Judy Gammelgaard MELLEMVÆRENDE En diskussion af begrebet borderline AKADEMISK FORLAG
Mellemværende Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret.
2 Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret.
Judy Gammelgaard Mellemværende En diskussion af begrebet borderline
Mellemværende Judy Gammelgaard og Akademisk Forlag København 2004 Forlagsredaktion: Andreas Bonnevie Omslag: Ida Balslev-Olesen Sat med Palatino Light hos Tegneren Jens ApS, Vejle Trykt hos Narayana Press, Gylling Printed in Denmark 2004 ISBN 87-500-3843-5 Citater fra bøger, som ikke allerede findes i dansk oversættelse, er oversat af forfatteren. Til Helena Daun, min sekretær gennem mange år på Institut for Psykologi, Københavns Universitet Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i anmeldelser. Akademisk Forlag Pilestræde 52 1112 København K www.akademisk.dk
Indhold Indledning 7 1 Grænselandet mellem psykiatrien og psykoanalysen 17 Fra psykiatrien til psykoanalysen 21 Tilbage til psykiatrien 34 2 Det tidlige mor-barn-forhold 41 En objektrelationsteoretisk forklaring 46 Evnen til mentalisering 53 Mor-barn-forholdet ifølge Winnicott 56 Den primære moderlige tilstand 59 Evnen til at være alene og kunne lege 65 3 Det psykiske traume 71 Forførelsesteorien 74 Det fysiske og det psykiske traume 76 Traumet og det psykiske apparat 79 Den infantile og generelle forførelse 84 4 Mellemværende 97 Indesluttetheden og angsten for invadering 102 Fravær 110 Desperationens og indifferensens logik 115 Seksualitet og perversion 119 5 Mellem neurose og psykose 125 Jeg et og dets forsvar 127 Jeg et og den ydre realitet 139 6 Det spaltede jeg 154 Forkastelsens mekanisme 156 Finns historie 160 Det oprindelige jeg 165 5
7 Det mellemliggende områdes psykopatologi 173 Det mellemliggende 176 Den negative erfaring 183 Den døde mor 188 Rammer og rum 192 8 Om forudsætninger for at kunne lege og drømme 198 Paradokset 200 Legen og den nødvendige illusion 204 Drømmerummet 211 Om ikke at være i stand til at drømme 213 9 Begrebet borderline 220 Teoretiske synspunkter på borderline 221 Mellemværende 228 Splitting og andre primitive forsvarsmekanismer 231 Litteraturreferencer 239 Navneregister 250 Stikordsregister 252
Indledning Psykoanalysen havde fra sin tilblivelse karakter af talekur. Analytiker og analysand er henvist til det talte ord, når tanker og følelser skal udtrykkes og formidles. Det ville imidlertid ikke være tilstrækkeligt at beskrive det psykoanalytiske arbejde alene som en samtale. Det talte ords orden kan slet ikke indfange den proces, hvorigennem to mennesker forsøger at forstå noget, som har en helt anden orden eller,,uorden. Der gemmer sig her det paradoks, at vi med sprogets logik forsøger at indfange noget, der følger en anden ikke-sproglig logik. Vi kan også udtrykke det således, at vi i den analytiske situation,,lytter med det primære øre, men taler med det sekundære sprog (Green, 1972, s. 263). Det poetiske sprog eller billedsproget kan formodentlig langt bedre udtrykke det, der sker i denne særlige form for samtale. En af de analytikere, der har evnet at indfange og formidle essensen af den psykoanalytiske situation, er D.W. Winnicott, formodentlig fordi han har valgt en skrivemåde, der mere ligner poesi end prosa. Freud brugte ofte skakspillet som metafor for den psykoanalytiske proces. Selv har jeg sammenlignet det psykoanalytiske arbejde med dansen. To mennesker afstemmer deres bevægelser og følger en rytme, der i dansens koreografi aftegner kroppens erotiske leg. Der er regler for både skakspillet og dansen. Men ideelt set er disse regler blot en forudsætning for spillet eller legens frie udfoldelse, men en forudsætning, som analysanden må kunne affinde sig med. Når rammerne er aftalte, møder analysanden fire gange om ugen, lægger sig på briksen og følger rimelig ubesværet den analytiske grundregel og fortæller det, der spontant falder ham ind, uden at censurere. Disse rammer, som er så væsentlige for den psykoanalytiske proces, bliver glemt, lige så snart analysanden fordyber sig i de temaer, der arbejdes med. Analytikeren føler sig på sin side tryg 7