Industrifrugt Temadag 31-1-2013



Relaterede dokumenter
Tætplantede surkirsebær er bedre end hvede

Kombiner den rigtige sort og grundstamme

Overvågning, varsling og forebyggelse

Viden opnået via projekter

Ved Hanne Lindhard Pedersen og Gitte Hallengreen Jørgensen.

Sprøjt med calcium og få faste surkirsebær

Bilag 3 Slutrapport GUDP: Verdens bedste industrifrugt, Ap 3 Øget bærkvalitet og bærfasthed i solbær

Nye skadegører i havebrugsafgrøder 2017

Sorter af surkirsebær optager gødning forskelligt

Katalog - Skadedyr Friland - Varslingssystemer

NYT. nr. Busk&Stenfrugt. Indhold Nye midler til Kirsebær... 1 Udslyngning af sporer... 2 Buskfrugt... 2 Surkirsebær... 3 Sødkirsebær...

Nye samt velkendte skadevoldere skadebilleder og behandling

Gennemgang af egne udbytter, priser, og en lille historie fra sæsonen, samt hvad i tænker om fremtiden.

Sortsforsøg Udvalgte sorter

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Økonomi i økologisk æble- og pæredyrkning med eksempler fra forskellige produktionsmetoder, usprøjtet, sprøjtet og regntag.

Afrapportering Promilleafgiftsfonden December Flere lokalt producerede bær.

Nyt fra forskning, forsøg og praksis i frugt og bæravl ved Økologikonsulent Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning

Surkirsebær. Markplan/sædskifte. Etablering

Sorter af solbær, hvad kan. anbefales?

Forbedret produktkvalitet i solbær Projektperioden: Finansiering Det samlede budget: Projektleder Formål Baggrund Indhold Målopfyldelse

Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier

Dyrkning af solbær, ribs og stikkelbær. Nye specialiteter på markedet

Gåsebille (Phyllopertha horticola) Eng.: June beetle

SIKKER RAPSDYRKNING. Hvordan sikrer vi høje udbytter i rapsavlen?

Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler

NYT. Æble/Pære. nr. Limplader og Feromonfælder. Skurv. Skurvbekæmpelse. Bladgødskning

Grøn Viden. Beskæring af sødkirsebærtræer. Bjarne Hjelmsted Pedersen. Markbrug nr. xxx Januar 2006

Sikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl

Busk&StenfrugtNYT. Vand, vand, vand INDHOLD: Skadedyr generelt. Nr. 7 // 6. juni 2016

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen

F9.TG. F10.PrzJabl. F11.PrezPorz. F14.ZwojPorz. Katalog - Skadedyr Frugt og bær Varslingssystemer. Navn Varenummer Varslingssystemer

Økologisk vinterraps

Kirsten Stentebjerg-Olesen GartneriRådgivningen Agrovej Nykøbing F. Mail: kso@vfl.dk. Mobil: Tlf

IPM væksthus-prydplanter Find skadedyrene

Partiel bearbejdning. Strip tillage Annual Report. Otto Nielsen

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L

Ønsker du et væld af blomster i dine hortensia?

STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET

Danske Bær. Slutrapport: Kvalitetsanalyser. Bjarne Hjelmsted Pedersen

Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren.

Sorter af økologiske spiseløg 2013

Optimér dyrkningen af vinterhvede

Landmandstræf 2019 DEKALB

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

IPM. Trips- overvågning og registrering

Mobil grøngødning til grønsager og bær

Beskæring af frugttræer

Pile- og poppelflis kan nemt implementeres i eksisterende kraftvarmeforsyning. Hvad er potentialer og barrierer?

Prisoverslag på etablering af Læhegn, Drejøgade. Her er prisoverslag på etablering læhegn på Drejøgade i Rinkøbing jf. kort. Prisen indeholder:

Etablering af økologiske frugt- og bærarealer. Trin for trin

Monsanto Company. Agriculture is our business. Monsanto is focused 100% in agriculture. We are only successful, if the farmer is successful

Dyrkning af hindbær i substrat

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof

IPM bekæmpelse af almindelig ædelgranlus

Sorter af økologiske spiseløg

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn

Konsulenttræf d. 23. august 2016

AGROVI, 3. februar 2016 Lars Bonde Eriksen EN VERDEN UDEN N KVOTER HVAD KAN MAN DRIVE AFGRØDERNE TIL OG HVORDAN?

