Arbejdsmedicinsk afdeling Sydvestjysk Sygehus

Transkript

1 Arbejdsmedicinsk afdeling Sydvestjysk Sygehus

2 Indhold Lidt om afdelingen Hvad kan Arbejdsmedicinsk Afdeling tilbyde Psykosociale problemer i arbejdet Afrunding, diskussion og fremtidig samarbejde

3 Optageområde og hvem henviser vores patienter Praktiserende læger/speciallæger Andre sygehusafdelinger Fagforeninger Sikkerhedsorganisationer Arbejdsskadestyrelsen

4 Hvem er vi Preben Morten Vibeke Bianca

5 Personale aktuelt 8 læger 6 speciallæger i arbejdsmedicin 1 introlæge (reservelæge) 1 Phd studerende, læge 4 psykologer 2 socialrådgivere 3 sekretærer Projektansatte

6 Opgaver Patientundersøgelser Forskning Formidling Individuelle, grupper, tværfaglige konferencer, rundbordsamtaler, virksomhedsbesøg RAV projektet Projekt Ve og Vel Nervelidelser i armene

7 Patientundersøgelser Helbredsmæssige konsekvenser af arbejde Arbejdsmæssige konsekvenser af helbredsproblemer

8 Patientundersøgelser

9 Patienter 2013 Fra 2012 til 2013 er der sket en 33 % øgning i henviste med stress

10 Patienter 2013

11 Vision Høj grad af faglighed, så vi sikrer at patienten får den bedst mulige afklaring og behandling, så afklaringen kan bruges til primær, sekundær eller tertiær forebyggelse Formidling og rådgivning som kan bruges af patienter læger, fagforeninger og virksomheder som henviser patienter. Respekt, empati, saglighed og tid i mødet med patienten.

12

13 Patientundersøgelser Opgave: 1. Stille en klinisk diagnose hvad fejler patienten Anamnesen sygehistorien + undersøgelse + parakliniske undersøgelser 2. Stille en ætiologisk diagnose hvad er baggrunden for den kliniske diagnose Erhvervsanamnesen: ansættelser, varighed, fordeling af belastninger i relation til sygehistorie

14 Patientundersøgelser Behandlingsplan Baggrund for henvisning Sygdom og objektive fund Relevante belastninger i arbejdet/ikke arbejde Relation mellem arbejde og sygdom Undersøgelse og behandling Funktionsniveau og skånehensyn Socialmedicinske initiativer/rundbordssamtale Forebyggelse Anmeldelse

15 Dem, vi kan gøre mest for, er: Personer med tilknytning til arbejdsmarkedet. Tidligt henviste patienter efter sygemelding eller symptomdebut. Dem, som oplever et velfungerende netværk omkring sig

16 Psykisk arbejdsmiljø Antal henviste øget med 1/3 over kort tid Tendens på alle de arbejdsmedicinske afdelinger

17 Arbejdsmedicinsk Antal Afdeling anmeldte psykiske erhvervssygdomme Anmeldte Anerkendte

18 Arbejdsmedicinsk Antal Afdeling anmeldte psykiske erhvervssygdomme Branche Andel af totale anmeldelser Undervisning 46,50 Offentlig administration 36,20 Sundheds og socialvæsen 32,30 Finans 27,80 Ejendomsadministration 18,50 Kultur, 16,00 Handel 12,40 El-, gas-, vand, varme forsyning 10,80 Restauration 9,20 Transport- 7,90 Råstofudvinding 4,70 Fremstillingsvirksomhed 4,30 Landbrug, 2,60 Bygge- anlæg 2,50

19 Psykisk arbejdsmiljø kan på sigt udløse symptomer på stress udbrændthed depression angst

20 Karakteristika for de patienter, vi ser i klinikken med arbejdsrelateret stress Kvinder 77% Gennemsnitsalder 46 år Selvrapporteret arbejdstid gennemsnit 54 timer/uge Faggrupper Lærer/pædagog 26% SOSU hjælper/assistent 11% Mellemleder 14% Andet 46 %

21 Hvad er stress?

22 Hvad er stress? En psykologisk definition på stress: Stress er en særlig relation mellem personen og omgivelserne, som personen vurderer, udfordrer eller overskrider hans eller hendes ressourcer, og er en fare for hans eller hendes velbefindende (Lazarus & Folkman 1984).

