LANDSTINGSFORORDNING NR. 1 AF 15. APRIL 2003 OM HJÆLP TIL BØRN OG UNGE. Jf. 23,stk.2. Landsstyret fører driftmæssigt, økonomisk og pædagogisk tilsyn med døgninstitutionerne HJEMMESTYRETS BEKENDTGØRELSE NR.6 AF 16. FEBRUAR 2006 OM TILSYN MED DET SOCIALE OMRÅDE. TILSYN MED DØGNINSTITUTIONERNE Jf. 6. Tilsynet med de døgninstitutioner, der enten ejes eller drives af Grønlands Selvstyre samt kommunale og selvejende døgninstitutioner, varetages af Naalakkersuisoq Departement for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling. TILSYNSRAPPORT Tilsynsrapport for: Sungiusarfik Aaqa, Adolf Jensensvej 22, Box 391, 3900 Nuuk Navn, adr. telefon og e-mail Telefon 322088, e-mail: aaqa@greennet.gl Tilsynsførende Eydna Nyvang og Karen D. Jensen Deltagere ved tilsynet Tilsynet udført d. 17. 21. september 2012 Forrige tilsyn udført d. Der har ikke før været tilsyn. Tilsynet var anmeldt / uanmeldt Tilsynet var anmeldt Tilsynsbesøgets struktur Set de fysiske rammer, talt med ledelse, personale og beboere. Grundlag for tilsyn: Generelt tilsyn. Hvad skal undersøges? Er der modtaget en henvendelse? Er der modtaget en anmeldelse? Har institutionen anmodet om assistance? Sagsnummer: 42.31 Dokumentnummer: Oprettet af: Eydna Nyvang og Karen D. Jensen et med tilsynet I medfør af 1, stk.2, i Landstingsforordning nr.11 af 12. november 2001 om socialvæsenets styrelse og organisation, samt Hjemmestyrets bekendtgørelse nr.6 af 16.februar 2006 om tilsyn med det sociale område, har Landsstyret den overordnede forpligtelse til at føre tilsyn med døgninstitutionsområdet. I landstingsforordning nr.1 af 15.april 2003 om hjælp til børn og unge jf. 23, stk.2. skal Landsstyret føre driftmæssigt, økonomisk og pædagogisk tilsyn med døgninstitutionerne. I bekendtgørelse 6, står der at tilsynet med de døgninstitutioner, der enten ejes eller drives af Grønlands Selvstyre samt kommunale og selvejende døgninstitutioner, varetages af Departement for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling. 1
Det vil sige, at det er Departement for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling, Døgninstitutionsafdelingen som i praksis laver tilsyn på døgninstitutionsområdet. Ved udførelse af tilsynet skal der især sikres at FN s konvention om Børns Rettigheder overholdes på hver enkelt børne- og unge døgninstitution. Derudover er formålet med tilsynet: At påse, at borgerne får den støtte, som de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som Naalakkersuisut har truffet At institutionens virksomhed er tilrettelagt og bliver udført på en fagligt forsvarlig måde, i overensstemmelse med gældende love og regler for institutionen At forebygge, ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer At medvirke til, at der foregår en løbende kvalitetsudvikling på døgntilbuddene. Såfremt der ønskes råd og vejledning omkring håndtering af konkrete henstillinger og påbud i nærværende tilsynsrapport, kan Departementets fagkonsulenter kontaktes: dogninstitutionsafdelingen@nanoq.gl Særligt fokus for tilsynsbesøget Overordnet ramme for det særlige fokus et er, at der kan fokuseres på specifikke og aktuelle problemstillinger indenfor et givent område. Institutionens specifikke håndtering af emnet Mulige løsninger / handlemuligheder Institutionens målgruppe, målsætning og beboersammensætning. af institutionen og målgruppen samt overordnet målsætning, antal pladser og aktuelt indskrevne. et er at vurdere sammenhængen mellem institutionens beboersammensætning, målsætning og værdier i forhold til