ÅRETS PINSEFISK 2014 SKÆRISINGEN



Relaterede dokumenter
Opskrifter. Xl koteletter med varm kartoffelsalat. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 23. mesterslagterens

OPSKRIFTER THAI NUDELSALAT MED BØNNER OG KÅL. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 33 MESTERSLAGTERENS

Græsk buffet. Græsk buffet. Aarhus 7. oktober

Opskrifter. Kødboller i rød karry. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 27. mesterslagterens

OPSKRIFTER RISNUDLER MED HAKKET OKSEKØD OG GRØNTSAGER. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 17 MESTERSLAGTERENS

Opskrifter. i karry. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 45. mesterslagterens

OPSKRIFTER SPAGHETTI MED KØDSOVS. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 12 MESTERSLAGTERENS

Salat og dressing. Dressing. Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup Børneafdelingen. Vælg dressing med højst 5 g fedt pr. 100 g.

Spansk tortilla i ovn. 4 pers. 2 bagekartofler 1 løg 1 spsk olivenolie 1 rød peberfrugt 6 æg 100 g frisk spinat. Salt og peber

OPSKRIFTER SPIDSKÅL MED OKSE OG KARRY. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 22 MESTERSLAGTERENS

KRYDRET KØDSAUCE MED BÅNDPASTA

OPSKRIFTER ITALIENSK KØDSOVS MED SPAGHETTI. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 46 MESTERSLAGTERENS

Opskrifter. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 51. mesterslagterens

Cajun buffet 28. oktober. - mad fra hjertet af det sydlige USA, Louisiana

OPSKRIFTER FORLOREN HARE. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 37 MESTERSLAGTERENS. Rør det hakkede svinekød med de andre ingredienser.

Indkøbsliste. Ugepakken. UGe inderholder i denne uge

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. med. Rugbrød med kylling og agurkesalat

OPSKRIFTER OKSEKØDSTÆRTE. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 39 MESTERSLAGTERENS

Madplan Juni 1. Madværkstedets. Bagte søde kartofler med helstegt citronkylling. Pizzabøf med pasta og græsk salat

SPIS FISK I SÆSON 6 NEMME RETTER MED DANSK FISK TIL DEN KOLDE TID

OPSKRIFTER PIROGGER MED KRYDRET SVINEKØD. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 30 MESTERSLAGTERENS

Opskrifter. Familielasagne. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 37. mesterslagterens. Rens champignon og hak dem. Hak løg, gulerod og hvidløg fint.

Uge 31. Indkøb. Basis. Rema1000. Denne uge består madplanen af: Laks bagt m. Pesto, bønner og parmacrisp. Fiskepakke med kartofler og grøntsager

Opskrifter. Grillet spyd med hakket oksekød, nye kartofler og chutney. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 29. mesterslagterens

Kokkelærerens madplan

Ved kick-off på Fiskedysten på Gaarden den 25. februar Opskrifter til 4 kuverter. v/kok Jens-Peter Jørgensen

Vask svampene og del dem i kvarte. Rist svampene og fennikel af på en pande med lidt olie.

Mandag: Gratineret mash af kartofler og gulerødder med kødsovs med lakrids 4 personer

OPSKRIFTER MILLIONBØF MED KARTOFLER. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 11 MESTERSLAGTERENS

OPSKRIFTER THAI RET MED KYLLING, GRØNT OG RIS. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 06 MESTERSLAGTERENS

Gulerodssuppe med linser

MESTERSLAGTERENS OPSKRIFTER. Uge 34 FYLDTE PANDEKAGER MED OKSEKØD

Uge 7. Indkøb. Basis. Rema1000. Rodfrugtlasagne Nakkekam med citron og bagte kartofler Alt i en gryde

Opskrifter. Farspandekage og smørdampede grøntsager. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 41. mesterslagterens

GRÆSKE OVNSTEGTE FRIKADELLER I TOMATSOVS

Uge 27. Indkøb: Basis: Denne uge består madplanen af:

Madtilheleugen.dk Opskrifter 22/03/

Opskrifter. Benløse fugle med selleri creme. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 21. mesterslagterens

Opskrifter. Farsrulle med fyld. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 26. mesterslagterens

OPSKRIFTER GRYDERET. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 31 MESTERSLAGTERENS. Varm retten op i gryde.

