Inklusionsundersøgelse. Forår 17

Relaterede dokumenter
Inklusionsundersøgelse Dragør Forår 19

Inklusionsundersøgelse Tårnby Forår 19

Hvor mange år har du arbejdet som lærer/børnehaveklasseleder? Respondenter

Hvor mange år har du arbejdet som lærer/børnehaveklasseleder? Respondenter

Inklusionsundersøgelse. Allerød Hørsholm Lærerforening Kreds 29

Herningegnens Lærerforening

Herningegnens Lærerforening

Inklusionsundersøgelse 2018

Ja ,4% Nej 18 9,6% I alt ,0% 0-2 år 11 6,5% 3-10 år 46 27,4% år 65 38,7% Mere end 20 år 46 27,4% I alt ,0%

Inklusionsundersøgelsen 2016

Samleanalyse for kredsenes inklusionsundersøgelser

Inklusionsundersøgelse 2014

Medlemsundersøgelse om specialundervisning, inklusion og fællesskab i den Københavnske folkeskole.

Danmarks Lærerforening i Tårnby og Dragør ønsker med dette skriv at oplyse om de udfordringer, vi oplever i Tårnby Kommune.

INKLUSION. en medlemsundersøgelse i Helsingør Lærerforening januar 2017

Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning

Hvor mange år har du arbejdet som lærer/børnehaveklasseleder?

Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014

Inklusionsundersøgelsen

Inklusion på Skibet Skole

Medlemsundersøgelse feb. 2018

Kriseplan for folkeskolen i Albertslund

Undersøgelse af den kommunale budgetsituation på folkeskoleområdet

Tema Beskrivelse Tegn

LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER WALK AND TALK WALK AND TALK WALK AND TALK WALK AND TALK WALK AND TALK

Tema Beskrivelse Tegn

Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole

sådan arbejder I med skolens digitale værdier

Daginstitutionens rolle, som en del af et samlet uddannelsessystem fordi alle skal med

INKLUSION i Assens Kommune

DLF for alle medlemmer

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Kolding Kommune Børneområdet

Odense Lærerforening Klaregade 19, 2. sal Postboks Odense C

tænketank danmark - den fælles skole

Legeinstruktørens pixiguide. Kom godt i gang

Tårnby Kommune Pædagogisk UdviklingsCenter

Professionel bisidning. Socialrådgiverdage 2013 Jette Larsen, Børns Vilkår

Udviklingsplan for Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Kolding Kommune Børneområdet

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen

Inklusionspolitik på Nordfyn

Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Kolding Kommune Børneområdet

Hvad skal jeg lave næste skoleår? et hjælpepapir til drøftelse af din opgaveoversig med din leder

Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET

Redskab B 6. Pædagogisk analyse (Efter ide fra LP-model og Lærerkompetencer fra Dansk Clearinghouse)

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig?

INKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud

Mål og handleplan Korsvejens Skole Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Inklusionsradet o R D O MK A E T I

Antimobbestrategi: Fælleskab for trivsel forudsætning for læring og udvikling

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

Principper for inklusion

Kvalitet i inklusion Beskrivelse og evaluering af et inklusionsprojekt. Joan Thomsen, pædagogisk vejleder Lone Udengaard, udviklingskonsulent

TEMADRØFTELSE BØRNE-, FRITIDS- OG KULTURUDVALGET 2. MAJ Indsatser for inklusion og børnefællesskaber på dagtilbudsområdet

Medlemsundersøgelse feb. 2019

Handleplan for inklusion 2014

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN

PROCEDURE FOR OMGÆNGERE BØRNEHAVE OG INDSKOLINGEN HERNING KOMMUNE

Kompetencecenter for Læsning i Aarhus. Oplæg Strandby skole. Indskolingen

SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI

Der mangler brugen af differentieret sprogbrug, hvilket får strategien til at fremstå som generaliserende. Bl.a. på side 3 i visionen for Egedal.

Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger

Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov

Skema til registrering af et arbejdsmiljøproblem

Mundtlig beretning 2015

SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI. Fritidshjem og -klubber

Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)

Fra princip til struktur - Hvad kalder en fremtidig område- og skolestruktur på?

Vi vil med vores antimobbestrategi fremme trivslen på Brårup Skole og Brårup Fritidscenter.

På hvilket klassetrin går dit barn?

