Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse af. Forestil dig noget i retning af følgende: Du har fundet på et emne som er interessant og relevant, og kunne derfor godt tænke dig at lave et større forskningsprojekt om emnet. Imidlertid har du ingen penge til at forske for. Derfor søger du dine professorer om midler til forskningen. Det gør du ved at fremlægge dine foreløbige resultater, både anvendte og påtænkte metoder, og yderligere ideer til dit projekt. Om synopsen Synopsen er din lærer og din censors forberedelse til din eksamen. Det er 100% sikkert han har læst den og sandsynligvis både streget i den og skrevet kommentarer. Derfor: Der må ikke være noget i din synopsis som du ikke kan forklare. Du kan let komme ud for den situation at din lærer beder dig definere både centrale og mere perifere begreber som du anvender. Det skal du være i stand til. Du skal ikke nødvendigvis forsvare alt hvad der står i din synopsis. Udsagn af typen: Jeg er godt klar over at det er en fejl/er upræcist/kan opfattes som irrelevant o. lign. er OK Note: Husk du må medbringe alt. Du må fx medbringe din synopsis elektronisk og forsyne den med links fodnoter, så du har svar på rede hånd. Vær ikke bange for at spørge hvor det som læreren spørger om, står i din synopsis. Du må gerne skrive noter til i din egen synopsis. Hvis du har opdaget fejl og mangler i din synopsis, vil det en god idé at pege dem ud og rette dem FØR du bliver spurgt om dem. Dette gælder ikke formelle sproglige fejl (med mindre det drejer sig om fx forkert stavning af centrale begreber), men kun indholdsmæssige fejl.
Synopsen er IKKE et talepapir Du får absolut intet for at læse op af din synopsis. Det er jo kendt stof. Hvis du ønsker at referere til din synopsis, sker det med henvisning til side og linje og evt. oplæsning af højst en to linier. Derimod er det fint med udsagn af typen: Jeg vil gerne uddybe hvad der står i synopsen om... Når jeg i synopsen skriver., så mener jeg o. lign. Hvad må jeg medbringe til AT-eksamen?? Principielt alt. Lad os antage at du har noget ekstra materiale (en statistik, et billede, en tekst), så medbring det pågældende materiale i 3 eksemplarer ( fx en planche). Det kan også være en god idé at 'highlighte' de steder i materialet som du ønsker at henvise til. Du kan også lave en lille planche som du så kan pege i. Eller du kan vise det på en computer. Hvad er det så for noget ekstramateriale? Hvis du enten har opsøgt fx i medierne tilfældigt er stødt på materiale der er relevant for din opgave, men som først er kommet til efter aflevering af din synopsis ( som du først senere er blevet opmærksom på af anden årsag), så er det en god idé at henvise til det. Det viser to ting: 1. At du er obs. på hvad der rører sig. 2. at arbejdet med synopsis har skærpet din opmærksomhed over for den problemstilling du har arbejdet med. Sådan noget kan lærere godt lide at høre. Og i forbindelse med årets opgave vil det næsten garanteret være tilfældet. Kommunikation er er meget vidt begreb, og ved en simpel søgning på nettet vil du være i stand til at finde helt aktuel information om dit specifikke emne. Dette vil så være nyt for censor og eksaminator, men vil vise at du er obs på dit emne. Fordelen ved strukturalistiske mod og tab Til dette års AT-opgave anbefaler jeg kraftigt at du medbringer, enten i kopier på en større planche, en anden form for strukturalistisk model, fx Maslows behovspyramide, Minervamodellen fx noget aktuelt statistisk materiale en graf som du så forklarer,
fx Sådanne mod er lette at tale ud fra og virker strukturende på fremlæggelsen og medbringelsen giver indtryk af forberedelse. Og du kan selvfølgelig fremstille dine egne strukturalistiske mod. Talepapir Er der regler for talepapir? Nej! Talepapir er ikke et krav blot en meget kraftig anbefaling. Et talepapir er blot en støtte til hukommelsen. Derfor bør den være formuleret som punkter, snarere end hele sætninger, da det nedsætter fristelsen til at læse op af talepapiret. Læs aldrig op af egen tekst. Læs altid op af citater. Enhver form for oplæsning er sandsynligvis en dårlig idé, medmindre det drejer sig om citater. Så er det rigtig god idé. Farvelæg evt. det der skal læses op. Talepapiret må være så kort så langt som du ønsker. Talepapiret er helt dit eget. Hvis en lærer/censor beder om at se dit talepapir, kan du nægte ham det ( give ham det som du vil).
