DEN DAGLIGE KAMP FOR OMSORG K O N F E R E N C E D A G O M F O R S K N I N G I S O C I A L P Æ D A G O G I K O G U D V I K L I N G S H Æ M M E D E D E N 2 9. J A N U A R, 2 0 1 5 M I E E N G E N, I N S T I T U T F O R S O C I O L O G I O G S O C I A LT A R B E J D E
Disposition Baggrund og fokus for undersøgelsen Resultater og konklusioner
Forskningsspørgsmål Hvordan udfoldes omsorg i den professionelle praksis i botilbud for mennesker med udviklingshæmning? Hvilke logikker gør sig gældende i den professionelle praksis, og hvordan udtrykker de en særlig kvalitet?
Hvordan? Metoder og empirisk materiale Feltobservationer i tre boformer for mennesker med udviklingshæmning To regionale botilbud (SEL 108) og ét kommunalt (ABL 105) Det ene regionale botilbud henvender sig til ældre mennesker med udviklingshæmning Det andet regionale tilbud til voksne med både udviklingshæmning og en Autisme Spektrum Forstyrrelse Bogruppe for voksne med både udviklingshæmning og en Autisme Spektrum Forstyrrelse Fokusgruppeinterviews med personalet
Hvorfor? Baggrunden for undersøgelsen Fra institutionsomsorg over normaliseringsprincippet til integreret og rettighedsbaseret omsorg (fokus på den enkeltes selvbestemmelse og myndighed) Omsorgens lave status At synliggøre omsorg som et fundamentalt og kompliceret fænomen
Resultater: To forskellige former for omsorgspraksis En kollektivt orienteret omsorgspraksis: Orienteret imod at understøtte beboerens bevægelse henimod kollektivet og at sikre hans eller hendes plads i fællesskabet En omsorgspraksis med orientering mod individet: Orienteret imod det enkelte individs særlige hverdagsliv i boligen
En kollektivt orienteret omsorgspraksis Margrethe: Jeg tror også, det har noget at gøre med, at de andre beboere sidder omkring hende og spiser deres aftensmåltid med én, der bare sidder i en natkjole, ikke. Maren: Hun har så morgenkåbe på. Margrethe: Ja. ja. Men det er jo ligesom, man spiser jo ikke aftensmad i nattøj, vel? Maren: Det kan man jo godt, hvis man er syg. Margrethe: Ja, men ikke inde ved bordet sammen med de andre. Så plejer hun da at sidde inde ved sig selv. Afdelingsleder: Det er igen det med, at det er fælles, og at der bor mange her, ikke. Derhjemme kan man da godt finde på det, men det er igen fællesskabet her.
En kollektivt orienteret omsorgspraksis Magda: (...) Hun skal stilles over for nogle udfordringer og vide, at hvis ikke hun gør det, kan det være der er nogen andre, der bliver sure på hende. I aftes fx hun ville absolut ikke dække det bord. Så sagde jeg: Bodil, hvis ikke du dækker bord nu det gør de andre og hvis ikke du dækker bord nu De andre får jo ikke noget at spise, før du har dækket det bord! Hun skal ligesom kende konsekvensen. Afdelingsleder: Når hun så har gjort det, og fået succes med det, så er hun jo glad, i stedet for at sidde og se sur ud. Så er hun glad og stolt og fortæller bagefter, at det har jeg gjort. Det er også med at få givet hende nogle succeser (...)
En individorienteret omsorgspraksis Det er noget af det, vi er begyndt at have mere fokus på, for tidligere var det meget med, at vi skal jo spise sammen og på tur sammen, men det har vi meget mere fokus på nu. Dels kommer det af erfaring, men det kommer også ud fra, at vi kan se, hvor skaden ligger henne [i hjernen]. Nogle kan jo godt, selv om de er autister, være sammen og spise to og to, og andre kan slet ikke. Så der tager vi igen udgangspunkt i, hvor de ligger henne rent udviklingsmæssigt, og hvilke lyde har de? Der er jo nogen bare fordi de har en lyd, så kan de simpelthen ikke være sammen med den anden. Så i og med, at vi begynder at finde lidt mere fred i os selv, for det er jo også normaliteten, vi gerne vil ved at lave et fællesskab Men flere og flere spiser faktisk med sig selv i lejligheden. Enten med sig selv eller med personalet (...). (interview med afdelingsleder)
Den daglige kamp for omsorg Kampen for at sætte sig ind i beboerens situation En fælles orientering og bestræbelse mod at hjælpe og tage sig af beboernes forskellige behov at handle for deres skyld En stor del af arbejdets interne værdi ligger i at have gode relationer til beboerne
Omsorgens effektivitet og kvalitet At invitere beboeren til at samarbejde om dagligdagens gøremål Procestid en tid, der skabes i og af relationer Omsorgens effektivitet, som er relationel og processuel, idet den må inddrage og skabes i relation til beboerens med-, mod- og indspil Omsorgen kvalitet ligger i realiseringen af det dobbelte formål: At yde praktisk hjælp og støtte til hverdagslige gøremål og tage hånd om kvaliteten af relationen med henblik på at understøtte beboerens fysiske og psykiske velbefindende.
Forhold, der sætter omsorgen under pres Når viden, målsætninger, transaktioner mellem beboere og medarbejdere, følelser og forventninger stivner og bliver rigide ved ikke kontinuerligt at inddrage og forholde sig til beboerens med-, mod- og indspil. Personalets oplevelse af arbejdsbelastning, tidspres og af at skulle balancere ofte modstridende behov og hensyn
Konklusioner Hvis mennesker med betydeligt og varigt nedsatte kognitive og kommunikative evner og anderledes tilbagemeldingsmønstre skal have muligheder for at udvikle sig, forbedre sin sociale og personlige funktion og muligheder for livsudfoldelse (Servicelovens 81) fordrer det først og fremmest en særlig omsorg forstået som bestræbelser på gensidighed; på at forstå deres adfærd som kommunikation og på at delagtiggøre dem i menneskelige forhold. Det kræver mest af alt langsom tid en tid, der skabes af kendskab og kontinuitet i menneskelige relationer og følelsesmæssige, kropslige og relationelle kompetencer samt refleksion fra medarbejdernes side, så den asymmetriske relation mellem beboere og medarbejdere ikke stivner til en hierarkisk struktur. Denne form for faglighed undermineres, hvis hjælpen skal leveres som en ydelse uafhængigt af menneskelige relationer, hvilket har store konsekvenser for dem, der er afhængige heraf for at leve et hverdagsliv, der rummer muligheder for at tage del i menneskelige anliggender.
Tak for jeres opmærksomhed!