lovbestemmelserne på området. Sungiusarfik Aaqa er døgninstitution for voksne med skizofreni fra 18 til 60 år. Institutionen består af hovedbygningen, hvor der er 3 afdelinger: Optræningen med 8 pladser p.t. 7 beboere, Langtidsafdelingen med 9 pladser hvor alle er beboede, Plejeafdelingen med 9 pladser, hvor alle er beboede. En afdeling Alloq i Qinngorput med 6 pladser for beboere som har en behandlingsdom og social dysfunktionelle problematikker. Under Aaqa er også en lille enhed i lejebolig med 2 beboere med Prader Willi syndrom. Der er i alt plads til 34 normeret pladser og aktuelt er der 33 indskrevne. 2
En beskyttet værested med 18 pladser. Målsætningen er støtte og hjælpe psykisk syge med deres sociale færdigheder og med beskyttet beskæftigelse i dagligdagen. Hvordan er der sammenhæng mellem institutionens aktuelle beboersammensætning og målsætning? Foreligger der halvårsrapportering / behandleplan? Aflægger institutionen årsberetning? Hvorledes fungerer samarbejdet med Den Centrale Venteliste? Hvorledes fungerer ind og udskrivningsprocedurer? Aktuelt er sammensætningen god. Der har før været nogen som har været fejlplaceret, hvilket gav problemer på institutionen. Hovedsagelig pga beboeren havde en anden diagnose som hoveddiagnose og skizofreni som sekundær diagnose. Ja, der foreligger handleplan på alle og institutionen evaluerer planen løbende med beboeren. Ja. Ikke aktuelt, da handicappede ikke indgår i den centrale venteliste. Når der kommer en henvendelse fra kommunerne, kigger visitationsudvalget efter om pgl. har diagnosen skizofreni, hvorefter vedkommende kan indskrives hvis der er plads. Visitationsudvalget består af forstander, souschef, afdelingsleder, evt. personale fra kommunen, Kriminalforsorgen, A1 og Distriktspsykiatrien. Institutionen ønsker deltagelse fra døgninstitutionsafdelingen. Men det kan ikke altid imødekommes da vi har tilsynsforpligtelse overfor institutionerne, vil sammen blanding af opgaverne ikke være godt. Beboere bliver udskrevet hvis de af visitationsudvalget skønnes at kunne klare sig selv, enten i egen bolig eller i bofællesskab. Der er mange beboere som er færdigt behandlede, men hvor de ikke kan flytte ud, fordi kommunen ikke har en bolig til dem. Hvor vidt er stillingerne på institutionen besat af kvalificeret personale? Konstitueret forstander oplyser, at de mangler uddannet personale. Det er svært at få fat i sundhedsfagligt personale, men mange har været ansatte i mange år, og de er guld værd. 3
Svarer belægningen til institutionens ressourcer? Institutionens fysiske rammer Fællesarealer samt fysiske rammer (inde- og udendørs), hytte, bil, båd, hunde o.l. Muligheder for fritidsaktiviteter på institutionen Ja, i øjeblikket svarer belægningen til institutionens ressourcer. et er at vurdere institutionens fysiske rammer i forhold til det pædagogiske arbejde og beboernes trivsel. Institutionen består af hovedbygningen, hvor administrationen er placeret sammen med 3 afdelinger: Langtidsafdelingen, plejeafdelingen og optræningsafdelingen. Administrationen består af kontor til forstander, kontor til souschef, kontor til fuldmægtig, samt 1 kontor til HK praktikant, mødelokale, personaletoilet, tekøkken, gang og entre. Institutionen har et værksted Alloriarfik, hvor der er plads til 18 brugere, heraf 5 brugere fra kommunen (p.t. er der kun en bruger fra kommunen). Langtidsafdelingen er på 1. sal i den gamle bygning, den har plads til 9 beboere. Hovedsagligt er det her de unge og mest urolige er placeret. Afdelingen er indrettet med 9 værelser, opholdsstue, køkken, vagtværelse, afdelingslederkontor, 3 toiletter og 2 badeværelse til beboer samt toilet/badværelse til personalet. Plejeafdelingen er i den nye afdeling og er opdelt i 2 etager, dette er en mere rolig afdeling. På 2. salen er der 3 beboerværelser, 1 bad/toilet, 1 personaletoilet, køkken/stue, kontor og trapperum. 