Vold på arbejdspladsen

Vold på arbejdspladsen Oplæg ved Cand. Psych. Phd Lars Peter Andersen Aut. Cand. Psych.PhD Lars Peter Andersen 1

Baggrund Klinisk psykolog AMK Herning 2004- Forsker AMK Herning 2004- Ekstern lektor PI 2004- Aut. Cand. Psych.PhD Lars Peter Andersen 2

Hvad er vold? Er det vold, når en pædagog får et slag i ansigtet af en elev? Er det vold, når en dement borger slår med stokken? Er det vold når en SUSU bliver kaldt smatso? Er det vold, når en klient kyler en sten efter pædagogen, men rammer ved siden af. Er det vold, når en borger med vilje smækker døren op i hoved på en sygeplejerske?

Psykologiske definitioner på aggressioner og voldshandlinger. Menneskelig aggression er adfærd, som er rette mod et andet menneske, og som udføres med den umiddelbare hensigt at påføre skade på ofret. (Anderson & Bushman, 2002). Altså det særlige ved aggressioner / vold i forhold til alle mulige andre handlinger er, at handlingen har til hensigt at skade en anden.

Overvejelse Kan man hævde at jeres klienter / patienter / borgere der slår, napper etc er voldelige??

Er klienterne voldelig? Nogle er = Psykopater (sjældent) Men klienterne er snarere: Udadreagerende Frustrartionsfølsomme Affektlabile Impulsive og mangler en stopklods

Hvad er vold? Definitioner af vold I mange undersøgelser defineres vold gennem det spørgsmål, der stilles: Har du været udsat for vold gennem de sidste år på din arbejdsplads? I andre undersøgelser en sammenblanding af vold og konsekvens. I andre spørges ind til en tjekliste over forskellige typer af voldelig hændelser Disse forhold har betydning for frekvensen af vold. Aut. Cand. Psych.PhD Lars Peter Andersen 7

Hyppigheder af arbejdsrelateret vold og trusler Resultater fra NAK 2010 viste: 7, 5 % af arbejdsstyrken er udsat for vold 10,6 % er udsat for trusler. En stigning fra 2005 på 4,2 % i vold En stigning fra 2005 på 4,3 % i trusler. Aut. Cand. Psych.PhD Lars Peter Andersen 8

Risikobrancher Øget risiko for vold i arbejdsfunktioner, der: Opbevaring / administration af eftertragtede værdier. Udøvelse af kontrol / magt Tæt kontakt til vanskelige klienter. Aut. Cand. Psych.PhD Lars Peter Andersen 9

Risikobrancher for vold 31 % af politi og fængselspersonale 25 % af undervisere / omsorgsmedarbejdere 24 % pædagoger / pædagogmedhjælper 21 % i hjemmeplejen 11 % dagplejere 11 % sygeplejersker. Landsgennemsnittet på 7,5 %. Aut. Cand. Psych.PhD Lars Peter Andersen 10

Risikobrancher for trusler 45 % af politi- og fængselspersonale 31 % undervisere / omsorgsmedarbejdere 27 % pædagoger / pædagogmedhjælpere 22 % socialrådgivere 20 % sygeplejersker 19 % læger. Aut. Cand. Psych.PhD Lars Peter Andersen 11

Men også andre brancher kan rammes Andel udsat for fysisk vold indenfor det sidste år Teknikere: 6% Ingeniører: 5% EDB-folk: 13 % Folkeskolelærere: 12% Postbude. 8% Ekspedienter: 5% Ejendomsfunktionærer: 4% Tømrere: 4%

Men også andre brancher kan rammes Andel udsat for trusler vold indenfor det sidste år Teknikere: 8% Ingeniører: 6% Folkeskolelærere: 16 % Medie og reklamefolk: 11 % Chefer: 10% Postbude: 9 % Tømrere: 8 % Socialrådgivere: 22 %

Hvad sker der lige?? Er samfundet blevet mere råt? Kræver borgere hvad de mener er deres ret? Er respekten for andre mennesker forsvundet??????