Tandoori grillet Bornholmerhane med marinerede kartofler. (kuglegrill opskrift)

MESTERSLAGTERENS OPSKRIFTER. Uge 10 HAKKEBØFFER MED BLØDE LØG

Opskrifter. Frikadeller med havregryn. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 35. mesterslagterens

Opskrifter. Indbagt oksefars med salat. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 46. mesterslagterens

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat

BØNNER & LINSER Opskriftshæfte, januar 2018

OPSKRIFTER FARSEREDE PORRER. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 41 MESTERSLAGTERENS

Opskrifter. Deller på spyd med dip og ristet rugbrød. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 25. mesterslagterens

Opskrifter. Risnudler med hakket oksekød og grøntsager. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 28. mesterslagterens

Eriks Mad og Musik Tema: Italiensk mad 2

OPSKRIFTER KRYDREDE FRIKADELLER MED FLØDETOMATSAUCE OG PASTA. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 43 MESTERSLAGTERENS

M a d t i l k r æ s n e g a n e r

Opskrifter. Brændende kærlighed. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 38. mesterslagterens

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk

Indkøbsliste. Ugepakken inderholder kødet. UGe 44-45

MENU Grillet fisk Tre grove dips: Grillede majs Grillede grøntsager Saltbagte kartofler & løg Pandebrød Müslikager

8 retter med Lene hansson - alle i en sund og en slank version Lene Hansson har lavet 8 opskrifter i to versioner - en sund og en slank

Madlavningsaften

OPSKRIFTER FRIKADELLER MED KARTOFFELSALAT MED RYGEOST. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 36 MESTERSLAGTERENS

Madværkstedets. Madplan sept. 2. Chilikylling med blomkålsris og jalapeños. bagte søde rødder

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer

Rose. Forside. Lækre opskrifter med danske kyllingelår

GRØNNE OPSKRIFTER FRISKE URTER ER LIVETS KRYDDERI

Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya

GRILLPØLSER MED KARTOFFELSALAT

Vask porrerne og skær top og bund af. Skær dem i ringe rist dem i lidt olie på en pande sammen med de kogte kartofler i tern.

OPSKRIFTER SKINKEGRYDE MED TOMAT OG PAPRIKA. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 17 MESTERSLAGTERENS

Kokkelærens madplan mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Ovnbagt laks med squash og agurkedressing. kartofler. surt Kolde hasselbagte kartofler

OPSKRIFTER SPAGHETTI MED KØDSOVS. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 13 MESTERSLAGTERENS

OPSKRIFTER FORLOREN HARE MED VILDT SAUCE. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 48 MESTERSLAGTERENS. Sæt haren i ovnen, ved 225 C i ca. ½ time.

Opskrifter. med melon og bønnesalat. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 32. mesterslagterens

Morgenmad og mellemmåltid

FISK I TIMEN Gl. LINDHOLM SKOLE 6. ÅRGANG. Fisk i efteråret

6 LÆKRE SOMMERRETTER MED DANSK FISK

Opskrifter MED BLØDE LØG. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 50. mesterslagterens

Opskrifter. Sommerfrikadeller. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 31. mesterslagterens

OPSKRIFTER SKINKESCHNITZLER MED MARINEREDE CHAMPIGNON. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 12 MESTERSLAGTERENS. 4 skinkeschnitzler 250 g champignon

til 4 elever Sådan gør du

Indkøbsliste. Ugepakken. inderholder i denne uge. Uge 38-39

Mad fra Thailand. Mad fra Thailand. Torsdag d. 27 Januar 2011

Bålmadsworkshop.

Ossobuco i hvidvin med tomater og oliven

Kokkelærerens madplan

OPSKRIFTER ITALIENSKE KØDBOLLER I FAD. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 38 MESTERSLAGTERENS

Bruschetta med tun. Bruschetta med friskost og grillet peberfrugt. Bruschetta med parmesan og purløg. 1 flutes (45 cm) Lidt olie til pensling

Løgkompot til fisk. Opskriften er udviklet for Gyldensteen Gods af KOLD College

Cremet jordskokkesuppe med saltet torsk, trøffelolie og hjemmelavet grissini

OPSKRIFTER SALTIMBOCCAFARS MED PASTA. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 47 MESTERSLAGTERENS

Oksekødsgryde. Det skal du bruge (4 pers.) Sådan gør du. Nøglehulsopskrift - 26 juni 2013

Opskrifter. Oksegryde. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 18. mesterslagterens

Indholdsfortegnelse:

FRISKE RÅVARER. Sensommerens. med kød på

Uge 28. Indkøb. Rema1000. Sidste uge. Basis. Denne uge består madplanen af: Spagetti med kødboller, linser og spinat.

