Job & Krop - Skab fysisk trivsel på arbejdspladsen

Transkript

1 Job & Krop - Skab fysisk trivsel på arbejdspladsen LO Miljø Den 4. November 2013, kl v/ Stig Erichsen, Rejseholdskonsulent MEd in Health Promotion and Education, Fysioterapeut Videncenter for Arbejdsmiljø

2 Videncenter for arbejdsmiljø Formidlingscenter på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 4 produkter: Magasinet arbejdsmiljø Elektronisk nyhedsbrev Portal: Butik:

3 Rejseholdet Formidler forskningsbaseret viden Viser vej til god praksis og værktøjer Igangsætter aktiviteter som giver hjælp til selvhjælp Rejseholdet tilbyder temamøder, indenfor: Fra stress til trivsel Gode trivselsprocesser Forebyg mobning Job & Krop Forebyg vold og trusler Godt psykisk arbejdsmiljø i omstruktureringer

4 Formål med mødet Viden, inspiration og idéudveksling til forebyggelse og håndtering af smerter i muskler og led, som en del af arbejdsdagens rutiner og arbejdspladsens kultur. Arbejdsform Vekslen mellem oplæg, dialog og gruppearbejde

5 Program

6

7 MSB-Baselineundersøgelse Panelet Papir besvarelser (62%) Online besvarelser 952 (38%) Respondenter: Svarprocent 61% Paneldeltagere: Offentligt ansatte Randomiseret tværsnit af ansatte i Staten, Regioner og Kommuner, fordelt på kvinder (68%) og mænd (32%) Populationen: Den statslige sektor De sociale kasser og fonde Den regionale sektor Den kommunale sektor I alt

8 Hvor mange har ondt? Cirka 80 procent af danskerne har ondt i ryggen eller hold i nakken mindst én gang om året. Cirka 57 % af de offentlige ansatte har haft smerter i ryg og nakken inden for de sidste 4 uger 43 % af de offentlige ansatte har haft ondt i ryg, skulder og nakken, hver dag eller flere gange om ugen, inden for de seneste 3 mdr % har haft begrænsninger i deres normale aktiviteter i mere end en dag på grund af smerter i nakke eller ryg 25 % af det langvarige sygefravær i DK Kilde: Videncenter for Arbejdsmiljø, baselineundersøgelse, 2010 & Hvidbog om sygefravær og tilbagevenden til arbejde ved muskel- og skeletbesvær, NFA, 2008

9 Hvem har ondt? Køn, alder og kropsbygning Smerter i ryggen: Mænd og kvinder lige udsatte for rygsmerter Alle aldersgrupper har ondt i ryggen Smerter i nakke/skuldre: Kvinder har hyppigere ondt i nakke/skuldre end mænd (40 % vs. 25%) Kropsbygning: Ingen forkert kropsbygning Der findes mange myter Kilde: Rygproblemer fra vugge til grav, Lise Hestbæk, kiropraktor og seniorforsker, og Jan Hartvigsen, kiropraktor og professor, Syddansk Universitet.

10 Hvad virker for dig? 1. Tag et stykke papir. Tænk over og skriv dit svar på følgende spørgsmål: Hvad virker for dig, når du har ondt i nakke, skulder, arme eller ryg?

11 Kan ondt i ryggen forebygges? Der er ingen dokumentation for, at vi gennem en indsats på arbejdspladsen kan forhindre, at almindelige rygsmerter opstår. Men vi kan påvirke forløbet og prognosen for de almindelige rygsmerter, så vi reducerer sygeliggørelse, sygefravær og arbejdsophør. Kilde: Johan Hviid Andersen, overlæge og professor. Forskningschef på Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning, Regionshospitalet Herning.

12 Nyt fokus på smerter i muskler og led Stort set alle oplever perioder med smerter i muskler og led. Ikke nok at se på årsagerne til smerter i muskler og led. Vi skal fokusere mere på, hvad arbejdspladserne kan gøre for at håndtere konsekvenserne af smerter i ryg, nakke og skuldre. Opgaven består i at hjælpe folk til at forhindre at almindelige rygsmerter udvikler sig til kronisk ondt i ryggen.

