udført dette projekt vedrørende
Læs mereAalborg Universitet Esbjerg 18. december 2009 Spændings og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks F Strain gauges BM7 1 E09
18. december 2009 Spændings og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks F Strain gauges Spændings og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks F Strain gauges... 3 F
Læs mereUdbudsforskrifter for Kalkstabilisering
Udbudsforskrifter for Kalkstabilisering Af civilingeniør Caroline Hejlesen, Vejdirektoratet, chh@vd.dk Resume Udbudsforskriften for kalkstabilisering omfatter råjorden består af lerjord med utilstrækkelige
Læs mereFigur 3, Eksempel på længdeprofil af en kommunevej og af en motorvej Profilhøjde (mm) Stationering (m)
Måling af kommunevejes jævnhed Teknisk Assistent Finn Sennek, Vejteknisk Institut e-mail: FS@VD.DK Akademiingeniør Bjarne Schmidt, Vejteknisk Institut e-mail: BJS@VD.DK Måling af kommunevejenes jævnhed
Læs mereEksisterende broers bæreevne Forsøg. Arne Henriksen
Eksisterende broers bæreevne Forsøg Arne Henriksen 1 Oversigt Beregning og Brotyper Partialkoefficienter Kantbjælkers bæreevne Vosnæsvej Holstebro Silkeborg Planlagte 2 Brotyper OL elementtunneler OT bjælker
Læs mereDesign og dimensionering. Indhold VEJBEFÆSTELSER
VJBFÆSTLSR Design og dimensionering Indold Indledning Vejkassen Design af befæstelser Designprocessen 5 Befæstelsestype 0 Funktionskrav 4 Hjultryk og kontakttryk 6 Trafikklasse og dimensioneringstrafik
Læs mereDAGSORDEN. Indledning. Vejens funktion. Vejtekniske parametre. Fordele og ulemper ved forskellige måleteknikker. Målestrategier hvor ligger fokus
MÅLESTRATEGI I KOMMUNER NIELS DUJARDIN DAGSORDEN Indledning Vejens funktion Vejtekniske parametre Fordele og ulemper ved forskellige måleteknikker Målestrategier hvor ligger fokus INDLEDNING Vejdirektoratet
Læs mereDilatationsfuger En nødvendighed
Dilatationsfuger En nødvendighed En bekymrende stor del af Teknologisk instituts besigtigelser handler om revner i formuren, der opstår, fordi muren ikke har tilstrækkelig mulighed for at arbejde (dilatationsrevner).
Læs mereImpuls og kinetisk energi
Impuls og kinetisk energi Peter Hoberg, Anton Bundgård, and Peter Kongstad Hold Mix 1 (Dated: 7. oktober 2015) 201405192@post.au.dk 201407987@post.au.dk 201407911@post.au.dk 2 I. INDLEDNING I denne øvelse
Læs mereOptimering af støjreducerende tyndlagsbelægninger
Optimering af støjreducerende tyndlagsbelægninger Seniorforsker Hans Bendtsen Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Guldalderen 12, P.O. Box 235, 2640 Hedehusene, Denmark Telefon: 4630 7000, www.vd.dk, E-mail:
Læs mereVærktøjer til beregning af chloridindtrængning i beton
Værktøjer til beregning af chloridindtrængning i beton Søren L. Poulsen, konsulent, Teknologisk Institut, Beton IDA temaaften på Navitas: Tunneller, alternativ armering og chloridindtrængning i beton,
Læs mereMini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted
Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under
Læs mereStabilitet og holdbarhed af danske asfaltbelægninger
Stabilitet og holdbarhed af danske asfaltbelægninger Nordisk Vejteknisk Forbund - udvalg 33 Tromsø, Norge 1-3. juli 2001 Akademiingeniør, Jørn Raaberg Materiale- og miljøafdelingen Vejteknisk Institut
Læs mereSkitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev. 1 Generelle forudsætninger for skitseprojektet. Skitseprojektet omfatter følgende ydelser:
Memo Titel Forudsætningsnotat Dato 9 marts 2009 Til Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev Peter Raaschou COWI A/S Nørretorv 14 DK-4100 Ringsted Denmark Tel +45 45 97 19 00 Fax +45 45 97
Læs mereDS/EN DK NA:2013
Nationalt anneks til Præfabrikerede armerede komponenter af autoklaveret porebeton Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af EN 12602 DK NA:2008 og erstatter dette fra 2013-09-01. Der er foretaget
Læs mereStøjreducerende vejbelægningers akustiske holdbarhed
Støjreducerende vejbelægningers akustiske holdbarhed Civilingeniør Jacob Storm Jørgensen jasj@ramboll.dk En støjreducerende vejbelægning har ikke den samme støjreducerende effekt i hele belægningens levetid.
Læs mereI den gældende udgave af EN (6.17) angives det, at søjlevirkning kan optræde
Lodret belastet muret væg Indledning Modulet anvender beregningsmodellen angivet i EN 1996-1-1, anneks G. Modulet anvendes, når der i et vægfelt er mulighed for (risiko for) 2. ordens effekter (dvs. søjlevirkning).