1. salen består af 6 beboerværelser, 2 bad/toilet og 2 toiletter, samt trapperum og fordelingsgange. I kælderetagen er der motionsrum, aktivitetsrum og maddepot. Optræningen er i stueetagen i den gamle og ny afdeling og består af 9 beboerværelser, opholdsstue, køkken, 1toilet/ bad til beboerne samt1 bad/toilet til personalet. Der er også en kælder som faktisk er en udslusningslejlighed, men bruges som kontor for socialrådgiveren og til madmor på institutionen. Akuitsut er en afdeling som fysiske ligger i en lejlighed i en boligblok i Nuussuaq. 4
Her bor 2 beboere som begge har Prader Wille Syndrom (spiseforstyrrelse). Boligen består af 2 beboerværelser, køkken/stue, badeværelse, kontor/soverum for personalet og gang. Lejligheden er hyggeligt og fremstår som hjemlig og rar. Alloq er fysisk beliggende i Qinngorput. Bygningen er i 2 etager. 1 salen består af 4 beboerværelser og 1 badeværelser, køkken/opholdsstue og trappegang. Stueetagen består af 2 beboerværelser, personalekontor, mødelokale, vagtværelse med toilet/bad faciliteter. På Alloq er alle beboere dømte til behandlingsdom under kriminalforsorgen. Værelserne på Alloq er meget sparsomt møbleret og afdelingen fremstår som kold og ikke særlig hyggeligt. Tilrettelæggelse af den samlede indsats over for beboeren Hvordan arbejdes der med institutionens overordnede målsætning i det daglige arbejde? Institutionen har 3 biler, 1 båd og en hytte overfor Qoornoq. Båden blev stjålet i foråret og fik motoren er ødelagt, og har derfor ikke har været søsat i sommer. et er at vurdere, om den samlede indsats er tilrettelagt hensigtsmæssigt over for beboeren. Man udarbejder individuelle behandlingsplaner og tilrettelæggelse af den samlet indsat for beboerne. Det er vigtigt, at der er en fast struktur og rammer i dagligdagen. Beboernes situation kan ændres fra dag til dag, hvilket sætter krav til et flexibelt personale. Hvilke pædagogiske metoder og tilbud arbejdes der med? Og hvilke holdninger er der bag? Først og fremmest er det social pædagogisk optræningstilbud hvor beboerne hjælpes og støttes med deres sociale færdigheder, og hjælpes til passe medicinering og almindelig ting så som vaske tøj, holde deres hygiejne, opmuntres til at bruge værkstedet o.l. Der er ansat en ergoterapeut der støtter og igangsætter aktiviteter for beboerne i samarbejde med afdelingerne. Derudover er der værkstedet som tilbyder aktiviteter og meningsfuld beskæftigelse i dagligdagen. I perioder arrangeres også aktiviteter uden 5
for værkstedet, hvor beboerne kommer i svømmehallen og evt. også fitness center sammen med personalet. Hvordan er samarbejdet med de kommunale socialforvaltninger, daginstitutioner, skole, sundhedsvæsen og andre instanser? Har der været klager fra samarbejdspartnere? Beboerens trivsel og dagligdag af stemning på institutionen Hvordan er kontakten mellem beboerne og personale? Hvad synes beboerne om at være her? Hvordan ser en almindelig dag ud? (Dagsrytmer) Der er godt samarbejde med kommunerne og forstander siger, at man kan mærke om sagsbehandlerne er uddannede. Det er også godt samarbejde med A1. Hver fredag kommer der en psykiater og taler med beboer