23 Arbejde og stress; de 3 hovedproblemer Traditionelle problemer: Tempo, ensformigt arbejde, lav indflydelse, få udviklingsmuligheder. (Slagteriarbejdere, kasseassistenter, chauffører, rengøring).

24 Problemer med klientarbejdet Uklare krav, stort arbejdspres, følelsesmæssige krav, konflikter, vold, chikane, vanskelige klienter. (Socialrådgivere, lærere, pædagoger, sygeplejersker, sosu-hjælpere/assistenter, dagplejere).

25 Det grænseløse arbejde: Uendelige krav, uklar grænse til fritiden, manglende forudsigelighed, individualisering af krav og løsninger, højt arbejdspres med stramme deadlines, konstant tilgængelighed. (IT, medier, reklamer, bank og finanssektoren, management, dele af den offentlige sektor).

26 Stressorer i arbejdslivet Psykosociale stressorer: Manglende kontrol eller indflydelse i arbejdet Manglende forudsigelighed Manglende kollegial eller ledelsesmæssig støtte Ubalance mellem anstrengelse og belønning Konflikter mellem ledelse eller kollegaer Jobusikkerhed

27 Stressorer i arbejdslivet Psykosocial stressorer: Organisatoriske ændringer såsom fusioner og personalereduktioner. Høje psykologiske krav i arbejde med klienter. Seksuel eller psykisk chikane Vold og trusler. Mobning.

28 Stressorer i arbejdslivet Fysiske stressorer: Støj (baggrundsstøj & afbrydelse) Kulde/varme Traumer eller ulykke Fysiskefaciliteter fx kontormøbler, storrumsmiljøer mv

29 Samspil ml ydre og indre krav en vigtig faktor Effektivisering, optimering, fleksibilitet og produktivitet m.m. Høj arbejdsmoral, dedikation til sit arbejde og sit fag, højt ambitionsniveau, selvdisciplin mv

30 Hvad er stress diagnostisk set? De diagnoser, der kan bruges ved stress, er: belastningsreaktion tilpasningsreaktion depression panikangst generaliseret angst neurasteni/kronisk træthedssyndrom posttraumatisk stressreaktion

31 Eksempel på belastningsreaktion

32

33 Mobning Der er tale om mobning, når en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid- eller gentagne gange på grov vis- udsætter en eller flere personer for krænkende handlinger, som vedkommende opfatter som sårende eller nedværdigende. De krænkende handlinger bliver dog først til mobning, når de personer som de rettes mod, IKKE er i stand til at forsvare sig effektivt imod dem. Drillerier, der af begge parter opfattes som godsindede eller enkeltstående konflikter, er ikke mobning. Ubehagelige handlinger behøver ikke være mobning, med mindre de rammer bestemte personer systematisk Ubehagelige handlinger er ikke mobning, hvis det er noget der rammer tilfældigt eller kollektivt.

34 Flere typer mobning Mobning Konfliktmobning, den mest almindelige form for mobning er efterdønninger af en gammel konflikt, som ikke er blevet ordentligt løst. Med tiden kommer konflikten mere til at handle om personer end om sagen. Den ene part får et overtag i magtkampen (dvs. vinder) og forfølger og prøver på at tilintetgøre den tabende part gennem mobning.

35 Mobning Rovmobning er der tale om, når ofrene ikke har gjort noget, som kan forklare mobbernes adfærd. De mobbes, fordi de er i en særlig udsat position Tilhører en minoritetsgruppe, der af nogle er uønsket En dominerende person vil demonstrere sin magt De bliver syndebukke i en proces, hvor en arbejdsgruppe får afløb for sin frustration og afmagt. En leder, der forfølger en underordnet, begår rovmobning. Der er 3 parter: Mobberen, offeret og passiv tilskuer.