I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen

Udtalelse vedrørende revideret forslag til ny skolestruktur i Randers Kommune

Inspirationspapir til den lokale dialog om indikatorer (nøgletal) og resultaterne af spørgeskemaundersøgelse

Hvad skal jeg lave næste skoleår? et hjælpepapir til drøftelse af din opgaveoversig med din leder

Børne- og Ungeudvalgets dialogmøde med skoleområdet. 30.maj 2017

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

Inklusion i Lejre Kommune. En vision om berigende fællesskaber

Antimobbestrategi for Ordblindeinstituttet

In INKLUSIONSPOLITIK

Den røde tråd Strategiplan (senest rev )

UDVIKLINGSPROGRAMMET FREMTIDENS DAGTILBUD FREMTIDENS DAGTILBUD NOVEMBER 2013

Ordblinde elever i klasse

September Årsrapport for 2013/14 Korskildeskolen

HinkeRuden. Opgaveoversigten om inklusion skrevet af pædagogisk

Skoledagen styres af elevernes læring

Ordblinde elever i klasse

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen

Transkript:

Inklusionsundersøgelse Forår 17 Jeg har aldrig brugt så meget tid på indberetninger, underretninger, statusunderretninger, netværksmøder, ekstra forældremøder og lignende. Der er ikke meget forberedelsestid tilbage til den fagfaglige forberedelse. Som jeg ser det, opbevarer vi, og vi er ikke uddannet til at håndtere situationerne professionelt. Jeg oplever, at elever der burde inkluderes, blot er på tålt ophold. Jeg synes, der mangler en rød tråd for inklusionen i kommunen. Der er stort set ingen hjælp og til inklusionselever. I praksis betyder der, at inklusionseleverne bliver ekskluderet. Det virker til, at der for øjeblikket er tale om inklusion for inklusionens skyld. Der kigges ikke på, hvad der gavner det barn, der skal inkluderes eller den øvrige klasse Dragør

Kredsens mener og tager følgende forbehold: Kreds 13 mener, der skal være større fokus på inklusionsområdet. Der mangler uddannelse og opkvalificering og mere tydlighed i arbejdsprocesserne i forhold til kommunens/rof s tilbud. Inklusion fylder meget for den enkelte lærer i hverdagen. Kreds 13 anbefaler, at ledelse og medarbejdere på den enkelte skole gennem dialog skaber en fælles forståelse og ramme for opgaven. Hver skole bør i fællesskab udarbejde handleplaner for skolens inkluderende fællesskaber. I undersøgelsen er der en usikkerhed om selve definitionen på inklusionsbørn. Det betyder, at nogle besvarelser kan tage udgangspunkt i børn, som tidligere fik tilbud udenfor normalklassen, andre kan tage udgangspunkt i med børn med særlige behov og endelig har nogle besvarelser fokus på børn med faglige, sociale og adfærdsmæssige problemer. Nogle spørgsmål er ikke skarpt formuleret, så det giver også en usikkerhed. I undersøgelsen mener eksempelvis 54% af besvarelserne, at de har eleverne i klasserne, som tidligere ville være i et tilbud udenfor klassen. Kredsen vurderer, at dette er udtryk for lærernes frustration, tallet virker voldsomt højt, der er formentlig ikke så mange elever, som tidligere ville have tilbud udenfor klassen. Vi har forsøgt, at udvælge de spørgsmål, som vi mener giver det mest troværdige billede af inklusionområdet på trods af usikkerhederne. Tendenser: I Dragør har vi 70 besvarelser svarende til ca. 50% af lærerne. Næsten alle lærere oplever(94%), at der sidder elever i klassen med faglige, sociale eller adfærdsmæssige problemer. 54% af besvarelserne mener, at de har elever i klasserne, som tidligere ville være i et tilbud udenfor klassen. 84% af besvarelserne mener, de har elever i klassen, som ikke får den støtte de har brug for. 59% af besvarelserne oplever ikke at de har fået kompetenceudvikling i forbindelse med inklusionen. 69% af besvarelserne ved ikke hvor hurtigt, de kan få rådgivning og vejledning fra kommunen/rof. 74% føler sig ikke uddannelsesmæssigt rustet til at undervise/håndtere de elever, der i dag er inkluderet i undervisningen. 96% af besvarelserne mener ikke/ved ikke om skolen i fællesskab med lærerne har udarbejdet brugbare handleplaner for skolens inkluderende fællesskaber. 41% af besvarelserne oplever, at ledelsen løbende holder statusmøde i forhold til elever med særlige behov. 74% af besvarelserne har en oplevelse af, at der kommet flere elever faglige, sociale eller adfærdsmæssige problemer i klassen i løbet af de seneste.

Hvilken skole arbejder du på

Hvilken støtte er der givet i forbindelse med inklusionen af eleverne? (Angiv gerne flere svar) Har du elever i dine klasser, der ikke får den særlige støtte, som de har behov for? Har du fået kompetenceudvikling i forbindelse med inklusionen? Hvor hurtigt kan du få rådgivning og vejledning fra Kommunen/Rådgivning og forebyggelse (ROF)?

Føler du dig uddannelsesmæssigt rustet til at undervise/håndtere de elever, der i dag er inkluderet i undervisningen? Har ledelsen og lærerne i fællesskab udarbejdet brugbare handleplaner og succeskriterier for, hvordan skolens inkluderende fællesskaber realiserer? Har du og dit team løbende opfølgende statusmøder med ledelsen i forhold til elever med særlige behov? Hvilken betydning har de inkluderede elever for de øvrige elevers faglige udbytte? Er der kommet flere elever i dine klasser med faglige, sociale eller adfærdsmæssige problemer i klassen i løbet af de seneste tre år?