vedr. medicin. Nej. et er at vurdere, hvordan beboerne trives på institutionen og om dagligdagen fungerer hensigtsmæssigt. Stemningen vurderes at være svingende. Nogen steder ret god og andre steder som om beboerne keder sig og mangler aktiviteter. Kontakten mellem beboere og personale opleves at være god. Forskelligt. Nogen er glade for at være på stedet, mens andre gerne vil hjem til deres egen kommune. Dagsrytmen er fastlagt fra morgenstunden, hvor man starter med morgenmad på alle afdelingerne. Hvorefter beboerne går til aktiviteter fra kl. 09.00 til 15.00 på Værestedet Alloriarfik. Enkelte beboere har beskæftigelse og arbejde med noget andet, såsom losning på trawler og en enkelt i bageri. Beboerne har skiftevise hjemmedage som benyttes til forskellige formål. Frokost og aftensmad ordnes i samarbejde med beboerne. 6
Beboerindflydelsen på institutionen Hvilke områder har beboerne indflydelse på? Hvordan? Er der beboerråd? Hvad er dets funktion? Hvordan fungerer det? Hvem bestemmer over beboerens værdier? Hvordan udbetales det lommepenge, af hvem, hvor ofte og hvor meget? Hvad gøres der hvis en beboer går fra institutionen? Inddragelse af pårørende i institutionen Hvordan fungerer samarbejdet med forældre, søskende og evt. andre pårørende? Hvor ofte er der kontakt til pårørende og hvordan er dette formaliseret? Har institutionen fået klager fra pårørende i det et er at vurdere, om beboerne har indflydelse på deres tilværelse. Beboerne kan være med til at bestemme hvilke mad de ønsker. De er med til at evaluere handleplan. Der er fast inventar på værelserne, men beboerne kan selv købe ting de har lyst til. Der er beboermøder 1 til 2 gange pr. måned afdelingsvis. Møderne bruges til at informere beboerne om forskellige ting, ønsker fra beboerne o.l. Det gør beboerne selv. Beboerne kan låse skab på eget værelse. Institutionen ønsker ikke køb/salg af forskellige ting, men kan ikke forhindre det, da mange af beboerne er hashmisbrugere. Hvis beboer mister nøglen, skal de selv købe en ny for kr. 200,-. Alle beboere er førtidspensionister med undtagelse af 2. Beboerne får løn for at være på værkstedet, og får også 3 timer når de har hjemmedag o.l. Lønnen er kr. 15,- i timen og bliver udbetalt hver fredag. Efter 48 timer kontaktes politiet og Kriminalforsorgen kontaktes også hvis pgl. skal tage Antabus. Nogle gange leder personale og andre ringer man til, hvis de har mobil. et er at vurdere, hvordan der samarbejdes med de pårørende. De beboere som har forældre, er der god kontakt til forældre. Men nogle har også en negativ kontakt til deres pårørende og enkelte også uden kontakt med deres pårørende. Hvis pårørende ønsker oplysninger om beboerne, skal institutionen indhente samtykke fra beboerne. Ja. En far har klaget over at der ikke blev holdt ordentligt opsyn med datteren og en 7
forløbne år og i forhold til hvad? Magtanvendelse på institutionen Bliver procedurerne vedr. magtanvendelse fulgt og hvordan håndterer institutionen magtanvendelser og indberetning heraf? Er der særlige problemstillinger, der giver anledning til magtanvendelse? Har der været episoder med magtanvendelse, der har givet anledning til særlige tiltag? Sundhed, sygdom, medicinering og hygiejne Er der vejledninger om kost, motion og forbrugsvaner? Er beboerne med til at bestemme menu? bedstemor har klaget over beboerens værelse som var meget rodet. et er at tilse, at bestemmelserne følges og procedurer overholdes, samt at der gribes ind, før problemerne udvikler sig. Fungerende souschef oplyser, at i 