Hestebønner og vores erfaringer indtil nu bilag udvikles løbende.

Sorter af gule spiseløg 2010

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.

Forbedret produktkvalitet i solbær Projektperioden: Finansiering Det samlede budget: Projektleder Formål Baggrund Indhold Målopfyldelse

Mission ENORM s mission er at producere insekter, der kan genanvende reststrømme fra vores fødevareindustri og upcycle disse til værdifulde ingrediens

+ 6 tons pr hektar i vinterraps - det er inden for rækkevide

Erfagruppe-møde 12. maj 2016 Andres Lassen

Tidlig vækstregulering med Moddus Start. Erfaringer Martin Clausen, Senior Field Expert, Syngenta

Æble/PæreNYT FÆLLES. Ferieafvikling Æblevikler. Nr. 19 // 11. juli 2017

Topdressing af øko-grønsager

Bejdsning af kartofler og cikadebekæmpelse 2019


Vejledning til bekæmpelse af rodgallenematoder og rodsårsnematoder i økologiske gulerødder

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder

Nye træer langs Vestervang FRAXINUS PENSYLVANICA ZUNDERT

Sorter af gule løg i 2014

Æble/PæreNYT FÆLLES. Bladviklere. Nr. 14 // 6. juni 2017

Formler til brug i marken

Gamle danske sorter af hvidkål

Optimal ernæring og mangelsygdomme i nordmannsgran I & II. Winnie Olsen, Brenntag Paul Christensen, PC-Consult Iben Thomsen, Skov & Landskab

Æble/PæreNYT. Udvikling. Vækstregulering

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

Dyrkning af energipil

FRØMARKEN I DET TIDLIGE FORÅR V/ KENNETH SVENSSON

VINTERRAPS 2016, HVAD GIK DER GALT?

hodo bedet Rhododendron impeditum Azurika Rhododendron repens Scarlet Wonder

Myrer. Mariehøne. Stankelben. Sommerfugl Myg. Hveps

Fuchsia. Havens Perler. Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster

Grøn Viden. Coloradobillen Biologi og bekæmpelse. Lars Monrad Hansen, Ghita C. Nielsen, Holger Philipsen, Lars Møller og Bo Secher

JordbærNYT. Aktuelt. Aktuelt Generelt Friland Tunneler Væksthus Arrangement INDHOLD. Nr. 4 // 12. maj 2016

Dyrkning af frø og industriafgrøder ved landskonsulenterne Christian Haldrup og Ghita Cordsen Nielsen

VÆRDIFULD BESTØVNING I FRØAVLEN

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet

KHL 30 januar Hans Maegaard Hansen

Gamle danske sorter af hvidkål tidlige, middeltidlige og sene 2010

Faglig flaskehals - gødskning. Gør gødskning af dine grønsager til dit fokus 2012 V. Richard de Visser, Gartnerirådgivningen

TOMATSORTSFORSØG 2015

Roecystenematoder Heterodera schachtii. Pletter i marken med sovende /gule roeplanter Små roer, mange siderødder med cyster

Sorter af gule spiseløg

Transkript:

Industrifrugt Temadag 31-1-2013 Kirsebærfluen & GAU Projektet Bjarne Hjelmsted Pedersen, GartneriRådgivningen A/S

Kirsebærfluen Rhagoletis cerasi L., (R. indifferens & R. fausta) Washington State University Tree Fruit Research & Extension Center Orchard Pest Management Online

Den sorte & den brune Kirsebærflue Cornell University, New York State Integrated Pest Management Program Washington State University Tree Fruit Research & Extension Center Orchard Pest Management Online

Kirsebærfluen (den brune) & Den sorte Kirsebærflue Alm Kirsebærflue (Rhagoletis indifferens) Sort kirserbærflue (Rhagoletis fausta) British Columbia, Canada Ministry of Agriculture

