BOLIGBYGGERI & ARKITEKTONISK KVALITET

BOLIGBYGGERI & ARKITEKTONISK KVALITET 1

BOLIGBYGGERI & ARKITEKTONISK KVALITET KØBENHAVNS KOMMUNE

INDHOLD BOLIGBYGGERI & ARKITEKTONISK KVALITET Udgivet af: Bygge- og Teknikforvaltningen, Københavns Kommune, 2004 Udarbejdet af: Plan & Arkitektur, Københavns Kommune Foto og illustrationer: Tegnestuen Vandkunsten: forsidefoto, side18 øverst, 22, 38, 39 Erick van Egeraat Associated Architects: side 18 nederst Jensen+Jørgensen+Wohlfeldt: side 20 øverst Kim Utzon Arkitekter: side 20 nederst PLH Arkitekter: side 21 Lundgaard og Tranberg Arkitektfirma a/s: side 23 nederst Henning Larsens Tegnestue: side 31 DOMUS Arkitekter a/s: side 34, 35 Plan & Arkitektur: øvrige fotos INDHOLD 5 BOLIGBYGGERI & ARKITEKTONISK KVALITET 7 STEDET 8 IDEEN 24 ÆSTETIKKEN 28 FUNKTIONALITETEN 32 BÆREDYGTIGHEDEN 36 PLAN- OG BYGGELOV 41 KILDER 42 Kort: Karrékort: Stadskonduktørembedet og Økonomiforvaltningens 8. kontor Data: Statistisk Kontors bearbejdning af BBR-oplysninger pr 01.01.03 Tryk: Richard Larsen Grafisk A/S 4 5

BOLIGBYGGERI & ARKITEKTONISK KVALITET KØBENHAVN gør i disse år en målrettet indsats for at tilvejebringe optimale forudsætninger for opførelse af nye især familieegnede boliger, støttede såvel som private. Det er kommunens overordnede arkitekturpolitiske mål, at nye boliger skal være af høj arkitektonisk og byggeteknisk kvalitet, i et tidssvarende formsprog og gerne af eksperimenterende karakter med udgangspunkt i omgivelsernes byrumsmæssige karakter og potentiale. Her tænkes ikke kun på det banebrydende og spektakulære boligbyggeri, men også på det mere ydmyge boligbyggeri. I Boligbyggeri og Arkitektonisk Kvalitet defineres byggeri af høj arkitektonisk kvalitet som byggeri, der klart forholder sig til stedet, udtrykker idé, har æstetisk kvalitet, er funktionelt og bæredygtigt. Nye byggeprojekter i København vil derfor blive vurderet ud fra disse fem temaer og skal beskrives og visualiseres i forhold hertil. STEDET IDEEN ÆSTETIKKEN FUNKTIONALITETEN BÆREDYGTIGHEDEN I dette hæfte beskrives de fem temaer med ord og historiske referencer til banebrydende boligbyggerier. Endvidere vises 4 boligbyggerier opført i København inden for de sidste år, som hver på sin vis, helt eller delvist opfylder, kommunens arkitekturpolitiske målsætninger. Fælles for de fire projekter er, at de repræsenterer en tolkning af stedet, udtrykker en klar ide og er af høj æstetisk kvalitet. Boligbyggeri og Arkitektonisk Kvalitet afsluttes med en kort omtale af gældende plan- og byggelovsbindinger. At bygge boliger i København forudsætter et tæt samarbejde mellem myndigheder, bygherrer, arkitekter og byggeriets mange andre aktører. Boligbyggeri og Arkitektonisk Kvalitet udgives til inspiration og vejledning og kan endvidere betragtes som Københavns Kommunes bidrag til den nødvendige dialog om kvalitetsudvikling af byboligen. Boligbyggeri og Arkitektonisk Kvalitet er tænkt som den første i en serie, der vil belyse en række arkitekturpolitiske temaer. PLAN & ARKITEKTUR 2004 6 7

STEDET KØBENHAVN er en enestående velbevaret by, hvor den historiske udvikling og forskellige epokers arkitektur og byplanidealer er umiddelbart opfattelige. Denne kvalitet skal fastholdes og forstærkes, såvel i den store skala i forhold til byens profil og struktur, som i den mindre i forhold til kvarteret, gaden og den tilstødende bebyggelse. Det er derfor væsentligt at nybyggeri tager afsæt i en analyse og tolkning af stedets særlige karakter. I det efterfølgende betragtes og karakteriseres byens forskellige kvarterer som : Indre by og Christianshavn, som overvejende består af karrébebyggelse. Brokvartererne, som ligeledes overvejende består af karrébebyggelse. Byen udenfor brokvartererne, som dels består af haveog rækkehusbebyggelse og dels af parkbebyggelse. Byomdannelses- og byudviklingsområder, som de er udpeget i Kommuneplanen, Havnen, Østamager, Ørestad og Valby. INDRE BY OG CHRISTIANSHAVN BROKVARTERERNE BYEN UDENFOR BROKVARTERERNE BYOMDANNELSE OG BYUDVIKLING 8 København Indre By og Christianshavn Brokvartererne Byen udenfor brokvartererne Byomdannelses- og byudviklingsområder 9