36 Mobning Bagtalelse eller bagvaskelse og sladder Omtaler offeret eller hendes familie nedsættende og spreder forudfattede meninger. Ofte usandheder eller løgne. Nedgørelse Nedgør offeret eller dennes arbejdsindsats i grove vendinger, typisk når andre er til stede. Manglende tillid Giver udtryk for manglende tillid til, at offeret kan gøre noget som helst rigtigt. Groft sprogbrug Er grov i munden både i valg af ord og toneleje. Fejlagtig information Tilbageholder vigtig information eller giver fejlagtig information i spørgsmål, som har betydning for offerets arbejdsopgaver. Sabotage Saboterer offerets arbejde eller gør det vanskeligt. F.eks. ved at papirer eller andet bliver skadet eller forsvinder..

37 Mobning: Tilsidesættelse Systematisk tilsidesætter offeret i forbindelse med løntillæg, avancement eller fordeling af opgaver Forfølgelse Truer fysisk eller psykisk. Kommer med hadefulde bemærkning eller laver telefon- og brevterror. Overdreven kontrol Spionerer mod offeret eller udsætter hende for overdreven kontrol. Ud på et sidespor Kører efter hånden offeret ud på et arbejdsmæssigt sidespor ved løbende af fritage hende for gode og interessante opgaver. For svære arbejdsopgaver Kræver at offeret løser for mange eller for svære opgaver, som hun ikke har de fornødne forudsætninger for at løse. Uforklarlige indgreb Inddrager fordele uden begrundelse eller foretager uforklarlige omplaceringer.

38 Hvem mobber Kolleger 71,5 Ledere 32,4 Underordnede 6,0 Klienter/patienter/kunder/elever 11,3 % (Kilde: Ortega et al., 2009b)

39 Løsning Nul tolerance Antimobbe politik Fokus på kommunikation Handlingsplan Fakta undersøgelser interviews Advarsler Fyringer

40 Vold og trusler på arbejdspladsen Resultater fra NAK 2010 viste: 7, 5 % af arbejdsstyrken er udsat for vold 10,6 % er udsat for trusler.

41 Risikobrancher Øget risiko for vold i arbejdsfunktioner, der: Opbevaring / administration af eftertragtede værdier. Udøvelse af kontrol / magt Tæt kontakt til vanskelige klienter.

42 Risikobrancher for vold 31 % af politi og fængselspersonale 25 % af undervisere / omsorgsmedarbejdere 24 % pædagoger / pædagogmedhjælper 21 % i hjemmeplejen 11 % dagplejere 11 % sygeplejersker. Kilde: Forskningsprojektet Vold og Trusler på arbejdspladsen

43 Risikobrancher for trusler 45 % af politi- og fængselspersonale 31 % undervisere / omsorgsmedarbejdere 27 % pædagoger / pædagogmedhjælpere 22 % socialrådgivere 20 % sygeplejersker 19 % læger. Kilde: Forskningsprojektet Vold og Trusler på arbejdspladsen

44 Men også andre brancher kan rammes Andel udsat for fysisk vold indenfor det sidste år Teknikere: 6% Ingeniører: 5% EDB-folk: 13 % Folkeskolelærere: 12% Postbude. 8% Ekspedienter: 5% Ejendomsfunktionærer: 4% Tømrere: 4% Kilde: Forskningsprojektet Vold og Trusler på arbejdspladsen

45 Identificering Hvad er vold og hvad er trusler? Er det vold, når en pædagog får et slag i ansigtet af en elev? Er det vold, når en dement borger slår med stokken? Er det vold når en SOSU på truende vis bliver kaldt smatso? Er det vold, når en klient kyler en sten efter pædagogen, men rammer ved siden af. Er det vold, når en borger med vilje smækker døren op i hoved på en sygeplejerske?

46 Definition af vold og trusler Europa Kommissionen har vedtaget følgende definition af vold: Tilfælde hvor en person er udskældt/nedrakket, truet eller overfaldet i forbindelse med arbejdets udførelse, hvor misbruget, truslen eller overfaldet indeholder eksplicit eller implicit angreb på den enkeltes sikkerhed, trivsel eller helbred (Wynne, Clarkin, Cox, Griffiths 1997).