Opskrifter. Kalvegryde steg med perleløg og persillekartofler. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 22. mesterslagterens

Kokkelærens Madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. med. Carne hvidløgsbrød. Karbonader Fisk pakket i. ris. BBQ Rissalat med grøntsager

IndkØbslIste. Ugepakken inderholder kødet. UGe 40-41

Madplan Juli 1. Madværkstedets. Flanksteak med timian kartofler og tomatsalat. Fisk i fad med fennikel salat

Praktisk madlavning 2. Vægtstopsgruppen

Morgenmad og mellemmåltid

Gulerodssuppe. Agurkesuppe. TEMA: Nem mad

Transkript:

ÅRETS PINSEFISK 2014 SKÆRISINGEN Årets Pinsefisk er kåret af Danmarks Fiskehandlere siden år 2000

En himmelsk hyggestund Til jul spiser vi and og flæskesteg, og til påske spiser vi lam. Sådan har det altid været. Og bliver man inviteret til julefrokost eller påskefrokost, er man heller ikke i tvivl om hvilke retter, man kan forvente at få serveret. Men hvad spiser vi egentlig til pinse? Højtiden, der er den kristne kirkes fødselsdag og tiden for Helligåndens komme. Tilbage i 1999 stillede Biskop Jan Lindhardt fra Roskilde Stift sig selv det spørgsmål, og det blev startskuddet til det, vi idag godt tør kalde en madtradition, nemlig kåringen af årets Pinsefisk. Hvorfor spise fisk til pinse? De første kristne brugte fisken som deres symbol, fordi forbogstaverne til den korte, oldkirkelige bekendelse Jesus Kristus Guds Søn Frelseren, tilsammen staver det græske IKTYS, der betyder fisk. Derfor synes det også naturligt, at det er fisk, vi skal spise til pinse. Samtidig er pinsefisktraditionen en hyldest til det gode måltid, hvor vi gør lidt ekstra ud af måltidet, og hvor vi sammen med familie og venner giver os tid og ro til at nyde maden og tale med hinanden. Så lad der være Pinsefisk! Og lad os tale sammen. For om vi er nære venner eller helt fremmede for hinanden, så er et veldækket bord den perfekte ramme for samtalen. Over måltidet er der tid til at dele tanker og oplevelser og få en åben og fordomsfri snak om stort og småt. Velkommen til Årets Pinsefisk - En tradition med 15 år på bagen Siden år 2000 har Danmarks Fiskehandlere kåret årets Pinsefisk. Vi tør derfor efterhånden godt kalde det for en tradition. En tradition, der sætter spot på nogle af de bedste råvarer, vi hiver op af de kølige have og fjorde her i Norden. Vi har tidligere hyldet folkekære kendinge som eksempelvis rødspætten, ålen og hornfisken, men i år er valget faldet på en lidt ukendt fladfisk, som går under navnet skærisingen. Skær-hvad-for-én? Hvorfor skærisingen har fået lov til at leve en anonym tilværelse, og aldrig rigtig har fundet vej til de danske køkkener, kan undre. I både USA og Sydeuropa betragtes den som den bedste spise blandt alle flyndere og tunger i Atlanterhavet, mens den herhjemme indtil for blot få år siden blev betragtet som en besværlig bifangst. Måske skyldes det, at dens tynde skind gør den svær at flå? Under alle omstændigheder er det fladfisk som rødspætten og rødtungen, der er løbet med al opmærksomheden herhjemme. Og det er synd og skam, for skærisingens delikate kød kan både i smag og konsistens lege med blandt de tunge drenge. Derfor er netop skærisingen valgt som årets Pinsefisk. På de næste sider giver seks fiskehandlere deres bud på gode serveringer med skærising, mens fiskehandler Per Toft Jensen fra Fiskehuset Thisted fortæller lidt om skærisingens rolle i det danske køkken eller måske netop manglen på samme. Du kan også læse Biskop Peter Fischer-Møllers beretning om glæden ved et godt måltid, hvor hele familien er samlet om middagsbordet på en dejlig dansk sommeraften. Vi håber, at hæftet her vil inspirere dig til at invitere rødspættens ukendte fætter ind i dit køkken, og at du vil nyde den dejlige skærising i godt selskab. Rigtig god fornøjelse, og god appetit. Danmarks Fiskehandlere