INDRE BY OG CHRISTIANSHAVN DE HISTORISKE BYDELE - middelalderbyen, Christianshavn og Frederiksstaden er sårbare. Her er monumentale bygningsværker af national betydning, historiske pladsdannelser samt fredede og bevaringsværdige bygninger. Nyt byggeri må derfor i særlig grad respektere stedets ånd. Middelalderbyens snævre stærkt varierede gadeforløb vil kun i særlige tilfælde give mulighed for eksperimenterende ekspressiv arkitektur som samtidig skal underlægge sig proportioner og facadeinddelinger. Christianshavns og Frederiksstadens planlagte robuste bystrukturer med arkitektur fra mange epoker giver umiddelbart større mulighed for at dyrke tidstypisk arkitektur. Middelalderbyens huse danner en sammenhængende byfront mod Slotsholmen Christianshavn, Torvegade 21 25 m.m., Lagkagehuset, opført 1929 31 Arkitekt: Edvard Thomsen Et tidligt eksempel herpå er lagkagehuset på Christianshavn er et eksempel på et modernistisk hus uden nostalgiske referencer. Bygningen er opført som et muret hus, men arkitekten har med de pudsede overflader valgt, at lade huset fremtræde som et betonhus for herigennem at understrege et modernistisk formsprog. Et andet eksempel er Dronningegården opført efter totalsaneringen af Adel-Borgergade kvarteret. Bebyggelsen bærer præg af at være opført i en brydningstid mellem traditionalisme og modernisme. Bebyggelsen er tæt og høj, men danner et veldefineret aksefast klassisk pladsrum i Frederiksstadens ånd. Endelig kan Assurandørernes Hus fremhæves som et eksempel på et hus der, med sit tidstypiske anonyme modulære facadeudtryk, underlægger sig gadens og husrækkens karakteristiske gesimshøjder og høje underetager. Indre By og Christianshavn Middelalderbyen Frederiksstaden Voldkvartererne og Gammelholm Christianshavn Frederiksstaden, Dronningens Tværgade 23-45, Dronningegården, opført 1943 58 (Foto: JW Luftfoto) Arkitekter: 10 Kay Fisker, C.F. Møller og Svenn Eske Kristensen Frederiksstaden, Amaliegade 10, Assurandørernes Hus, opført 1958 60 Præmieret af Københavns Kommune 1962 Arkitekter: Ejnar Graae og Henning Helger Voldkvartererne, mellem parkerne på det gamle voldterræn og søerne, er også sårbare, hvor især de karakterfulde byfronter med ensartede gesimshøjder mod søerne og parkerne skal respekteres. 11

BROKVARTERERNE DE ÆLDSTE OG TÆTTESTE DELE af brokvartererne fra 1800-tallet er præget af ensartede rette gadeforløb afgrænset af lige høje huse med mange fællestræk i proportionering og udsmykning, som må respekteres og tolkes i et nutidigt udtryk, når nyt føjes til. De nyere dele af brokvartererne fra starten af 1900 tallet er ganske sårbare. De karakteriseres af homogene rødstenskarréer, ofte opført samtidigt. Nyt byggeri her må i særlig grad respektere stedets homogenitet, og kun undtagelsesvist vil det være ønskeligt at bryde den. Vesterbro, Oehlenschlægersgade En karakteristisk gade fra det ældste Vesterbro Østerbro, Nordre Frihavnsgade En livlig handelsgade De ydre brokvarterer og store dele af brogaderne og øvrige handelsgader er præget af trafik, bolig- og erhvervsbyggeri og et broget forretningsliv i en kakofonisk storbyblanding, der umiddelbart indbyder til arkitektoniske eksperimenter og nyskabelser. Schou Epa Varehus ved Nørrebro Station er et tidstypisk eksempel på et hus, som med sit brutalistiske udtryk markerer sig i et nærmest kaotisk byrum, og bidrager til rummets identitet. Brokvartererne Indre brokvarterer Ydre brokvarterer Ydre Nørrebro, Frederikssundsvej 5 7, opført 1970 71 Præmieret af Københavns Kommune 1972 Arkitekter: 12 Eva og Niels Koppel, G. Edstrand og P.E. Thyrring Amagerbro. Opført efter samlet bebyggelsesplan 1913 20 Arkitekter: Henning Hansen, Louis Hygum, Valdemar Smidt, Hans Wright og Albert Oppenheim samt Chr. Schou og H. L. Petersen 13

