N otat nr. N L 0 2 3 Byrå dsindstilling dec emb er 2 0 0 Å rh u s, 5. 2.2 0 0 p ro je k t n r. 0 2 re f. a r/h k S id e /3 Byrum og havnepladser P ro je k te t a rb e jd e r i e t s p æ n d m e lle m b y e n s fa s te e le m e n te r o g v a n d e ts fly d e n d e fy s ik, s o m e n d y n a m is k d is p o n e rin g, h v o r e n ræ k k e fo rs k e llig e o p h o ld s ru m u d fo ld e r o g fo rs k y d e r s ig u d fra h in a n d e n. E n ra m m e, d e r b å d e s ta tis k o g s k a rp ts k å re t ta g e r im o d v a n d e ts fo ra n d e rlig e o g fly g tig e d y n a m ik. D e r e r i fo rb in d e ls e m e d u d v ik lin g a f p ro je k tfo rs la g e t s k e t e n v id e re u d v ik lin g fra d is p o s is io n s fo rs la g e t. D e r e r i d e n n e b e s k riv e ls e m e d ta g e t d e v æ s e n tlig e s te e le m e n te r. K limasik ring M e lle m M u ltim e d ie h u s e t o g T o ld b o d e n e r k lim a s ik rin g e n s h ø jv a n d s b a rrie re in d a rb e jd e t s o m e n d e l a f le tb a n e n s o g H a v n e g a d e s tra c e v e d e n h æ v n in g a f te rræ n til k o te 2.5 0. E uropaplads ø st P ro m e n a d e - o g p la d s a re a le rn e p å E u ro p a p la d s ø s t h h v. ø s t o g n o rd fo r M u ltim e d ie h u s e t e r u d v id e t, b e g ru n d e t i e n p ro je k to p tim e rin g a f s p u n s k o n s tru k tio n e r fo r k a jk a n te r o g b y g g e g ru b e. A re a lfo rø g e ls e n m e d fø re r, a t M u ltim e d ie h u s e t ig e n ru m lig t o p le v e s s o m s tå e n d e s p a c iø s t p å s it p o d ie, o g a t d e fu n k tio n e lle k ra v k a n a fv ik le s o m k rin g M M H n iv e a u s h jø rn e r o g tra p p e fo rlø b u d e n a t o p le v e s s o m s n æ v re. U d v id e ls e n a fs te d k o m m e r o g s å e n b e d re m u lig h e d fo r a t e ta b le re e t m a rk a n t b e p la n tn in g s træ k p å p la d s d a n n e ls e n n o rd fo r h u s e t. Belæ gning B y e n s G u lv s p æ n d e r fra N ø rre p o rt til E u ro p a p la d s o g s a m m e n fa tte s i é n s a m le n d e ly s b e to n b e læ g n in g. B e læ g n in g e n s re tn in g e r tv æ rg å e n d e o g fø lg e r b e v æ g e ls e n fra b y til v a n d. B e læ g n in g s fla d e n b e s tå r a f to ty p e r b e to n b e læ g n in g s o m h a r s a m m e fa rv e : e n s p e c ia l- fre m s tille t b e to n s te n i s tø rre fe lte r o g in s itu -s tø b te k ile r, d e r k a n fu n g e re s o m e n fu g e, h v o r e n te n b e læ g n in g s re tn in g e r m ø d e s, s æ rlig e fu n k tio n s k ra v in d a rb e jd e s e lle r te rræ n s p rin g o p ta g e s. D e in s itu -s tø b te p a rtie r v il d a n n e k ile r o g m e lle m ru m, s o m s k a b e r p a u s e r o g v a ria tio n i d e n fa s te b e to n s te n b e læ g n in g. D e n s p e c ia lfre m s tille d e s te n a rm e re s fo r k ø rs e l o g d im e n s io n e re s i s to re s la n k e fo rm a te r fo r b å d e a t u n d e rs tre g e b y ru m m e ts s k a la o g b e læ g n in g e n s h o v e d re tn in g fra b y til v a n d. \\S e rv e r\t e g n e s tu e n s D a ta \ 0 2 _ M E D IA S P A C E \3 _ P R O J E K T E R IN G \3 5 _ N O T A T E R \N L 0 2 3 _ b y rå d s in d s tillin g.d o c x D e r a rb e jd e s m e d e t o v e rs k riv e n d e la g a f o rn a m e n tik, s o m fre m k a ld e s b å d e i d e fa b rik s - fre m s tille d e s p e c ia ls te n o g i d e in s itu -s tø b te k ile r. O rn a m e n tik k e n s k a l g iv e o v e rfla d e n ro b u s th e d fo r b ru g o g s lid ta g e. D e tra fik a le flo w s i d e c e n tra le h a v n e b y ru m s å s o m le tb a n e, s e rv ic e v e j o g c y k e ls ti m a rk e re s m e d s æ rlig e lin je m a rk e rin g s e le m e n te r, d e r m o n te re s o v e n p å b e læ g n in g e n. L in je m a rk e rin g s e le m e n te rn e d e s ig n e s m e d fo k u s p å tra fik s ik k e rh e d o g tilg æ n g e lig h e d. D e n tilg æ n g e lig e ru te la n g s h a v n e b y ru m m e ts p ro m e n a d e s træ k n in g e ta b le re s m e d le d e lin je r, m e d fo rb in d e ls e til M u ltim e d ie h u s e t o g b y ru m m e ts ø v rig e b y g n in g e r, s a m t til s ta n d s n in g s s te d e r fo r o ffe n tlig tra n s p o rt.