2 ud 3 tilfælde bliver indberettet. Institutionen oplever rigtigt mange trusler om vold og også fysisk vold, og de indberetter mange tilfælde af magtanvendelser og fysisk/psykisk vold mod personale. Souschef oplyser, at afdelingslederne skal være meget opmærksomme på dette. Tit er det i forbindelse med grænsesætning. Ja, en beboer som har været meget voldelig er flyttet til en anden afdeling, hvilket har givet mærkbart mere ro, både på afdelingen og også i forhold til selve beboeren. Nogen gange prøver man at flytte en beboer til et andet værelse. Tilsynet har bemærket, at der ikke kommer så mange indberetninger mere vedr. beboeren som nu er flyttet til anden afdeling. Alle magtanvendelser skal underrettes og indberettes til Departementet. et er at tilse, at bestemmelserne for medicinhåndtering følges og procedurer overholdes. Ja, og institutionen har for kort tid siden fjernet alt sukker, mayonnaise, saft o.l. usund mad. Der er indført grønlandsk mad og/eller fisk 3 gange om ugen. Institutionen har et udmærket motionsrum på hovedafdelingen, kondicykel i Nuussuaq og motionsredskaber i Alloq. Institutionen støtter meget op om tandhygiejne, da meget af medicinen ødelægger tænderne på beboerne. Beboerne må bestemme mad på deres fødselsdag. 8
Er beboerne med til indkøb og madlavning? Kan beboerne frit tage drikkevarer og frugt? Hvordan opbevares og håndteres medicin på institutionen? Har institutionen en seksualitetspolitik? Hvordan er rengøringsstandarden? Hvem gør rent hvor og hvornår? Er der formuleret en misbrugspolitik på institutionen? I hvilket omfang finder der misbrug sted af alkohol, hash, medicin snifning m.m.? Hvad gøres der for at begrænse evt. misbrug? Gives der tilbud om behandling for beboere? Beboerne er ikke med til indkøb, men de er med til madlavning på skift. Der er også plan over borddækning, rydde op efter mad o.l. Ja. Alle beboere får medicin og dette er i aflåste skabe på afdelingerne. Man skal have været ansat i 3 måneder før man kan udlevere medicin. Generelt fungerer det godt, men p.t. er der fejl i medicineringen på en afdeling, som ledelsen er opmærksom på. Både og, i forhold til beboere som er meget sexfikseret skal man altid være 2 personaler til. Det er ikke tilladt at have relation mellem personale og beboer. Beboere må gerne være kærester. Rengøringsstandarden er god på fælles arealerne. Beboerværelserne var nogle steder meget rodet, hvilket afspejler beboernes sindsstemning. ISS kommer hver mandag og fredag og gør rent. Oldfrue gør også rent og beboerne gør selv rent på deres værelser med hjælp fra personale. Ja, der må ikke drikkes og ryges hash. Over halvdelen af beboerne er hashmisbrugere. 1/3 er problemfyldt og kan give anledning til vold og trusler da det påvirker deres adfærd generelt når der mangles hash. På afdeling Alloq er der 4 beboere som er massive hashmisbrugere. Fysisk distance ved f.eks. at bo i Qinngorput, så beboerne skal færdes længere for at få fat i hashen. Institutionen har kontaktet misbrugsbehandlere i byen som evt. vil give et tilbud. Seksualitetspolitik udarbejdes på skrift. Personale der uddeler medicin bør have medicinkursus. 9