CHARLOTTEHAVEN Adresse: Strandboulevarden, Hjørringgade og Gammel Kalkbrænderi Vej Arkitekt: Lundgaard og Tranberg Arkitektfirma a/s Bygherre: Harald Simonsens Ejendomskontor Opførelsesår: 2001 Eksempel på lejlighedsplan 1:200 STEDET Boligbebyggelsen Charlottehaven ligger på Indre Østerbro. Bebyggelsen afslutter en stor karré med en femetages fløj ud mod Strandboulevarden og fire-etages fløje mod sidegaderne, alle med udnyttet tagetage. Både i bebyggelsesplan og i udformningen af facaden tager bebyggelsen afsæt i de store boligbyggerier fra 1930 erne og bebyggelsen indpasser sig med sin størrelse, tyngde og arkitektoniske udtryk i Østerbros eksisterende karréstruktur og det store gaderum Strandboulevarden. IDEEN Bebyggelsen har klare historiske referencer til altan/ karnaptypen. Bebyggelsen er præmieret af Københavns Kommune i 2002. ÆSTETIKKEN Bebyggelsen har velproportionerede modulerede facader. Vinduesflader, altanbrystninger og karnapper skaber rytme, variation og dybde på de store facader. Der er anvendt mørke teglsten, glaselementer med et grønligt skær og vinduesrammer af mørkt jojobatræ, med fine detaljer som understreger det eksklusive præg. Mansardtag og kviste er beklædt med zink. FUNKTIONALITETEN Bebyggelsens lejlighedsplaner er udformet med stor åbenhed og er gennemlyste. Det centrale i lejlighederne er et hovedrum, med køkken og stue, der kan deles med en stor skydedør. Også ind til værelserne er der brede skydedøre. Der er ingen dørtrin, gulvet er en stor ubrudt flade, der udover de rumlige kvaliteter, også gør lejlighederne velegnede for ældre og gangbesværede. Væggene internt i lejlighederne er ikke-bærende og derfor fleksible overfor tilpasning til fremtidige behov. Alle lejligheder har altaner og karnapper og de fleste stuelejligheder har terrasse mod gårdrummet. BÆREDYGTIGHEDEN Charlottehaven er opført efter rationelle, gennemprøvede konstruktionsprincipper og med traditionelle materialer af høj kvalitet. 14 15

BYEN UDENFOR BROKVARTERERNE BYEN UDENFOR BROKVARTERERNE er karakteriseret dels af have- og rækkehusbebyggelser og dels af parkbebyggelser udformet som åbne karreer, punkthuse eller stokbebyggelser. Nyt byggeri her må i særlig grad respektere disse områders topografiske og landskabelige kvaliteter. Grøndalsvænge og Bakkehusene ved foden af Bellahøj er tidlige eksempler på lavt boligbyggeri opført som arbejderboliger. Vanløse, Grøndalsvænge, opført 1914 20 Arkitekter: Poul Holsøe og Jesper Tvede. Vanløse, Hulgårdsvej m.m., Bakkehusene, opført 1921 23 Bebyggelsen er fredet Arkitekter: Ivar Bentsen og Thorkild Henningsen. Bebyggelsen omkring Grundtvigskirken er et næsten samtidigt eksempel på planlagt bybygning uden for brokvartererne. et meget tidligt eksempel på planlagt bybygning i områderne uden for brokvartererne. Bebyggelsen er opført efter en samlet bebyggelsesplan, med Grundtvigskirken (opført 1921 40), som midtpunkt, Endelig er Voldparken som en lidt senere bebyggelse et fornemt eksempel på en bebyggelse af parklignende karakter, der bevidst udnytter de landskabelige muligheder, som beliggenheden umiddelbart syd for Vestvolden giver. Byen udenfor brokvartererne Brønshøj Husum, Voldparken, opført 1949 51 Præmieret af Københavns Kommune 1953 Arkitekter: 16 Kay Fisker, F.C. Lund og Viggo S. Jørgensen samt Edvard Heiberg og Carl Larsen. Landskabsarkitekt: C. Th. Sørensen. Bispebjerg, På Bjerget, opført 1924 26. Arkitekter: P. V. Jensen Klint i samarbejde med Charles I. Skov og Georg Gøssel. En enkelt karré er opført noget senere af arkitekten Kåre Klint. Bebyggelsesplanen er udarbejdet af Københavns Kommune i samarbejde med byggeriets arkitekter. 17

BYOMDANNELSE OG BYUDVIKLING PLANLÆGNING OG BYGGERI i større byomdannelsesområder, som overflødiggjorte jernbanearealer, ældre industri- og havnearealer og ombygning af overflødiggjorte industri- og erhvervsbygninger, er potentielle områder for plan- og byarkitektonisk nytænkning og for afprøvning af ny arkitektur. Byomdannelsen har dels afsæt i en tolkning af byen i den store skala, byens struktur og profil og dens herlighedsværdier, som havnen og Amager Strand. Dels i en tolkning i den mindre skala, og i en respekt for de historiske spor og identitetsskabende kvaliteter, der kan ligge i genanvendelse og omdannelse af uudnyttede lager- og industribygninger og bevarede anlæg. Holmen, ombygning af Motortorpedobådshallen på Holmen i København, 2000-2002, til 67 boliger Et bassin oprindeligt brugt til bådophaling er bevaret i hallen Arkitekter: Tegnestuen Vandkunsten Lidt anderledes forholder det sig med Ørestad, som skabes på bar mark. De egentlige bindinger for nybyggeri her er planlagte, og bestemt af landskabelige hensyn. Et infrastrukturelt hovedgreb er klart udtrykt i kanalmotivet og de grænne træk samt i vejstruktur og en højklasset kollektiv trafikbetjening. Og endelig af plan- og bybygningsmæssige ønsker om stor tæthed, som ramme om et intensivt byliv. De stærke infrastrukturelle træk i bydelen er ideelle rammer for ny eksperimenterende arkitektur. Københavns omdannelses- og udviklingsområder Christianshavn, Krøyers Plads, Vinderforslag i indbudt idékonkurrence om boligbyggeri. Forslaget er et dristigt bud på en nutidig tolkning af byens profil i den store skala. Arkitekter: 18 Erick van Egeraat Associated Architects 19