Side 2/3 Det overordnede designprincip for kaj -og åkanter er, at kant-følger-flade. Det vil sige, at både kajkantside og den afsluttende kajkant /hammer har samme materialitet som den tilstødende belægningsoverflade. Opholdsniveauerne ved hhv. Europaplads, Hack Kampmann s Plads og Havnepladsen trapper ned mod vandfladen og formidler overgangen mellem land og vand. Belægningen på opholdsniveauerne incl kajkantsider og kajkant/hammer udføres i en lys natursten /granit. Havnepladsen Havnepladsen er en åben aktivitetsplads, med en robust brugsflade af asfalt. Asfaltfladen prydes af en grafik, der opfordrer til leg og spil, og den optimeres med montagesteder til at opstille sportsudstyr. Pladsen etableres med servicestationer m. el/vand/kloak til både mindre og større arrangementer /events. Havnepladsens vestside afgrænses af en stor siddetrappe, som kan udnyttes som tilskuerpladser og opholdssted. V ed havnepladsens sydside folder opholdsniveauer sig ud og skaber et optimalt opholdssted omkring den centrale indskæring i Domkirkeaksen; med kontakt til både den indre by, vandspejlet i indskæringen og havnebassinet. Havnepladsen vil være indrettet til forskellige formål henover året. Brugen af Havnepladsen defineres ud fra 3 aktivitetsniveuer, hvor aktivitetsniveau svarer til den daglige uorganiserede leg og aktivitetsniveau 2 og 3 kræver opstilling af forskellige former for midlertidigt sæsonpræget inventar. Belysning Der arbejdes med et lyskoncept, som spænder fra et lysrum til et mørkere rum; fra hhv. byfront til vandkant. Lyskilderne går fra at være mastebårne armaturer langs bytronten til skjulte amaturer langs vandet, hvor lyset mere skal fremstå som en tilstand. Belysningsprincippet består af 4 overordnede lysforløb mellem byfront og vandkant; Kystvejen/Havnegade, cykelstien, kajkanten og opholdsniveauerne. Grundbelysning dækker det primære behov for lys i de centrale havnebyrum. Derudover kan der være lokale forhold på de 3 pladser, som kræver supplerende belysning for at understøtte enten en funktion og/eller en aktivitet. Der arbejdes ligeledes med effektlys for at skabe steder med en særlig stemning; f.eks. under træer, ved primære ankomststeder o. lign. Generelt skal belysningsmaster, armaturer og lyskilder være i front både i forhold til design og til de nyeste typer af bæredygtige belysningsteknikker. Beplantning Beplantningen i de centrale havnebyrum skal forbinde til skovene i nord og syd og have en klar bymæssig funktion. Træerne skal bl.a. flankere den homogene og meget fine bebyggelseskant langs Kystvejen. Derudover etableres karakterfulde træbeplantninger på Europaplads i forbindelse med både Multimediehuset og Europahuset. Beplantninger kan både som enkelt træer og større planteelementer øge kvaliteten af de forskellige mindre byrum og opholdssteder på Europaplads ved at forbedre de lokale vindforhold og dermed det lokale mikroklima. Beplantningerne komplementeres med stemningsskabende belysning. Det skitseres ligeledes på et planteelement på Mindet. V alg af træsorter på hhv. træer langs byfronten og på Europaplads er endnu ikke fastlagt, men bør være adækvate bytræer, som har en urban karakter som f.eks. ask, løn, lind eller platan.