Helstegt skærising Med rodfrugter, pinjekerner og nye kartofler i smørsovs Af Kasper Schneider Frederiksværk Røgeri Til to personer skal du bruge 2 flotte skærisinger 800 g blandede rodfrugter (f.eks. pastinak, gulerod, selleri, løg, rødbede) 100 g pinjekerner 500 g nye kartofler Masser af smør til stegning og til smørsovs Olie til stegning Lidt hvedemel Salt og peber Persille til pynt Sådan gør du Skrub de nye kartofler rene i koldt vand og kog dem i letsaltet vand i ca. 8 minutter. Sluk for varmen og lad kartoflerne trække i det varme kogevand i ca. 5 minutter. Rist pinjekernerne på en tør pande. Skær rodfrugterne i tern og svits dem kort i lidt olie på en varm pande. De skal bare lige tage farve. Krydr med salt og peber. Hæld rodfrugterne i et ovnfast fad og bag dem færdige i ovnen. De skal have ca. 8 minutter ved 180 C. Bland med pinjekernerne. Vend skærisingerne i mel og smag til med salt og peber. Steg dem 3-4 minutter på hver side i rigeligt smør. Anret den stegte fisk, rodfrugterne og kartoflerne på en tallerken. Dryp med smørsovs og pynt med en god mængde hakket persille.

Fyldt skærising 600 g nye kartofler Dild Persille Med asparges og rejer Af jimmy østergaard hvide sande Røgeri Til to personer skal du bruge 2 hele skærisinger 2 dl rasp 2 æg 2 spsk. mel Salt og peber Fyld: 25 g smør 50 g mel 2-3 dl mælk 150 g rejer 2 hvide asparges 2 grønne asparges Hvid peber og salt Tilbehør: 100 g grønne bønner 150 g bacon 1 skalotteløg Sådan gør du Flå og rens fisken (din fiskehandler hjælper gerne). Læg et snit ned langs ryggen på oversiden af fisken og skær ned til benet. Du skal skære ind under fileten og ud mod kanten til begge sider, men uden at skære fileterne af. Fold fileterne ud til siden, så benet fritlægges. Vend fisken i mel æg og rasp og steg den gylden i klaret smør eller olie. Fyld: Lav en bechamelsauce ved at smelte smøret og røre mel i lidt efter lidt. Tilsæt mælken og kog op. Klargør aspargesene, og kog dem kort i letsaltet vand, så de stadig har bid. Skær dem i snitter. Vend asparges og rejer i saucen og smag til med salt og hvid peber. Læg en stor skefuld fyld i fordybningen på fisken. Tilbehør: Skær baconen i tern og steg den på en tør pande. Snit løget og steg det med. Tilsæt til sidst de grønne bønner, og steg det hele til bønnerne er møre. Rens kartoflerne og kog dem i saltet vand. Hak dild og persille og vend det med de kogte kartofler. Anret det hele på en tallerken eller servér tilbehøret i små skåle som på billedet.