Havnestad, Frøsiloen En original udnyttelse af en tidligere frøsilo giver mulighed for etablering af 85 nye eksklusive boliger. Adgangen til boligerne sker fra siloens indre åbne gårdrum. Arkitekter: MVRDV, Holland, Projektforslag: Jensen+Jørgensen+Wohlfeldt Havnestad Omdannelsen af et større, ældre havne- og industriområde på den sydlige del af Islands Brygge sker efter en helhedsplan udarbejdet af PLH Arkitekter i samarbejde med Københavns Kommune. Området omdannes til et attraktivt bolig- og serviceerhvervsområde med bebyggelse af høj arkitektonisk kvalitet. Området tilføres nye strukturelle kvaliteter i form af parkstrøg, vandrum og beplantede gaderum. Blandingen af nybyggeri og genanvendte lager- og industribygninger giver Havnestad særlige bymæssige kvaliteter, og respekterer den særlige beliggenhed mellem Sydhavnen og Amager Fælled. Havnestad, Bryggens Have, 1. etape af en karré i 7 etager. Facaderne profileres markant med lodrette murede skiver, hvorimellem lette 20 glaspartier forskyder sig. Arkitekter: Kim Utzon Arkitekter A/S Havnestad, Wennberg Siloen, Wennberg Silo kommer til at rumme 142 lejelejligheder. Øverst udformes tagterrasser primært til fælles benyttelse for husets beboere. Arkitekt: Tage Lyneborg 21

Kongens Enghave, Teglværkshavnen 1. præmieforslag i konkurrence om etablering af en boligø i Teglværkshavnen. Boligøen og bebyggelsen udformes med attraktive by-, kanal- og havnerum i sammenhæng med den eksisterende og kommende bebyggelse i området. I tilknytning til boligøen kan etableres en marina for husbåde. Arkitekter: Tegnestuen Vandkunsten Ørestad Ørestad er Københavns væsentligste byudviklingsområde i traditionel forstand, forstået som anlæg af ny by på bar mark 22 Ørestad, Tietgen Kollegiet, 1. præmieforslag i indbudt konkurrence om et nyt kollegium i Ørestad. Bygningen vil indgå harmonisk i områdets nuværende og kommende bygnings- og landskabsstrukturer. Bygningens samlende cirkulære form giver den en tydelig selvstændig identitet, som samtidig udtrykker kollegiets bærende idé om fællesskab. Arkitekter: Lundgaard og Tranberg Arkitektfirma A/S 23

Brønshøj Husum, Tingbjerg, opført 1956 70 Arkitekt: Steen Ejler Rasmussen Landskabsarkitekt: C. Th. Sørensen Brønshøj Husum, Tingbjerg, opført 1956 70 (Foto: JW Luftfoto) Arkitekt: Steen Ejler Rasmussen Landskabsarkitekt: C. Th. Sørensen IDEEN NYT BOLIGBYGGERI i København skal bidrage til en udvikling af byboligen. Udviklingen i samfundet og de deraf følgende ændringer i arbejds- og levevilkår, familiestruktur og adfærd går hurtigere end nogen sinde før. Skiftende beboere med forskellige etniske, kulturelle, familiemæssige og sociale forudsætninger vil i boligens levetid stille forskellige krav til den samme bolig og bør selv kunne præge den. Udvikling af hjemmearbejdspladser og måden at arbejde på i fremtiden kan føre til, at den skelnen mellem boliger og erhverv, der er karakteristisk i dag, i et vist omfang opblødes. Hertil kommer at miljøkonflikter ved at placere boliger og virksomheder sammen i mange tilfælde er forsvundet, hvilket giver helt nye muligheder for udvikling og etablering af integrerede funktionsblandede områder. Nyt boligbyggeri i København skal som udgangspunkt være baseret på en bærende social og arkitektonisk ide. Arkitekturen bør udtrykke og være en kunstnerisk sammenfatning af bygningens æstetik, funktionalitet, byggeteknik og bæredygtighed. I 1990erne skete den idemæssige udvikling af byboligen i København især i tilknytning til den store byfornyelsesindsats på Vesterbro. Målet for byfornyelsen af Vesterbro var blandt andet at ændre boligsammensætningen mod større boliger og en væsentlig forbedret boligstandard. Endvidere var det et mål i videst muligt omfang at anvende byøkologiske løsninger. Et godt historisk eksempel herpå er Lægeforeningens Boliger, Brumleby opført som boligstokke i 2 etager med toiletter, bad og vaskerum på fælles-arealerne imellem stokkene. Bebyggelsen er opført som en reaktion på koleraepidemien i 1850 erne, som mønsterboliger for mindre bemidlede. Et nyere eksempel er Tingbjerg opført på en lav bakke, der omkranses af grønne områder. Tingbjerg er med sine cirka 3000 boliger tænkt som en næsten selvstændig bydel, med virksomheder, institutioner, butikker og et varieret udbud af boliger. Vesterbro, Abel Cathrinesgade 8-10, opført 1886-87, byfornyet 1997 Byfornyelsen præmieret af Københavns Kommune 1998 24 Lejlighedssammenlægninger, 24 glaspåbygninger og altaner Arkitekter for byfornyelsen: C.F.Møllers Tegenestue Indre Østerbro, Brumleby, Lægeforeningens boliger, opført 1854-56 og 1866-72, Arkitekter: M. G. Bindesbøll og Vilhelm Klein Byfornyet 1990-96, byfornyelsen præmieret af Københavns Kommune 1996, Arkitekter for byfornyelsen: Bornebusch Tegnestue 25

