Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen
Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs
Ondt i kroppen hvad snakker vi om? Ondt pga arbejde Ondt pga af skade Ondt pga sygdom Forskellige årsager men det samme mål 1. Forebygge smerterne 2. At smerterne sætter sig 3. Undgå forværring
Hvem har ondt? Både offentligt og private ansatte har ondt i ryg, nakke og skuldre. (hhv. 70% og 68% for lænderyg 77% og 72% for nakke/ skuldre) 25% af langvarigt sygefravær skyldes MSB 20% af førtidspensioner tildeles pga. MSB Lænderygbesvær i alle jobgrupper 71% har haft besvær indenfor det seneste år (2005). Administration og undervisning har mindre rygbesvær. Mest nakkebesvær i social- og sundhedsområdet og blandt kontorassistenter. Alle aldersgrupper og begge køn har ondt i ryggen. Flere kvinder har ondt i nakke og skuldre (40% kvinder i den erhvervsaktive alder mænd = 25%)
Mit personlige bud: Hvor er virksomhederne i dag? Forebygger fint med konkrete handlinger Er i gang med sundhedsfremme Mere viden om krop, MSB og vaner
Historier om MSB - cases Forebygge smerters opståen At smerter sætter sig Undgå forværring
MSB hos Jer? der ømmer sig/har ondt Kolleger har kroniske smerter der er sygemeldt der får det værre af at være på arbejde
Hvad kræves der for at forebygge MSB Vi skal forstå årsager til MSB i det brede tre-delte perspektiv: Biologiske side Arbejde med indretningen og kroppen det fysiske helbred og tilstedeværelse af risikofaktorer for helbreddet Psykologiske side Arbejde med hovedet adfærd, coping, overbevisninger, ængstelse, følelser Sociale side Arbejd med det sociale Virksomhedens sikkerhedskultur, sundhedsfremme, kollegial og ledelsesmæssig støtte, dialog, indflydelse ved tilrettelæggelse af arbejdet, sygefraværspolitikker
Biologiske side - egenindsats 3 gange i ugen Laver styrketræning af de påvirkede muskler/muskelområde 2 gange i ugen Træner en god gang basistræning af hele kroppen Dertil kommer: En hensigtsmæssig livsstil KRAM S god arbejdsteknik og opmærksomhed på kroppen at indrette sin arbejdsplads, så man er tilfreds Parathed - motivation
National Forskningscenter for Arbejdsmiljø Fyrre mænd og kvinder, primært laboranter har med træning med kettlebell tre gange om ugen i otte uger kunnet nedsætte smerter I nakke/skuldre.
Forskning om hårdt arbejde Højt kondital beskytter mænd med hårdt fysisk arbejde mod hjerte-kar-sygdom (hks) Mænd med lavt har x2 øget risiko, hvis de har hårdt fysisk arbejde, end ved stillesiddende Høj fysisk aktivitet i fritiden giver højt kondital Høj fysisk aktivitet på arbejde giver ikke højt kondital Lange arbejdsdage kræver god kondition >45 timer pr uge og lavt kondital x 2 risiko for at dø af hks >45 timer og moderat/højt kondital øger ikke risiko = Mænd med hårdt fysisk arbejde bør motionere, hvis de vil mindske risiko for hks
Forskningen om MSB, fitness og helbred Intens smerte og hårdt fysisk arbejde har betydning for sygefravær Motion, løfteteknik og stresshåndtering mindsker sygefravær Fysisk aktivitet i fritiden er nødvendig især hvis du har hårdt fysisk arbejde Højt kondital beskytter mænd med hårdt fysisk arbejde mod hjerte-karsygdom God fysisk form mindsker risiko for gentaget hjertetilfælde Styrketræning giver højere smertetærskel kvinder, nakke Øvelser styrker muskler som forventet Lange arbejdsdage kræver god kondition Risiko ved fysisk arbejde Træning med kettlebells mindsker besvær i ryg, nakke og skuldre 3 gange om ugen i otte uger. Træning med elastik mindsker besvær i nakke, skuldre 3 gange om ugen i ti uger. Styrketræning med vægte..