Kirsebærfluen; Livscyklus Forpupning i jorden December Januar November Februar Pupperne klækker efter en varmesum på 430-450 o D Larverne forlader bærret, falder til jorden og graver sig ned i 2-6 cm dybde Oktober September August Parring og æglægning Maj Marts April Klækning af pupper Larvestadiet varer ca. 3 uger Larvestadie Juli Juni Ægget lægges under frugtskrællen! Udviklingstid 9-12 dage Paring: 5-7 dage efter klækning af pupperne. Æglægning: 16 o C & solskin. 200 stk /

Flyvning og æglægning Washington State University Tree Fruit Research & Extension Center Orchard Pest Management Online

Varslingssystemer: Hvornår starter flyvningen? Graddage ( o D) Pupperne klækkes ved 430-450 o D. o D = Σ dgl. Gns T o >5 o T o målt i 5 cm dybde Limfælder Gule limplader (m/u lokkemad: (NH 4 ) 2 CO 3 )

Gule limfælder med fluer Washington State University Tree Fruit Research & Extension Center Orchard Pest Management Online

Limfælder DK

Kirsebærfluen; Infektionsperiode! Det rigtige udv.-tidsp. fra gul til rød Temp 16 o C (og solskin) Fra beg flyvning til æg 10-14 dg og fra æg til larve 9-12 dage = 19-26 dg!!

Bekæmpelsesstrategi 1. Opsætning og aflæsning af gule limplader 1. 2-4 stk/ha hvor der tidligere er sket fund 2. Skadestærskel Sødk. = 0,25 flue/plade/dag (= 1 flue hver 4. dag) 2. Aerosolbekæmpelse af voksne fluer 1. Husk T o 16 o C (og solskin) 3. Aflæsning af gule limplader for at tjekke fortsat flyvning 4. Bekæmpelse af nyklækkede larver; Mospilan 0,32 kg/ha 5. Aflæsning af gule limplader for at tjekke fortsat flyvning

& GAU projektet Verdens bedste Industribær

Projektets formål og indhold At forbedre råvarekvaliteten Kvalitet, smag og indhold 3 arbejdspakker 1. Intensiv dyrkning af surkirsebær 2. Optimering og bedre udnyttelse af nyttefauna og planters egen immunforsvar 3. Øget bærkvalitet og bærfasthed

Ap 1 Intensiv dyrkning af surkirsebær Højere kvalitet og bedre ressourceudnyttelse 3 plantninger: Årslev (e-2009), Vester Skovgård (f- 2010) & Frederiksdal (f-2011). Årslev: Fanal, Kelleris, Zigeunerkirschen på Colt; 60, 120 og 240 cm pl-afst. Vester Skovgård: Stevnsbær PH, Tiki, KK 2502157, KK 250310 på EDA, G5 og Colt; 120 cm pl-afst Frederiksdal: Stevnsbær PH, Tiki, KK 2502157, KK 250310 på EDA, G5 og Colt; 120 cm pl-afst

Årslev Beskæringsprincipper Figur 1. Stevnsbær på 120 cm før (TV) og efter (TH) beskæring 13. april 2012. Mark 42 AU Årslev Figur 2. Reducering af sideskud over en nedad vendt knop. På stammen ses både tynde sidegrene, brudte knopper og kortskud som tegn på at der trænger tilpas lys ned gennem kronen og

Årslev: Beskæringsprincipper Figur 5. Zigeunerkirschen på 240 cm planteafstand, før (tv) og efter (th) beskæring.

Årslev Plantetæthed Figur 3. Fanal på 60 cm planteafstand. Træerne er plantet efteråret 2009, og er allerede nu meget tætte og begyndt at skygge grene ihjel. Der ses ingen tydelig vækstdepression ved den tætte plantning. Grundstammen Colt er heller ikke fra tidligere plantninger set særlig følsom ved genplantninger med reduceret vækst.

Årslev 21-6-2012 Zigeunerkirschen på Colt; 1,2 x 4 m; Maskinel høst??