GULDBERGSGADE Adresse: Guldbergsgade 4-6, Nørre Allé 3 Arkitekt: Marianne IngvartsensTegnestue Bygherre: Fællesadministrationen 3B a.m.b.a. Opførelsesår: 2001-02 STEDET Boligbebyggelsen består af en bygning i Guldbergsgade, en bygning på Nørre Allé og et sammenhængende gårdanlæg. Begge bygninger er opført i fem etager som huludfyldninger. Bebyggelsen er en tolkning af brokvarterernes karakteristiske bygninger. Facadernes farver og opdeling respekterer nabobygningerne, men har sit eget nutidige udtryk. IDEEN Bygningerne er opført på baggrund af 1. præmieforslag i en konkurrence i 1994 om Udfyldningsbyggeri i Byfornyelsen. Bebyggelsen har en stærk arkitektonisk idé. En dobbelt facade med en indre tung bygning af sandfarvede betonelementer og udenpå en let stålkonstruktion. Mellem facader er en klimazone med terrasser, altangange og solrum, adskilt fra resten af lejligheden med en glasvæg. Bebyggelsen er præmieret af Københavns Kommune i 2003. ÆSTETIKKEN Grønne slyngplanter vil om nogle år dække stålkonstruktionen, hvorved facaderne vil få et lettere, mere varieret og levende udtryk, som det er tænkt i projektet. Den tunge del af facaden er forskudt ved indgang og port, og de gennemlyste og rummelige trapperum markerer sig i facaden. FUNKTIONALITETEN Boligerne, dels andelsboliger og dels almene boliger, er generelt funktionelle og veldisponerede. Der er en stor variation af boligtyper bl.a. to-etagers boliger med dobbelthøje opholdsrum og penthouse lejligheder med tagterrasser. I lejlighederne er arbejdet med solrum, som er etableret mellem den tunge facade og den lette stålkonstruktion. Solrummet er et sekundært rum adskilt fra stue og køkken med lette skydedøre af glas. Rummet kan åbnes mod det fri og således fungere som en indeliggende altan eller det kan bruges som en robust del af boligen til grove funktioner. BÆREDYGTIGHEDEN Den dobbelte facade skaber mulighed for flere klimatiske opholdszoner. Men den skaber også en overgangszone til naboer og gade, hvor solrum og altaner giver mulighed for flere grader af privathed i boligen. Eksempel på lejlighedsplan 1:200 26 27

ÆSTETIKKEN NYT BOLIGBYGGERI i København skal være smukt og nutidigt. Komposition og proportionering skal være opfattelig og meningsfuld både i sig selv og i forhold til omgivelserne. Boliger, trapperum og andre fællesrum skal være rumligt velproportionerede og bevidst bearbejdet i forhold til dagslys og funktion. Materialer og detaljering skal være af høj æstetisk og teknisk kvalitet og i samspil med omgivelserne, ligesom farver nøje skal afstemmes efter de lokale forhold. Vestersøhus, som udgør en del af den sammenhængende byfront langs søerne, er et fornemt eksempel på byggeri af høj æstetisk kvalitet. Bygningen adskiller sig, i sit arkitektoniske udtryk og sin udstrækning imellem Åboulevarden og Kampmannsgade, fra de ældre bygninger langs søgaderne. Den lange facade er dristigt komponeret over de halvt indeliggende altaners reliefvirkning, som taktfast uden afbrydelse gennemføres i hele bygningens længde. Kun hjørnet ved den brede Åboulevard har fået en særlig bearbejdning, der formidler overgangen til den tilstødende bebyggelse. Bellahøj-bebyggelsen, opført på Københavns højeste bakke, er et andet fornemt eksempel. Bebyggelsesplanen og ideen med at opføre høje punkthuse, der forstærker og udnytter topografien, er resultatet af en konkurrence udskrevet af Københavns kommune i 1944. Konkurrencen blev vundet af arkitekterne Tage Nielsen og Mogens Irming. Vinderforslaget blev efterfølgende bearbejdet i samarbejde med stadsarkitekt F. C. Lund. De 19 højhuse var det første store beton-element byggeri i Danmark. De fritliggende skulpturelt udformede glastrapperum, der på rationel vis betjener punkthusene parvis, giver usædvanligt spektakulære adgangsforhold. Indre By, Vester Søgade 44 78, Vestersøhus, opført 1935 39 Arkitekter: Kay Fisker og C. F. Møller 28 Brønshøj Husum, Bellahøj, opført 1950 60 Arkitekter: Tage Nielsen og Mogens Irming, bebyggelsesplanen bearbejdet i samarbejde med stadsarkitekt F. C. Lund. 29