47 Arbejdsmedicinsk Psykologiske Afdeling definitioner på aggressioner og voldshandlinger. Menneskelig aggression er adfærd, som er rette mod et andet menneske, og som udføres med den umiddelbare hensigt at påføre skade på ofret. (Anderson & Bushman, 2002). Altså det særlige ved aggressioner / vold i forhold til alle mulige andre handlinger er, at handlingen har til hensigt at skade en anden.

48 Forskellig former for vold/trusler Instrumentel vold/trusler: Vold bruges beregnet som middel til at opnå noget fx penge. Opleves som meget belastende. Affektbaserede vold/trusler: Bunder i følelser som aggression, frustration eller nedværdigelse. Opleves ikke så belastende. Den affektbaserede vold kan fortolkes som en uacceptabel kommunikationsform, som udløses af manglen på muligheder for at kunne udtrykke sine behov og følelser på anden måde.

49 Opsamling Hyppigste former for trusler: Blive råbt ad på truende vis. Blive kaldt nedværdige ting på truende vis Verbal trusel på livet Hentydning til man ved hvor man kan finde personen Hyppigste former for vold: At blive skubbet At blive nappet Kilde: Forskningsprojektet Vold og Trusler på arbejdspladsen

50 Hvem overfaldes? Kvinder Yngre Ny-danskere Vagtpersonale Dem, som er mest sammen med klienter Kilde: Forskningsprojektet Vold og Trusler på arbejdspladsen

51 Risikopersoner Forskelle i køn og alder, men: Forskellige jobfunktioner for mænd og kvinder Forskellige jobfunktioner for aldersgrupper Jo mere tid med borgeren, jo større risiko Skæve vagter er en risiko ALLE KAN BLIVE UDSAT FOR VOLD OG TRUSLER = ET FÆLLES PROBLEM. Kilde: Forskningsprojektet Vold og Trusler på arbejdspladsen

52 Forebyggelse: Vold og trusler rammer den enkelte, men er et organisatorisk problem Det er den enkelte medarbejder der får et slag, men det kunne ramme alle. Konsekvenser for den enkelte, men også for organisationen Fælles opgave ledelse og medarbejdere at forebygge vold og trusler. Den enkelte kan ikke alene forebygge vold, men i fællesskab er det muligt.

53 Sekundær victimisering Når offeret bliver gjort til offer igen Offeret gøres til syndebuk Kollegerne beskytter sig mod den tanke at de selv ligeså godt være blevet overfaldet. Det gøres ved at finde noget som offeret sagde eller gjorde eller ikke gjorde eller sagde Fx Det har klienten nu aldrig gjort mod mig eller Det sker aldrig i mine timer

54 Sekundær viktimisering Er ødelæggende af flere grunde: Det efterlader ofret med skyldfølelser og tvivl om egne evner Muligheder for organisatorisk læring udebliver Fejlprocedurer opdages ikke

55 Niveauer af forebyggelsestiltag Ændringer i omgivelserne Organisatoriske og administrative ændringer. Faglighed

56 Ændringer af omgivelserne Lys Sikkerhedsudstyr fx alarmer Nummeret kødannelse Fjerne værdier Behagelig og rummelige fysiske omgivelser

57 Organisatoriske og administrative ændringer. Sikre godt psykisk arbejdsmiljø, Registreringssystemer og analyse af hændelser Oplæring og introduktion Hensigtsmæssig og realistisk planlægning Aktive procedurer og politikker

58 Faglighed Viden og færdigheder indenfor kommunikation, samtaleteknik og konflikhåndtering Kendskab til borgernes lidelser / problematikker og hvordan dette kan udmønte sig i adfærd Kendskab til advarselssignaler Supervision og læring

59 Eksempler på faglighed Ja og finde ud af hvor de er og altså aflæse de små signaler. Hvordan.ser eleven ud? Og når der begynder at blive lidt høj stemmeføring, så går jeg ned i niveau. Altså hele tiden med den her low arousel tilgang bevæge dig ned ad konflikttrappen (kvindelig lærer). Jeg måtte virkelig slå knuder på mig selv for at være så hård som vi var i starten så for mig var det i al fald godt for mit psykiske arbejdsmiljø at det var helt ok at gøre sådan (at tage udgangspunkt i elevens behov) og det har jo også haft effekt vi bliver jo stort set ikke slået mere eller bidt. (Kvindelig lærer).