Side 3/3 Inventar Specialdesignede stormøbler placeres på promenaden, som markering af særlige steder/z oner på forløbet langs vandet. Møblerne er uformelle opholdselementer og mødesteder, der også inviterer til leg og aktivitet. De udføres i træ, et varmt og blødt materiale. Siddefunktionerne orienterer sig både mod vandfladen og havnepladserne og giver samtidig mulighed for at nyde solen fra alle retninger. I et jævnt interval langs promenaden dækkes hverdagens behov med velvalgt standardinventar af gedigent design: skraldespande, hvilebænke, cykelstativer, toilethuse, etc. Livet i de centrale havnebyrum er også livet på vandfladen. Brugere af vandrummet skal både kunne komme ned til vandet og op fra vandet på sikker vis. Der placeres flydebroer / trædæk i forbindelse med opholdsniveauernes nederste niveau, således at det er muligt anløbe havnepladserne med enten sin kajak, kano eller mindre båd. Bilag Bilag side -6 uddrag fra designprocesmanual status 0.2.200
N EW CEN T R AL U R B AN W AT ER F R O N T AN D MEDIASPACE IN AAR H U S 2. BELÆGNINGSTYPER BELÆGNINGSTYPER - SPECIFIKATION OG KVALIFICERING For at im ødekom m e hensynet til belastningskravet fra bilkørsel og undgå støjgener, arbejdes der m ed en fugefri kørebanebelæ gning på Kystvejen-Havnegade, hvor trafikbelastningen er størst.den fugefri belæ gning læ gges udelukkende i køresporet, og den gennem brydes partielt af betonstensbelæ gning ved sæ rlige fodgæ ngerovergange,f.eks.ved Dom - kirkeaksen. Arealerne ved M indet er en del af byens kontekst,som økonom iseres ved at anvende en standardiseret grå betonbelæ gning.arealerne fra Sct.Olufsstræ de til Nørreport,som er en del af byens gulv,økonom iseres ved at anvende standardiseret lys betonbelæ gning. Byens Gulv - lys betonsten,standard form at Byens Gulv - fugefri kørebelæ gning Havnepladsen - sort asfalt Byens gulv - lys beton Byens gulv - lys fugefri kørebelæ gning Opholdsniveauerne - lys granit BYENS GULV OPHOLDSNIVEAUERNE HAVNEPLADSEN De 3 hoved-belæ gningsprojekter;byens Gulv - betonfladen, Opholdsniveauerne - granitflagerne og Havnepladsen - asfaltfladen,behandles i de 3 følgende afsnit. Byens kontekst - standard betonsten Byens kontekst - fugefri kørebelæ gning Specificering af belæ gningstyper,hensyn til kontekst,funktion og økonom i BILAG S. Sort asfalt Lys asfalt Lys beton Lys beton Alm.betonsten Lys granit
BYENS GULV KONSTRUKTION AF OVERFLADEN Betonfladen opfattes som ét samlet gulv. Betonfladen består grundlæggende af to typer belægning:en specialfremstillet betonsten, samt insitu-støbte partier, der kan fungere som fuge, hvor belægningsretninger mødes og terrænspring skal optages. Insitu betonen vil fremkomme som kiler og mellemrum, der skaber pauser og variation i den faste stenbelægning. Betonstenen lægges op imod de tværsgående hovedlinier, sådan at den nordlige linie bestemmer retningen for stenbelægningen, indtil en ny hovedlinie bryder igennem. Hovedlinierne oversættes til overordnede linjer i betonoverfladens belægningssystem. De bliver til læggelinier. Betonstenene lægges altid fra den nordlige læggelinie og sydover. Når stenene møder en ny læggelinie optager et kileformetparti af instu-støbt beton retningskiftet. betonsten standard betonsten insitustøbt beton BILAG S. 2 BELÆGNINGSSTEN Lægning Belægningssten lægges i regulære forløb Betonfliser ca. 30x80 cm. Reference High Line, New York INSITU-BETON 2 Støbning Insitu-støbte betonkiler optgager vrid og skæve vinkler In-situstøbte flader. Reference Valencia lystbådehavn