Hjælpemidler på institutionen Hvilke hjælpemidler benyttes på institutionen? Hvordan benyttes de? et er at vurdere, om dagligdagen fungerer hensigtsmæssigt for beboeren. Alle beboere er fysisk raske. Der er ikke hjælpemidler på institutionen. Pt. er der dog en beboer der midlertidig er kørestolsbruger pga. hofteskade efter fald fra 1 sal hvor hun brækkede hoften og efterfølgende blevet opereret. Personalet på institutionen Hvilke uddannelser / kompetencer har personalet og i hvilket omfang svarer disse til beboernes behov? et er at vurdere, om personalets kompetencer svarer til beboernes behov, og om personalet trives, herunder vurdere det psykiske arbejdsmiljø. Langtidsafdelingen har en pædagog som afdelingsleder, denne er p.t. fungerende souschef, derudover er der 9 fastansatte og 5 vikarer. Optræningen har 8 fastansatte og 3 vikarer, afdelingsleder er både uddannet pædagog og socialrådgiver. Plejeafdelingen har 9 fastansatte og 2 vikarer, afdelingsleder er pædagog. Alloq har 5 fastansatte kun 1 er pædagoguddannet og 7 vikarer, fungerende afdelingsleder er socialrådgiver uddannet. Akuitsut har 4 fastansatte og 2 vikarer, afdelingsleder er pædagog. Værkstedet Alloriarfik har 5 fastansatte og 2 vikarer, afdelingsleder er pædagog. Derudover er der 1 pedel, 1 ergoterapeut, 1 socialrådgiver, 1 rengøringsmedarbejder, 1 kontorfuldmægtig, og 1 madmor. Hovedafdelingerne har 2 faste vågenvagter og 1 fast sovevagt, men bruger normalt 3 vågenvagter på grund af, for mange urolige beboere. Hvordan arbejdes der med uddannelse og kompetence-udvikling? Der afholdes temadage med relevante emner, med f.eks. psykiske sygdomme og medicin og dens virkninger gennemgås i samarbejde med en psykiater. Der har været afholdt kursus for personalet, som blev holdt i samarbejde med svensk psykolog omkring motivationsarbejde og der er indtil nu afholdt 2 gange relations 10
behandling. I september er der afholdt kursus i samarbejde med A1 i psykisk førstehjælp for ledelsen, hvorefter der skal udarbejdes retningslinjer. Derudover er der også afholdt konflikthåndteringskursus. Nye medarbejdere kommer på introkursus i arbejdsgange m.m. som holdes af ledelsen. Hvordan fungerer arbejdstilrettelæggelsen, og hvad synes ledelse, medarbejdere og beboere om den? Lægger man vægt på sprogforskelle og planlægger derudfra? Tilbydes medarbejderne supervision og foregår der MUS samtaler? Indhentes der børneattester og straffeattester på samtlige ansatte? Benytter institutionen sig af bistand fra Departementets? Hvordan vurderes det generelle psykiske arbejdsmiljø af henholdsvis ledelsen og medarbejderne og hvordan er personalegennemstrømning og sygefravær? Hvordan håndteres uenigheder og samarbejdsproblemer? Foreligger der ArbejdsPladsVurdering? Afdelingsleder laver vagtplaner for 4-5 uger ad gangen Institutionen er normeret med 2 vågenvagter, men bruger 3. Der skal altid være en grønlandsk talende, helst altid mand/kvinde og helst altid uddannet/uuddannet. P.t. tilbydes ikke supervision, dels fordi psykologstillingerne på døgninstitutionsafdeling er nedlagte og fordi psykologerne i byen ikke har tid før til næste år. MUS-samtaler har været i 2011 og skal snart starte op. Institutionen benytter sig af kriseopsamling efter voldelige episoder. Ja. Ja, da der har været godt samarbejde med psykolog ind til sommers hvor vedkommende er stoppet, p.t. er der samarbejde med jurist og økonomiske afdeling. Arbejdsmiljøet kan i perioder været hårdt og belastende for mange af de ansatte. Personalegennemstrømningen har været stort specielt hos vikarerne. Derudover har der også været en del længerevarende sygefravær i personalegruppen. Det tages op løbende til afdelingsmøderne og drøftes. Nej ikke endnu. Der er sikkerhedsudvalg som pt.er i opstartsfasen. 11