60 Gør det rigtige - Håndtering umiddelbart efter en episode Når der sker en voldsepisode på arbejdspladsen, er det vigtigt, at de voldsramte medarbejdere får hjælp med det samme, fx i form af: Psykisk førstehjælp umiddelbar opsøgende social støtte og omsorg fra ledere og kolleger Opfølgende samtale mere systematisk og struktureret samtale med alle de medarbejdere, der har været involveret i voldsepisoden 60

61 Opfølgning på længere sigt De voldsramte kan have brug for hjælp og støtte lang tid efter, at voldsepisoden skete. Derfor er det vigtigt, at virksomheden har fokus på det længe efter. Tilbyd eventuelt krisehjælp Kontakt sygemeldte Anmeld til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen Anmeld eventuelt til politiet Evaluer forebyggelsen 61

62 Langsigtede konsekvenser ved udsættelse af vold og trusler 3 dobling i risikoen for at miste vitalitet 5 år senere samt en stærkt forøget risiko for atter at blive overfaldet (Høgh et al 2003). Signifikante højere hyppigheder af somatisk stress, lavere vitalitet og et dårligere helbred (Høgh, Sharipova, Borg, 2008). En signifikant øget risiko for at udvikle en depression (kvinder) og stress-relateret lidelse for mænd.(wieslaw, 2005). En signifikant øget risiko for brug af psykofarmeka (Madsen, Burr, Diderichsen, Pejtersen, Borritz, Bjorner Rugulies, 2011)

63 Organisatoriske konsekvenser Faldende organisatorisk commitment og stigende utilfredshed med arbejdet (Leather et al, 1997). Faldende engagement i arbejdet Længere pauser Undlade at rette op på fejl Nedsat imødekommenhed over for kolleger og klienter (Barling et al. 2002) Overvejelser om at finde et andet arbejde (Rogers & Kelloway 1997; Wykes & Whittington, 1991)

64 Håndtering under en voldsepisode Følge instruktionen for håndtering af voldsepisoder Under en voldsepisode At bevare roen og kommunikere på en konfliktnedtrappende måde Signalaflæsning (vurdering af risikoen), herunder at kunne agere hensigtsmæssigt derefter At komme hinanden til undsætning, hvis det er muligt uden at bringe sig selv i fare Anvende de nødvendige tekniske hjælpemidler, fx alarm- og kaldesystemer

65 Indsats på fire niveauer Arbejdsmedicinsk Afdeling Tema: Voldsforebyggelse Individ Kende retningslinierne/opdatere viden Forståelse f/hinandens forskelligheder Huske muligheder for hjælp (fra kolleger, alarm mv.) Nedtrappe fremfor optrappe/egen tone Huske at kende og sætte grænser/lade kollega overtage Fuld åbenhed Gruppe Være opmærksom på hinanden og hinandens grænser / tale om emnet Informere ledelse om hændelser og eventuelle mangler i beredskab etc. Beredskab til gruppen Drøfte alarmredskaber Erfa netværk, sidemandsoplæring, lydhør for kritik Ledelse Skal gå forrest, jævnlig opflg. Skal følge retningslinierne Udforme lokal tilretning/handleplan til overordnede voldspolitik Tage hånd om I og G ved hændelse Samarbejde med AM-rep. og TR Informere og tilmelde nye kolleger Sætte emnet på dagsorden på møder Inspiration: Teamledelse med det rette twist, NFA 2008 Organisation Have en voldspolitik Tilbyde kurser og træning Bred kommunikation om emnet. 0-tolerance overfor vold Gennemføre APV, trivsels-og tryghedsmålinger Politik sociale medier Klar procedure v/vold&ift. indberetning 65

66 Tak for opmærksomheden Tid til spørgsmål?