Biologiske side - Virksomhedens indsats Det fysiske helbred Støtte den enkeltes fysiske helbredsindsats Sundhedssamtale inddrage helbred i MUS (både ens egen og virksomhedens indsats) Fælles sundhedstiltag Fælles opmærksomhed og interesse i hverdagen for hinandens helbred Belastende påvirkninger af kroppen MSB hjælp til kollegaen Se Vurdere (akut, slid, unødig) Reducere/fjerne
Hvad er det man gør? Interesseret i personen skaber tillid Vejleder tager udgangspunkt, hvor de er Bruger sine øjne, viden og erfaring Spørger og foreslår Laver en aftale Nysgerrig Insisterende & Innovativ NIV Vedholdende
MSB hjælp til kollegaen indretning bevægelser parathed vejleder variation fitness
Påvirkninger af kroppen, der kan være belastende Tunge løft - løfteteknikken Bøj og vrid i ryggen Foroverbøjet nakke Duknakket Løftede arme - fremme og ud fra kroppen Yderstillinger i led Gentagne, kraftbetonede bevægelser med skuldre/arme/ håndled Meget stående, meget siddende Fastlåste stillinger for lidt plads Vibrationer, værktøj el. helkrops Arbejdshøjde, pladsforhold Mangel på afbræk, variation Pres i det psykiske arbejdsmiljø Glemmer træning på arbejde eller i fritiden
De vejledende spørgsmål Velbefindende Indretning og bevægelser Egenindsats og muligheder Matcher dine fysiske resurser de fysiske krav på arbejde? Har du ondt nogle steder? Kan du sove for smerterne om natten? Bliver smerterne værre på arbejde? Er der dage det er værre end andre? Er der arbejdsopgaver der er værre? Osv Står/sidder du godt? Hvordan står du/sidder du? Har du rund lænd? Er din ryg ret? Har du armene ind til kroppen? Er dine arme løftede? Yderstillinger i led? Foroverbøjet i nakke ryg? Har du en god arbejdshøjde? Osv Jeg kan se at du.. Er det noget du gerne vil ændre ved din stilling? Er der nogle muligheder du kunne afprøve? Hvilke muligheder har du? Hvad har du prøvet at gøre? På arbejde- i fritiden Hvad vil der ske hvis.? Kunne du prøve at..? Jeg tænker at det kunne være muligt.? Osv
Hvilke ideer fik du undervejs? Hvad vil du gøre? Hvad kan jeg gøre for at støtte dig? Aftale - opfølgning Jeg vil gerne hjælpe dig med at holde fast, må jeg komme spørge til hvordan det går? Hvornår går du i gang? Hvornår skal jeg komme og NIVE?
MSB hjælp til kollegaen indretning bevægelser parathed vejleder variation fitness
Til drøftelse Hvad skal man vide og kunne for at give MSB hjælp? Hvem kunne gøre det hos Jer? Hvilke barrierer er der?
Biologiske side Arbejde med indretningen og kroppen det fysiske helbred og tilstedeværelse af risikofaktorer for helbredet Psykologiske side Arbejde med hovedet adfærd, coping, overbevisninger, ængstelse, følelser Sociale side Arbejd med det sociale Virksomhedens sikkerhedskultur, sundhedsfremme, kollegial og ledelsesmæssig støtte, dialog, indflydelse ved tilrettelæggelse af arbejdet, sygefraværspolitikker
Den psykologiske side af MSB Arbejde med den psykologiske side Adfærd at ændre vaner, at jeg véd at jeg faktisk selv har indflydelse Coping at jeg magter det jeg gør Overbevisninger viden om årsager Ængstelse prøve grænser af Følelser usikkerhed, motivation Tillid og tryghed En god empatisk vejleder Ikke (for)dømmende, men støttende
At forandre MSB adfærd Motivationsfaktor Fremmer sundhed Forebygger smerte (problem) Rådgivning der tydeliggør fordelene ved at ændre adfærd Fremmer ændring overvinder barrierer via strategi Tro på sig selv og støtte fra omgivelser Positive effekter ved ændringer
Den sociale side af MSB Arbejd med det sociale Virksomhedens sikkerhedskultur Sundhedsfremme Kollegial og ledelsesmæssig MSB hjælp Dialog Indflydelse ved tilrettelæggelse af arbejdet Sygefraværspolitik
Udvikling af MSB hjælpe-kultur Refleksion / evaluering (kulturændring) Handling men ikke opfølgning Dialog men ikke handling Taler om men ikke i dialog (IGLO) Taler ikke om
Gode tilgange Udvikling af kulturen Individuelle sunde snakke Vores holdninger Fælles sunde snakke Kilde: www.sundsnak.net
Til drøftelse For at udvikle MSB kulturen hos Jer, hvad skal I da gøre? Hvordan kan I komme i gang/videre? Hvem og hvornår? Hvilke barrierer er der?
Udvikling af sundhedsfremme Gode tilgange Individuelle sunde snakke Vores holdninger Fælles sunde snakke Kilde: www.sundsnak.net
Kollegastøtte? Banke på Dialog og sparring Fortælle
Hvornår sætter I ind? På dupperne Faldende effektivitet Afskedigelse