Arbejdstilsynet har holdt tilsyn og påpeget institutionens fysiske rammer som er dårlig med smalle gange og manglende flugtveje for personalet. I hvilket omfang har personalet kendskab til aktuelle regler og retningslinjer på institutionen? Har der været tjenstlige påtaler og på hvilken baggrund? Hvilke ledelsesformer kendetegner døgninstitutionen generelt? Opfølgning fra tidligere tilsyn Generel vurdering af forholdene under tilsynet Ledelsen oplyser, at personalet er bekendt med reglerne vedr. magtanvendelser og tavshedspligt. Vedr. medicinering er man i gang med opdatering. Institutionen fik nyt brandsystem sidste år, og der er brandsikrede madrasser og røgalarmer på alle værelser. Ja, pga udeblivelse. Institutionens ledelsesformer kendetegnes ved, at beslutningerne tages oppefra. Afdelingerne har ikke så stor indflydelse i beslutningerne. Brandøvelse og instrukser ved brand. Sungiusarfik Aaqa er en temmelige stor institution med mange beboere. De fysiske rammer på hovedinstitutionen er ikke gode og ikke længere tidssvarende. Gangene er smalle og lange der er uhensigtsmæssigt indrettede så sikkerheden for personalet helt klart kan blive problem, ved tilfælde af vold og pludselig opstået episoder med beboerne. Det er svært for vågennattevagterne at holde styre på hele institutionen specielt når der mange urolige beboere på engang, og ikke mindst ved akut behov for hjælp kan det blive problem da det svært at have overblik over stedet. Arbejdsmiljøet kan i mange tilfælde været meget hård og krævende for ansatte. Der er mange magtanvendelsestilfælde og vold mod personalet, hvor det er en nødvendighed at have robuste personale. Der er allerede stort udskiftning i personalegruppen specielt hos vikar og det ufaglærte. Det vil være godt såfremt der bliver mere fokus på personalepleje og generelt inddragelse af personalet og have skabt et miljø hvor man kan have behov for særlig støtte og mulighed for supervision inden problemerne udvikler sig større. Afdeling Alloq er beregnet til beboer med behandlingsdom og mange tilfælde det mest udareagerende og voldsomme beboere. Afdelingen virker forsømt og 12
ustruktureret, og det er tydeligt der er brug for tydeliggørelse af målsætning og tiltag i forhold til beboerne. Man bør satse på uddannet personale til afdelingen der kan arbejde mere pædagogisk med beboerne. Mange af personalet er ufaglærte og der er kun 2 faglærte personale. Stemningen på institutionen virker anspændt og kold. Afdelingens fysiske rammer er ikke hensigtsmæssigt, da huset er i 2 etager, for at komme op på 1 sal skal man ud af døren og op af trapperne i husets side, her er det igen problematisk når beboerne er udareagerende og tilfælde af der kun er få personale tilstede kan deres sikkerhed være i fare. Det er meget vigtigt, at afdelingen får fokus på strukturen og rammerne i dagligdagen. Det er nødvendigt at personalet her er faglært og har kendskab til psykisk syge og arbejdet. Beboerne skal støttes og hjælpes med aktiviteter der kan give mere positiv indhold i deres dagligdag. Afdeling Akuitsoq er selvkørende institution og målgruppen er ikke psykisk syge som sådan. Afdelingen bør henholde sig under andet forhold og ikke under Aaqa, hvor deres interesser og behov bedre kan tilgodeses. Råd og vejledning der er givet under tilsynet. Henstilling Påbud Dato for udarbejdelse af tilsynsrapporten: Bedre fokus på personalegruppen Der skal være mere fokus på Alloq og tilrette struktur og rammer så arbejdet og formålet kan blive tydeligere for personalet. Brandøvelse 1 gang om året så alle ved hvad der skal gøres i tilfælde af brand. 11. oktober 2012 Eydna Nyvang og Karen D. Jensen 13