Hvis du vil, kan du udlevere dit talepapir ved begyndelsen af eksamen. Du bestemmer selv. Hvis du udleverer det, kan du også forvente kommentarer til det. Hvis dit talepapir fremstår som mangelfuldt, hold det for dig selv. (anekdote) Faren ved talepapir: Hvis du udfærdiger for detaljeret et talepapir, risikerer du at blive for afhængig af det. Derfor punktopstilling. Hvis du har citater, så skriv dem i talepapiret, angiv præcist hvor de findes i andet medbragt materiale. Du skal øve din fremlæggelse flere gange, evt. foran et spejl en god ven (slå jer evt. sammen om at øve foran, og kritisere, hinanden) Det er i orden med udsagn af typen: Jeg skal lige checke med mine noter og lige et øjeblik. Det kan lige så godt virke struktureret som ubehjælpsomt Præambel (nu med definition) Det vil være en god idé at starte med en præambel, en indledning, hvor du viser at du har forstået tankegangen bag årets emne. Tankegangen bag årets emne fremgår af den indledning der findes på din CD-rom på linket til årets opgave. https://eucweb.elevportal.dk/stx/almen_studieforb_2015 Indledningen til årets opgave er delt op i 1: Definition af kommunikation 2. Sprog som kommunikation, talesprog, kropssprog 3. Elektronisk kommunikation 4. Kommunikation på tværs af grupperinger 5.Markedsføring og spin 6. Komme til orde (ytringsfrihed mm) 7. Kemisk kommunikation mm. Måske var det i idé at indplacere din egen opgave i den opdeling, og så citere/omskrive det der er relevant i forhold til din opgave. Det demonstrerer at du har forstået den overordnede tankegang bag årets opgave og er således en god indgangsvinkel. Og det skaber struktur i din fremlæggelse. Du kan selvfølgelig også nøjes med en kort indledning i stil med nedenstående: Emnet for dette års AT-opgave er kommunikation. Det fremgår af opgavens ordlyd at vi skal definere og udgrænse begrebet, men samtidigt har vi, både i opgaveformuleringen og i kraft af ressourcerummet, fået forholdsvist frie rammer til at anvende egne definitioner. Evt. Det har jeg benyttet mig af og har valgt at fokusere på. Kommunikation er et vidt begreb. Jeg har i denne opgave valgt af fokusere på den side af kommunikation der relaterer til (???) En generel indledning viser at du har det store overblik, og du får understreget at du fatter pointen i hele AT-tankegangen, nemlig at komplekse problemstillinger ofte kun kan forstås ud fra forskellige tilgange. Når du så har gjort det, nævner du dit eget emne og de fag du har valgt at skrive i. Du går altså fra det (meget) overordnede til det specifikke. Og slutter med perspektivering. Det er denne model.