Læs mereUndersøgelse af flow- og trykvariation
Undersøgelse af flow- og trykvariation Formål Med henblik på at skabe et kalibrerings og valideringsmål for de opstillede modeller er trykniveauerne i de 6 observationspunkter i sandkassen undersøgt ved
Læs mereBetonkonstruktioner, 6 (Spændbetonkonstruktioner)
Betonkonstruktioner, 6 (Spændbetonkonstruktioner) Førspændt/efterspændt beton Statisk virkning af spændarmeringen Beregning i anvendelsesgrænsetilstanden Beregning i brudgrænsetilstanden Kabelkrafttab
Læs mereRækkeudvikling - Inertialsystem. John V Petersen
Rækkeudvikling - Inertialsystem John V Petersen Rækkeudvikling inertialsystem 2017 John V Petersen art-science-soul Vi vil undersøge om inertiens lov, med tilnærmelse, gælder i et koordinatsytem med centrum
Læs mereDataindsamling og visning på kort. Copyright, Grontmij A/S 2011
Dataindsamling og visning på kort Copyright, Grontmij A/S 2011 2. Haderslev som eksempel 1. Introduktion til projektet 2. Måling af sporkøring og bæreevnen 3. Resultater af målingerne Introduktion til
Læs mereTagelementers styrke. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 5.00/ udgave januar Telefax
MK 5.00/004 5. udgave januar 2014 Tagelementers styrke MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 72245900 Telefax 45 72245904 Forudsætninger...
Læs mereCooee - CO2 emission reduction by exploitation of rolling resistance modelling of pavements
Cooee - CO2 emission reduction by exploitation of rolling resistance modelling of pavements Cooee projektet er et samarbejdsprojekt mellem Roskilde Universitetet, DTU-BYG, NCC Roads og Vejdirektoratet.
Læs mereLivscyklusvurdering ved et motorvejsanlæg
Livscyklusvurdering ved et motorvejsanlæg Knud A. Pihl Specialkonsulent, civilingeniør Vejdirektoratet; Vejteknisk Institut kap@vd.dk Sammendrag Livscyklusvurdering (forkortet LCA) er et værktøj, som kan
Læs mereEffektiv planlægning af skærme mod trafikstøj Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier
Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier Jørgen Kragh a, Gilles Pigasse a, Jakob Fryd b a) Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, kragh@vd.dk, gip@vd.dk b) Vejdirektoratet, Vejplan- og miljøafdelingen,
Læs mereFORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR
Notat 10.8 dato den 15/1-010 FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOLDT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.9, Svømmebassinkontrol Endeligt forslag til bilag
Læs mereArtikel om "Kalkstabilisering til vejanlæg"
Artikel om "Kalkstabilisering til vejanlæg" Forfatter: Specialkonsulent Tony Kobberø Andersen, Vejdirektoratet tka@vd.dk Projektchef Arne Blaabjerg Jensen, COWI A/S anj@cowi.dk Resumé Ved stabilisering
Læs mereBeregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde
Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Martin Korsgaard Civilingeniør Colas Danmark A/S mko@colas.dk Indledning I en tid hvor der i høj grad er fokus på menneskeskabte klimaforandringer,
Læs mereBrolægning og belægningsarbejder
Dansk standard DS 1136 3. udgave 2013-06-21 Brolægning og belægningsarbejder Paving works DS 1136 København DS projekt: M261913 ICS: 93.080.20 Første del af denne publikations betegnelse er: DS, hvilket
Læs mereDeformation og High Modulus Asphalt Status i Danmark. Erik Nielsen, Vejdirektoratet, Danmark
Deformation og High Modulus Asphalt Status i Danmark Erik Nielsen, Vejdirektoratet, Danmark Oversigt Deformation dansk definition af sporkøring Status i dag en funktion af historisk udvikling RST målinger
Læs mereForspændt bjælke. A.1 Anvendelsesgrænsetilstanden. Bilag A. 14. april 2004 Gr.A-104 A. Forspændt bjælke
Bilag A Forspændt bjælke I dette afsnit vil bjælken placeret under facadevæggen (modullinie D) blive dimensioneret, se gur A.1. Figur A.1 Placering af bjælkei kælder. Bjælken dimensioneres ud fra, at den
Læs mereAnvendelse af forskellige reparationsmetoder på vejnettet
Ole Olsen Fagkoordinator Vejdirektoratet, Driftsafd. Syddanmark oo@vd.dk www.vejdirektoratet.dk Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk www.ncc.dk Anvendelse af forskellige reparationsmetoder
Læs mereNOTAT. Indledning FUNKTIONSKONTRAKT OG TILSTAND
NOTAT Projektnavn Hovedeftersyn Skanderborg Kommune - 2018 Projektnr. 1100016990-003 Kunde Skanderborg Kommune Notat nr. 01 Version 0 Til Bodil Friis Nielsen Fra Marianne Würtz Kopi til Svend Erik Nielsen,
Læs mereDansk Beton, Letbetongruppen - BIH
Dansk Beton, Letbetongruppen - BIH Notat om udtræksstrker og beregning af samlinger imellem vægelementer Sag BIH, Samlinger J.nr. GC2007_BIH_R_002B Udg. B Dato 25 oktober 2008 GOLTERMANN CONSULT Indholdsfortegnelse
Læs mereMaterialer beton og stål. Per Goltermann
Materialer beton og stål Per Goltermann Lektionens indhold 1. Betonen og styrkerne 2. Betonens arbejdskurve 3. Fleraksede spændingstilstande 4. Betonens svind 5. Betonens krybning 6. Armeringens arbejdskurve
Læs mere10.2 Betons trækstyrke
10.2 Betons trækstyrke Af Claus Vestergaard Nielsen Beton har en lav trækstyrke. Modsat fx stål, hvor træk- og trykstyrken er stort set ens, er betons trækstyrke typisk 10-20 gange mindre end trykstyrken.
Læs mere