HAVNEPLADSEN 3 AKTIVITETSNIVEAUER Havnepladsen vil være indrettet til forskellige formål henover året. På baggrund af borgerinddragelsesprocessen og særlig brugerinddragelse af event-udbydere i Århus har vi defineret Havnepladsens brug i overordnede aktivitetsniveuer. Aktivitetsniveau 2 og 3 kræver forskellige former for midlertidigt/sæsonpræget inventar. Aktivitetsniveau ) De daglige uorganiserede aktiviteter, eksempelvis: streetbmx; street-skating; gøgl; gymnastik og taichi; parcour; jogging og motionsløb; cykling; rulleskøjning; stavgang; lystfiskeri; gåture; leg. Aktivitetsniveau 2) Sæsonaktiviteter, hvor der opstilles særligt sæsoninventar, eksempelvis: street-basket; street-soccer; hockey; andre boldspil. Aktivitetsniveau 3) Mindre og større kortvarige eller periodevise organiserede arrangementer: Strandbar med liggestole og sand; turneringer f.eks med mobilt tribuneanlæg; streetfestival med midlertidige skateramper og grafittivægge; opstillinger af telte og markedsboder, større koncerter med særlige scene- og tilskuerfaciliteter. 2 3 Aktivitets niveau - Hverdagssituation på Havnepladsen: ophold, uorganiseret aktivitet Aktivitets niveau 2 - Sæson aktiviteter på Havnepladsen: boldspil, sandstrand, bådetræf... Aktivitets niveau 3 - Store Events: open air opera, koncerter, festuge... BILAG S. 3
3.2 BELYSNING BELYSNINGSINVENTAR - NEDTRAPNING Belysningen nedtrappes fra by til vand. Både amaturmæssigt og lysstyrkemæssigt. Tættest mod byfronten er belyningen primært et funtionslys, der skal oplyse kørearealerne i henhold til trafiksikkerhedskravene. I havnebyrummet skal belysningen skabe intimitet og tryghed. Lyset er altid rettet mod mod vandet, for at sikre uhindret udsigt fra byfront til vandrum. g a d ely s H: 0 m per 30m B y fro n t let b a n e s t rø m+ ly s H: 5.5 m per 30m c y k els t i ly s H: 3 m per 5m Byrumssnit dag fritru ms pro fil g adely s H : 0 m per 3 0 m B y front let b ane st rø m (+ ly s? ) H : 5.5 m per 3 0 m c y k elst i ly s H : 3 m per 5 m Byrumssnit nat P a k h u s 3 P ak hus 3 u plig h t u n d er t ræ r uplig ht under træ r ly s t ilg æ n g elig ru t e, la v pu llert ly s t ilg æ ng elig rut e, lav pullert ly s i k a n t ly s i k a n t o ph o ld s n iv ea u er ly s i k ant ly s i k ant opholdsniveauer BILAG S. 4 ly s i k a n t ly s i k ant
3.3 BEPLANTNING UDVIDET BEPLANTNINGSKONCEPT Beplaningen skal indgå i havnebyrummets store greb - den skal blive en del af helheden. Derfor arbejder vi med nogle store linier som kan spille sammen med havnebyrummets geometri og skala. På Europaplads fortættes beplantningen, for at imødekomme vindmæssige gener, og for at skabe grønne træk, der kan bidrage til orienteringen i og kvaliteten af byrummet. Nogle af de større beplantningstræk står i store grønne plantebede, som bidrager til den gennerelle ruhed og skaber grønne indslag i havnebyrummet. 2 3 4 Udvidet beplantningskoncept projektforslag. M ARKERE HOVEDLINIER SKABE ORIENTERING OG IDENTITET FORBEDRE M IKROKLIM A GRØNNE INDSLAG BILAG S. 5
3.5 STORMØBLER STORMØBLERNES DESIGNFORUDSÆTNINGER HTO-park, Toronto - Dimensioner på møbler:.5m x 5m 3m Principielt perspektiv 45cm 2 3 4 5 UDSTRÆ KNING ORIENTERING BRUG MØDESTED DRIFT AFTENSOL BYUDSIGT SIDDE VIND OG VEJR MORGENSOL VANDUDSIGT LIGGE LEGE BRUG OG MISBRUG BILAG S. 6 DRIFT OG RENHOLD