Skærising-ruller Med jomfruhummer Af lars kubert kuberts fisk, nykøbing sjælland Til to personer skal du bruge 4 store skærisingfileter 16 små jomfruhummerhaler 1 porre (kun det hvide) 5 gulerødder 2 pastinakker 2 rødbeder Lidt honning 1 kvist timian 2 dl hvidvin 400 g sort tagliatelle (eller andet bredbåndet pasta) Lidt olivenolie Salt og peber 1 bundt dild eller anden frisk krydderurt Sauce: 2 dl hvid balsamico 1 fed hvidløg 1 tsk. oregano 1 spsk. ketchup eller tomatpuré 2 dl piskefløde Sådan gør du Pil skallen af jomfruhummerhalerne. Rul herefter fire haler ind i hver skærisingfilet. Læg porren og to gulerødder til side. Skræl og skær de andre rodfrugter ud i stave på 5 cm. Vend dem i lidt honning og kom dem i et ildfast fad. Drys med frisk timian og bag rodfrugterne i ovnen ved 180 C i ca. 40 minutter. Rens og skær porre samt de to gulerødder i tynde strimler. Læg dem i et ildfast fad, placér de fire skærisingruller ovenpå og hæld hvidvinen ved. Stil fisken ind til rodfrugterne i ovnen og bag den i ca. 15 minutter. Mens fisk og rodfrugter bages færdig, skal saucen laves og pastaen koges. Kom balsamico i en lille gryde og tilsæt hakket hvidløg, oregano og tomatpuré. Lad blandingen simre et par minutter og tilsæt herefter fløden lidt ad gangen. Smag til med salt og peber. Kog saucen ind, så den får en tyk konsistens. Kog pastaen og vend den i lidt olie med salt og friskkværnet peber. Servér fisken med pasta, den hvide sauce og de bagte rodfrugter til. Drys gerne gavmildt med dild eller anden frisk krydderurt.

skærising, foie gras og bacon Med flødesauce og nye kartofler Af adelaide midjord fiskehuset i hornbæk Til 4 personer skal du bruge 600 g nye danske kartofler 4-8 skærisingfileter (1-2 ruller hver) 4-8 tynde skiver foie gras (kan udelades) 4-8 skiver bacon 1 rød peber 2,5 dl fløde Friske urter efter smag Salt og peber Sådan gør du Rens kartoflerne og kog dem i letsaltet vand. Drys fileterne med salt og peber og placér en skive foie gras midt på. Rul hver filet sammen til en roulade og hold dem samlet ved at vikle en skive bacon om. Vask og hak den røde peber i fine tern. Steg skærisingrullerne ved høj varme på alle sider. Når baconen har taget farve, skal du skrue ned og færdigstege dem i yderligere 5-7 minutter mere. Tag fisken af panden og steg nu de finthakkede røde pebere et par minutter. Tilsæt fløden og smag til med salt og peber. Lad det hele koge ind i yderligere et par minutter. Anret det hele på en tallerken og drys med friske hakkede krydderurter efter eget valg.

Skærisingen i den danske køkkentradition - En overset delikatesse Skærising er ikke så kendt i det danske køkken og har faktisk aldrig været det. Men det er en utrolig velsmagende fisk, som minder meget om søtunge i både udseende og smag: Den er fast i kødet, og som fersk er den rosa, men bliver flot hvid ved tilberedning. Det er derfor en rigtig god fisk at få øjnene op for herhjemme i stedet for, at vi sender de allerfleste til Sydeuropa, hvor det er en fin og eftertragtet spisefisk. Af samme årsag kan den faktisk også være lidt svært at få fat på herhjemme. Selvom der er mange danskere, der siger, de ikke kender til skærising, har de måske smagt den før uden at vide det. Hvis man bestiller søtunge på en restaurant, kan der nemlig en gang imellem snige sig en skærising ind på tallerkenen i stedet. Det er kun de dygtige kendere, der kan smage forskel. Det samme gælder for rødtungen. Når skærisingen ikke er så populær og kendt som rødtungen, så er det nok fordi, at rødtungen ser pænere ud i flået tilstand. Skærisingens skind er nemlig ret tyndt og sværere at flå, men det kan du heldigvis få din fiskehandler til at gøre. Eller du kan prøve at sprødstege den med skind på i stedet. Skærisingen kan tilberedes, som du ville gøre med andre fladfisk, og så smager den rigtig godt bare fyldt med smør, krydderurter og hvidløg. Det er jo meget simpelt! Ved tilberedning er den herlig, og så får man virkelig noget for pengene med en skærising! Per Toft Jensen FISKEHUSET Thisted