4 udvalgte brancher Kriminalforsorgen: 2802 svar. Svarprocent på ca. 60 %. Ældreområdet: 976 svar. Svarprocent på 80 %. Psykiatri: 937 svar. Svarprocent på 85 %. Specialskoler: 759 svar. Svarprocent på 91 %. Aut. Cand. Psych.PhD Lars Peter Andersen 15

Psykiatri Oplevet trusler indenfor det sidste år Forskningsprojektet Vold og trusler på arbejdspladsen Sygeplejersker SSA, plejere Læger, psykologer Ergo,fys, soc.r ledelse 100 80 60 40 20 0 56 63 17 20 23 85 92 53 58 78 87 52 47 45 48 At blive truet med bank At blive råbt ad på truende vis At blive kaldt nedværdigende ting 44 48 11 14 17 Truet med genstande

Psykiatri Oplevet vold indenfor det sidste år Forskningsprojektet Vold og trusler på arbejdspladsen Sygeplejersker SSA, plejere Læger, psykologer Ergo,fys, soc.r ledelse 60 50 40 30 20 10 0 35 30 42 45 35 29 18 21 16 15 5 6 7 9 5 5 0 2 At blive slået at blive revet/kradset At få knytnæveslag 14 11 At blive sparket 54 49 26 16 11 At blive skubbet til

100 80 60 40 20 0 54 Forskningsprojektet Vold og trusler på arbejdspladsen trusler på specialskoler indenfor det sidste år Lærere Pædagoger Pædagogmedhjælpere 78 62 57 81 76 71 76 73 56 64 52 2 2 1 9 13 1 0 5 At b liv e råbt.. T ru et med ba nk At b liv e truet... At b liv e k aldt... At m odtage s k... At m odtage t... At f å indirekt...

80 70 60 50 40 30 20 10 0 Forskningsprojektet Vold og trusler på arbejdspladsen Vold på special skoler indenfor det sidste år Lærere Pædagoger Pædagogmedhjælpere 74 72 72 73 72 76 74 66 56 54 59 64 63 63 50 59 50 39 39 42 43 38 41 29 28 32 26 10 11 4 4 8 8 At blive slået At blive revet/kradset At blive sparket At få kastet genstand efter sig At blive skubbet til At få knytnæ veslag At blive slået med hård genstand At blive bidt At blive fastholdt At blive spyttet på At der bliver anvendt våbenlignende

Aut. Cand. Psych.PhD Lars Peter Andersen 22

Aut. Cand. Psych.PhD Lars Peter Andersen 23

Opsamling Hyppigste former for trusler: Råbt ad på truende vis og blive kaldt nedværdige ting på truende vis Hyppigste former for vold: At blive skubbet og blive nappet

Hvem overfaldes? Hypoteser: Kvinder Yngre Uerfarne Ny-danskere Alene boende Vagtpersonale Dem, som er mest sammen med klienter Ængstelige

Risikopersoner Der er altså ikke meget, der tyder på, at visse personer er i en øget risiko for at blive overfaldet Wykes & Whittington (1992) fandt heller ingen forskelle på to personlige dimensioner Aut. Cand. Psych.PhD Lars Peter Andersen 26

Risikosituationer Er der særlige risikofyldte sitauationer? Aut. Cand. Psych.PhD Lars Peter Andersen 27

Situationer gået forud for episoder med vold og trusler = risiko-situationer Aut. Cand. Psych.PhD Lars Peter Andersen 28

Risiko-situationer Aut. Cand. Psych.PhD Lars Peter Andersen 29

Tryghed på arbejdspladsen 96 % føler sig tryg ved at være på deres arbejdsplads. 87,6 % oplever, at de hurtigt kan tilkalde hjælp, når de har brug for det. 83,4 % synes, at sikkerheden på arbejdspladsen er tilfredsstillende

Konsekvenser af arbejdsrelateret vold Aut. Cand. Psych.PhD Lars Peter Andersen 31

Aut. Cand. Psych.PhD Lars Peter Andersen 32

Aut. Cand. Psych.PhD Lars Peter Andersen 33

Opsamling Der synes ikke at være nogen personer eller brancher, der er særlige sårbare, når det drejer sig om vold OBS: Gennemsnitstal