CHRISTIANSBRO Adresse: Christiansbro Arkitekt: Henning Larsens Tegnestue Bygherre: ATP, Arbejdsmarkedets Tillægspension Opførelsesår: 2000 STEDET Christiansbro er bygget efter en helhedsplan på baggrund af et 1. præmieforslag vundet af Henning Larsens Tegnestue i 1995. Helhedsplanen overholder de historiske retningslinier fra 1617 for Christianshavns Byplan. En række stokke ligger vinkelret på havnebassinet som en moderne tolkning af de historiske pakhuse nord for Knippelsbro. Ind mod Christianshavn danner tre nye karréer sammen med den øvrige ældre bebyggelse et byrum omkring Christianskirken og indrammer kanalbilledet. IDEEN Bebyggelsen rummer en blanding af erhverv og boliger. Erhvervsdelen er placeret i stokkene ud mod det brede havneløb, mens boligerne vender ind mod Christianshavn, langs kanalen og ind mod kirken. Funktionsdelingen og beliggenheden har et arkitektonisk meget klart udtryk. Mod havnen fremstår bygningerne lette i glas og kobber og ind mod Christianshavn med tungere facader beklædt med sandsten eller pudset. Stokbebyggelsen mod havnen er præmieret af københavns Kommune i 2000. JW Luftfoto koncept, der har sikret en homogenitet i facadernes opbygning og udformning. Den sydligste stok indeholder både boliger og erhverv, og her formidles overgangen mellem den lette kobberog glaskonstruktion til den tungere pudsede facade med et meget åbent facadeparti med store altaner mod kanalen. FUNKTIONALITETEN Fri- og trafikarealer i og omkring bebyggelsen, anlagt i lys granit, understreger den høje kvalitet af bebyggelsen og er samtidig beslægtet med belægningerne på det historiske Christianshavn. To af gårdrummene står i åben forbindelse med kanalerne og de fleste lejligheder har altaner. BÆREDYGTIGHEDEN Den høje æstetiske kvalitet og det eksklusive materialevalg kombineret med beliggenheden vil give bebyggelsen en lang levetid. ÆSTETIKKEN Bygningerne er meget velproportionerede og fint detaljeret. De kobberbeklædte gavle knytter fint an mod Slotsholmens grønne tage og kalkstensbeklædningen mod Christianshavn knytter an til byen i den mindre skala. De tre nye boligkarréer mod kanalen er udarbejdet af forskellige arkitektfirmaer, men ud fra et overordnet design- Eksempel på lejlighedsplan 1:200 30 31

FUNKTIONALITETEN NYT BOLIGBYGGERI i København skal umiddelbart være fleksibelt og i et længere perspektiv multifunktionelt. Nyt boligbyggeri i København skal være socialt bæredygtigt, funktionelt og demokratisk og i sig selv eller i samspil med omgivelserne kunne danne rammen om et rigt socialt liv. Tilgængelighed for alle skal sikres gennem terrænreguleringer, etablering af ramper, i bygningsudformningen og selvfølgelig med elevatorer. Fælles friarealer på terræn eller tag, er en væsentlig forudsætning for en god familiebolig. Individuelle friarealer i form af altaner er ligeledes en forudsætning. Altaner skal udformes som en integreret del af arkitekturen. Indre Østerbro, Gunnar Nu Hansens Plads, Østerbrogades Kaserne, opført 1993-1995 Arkitekter: Arkitema Den tidligere gardehusarkaserne på Østerbrogade er et godt eksempel på hvordan en ny bebyggelse opført på et område, der tidligere var utilgængeligt for Østerbros beboere har tilført nye kvaliteter til kvarteret. Mod Østerbrogade er en række bevaringsværdige bygninger, bevaret, restaureret og overgået til butikker, kontorer, kulturelle formål mv. Ud over disse består bebyggelsen af fire karreer, der sammen med de bevarede bygninger danner et nyt offentligt byrum, der via Gunnar Nu Hansens Plads knytter an til Østerbrogade. De nye karreer er opført i 4 1/2 og 5 1/2 etage mod de omgivende gader. I karreernes midte er der anlagt grønne områder til ophold og leg. 32 33