Grillet skærising med ratatouille og artiskok Af Jacob Dahl Andersen Skagenfood Til 4 personer skal du bruge 4 store skærisingfileter Timian og rosmarinkviste 1 aubergine 1 courgette 1 peberfrugt 4 skalotteløg Lidt olie til grill Salt og peber 4 fed hvidløg ½ mediumstærk chili 2 spsk. god rødvinseddike 1 dåse flåede tomater af god kvalitet 1 bundt basilikum 1 dl god olivenolie 4 artiskokker 50 g smør 1 citron Sådan gør du Skyl og rens aubergine, courgette, peberfrugt, skalotteløg, hvidløg og chili. Skær aubergine, courgette og peberfrugt i mundrette stykker på ca. 2x2 cm og hak hvidløg, skalotteløg, timian og chili groft. Sautér skalotteløg og hvidløg med chili og timian i lidt olivenolie i en tykbundet gryde. Tilsæt de øvrige grøntsager og lad det hele sautere i ca. 15 minutter ved jævn varme. Tilsæt de flåede tomater og rødvinseddiken, dæk grydden med låg og lad det simre i yderligere 25-30 minutter ved svag varme. Rør i ratatouillen jævnligt. Tag den af varmen og rør masser af hakket basilikum i. Smag til med salt og peber. Vrid stokken af hver artiskok, så du får trukket trådene ud af artiskokhjertet. Tricket er at vride stokken af med en kraftig bevægelse. Du kan også skære stokken af med en kniv, men så vil trådene forblive i artiskokhjertet og sætte sig i tænderne. Kog artiskokkerne i rigeligt vand tilsat saften fra en citron og godt med salt. Afhængig af størrelse skal de koge i ca. 20 minutter. Du kan tjekke om de er færdige ved at trække i et af de nederste blade. Hvis det nemt kan løsnes, er artiskokken mør og klar til servering. Lav et par tværgående snit i overfladen af fileterne. Gnid dem i olivenolie og smag til med salt og peber. Varm en grillpande helt op, og steg fisken i 3-4 minutter på snitsiden. Skru ned for blusset og lad fisken stege videre (den skal ikke vendes). Smid 2 fed hvidløg og masser af timian og rosmarinkviste på fisken. Når fisken begynder at få en mælkehvid farve på toppen, skal den vendes og steges i 10 sekunder. Rør lidt smør med saften fra en citron og anret det sammen med den dampende varme artiskok, den stegte fisk og lidt ratatouille. På billedet (se næste side) serveres der lidt kogte rugkerner til fisken. De kan helt udelades eller erstattes af andre kogte kerner, ris eller en god skive brød.

Grillet skærising Med ratatouille og artiskok Af Jacob Dahl Andersen Skagenfood

Om pinsens små hverdagsmirakler - og madlavning med hammer Det er først i juni. Skyerne driver hurtigt over himlen på havnen. Vi har netop klaret dagens sværeste beslutning hos fiskehandleren: Hvilken af alle de nyfangede herligheder, skal vi vælge i dag? Valget faldt på skærising og krabbeklør. Hjemme i sommerhuset går vi ude på terrassen løs på de kogte krabbeklør med hammer og gaffel. Det er ikke så megen madlavning, der involverer hammer! Lidt stenalder er der over det. Skærisingen fileterede den lokale fiskehandler for os han gør det både hurtigere og mere elegant, end hvad jeg selv kan præstere. Retten er meget enkel: Krabbekødet får en gang peber. Skærisingfileterne deles på langs, rulles om lidt krabbekød og placeres i et ildfast fad. De får et drys Læsø-salt og et glas af den gode Sancerre, som vi har valgt os til middagen. 200 C i 20 minutter i ovnen, og rullerne er færdige. Til sidst får de en gang fintklippet dild og serveres med nye kartofler og en skålfuld grøn salat med små tomater og grønne asparges og overhældt med en god olivenolie og lidt revet citronskal. Aftensolen flimrer mellem de stadig lysegrønne birkeblade. Søn og svigerdatter og børnebørnene sidder omkring bordet. Fuglene kvidrer en aftenskoncert. Livet er virkelig ikke det værste man har. Dagen efter er det pinse. Så skal vi i kirke og høre om, hvordan Gud stadig ånder liv i verden, og hvordan historien om Jesus er lyslevende og stadig kan inspirere os til at opdage, hvor mirakuløst det er bare at være til. Så vi indser, at de andre selv naboen, der lige er gået i gang med motorsaven ikke er modmennesker, men medmennesker. God appetit og glædelig pinse! Peter Fischer-Møller Biskop, Roskilde Stift