Hvordan skal reaktionen på vold/trusler forstås Alvorligheden af vold og trusler skal vurderes ud fra den enkeltes perspektiv Til visse fag sker der en selektion = en vis hårdførhed hos de ansatte = vold/trusler er mere eller mere forventet. I Visse fag regner man ikke med at der opstår trusler / eller vold Truslens alvorlighed afhænger af hvem der fremsætter den

Vold og trusler rammer den enkelte, men er et organisatorisk problem Det er den enkelte medarbejder der får et slag, men det kunne ramme alle. Fælles opgave ledelse og medarbejdere at forebygge vold og trusler. Den enkelte kan ikke alene forebygge vold, men i fællesskab er det muligt.

Niveauer af forebyggelse Registrering Omgivelser Instrukser og procedurer. Faglighed

Hvorfor registrere? Giver et overblik over problemet omfang. Giver information om særlige kritiske situationer Giver information om særlige kritiske tidspunkter Giver information om særlige kritiske patienter.

Krav til registreringssystem Der skal være tilgængeligt og let at benytte. Registrere kun hvad der er nødvendigt Registreringerne skal bruges til analyse og forebyggelse Kræver ledelsesmæssig opbakning

Årsagen til voldelig hændelse Kan IKKE tilskrives én faktor Faktorer hos klienten Faktorer hos personalet Faktorer i det fysiske miljø Faktorer i det psykiske miljø Alle faktorer interagerer med hinanden.

Organisatorisk ramme. Kunden Situationen Ofret Organisatorisk ramme

Fysiske omgivelserne (kan fastholde low arousal) Tilgængelighed fx starter på parkeringsplads Indbydende miljø med god plads, frisk luft og lys. Tydelig og klar information fx nummerrækkefølge Holde tidsplan.

Psykiske miljø på lokaliteten Venlig, støttende og imødekommende personale Tilstrækkeligt med personale balance mellem krav / eksterne forventninger og ressourcer Lav konfliktniveau blandt personalet Kommunikative evner blandt personalet fx empati og tydelighed

Instrukser og procedurer Mindske risiko for farlige og utilsigtede hændelser som ikke på anden vis kan undgås fx visiteringsregler mellem balance sikkerhed og meningsfuld praksis Sikre at alle ved hvad de skal gøre i en tilspidset situation og at det bliver udført Instrukser og procedurer skal være aktive ledelses engagement er vigtig.

Klienten Følelser Adfærd Personalet Voldelig hændelse BANG!!!!. Vurdering Adfærd Vurdering Følelser Følelser Adfærd Vurdering Adfærd Følelser Følelser Adfærd Vurdering Vurdering Udløsende hændelse Risiko for en voldelig hændelse Box 2. Tidsfaktoren De social og fysiske omgivelser.

Aggressionsdæmpende adfærd. Virk sikker: Rolige bevægelser og rolig stemmeføring. Undgå at nedstirre kunden. Hold kropsafstand gå ikke for tæt på. Tal roligt til kunden. Tal ikke ned til kunden. Spørg hvad kunden tænker på hermed skiftes kanal. Undgå selv at blive aggressiv / vred. Vær klar og bestemt undgå at væve, være uklar. Undgå at blive dagens helt risikoen er for stor. Ovennævnte kan ændre den symmetriske optrapning, der finder sted i en kommunikationsproces, der udvikler sig aggressiv retning. Målet er ikke en accept af den aggressive adfærd.

Faglighed Sygdomsforståelse / handicapforståelse Kommunikative evner fx verbale konfliktnedtrappende metoder. Low arousal teknikker Supervision, supervision og atter supervision Efteruddannelse Vigtig: Der skal være organisatoriske betingelser til at personalet kan sætte fagligheden i spil.

Hvad skal man vælge Hele pakken selvfølgelig. Instrukser er vigtige, men faglighed er lige så vigtig og må ikke glemmes. Der er ikke tale om enten eller men både og.