Årslev; Rodbeskæring Zigeunerkirschen/Colt foto 13-8-12 Aldrig rodbeskåret Rodskåret hvert forår

Årslev; Rodbeskæring af Zigeunerkirschen/Colt; 2,4 x 4 m foto 13-8-12 Rodbeskåret Ikke rodbeskåret

Årslev Fanal/Colt 2,4 m Ikke rodbeskåret Rodbeskåret

Årslev 2012 Farvel til 0,6

Vester Skovgård Hækklipning 7-6-2012

Vester Skovgård Hækklipning 7-6-2012 foto 6-8-12

Vester Skovgård Hækklipning 7-6-2012

Vester Skovgård; Stevnsbær PH/Colt; 6-8-2012 U-klippet 2012 Hækklippet 7-6-12

Vester Skovgård 6-8-12 Mange nye sidegrene efter hækklipning 7-6-12

Ap 2 O.b.u af nyttefauna og planters eget immunforsvar. Mindre kemi, mere Bio bedre kvalitet Varsling for knopgalmider Insekthoteller

Knopgalmide - varsling

Antal larver på 50 skud Planters eget immunforsvar 45 Bekæmpelse af bladhvepse i stikkelsbær; 2012 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Ubehandlet Pirimor G Spruzit ECO NeemAzal T/S Quassia-MD Ekstrakt af pilebark Morbær-orange 17-jul 01-aug

Ap 3 Øget bærkvalitet og bærfasthed Bedre udnyttelse af gødning, højere kvalitet NIR; klorofylmålinger og N-indhold i blade Gødskning og bærfasthed Høsttids- og udbytteprognoseværktøj

Udbytte-prognose B. Lomond 20-6-2012 Gennemsnitlig bærstørrelse ved høst = 1,1 g Busk nr N skud pr busk Vægt: skud + bær g g bær i alt 50 stk vægt stk vægt ved tælling N bær pr skud (beregnet) Forøgelse af bærvægt til høst estimeret udbytte pr pusk ved høst: KG N buske pr ha: 4500 Estimere t udbytte pr ha. 1 33 656,83 146,73 21,40 0,43 343 2,6 12,4 56,0 2 27 483,77 108,46 24,90 0,50 218 2,2 6,5 29,1 3 29 255,94 87,88 26,46 0,53 166 2,1 5,3 23,8 4 26 518,11 69,07 23,18 0,46 149 2,4 4,3 19,2 5 17 332,05 75,42 23,83 0,48 158 2,3 3,0 13,3 6 26 479,62 64,67 23,07 0,46 140 2,4 4,0 18,0 7 30 459,46 81,16 26,71 0,53 152 2,1 5,0 22,6 8 19 254,08 64,16 25,07 0,50 128 2,2 2,7 12,0 9 29 721,06 126,93 26,90 0,54 236 2,0 7,5 33,9 10 23 386,74 54,83 22,94 0,46 120 2,4 3,0 13,6 GNS 25,9 454,77 87,93 24,45 0,49 181 2,3 5,4 24,2 Der blev høstet 63,4 kg bær, på ca. 25 m række. Ifølge hurtigt overslag giver det 8,37 t.

Gødningsforsøg +/- gødevanding

Gødevanding og kvalitet; Gns. Af 2 plantager 2011 stk vægt G mg C- syre /g fv Brix % mg C-vit /100g mg Malvin/ 100 g Total PP; mg GAE ækv./100 g fv ugødet 1,09 39,5 14,2 173,4 248,3 404,7 gødet 1,11 38,8 14,1 180,4 246,0 368,7

Gødningsforsøg Split- N i Ben Lomond 2012 N i alt Kg/ha N; Marts Kg/ha N; Maj/juni Kg/ha N efter høst Bladprøver N Bladprøver K Udbytte t/ha g/stk mg C- syre /g fv Brix % mg C-vit /100g mg Malvin/ 100 g Total PP; mg GAE ækv./10 0 g fv 140/160 80 60 20 2,69 1,41 13,4 0,9 44,6 16,5 534,6 212,4 473,0 80/125 50 30 25 2,54 1,24 13,4 0,8 41,8 18,0 667,9 223,9 550,8 50/100 50 0 50 2,4 1,27 13,4 0,9 44,2 16,3 586,5 194,1 418,1