Ovnbagt skærising Med urtecrisp og bagte tomater Af per og Lisbeth Toft Jensen fiskehuset thisted Til to personer skal du bruge 2 fileter af skærising urtecrisp: 250 g smør 2 håndfulde rasp 2 spsk. persille Bagte tomater: 500 g cherrytomater på stilk Lidt koldpresset rapsolie til pensling 1 spsk. sukker 1 spsk. salt Sauce: 1 selleristilk 1 gulerod 1 porre 1 rødløg ½ rød peber 1 ½ dl hvidvin 1 ½ dl fløde Olie til stegning Båndpasta til to personer Sådan gør du Rør smør, rasp og persille sammen og placér den mellem to ark bagepapir. Konsistensen skal være netop så fast, at den kan rulles flad med en kagerulle. Vask tomaterne og lad dem sidde på stilken. Pensl dem med lidt koldpresset rapsolie og drys med lidt sukker og salt. Bag tomaterne i 20-30 minutter ved 100 C. Hak alle urterne fint (selleri, gulerod, porre og løg) og svits dem i lidt olie på en pande. Tilsæt hvidvin og fløde. Lad saucen simre til du synes, at den har den rette konsistens. Buk halestykket ind under fileten, så den bliver næsten firkantet. Skær urtecrispen ud i samme størrelse og placér ovenpå. Bag fisken i ovnen i 10-15 minutter ved ca. 160 C. Kog den friske båndpasta, som angivet på pakken. Rør den cremede flødesauce sammen med pastaen og servér med den bagte fisk og de bagte tomater.

Glyptocephalus cynoglossus - kend din skærising Skærising er en slank fladfisk, der er lidt smallere og længere i formen end mange andre fladfisk. Den kan blive op til 60 cm. lang, men bliver sjældent over 40 cm. Farven er jævn, lys rødbrun på den ene side, og grå-hvid meleret på den anden. Overfladen er ru ligesom på skrubben, men skærisingen kan man især kende på den ensartede farve. Den kan tilberedes meget på samme måde som rødspætten, men har noget tyndere skind og giver mindre fileter. Skærisingen har en giftig pig den såkaldte gatpig hvis gift kan deformere et menneskes fingre ved gentagende stik. Noget man blandt andet kan opleve hos ældre fiskere, der gennem tiden har håndteret de levende fisk med deres bare næver. Skærisingen er udbredt i Nordatlanten, og i de danske farvande findes den i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Selvom det er en dejlig spisefisk, er det en god idé at bede fiskehandleren om at bestille den hjem, når du vil prøve den. Den er nemlig ikke så efterspurgt herhjemme endnu. I Sydeuropa betragtes dansk skærising dog som én af de bedste spisefisk, og i Japan spiser man de danske skærisinger tørret. Det betyder, at de fleste skærisinger faktisk bliver eksporteret til udlandet. Til sidst lidt sprogskole: På svensk kaldes skærisingen en rödtunge og på tysk en Rotzunge ej at forveksle med den danske rødtunge, der hedder microstomus kitt på latin. Så giver det engelske navn bedre mening: Nemlig en witch (engelsk for heks), måske på grund af den giftige pig?

Konvers 2014 Mød årets pinsefisk: skærisingen Skærising er en af mine favoritter på spisebordet en fin og meget delikat smagende fladfisk, men også en fisk, som desværre er lidt overset herhjemme. Skal det være let og hurtig mad, så ender jeg ofte selv med et par hele skærisinger. Jeg smider dem simpelthen bare i et fad og hælder en halv pilsner over, og så får de en tur i ovnen i små 20 minutter ved 180 C. Når tiden er gået, tager jeg fiskene ud, trækker skindet af, og det fineste hvide kød viser sig. En smule salt og peber på, og så er der serveret! Alt efter humør og sæson spiser jeg nye kartofler eller en dejlig salat til. Men én ting er altid sikkert: Resten af pilsneren hælder jeg i et glas og nyder til min fisk. Skønt og enkelt. Dette hæfte indeholder nogle rigtig dejlige opskrifter og mange flere idéer til hvordan skærisingen kan få en mere fremtrædende placering på de danske middagsborde. Det fortjener den. God fornøjelse med årets Pinsefisk! Martin Maric Formand for Danmarks FIskehandlere Projektet gennemføres med støtte fra EU og Fødevareministeriet. Den Europæiske Fiskerifond: Danmark og EU investerer i bæredygtigt fiskeri.