NANSENSGADE Adresse: Nansensgade 25-31 Arkitekt: Domus Arkitekter A/S Bygherre: Boligselskabet AKB Opførelsesår: 1998 STEDET Bebyggelsen er en del af en karrébebyggelse med randbebyggelse, side- og baghuse. Bebyggelsen består af et 5½-etages gadehus og en 6- etages vinkelbygning, der afgrænser en lille pladsdannelse opstået ved den 8 etager høje Handelshøjskoles tilbagerykning fra gadelinien. Bebyggelsen tilpasser sig til karréens ældre huse såvel i skala, proportioner som formsprog. IDEEN Bebyggelsen er et godt eksempel på et funktionelt og nutidigt byhus, der indpasser sig i gaderummet og med sin vinkelbygning formidler overgangen til Handelshøjskolen og danner et veldefineret rum foran den. Bebyggelsen har været nomineret til præmiering af Københavns Kommune. ÆSTETIKKEN Facaderne modsvarer i stoflighed og udtryk de eksisterende bygninger. Mod gaden opdeles facaden i mindre enheder aftrappeopgange med en let metalbeklædning og en kraftig gesims afslutter bygningen mod et københavnertag. Vinkelbygningen har et mere nutidigt udtryk, der formidler overgangen til den modernistiske Handelshøjskole. FUNKTIONALITETEN Bebyggelsen rummer 34 almene familieboliger udformet efter et fælles planprincip, som med glaspartier og glasdøre giver mulighed for gennemlysning af lejlighederne. I vinkelbygningen er 12 ældreboliger med store og velproportionerede rum, der tager hensyn til kørestolsbrugere. Store altaner giver mulighed for udeophold også for gangbesværede. Der er fælleslokale og vaskeri. BÆREDYGTIGHEDEN Bebyggelsen indeholder ingen særlige miljømæssige elementer, udover hvad lovgivningen kræver, men det vurderes at byggeriet er økonomisk bæredygtigt med en rimelig balance mellem kvalitet og pris. Eksempel på lejlighedsplan 1:200 34 35

BÆREDYGTIGHEDEN NYT BOLIGBYGGERI i København skal i så høj grad som muligt være miljømæssigt bæredygtigt. I vurderingen af et nyt boligbyggeris bæredygtighed lægges særlig vægt på bygningens holdbarhed og levetid, og på om bygningen i sin facadeudformning i forhold til beliggenheden optimalt drager nytte af sol og vind. Det vurderes om de anvendte materialer repræsenterer en begrænset ressource, og om de er genanvendelige eller nedbrydelige. Endvidere vurderes de tekniske løsninger for håndtering af el, varme og vand og eventuel køling. Endeligt vurderes omfanget af industrialisering og anvendelse af teknologiske metoder i forbindelse med opførelsen, dels fordi byggeprocessen i sig selv kan udgøre en større eller mindre miljømæssig belastning og dels fordi byggeprocessen kan være en faktor for byggeriets økonomiske bæredygtighed, forstået som forholdet mellem kvaliteten af det færdige produkt og prisen. Vesterbro, en bæredygtig bydel Indre By, Nyboder, en bæredygtig boligbebyggelse Christian den 4. tog i 1631 initiativ til opførelse af en for den tid epokegørende boligbebyggelse for flådens faste stok. Byggeriet blev påbegyndt under kongens tilsyn i 1636 og afsluttet i 1790 af Harsdorff. I denne periode bliver store dele af bebyggelsen udskiftet og i 1800-tallet nedrives den sydlige del af Nyboder. Af den oprindelige bebyggelse fra Christians den 4. s tid er kun en stok bevaret. Indre Vesterbro er et enestående eksempel på en bæredygtig bydel.bebyggelsen på Indre Vesterbro er i alt væsentligt opført i sidste halvdel af 1800tallet, efter demarkationsterrænnets frigivelse. Den eksisterende matrikelstruktur, med smalle strandlodder syd for Vesterbrogade blev afgørende for bystrukturen. Karrestrukturen som var kendt fra byen inden for voldene blev repeteret på Vesterbro. Efter mere end 100 års nedslidning og misrøgt fremtræder Indre Vesterbro efter den store byfornyelsesindsats i 1990erne som en attraktiv, tidssvarende og velfungerende bydel. Byfornyelsesindsatsen omfattede først og fremmest bygningsrenoveringer, men også enkelte nybyggerier samt fornyelser af gårdrum og byrum. 36 37