13 Hvad er jeres praksis? Hvad gør I, når en kollage har smerter i muskler og led? Hvem kan kollegaen gå til for at få hjælp? Ved I hvordan I kan hjælpe og hvilken hjælp der kan tilbydes på arbejdspladsen/evt. i Kommunen?

14 Usikkerhed gør rygproblemer værre Svarene viser, at mange er i tvivl om, hvad der er bedst at gøre mod smerter i ryggen. Over halvdelen tror eller er i tvivl om, hvorvidt: Skal en dårlig ryg have hvile og om man kan gå på arbejde med ondt i ryggen Bliver rygproblemer værre med alderen. Er arbejdet årsagen til rygproblemer De fleste ved dog at : Fysisk aktivitet ikke skader ryggen, men de har brug for at vide, hvordan de skal træne, og hvordan de får aktivitet ind på arbejdspladsen. Kilde: Videncenter for Arbejdsmiljø, Baselineundersøgelse, 2010.

15 Smerter Den passive vej eller den aktive vej? Inspireret af The Fear-Avoidance Model

16

17 Hvordan arbejder I på jeres arbejdsplads med at: Organisere arbejdet? Indrette arbejdspladsen? Instruere og oplære hinanden? Bruge hjælpemidlerne? Hvad oplever I der er styr på og hvad kan med fordel forbedres?

18 Hvorfor kan vi få ondt? Fysiske risikofaktorer Løft, træk eller skub af tunge byrder Arbejde med bøjet eller vredet ryg eller nakke Arbejde med løftede arme Ensidige og gentagne kraftbetonede bevægelser (fx rengøringsarbejde og slagteriarbejde) Helkropsvibrationer Kilde: Hvidbog om risikofaktorer knyttet til fysisk tungt arbejde, NFA,

19 Det ergonomiske paradoks På arbejdspladserne har man traditionelt arbejdet med følgende tiltag: 1. Løfteteknik og grænseværdier 2. Arbejdsstedets indretning 3. Tekniske hjælpemidler 4. Tilrettelæggelse af arbejdet De er alle relevante, men har IKKE medført mindre ondt i ryggen og nedsat sygefraværet

20

21 Let dig Lidt er faktisk nok!

22 Lidt træning gør en forskel Efter 10 uger med elastiktræning: 2 minutter 3 gange om ugen 40 % nedsættelse af smerter i nakke og skulder Et godt psykisk arbejdsmiljø øger deltagelsen i træningen At have ondt motiverer til deltagelse i træningen Jo større smerter, jo større motivation til deltagelse Link: jobogkrop.dk/elastikoevelser-for-nakke-skulder-og-arm Kilde: Resultater fra elastikprojektet ved Lars L. Andersen, NFA (artikel i PAIN 152(2011) ) samt Influence of Psychosocial Work Environment on Adherence to Workplace Exercise, JOEM, Vol. 53, No 2, Feb 2011

23 Afprøvning af elastikøvelser

24 GODE RÅD TIL ELASTIK-TRÆNINGEN Brug den nemmeste træningselastik i de første to uger. Man skifter sværhedsgrad, når man kan udføre den samme øvelse ubesværet og med korrekt teknik 20 gange. Hvis man udfører øvelsen korrekt, får man en fornemmelse af, at musklerne "syrer til" på sidste gentagelse i hvert sæt. Bliv ikke forskrækket over ømme muskler i begyndelsen. Lyt og mærk efter, om træningen er god for din krop. Hvis man ikke kan mærke resultater efter en måned, skal man se sig om efter en anden træningsform. Hvis det smerter ubehageligt inde i selve leddet, skal man søge vejledning for eksempel hos en fysioterapeut eller læge. Kilde: Forsker Lars L. Andersen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

25 Laver I øvelser eller anden aktivitet, på jeres arbejdsplads?

26 God praksis: Hjemmeplejen i Varde

27 27

28

29 Arbejdsevnen ændrer sig Vores fysiske kapacitet, og dermed vores evne til at arbejde, falder med alderen. Arbejdsevnen kan principielt forbedres på to måder: 1. Ved at øge den enkeltes ressourcer 2. Ved at tilpasse kravene i arbejdet Kilde: Arbejdsmiljø & Arbejdsevne, Arbejdsmiljøinstituttet, København, 2001

30 Krav Kapacitet Er der balance mellem de krav, jeres job stiller, og det kroppen kan klare? Er behovet størst for, at justere kravene i arbejdet eller har I brug for, at styrke kroppens kapacitet?