indledning Dit emne Perspektivering Introduktion til eget emne: Så introducerer du dit eget emne. Du begynder med at fortælle hvorfor netop dit emne er væsentlig i forhold til det overordnede emne. Det kan du roligt gå ud fra at det er. Hvis du mener dit emne er lidt perifert, siger du fx i forhold til det overordnede emne er mit emne måske lidt i yderkanten, men ikke desto mindre relevant fordi... tingene skal jo ses i sammenhæng, og det lille hjørne af virkeligheden som jeg har valgt at fokusere på, er ingenlunde irrelevant hvad du nu har lyst til at sige som virker som om du har overblik. Problemstillingerne, problemformuleringen og konklusion mm. (Pkt. 2, 3, 4, 5 og (6)) i synopsisredegørelsen som den findes på www.almenstudieforberedelse.dk) Den midterste del af din fremlæggelse er der flere mod for strukturering af. Det væsentligste er at du får det til at virke sammenhængende. Du når forholdsvist hurtigt frem til dine problemstillinger. Ved gennemgangen/redegørelsen for dem må de gerne stille retoriske spørgsmål som: Hvordan kan det være at...? Hvorfor var/er netop...? etc Det siger sig selv at du så besvarer dine egne retoriske spørgsmål. Pkt. 4 (diskussion af, hvilke materialer, teorier og metoder...) byder på særlige problemer: Vil du redegøre løbende for materiale, metoder og teorier, vil du have et særligt punkt med diskussion af disse aspekter. (Prøv også at flette ind hvornår du befinder dig i hvilket fag og henvis til det pågældende fags metoder.) Der er ikke faste regler for hvornår materialer, metoder og teori skal behandles. Alle disse tre vil kunne fungere: 1. Før jeg konkluderer yderlige på mine problemstillinger, bliver jeg nødt til at diskutere både det materiale og de metoder som er anvendt 2. Jeg vil gerne lige redegøre for hvad jeg er nået frem til og så diskutere metoder og empiri om et øjeblik 3. Jeg vil diskutere teori og metoder når jeg kommer til vurderingen og perspektiveringen. Note: Husk at det er en diskussion af relevansen af materialer, teorier og metoder. Og husk at det ikke kun er de metoder du måtte have anvendt, men også dem som dine kilder måtte have anvendt og i det hele taget, eftersom det er relevansen, evt. en diskussion af metoder i bred almindelighed. Til den ende skal du selvfølgelig kende en række af de nøgleord som du
gennem tre år har brugt i forbindelse med diskussion af metoder mm. Du må gerne have udsagn af typen: Kunne man have anvendt andre metoder til belysning af mine problemstillinger? Og så besvare dit retoriske spørgsmål. (En afvisning af tidligere tiders opfattelse af kommunikation (fx pædagogiske, religiøse politiske) under henvisning til både videnskab og, for så vidt, ideologi illustrerer også ændrede opfattelser, og at italesættelse og diskursen ændrer sig med tiden) Perspektivering: (1 og 2) Perspektivering 1 (Pkt. 6 i synopsisredegørelsen som den findes på www.almenstudieforberedelse.dk) Formulering af spørgsmål til videre undersøgelse Dette er et af punkterne for indholdet af din synopsis. Det betyder også at det er dig selv der skal tage initiativ til at behandle/diskutere dette punkt. Herunder kan du både referere til det der (forhåbentligt) står i din synopsis og inddrage nyt materiale (som nævnt ovenfor) Kodeordene er fx: Det kunne være interessant at gå dybere ind i forholdet mellem... og... Mange aspekter af den problematik jeg har redegjort for er til stadig diskussion i medierne Mit emne og mine problemstillinger er ikke blevet mindre relevante siden jeg skriv min synopsis Hele diskursen om vores forhold til (fx politisk/kulturel/privat kommunikation), ligger slet ikke fast, og en række begreber vil formodentligt blive omdefineret løbende Mine problemstillinger ville kunne belyses yderligere ved inddragelse af andre fag fx etc... etc. Perspektivering 2 (Pkt. 8 i synopsisredegørelsen som den findes på www.almenstudieforberedelse.dk) I dialogen kan der yderligere stilles spørgsmål med udgangspunkt i elevens studierapport Dette behøver du ikke selv at tage initiativ til, men du må godt. Det er en god idé at have svar på rede hånd hvis du skulle blive spurgt om 'problemstillinger, teorier og metoder fra studierapporten'. Det er ingenlunde givet at man når dertil, men det forekommer. Svaret lyder noget i retning af: Vi har haft en række AT-forløb hvor vi har. (note: husk jeres næstsidste forløb (Videnskabsteori) hvor I lyttede til adskillige præsentationer om de forskellige fags teorier og metoder. Den blotte henvisning til det forløb (dvs. kort redegørelse for hvad det gik ud på, som jo kan ses i undervisningsbeskrivelsen) vil ofte være tilstrækkeligt. Præsentationerne findes på http://almenstudieforberedelse.dk/links.htm) I forbindelse af vores næstsidste AT forløb lyttede vi til en række foredrag om teori og metode i henholdsvis samfundsfag, humaniora og de naturvidenskabelige fag. Det var en forholdsvis overordnet gennemgang, og vi udarbejdede vores egne svar og eksempler på metodeanvendelse indenfor de enkelte fakulteter...