PRINSESSEGADE Adresse: Prinsessegade 56-60 Arkitekt: Tegnestuen Vandkunsten Bygherre: Boligselskabet AKB Opførelsesår: 2000 STEDET Bebyggelsen ligger i Prinsessegade på Christianshavn som nabo til Christianshavns Gymnasium og Christianshavns Skole overfor Vor Frelser Kirke. Kvarteret er karakteriseret af karrébebyggelser, men af meget forskelligartet karakter og fra forskellige perioder, og bebyggelsen indtager med sin karakterfulde facade sin plads i husrækken med stor selvfølgelighed. IDÉEN Bebyggelsen er et 1.præmieforslag i en konkurrence afholdt i 1997 af AKB om Kvalitet i etagebyggeri, byggeri med et 100-årigt perspektiv. Formålet med konkurrencen var at belyse mulighederne for, at et enkelt og robust hus kunne give besparelser på drifts- og vedligeholdelsesudgifterne og sikre byggeriet en lang levetid. Bebyggelsen har meget høj arkitektonisk kvalitet, hvor det er lykkedes at sammenfatte funktion, konstruktion, æstetik og bæredygtighed i et stærkt hovedgreb. Bebyggelsen er præmieret af Københavns Kommune i 2001. ÆSTETIKKEN Bygningen fremtræder med en fast og klar komposition. Gadefacaden er karakterfuldt opdelt med store treetages altankarnapper, der skyder sig ud i gaderummet over den let tilbagetrukne stueetage. Også på gårdfacaden afspejles de gennemgående opholdsrum med store delvist oplukkelige glaspartier. Facaderne er beklædt med sorte og mørkegrå plader i kontrast til altankonstruktionernes galvaniserede stålplader. FUNKTIONALITETEN Bygningen indeholder en børneinstitution som fra stueetagen skyder sig ud i gården og ovenover tre boligetager. Lejlighederne har alle samme meget åbne grundplan med gennemgående og gennemlyste opholdsrum. Mod gaden har boligerne en altan og mod karreens indre franske altaner. Husets bærende tværvægge skiller trappe, installationszoner og vådrum fra opholdsrum og værelser. Der er derfor mulighed for at tilpasse opholdsrummet til fremtidige behov, da samtlige ikkebærende vægge er flytbare. Gård- og haveanlæg er fælles for beboere og børneinstitution. Lejlighedsplan 1:200 BÆREDYGTIGHEDEN Formålet med konkurrencen var netop at komme med forslag til boligbyggeri med en lang levetid og lave driftsog vedligeholdelsesudgifter. Udover en materiale og konstruktionsmæssig høj kvalitet er der i projektet arbejdet med at synliggøre forbruget i håb om at mindske det. Alle rørføringer og andre installationer er derfor tilgængelige og synlige i trappeopgangene. Med børneinstitutionen i stueetagen, indtager bebyggelsen også sin plads i kvarterets sociale liv, og de almene boliger er et økonomisk mere overkommeligt alternativ til de eksklusive boliger langs havnen. 38 39

PLAN- OG BYGGELOV LOKALPLANLÆGNING Mange byggemuligheder vil være reguleret af lokalplaner, der typisk fastlægger anvendelse, struktur, omfang og karakter af parkering og friarealer, placering og omfang af bebyggelse, og i særlige tilfælde endvidere specifikke krav til arkitektur og materialer. Byggeri i områder som ikke er lokalplanlagt i forvejen forudsætter ofte, at der udarbejdes lokalplan relateret til det konkrete projekt. Boliglokalplaner udarbejdes i almindelighed i samarbejde med de involverede parter inden for rammerne af kommunens planlægningsmæssige, boligpolitiske og arkitekturpolitiske mål. BYGGESAGSBEHANDLING Udover den sagsbehandling, der knytter sig til den lokalplan- og byggelovsrelaterede byggesagsbehandling, vurderes de enkelte projekter i forhold til kommunens arkitekturpolitiske mål, og i forhold til kommunens boligpolitiske mål. Til støtte for vurdering af de enkelte projekter foreligger endvidere BYSKABSATLAS KØBENHAVN 2003 som for Københavns 15 bydele beskriver de rumlige hovedtræk og overordnede fysiske kvaliteter, herunder markante byrum, rumlige forløb og bygningsfronter, hvor man i forbindelse med nybyggeri må forudsætte en helt ekstraordinær indsats. SAVE-REGISTRERINGEN, hvor knapt 15.000 bygninger i København er registreret med høj bevaringsværdi, heraf omkring 1000 fredede. For disse bygninger gælder særlige regler når de skal istandsættes, og det kræver selvsagt særlig omtanke og omhyggelighed når nyt byggeri skal føjes til, for eksempel i forbindelse med en huludfyldning. MILJØORIENTERET BYFORNYELSE OG NYBYG- GERI er et sæt miljømæssige retningslinier for byfornyelse, støttet boligbyggeri og kommunalt byggeri i København. FACADER OG SKILTE I KØBENHAVN indeholder retningslinier og anbefalinger for ændringer af bevaringsværdige bygninger samt for skilte- og facadeudstyr. 40 41

KILDER Bo Bramsen (red.): København, før og nu - og aldrig, Palle Fogtdal 1987-1990 Bydelsatlas, Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med Københavns Kommune, 1990-96 Byskabsatlas København, Københavns Kommune, 2003 Hans Helge Madsen, Otto Käszner: Den præmierede By, Arkitektens Forlag 2003 Olaf Lind, Annemarie Lund: Arkitektur Guide København, Arkitektens Forlag 1996 Steen Eiler Rasmussens København, G.E.C Gads Forlag, 1994 Boliger i Guldbergsgade, Nørrebro, Særtryk fra Arkitektur DK 7-2002, Arkitektens Forlag www.akb.dk www.bryggenshave.dk www.charlottehaven.dk www.domus.dk www.hlt.dk www.jjw.dk www.lt-ark.dk www.plh.dk www.utzon-arkitekter.dk www.vandkunsten.com Yderligere information og rådgivning: PLAN & ARKITEKTUR Rådhuspladsen 77 DK 1550 København V e-mail: planogarkitektur@btf.kk.dk www.planogarkitektur.dk telefon: 3366 1290 42 43

44 KØBENHAVNS KOMMUNE