31 God fysisk trivsel er et fælles ansvar

32 Fysisk trivsel på flere niveauer - en fælles udfordring og en fælles opgave Organisation Ledelse Gruppe Individ Kilde: Teamledelse med det rette twist NFA, IGLO-model udviklet af Michael Martini Jørgensen, Michael Munch-Hansen og Karina M. Nielsen. 32

33 IGLO: Handlinger på forskellige niveauer

34 VÆRKTØJ TIL DEN GODE DIALOG DIALOGMAPPEN KAN BRUGES PÅ F.EKS. AFDELINGS- OG TEAMMØDER TIL AT DRØFTE SMERTER I MUSKLER OG LED Tager udgangspunkt i de 5 ømme punkter og sikrer dialog om fysisk trivsel Leder frem til et resultat, som man har diskuteret i fællesskab og kan bruge i hverdagen Giver snak på gangene mellem kollegerne, så den nye viden om fysisk trivsel breder sig på arbejdspladsen Værktøjet er fleksibelt i forhold til: Hvor mange ømme punkter der skal holdes dialogmøde om Antal deltagere på mødet

35 DIALOGMAPPEN INDEHOLDER: Køreplan til mødeleder for hvordan man forbereder og kører henholdsvis 5 korte eller lange møder fra indledning til diskussionspunkter og afslutning 5 små film med Majbritt & Carsten fra Krysters Kartel på DR2, der sætter fokus på et tema med udgangspunkt i de 5 ømme punkter Et sæt dialogkort til hvert ømme punkt. Kortet skaber diskussion ud fra afdelingens egen situation Et sæt aftalekort, hvor de fælles beslutninger fra mødet kan udfyldes. Plakat med 5 ømme punkter og post-it blok, som hjælper mødelederen til at gøre opmærksomhed på møderne og kampagnen generelt Et sæt støttekort til hvert ømme punkt til at supplere diskussionen med viden og eksempler.

36 DIALOG OM DET ØMME PUNKT 5 LÆS SPØRGSMÅLENE UNDER DIALOG OP ET AD GANGEN Drøft spørgsmålene i fællesskab og sørg for at alle bidrager til dialogen. Brug støtte-informationen i midten undervejs Hav størst fokus på det sidste spørgsmål, og sørg for, at I bliver enige om nogle svar til dette. Aftal hvem der overfører gruppens svar på kortets sidste spørgsmål til aftale-feltet.

37 Hvor finder vi mere viden om job og krop?

38

39 Gi de ømme muskler baghjul APP OG KAMPAGNESIDE FÅ MERE VIDEN, GOD PRAKSIS, VÆRKTØJER, FYSISKE ØVELSER OG ADGANG TIL KAMPAGNENS MATERIALER.

40 DEL ERFARINGER OG FÅ IDEER Få jeres navn og logo på jobogkrop.dk og vis, at I tager ansvar for den fysiske trivsel og arbejder på at forbedre den. Ved tilmelding får I tilsendt et diplom, I kan hænge op og bannere, I kan bruge på jeres hjemmeside. Del, hvordan I har brugt Job og Krop, så andre arbejdspladser kan få glæde af jeres erfaringer og læs andres gode ideer. Sortér efter branche og se, hvad andre arbejdspladser der ligner jer, har gjort. Find Vi skaber god fysisk trivsel med Job og Krop på

41 Andre hjemmesider om job og krop Jobogkrop.dk: Kampagnehjemmeside Tag en pause fra skærmen Video og god råd til at undgå ryglidelser Arbejdsmiljoweb.dk At.dk (Arbejdstilsynet) Inspiration til pause-øvelser

42 EVALUERING OG TAK FOR I DAG!