Bag om Tankegangen: Ud i det blå Formål Temaet handler om at komme ud i det blå, ud i naturen og opleve verden omkring sig. Det handler om menneskets forhold til naturen, hvordan vi ser på den, og hvordan vi udnytter den. Værkerne kredser om Danmarks natur og årstidernes skiften men også om landskabet som fremtidsscenarie eller dommedagsvision. J. F. Willumsen, dansk (1863 1958), En bjergbestigerske, 1912, olie på lærred, 210 x 170,5 cm, Statens Museum for Kunst. På toppen af et bjerg står en kvinde og skuer ud over højderne. Hun står roligt og hviler sin krop op ad en vandrestav. Hendes blik er en smule fraværende. Hun er både fjern og nær. Hun skuer ud over højderne og samtidig indad. Hun udstråler en indre ro og styrke. Hun måler sig med bjergene og er et billede på en moderne fri kvinde med en imponerende selvfølelse. 1
Kvinden på billedet er Edith Wessel, kunstnerens anden kone, og idéen til billedet fik han på deres fælles rejser til Alperne og Pyrenæerne. Farverne i maleriet er forskellige nuancer af sekundærfarver grøn, violet og orange. De er friske, vitale, og en smule drømmende, og understøtter derved motivets symbolske karakter. Dette billede er således mere en vision end en konkret sansning. Det er et sindbillede på naturens højnelse af mennesket. Det er menneskets møde med det ophøjede i både konkret og symbolsk forstand, men ikke en fortabelse i de dybe kløfter og store dale. Tværtimod spejler kvinden sig i bjergenes styrke og maleriet virker som et en hyldest til det frie stærke menneske. Willumsens kunst udtrykker en vitalistisk livstolkning, hvor storheden i naturen afspejler menneskets ideale stræben. Willumsen søgte gennem sin kunst at forbedre menneskene og bringe dem nærmere fuldkommenheden. Kunsten skulle formes efter ideen og rumme en eksemplarisk kropsudfoldelse. Referenceværkerne lægger op til at diskutere menneskets forhold til naturen og naturkræfterne. Både når mennesker behersker naturen og fx dyrker markerne, men også når naturen går amok og viser sine enorme kræfter. Så føler mennesket sig lille. Diskutér: Har du nogensinde stået på en bjergtop eller ved et brusende hav? Hvordan føltes det? Diskutér: Hvad kan du godt lide at lave, når du er ude i naturen? Prøv selv: Gå på opdagelse med dit kamera og tag billeder af mennesker, der er ude i naturen? 2
Jens Søndergaard, dansk (1895 1957), Vinterdag. Jysk landskab, ca. 1927, olie på lærred, 90 x 99,5 cm, Statens Museum for Kunst. Jens Søndergaard er hovedsageligt kendt for sine skildringer af landskabet i Nordvestjylland. Dette motiv stammer fra hans hjemegn i det bakkede Thy, hvor havet skimtes i baggrunden. Landskabet fremstår med skævvredne former og kølige blå farver. Karakteristisk er det voldsomt bevægede og til tider kaotiske landskab, og det næsten svimler for én, når man kigger på det. Perspektivet vælter, idet husene er skæve og landskabet bølger frem og tilbage. Horisontlinjen er høj, og udsigten over landskabet er set fra et højt synspunkt, hvilket gør naturen er overvældende. Vi ser ingen mennesker på billedet, men menneskets tilstedeværelse er der i form af husene, der naturligt falder ind i landskabet. For Jens Søndergaard handlede maleriet om at udtrykke sine egne subjektive følelser og stemninger, og blandt andet derfor kan man karakterisere hans kunst som ekspressionistisk. Jens Søndergaards landskabsmaleri handlede ikke om nøjagtigt at gengive de objektive iagttagelser, han gjorde sig, men om at udtrykke sin egen subjektive oplevelse af naturen. På forunderlig vis malede han både hvad han så og følte. Man kan næsten føle den bakkede fornemmelse i kroppen, når man ser på billedet. Søndergaards ekspressionisme kommer også til udtryk i hans temperamentsfulde og heftige farvebrug Jens Søndergaard ville have farvekraft ad helvede til, som han ofte citeres for. I dette maleri er det dog den kølige farvepalet, der dominerer, og det hvide snelandskab fremstår med mange farvenuancer trods den overvejende hvide og blå farveholdning. Farverne og det rytmiske bakkeforløb leder tankerne i retning 3
af en nordisk udgave af Van Gogh. Han bliver da også ofte sammenlignet med ekspressionisten Edvard Munch, samt Emil Nolde og Van Gogh. Referenceværkerne give mulighed for at se eksempler på landskaber med både lav og høj horisontlinje. Endvidere er farveholdningen meget forskellig, og det vil være relevant i undervisningen at diskutere kolde og varme farvers betydning for stemningen i landskabet. I den forbindelse kan prøv selv opgaverne om farver i Klatværkets Værksted være gode at arbejde med. Iagttag: Hvilke farver er der i billedet? Hvor mange forskellige kan du finde? Diskutér: Hvordan ser landskabet ud, der hvor du bor? Prøv selv: Mal de fire årstider. Johan Thomas Lundbye, dansk (1818 1848), En dansk kyst. Motiv fra Kitnæs ved Roskilde Fjord, 1843, olie på lærred, 188,5 x 255,5 cm, Statens Museum for Kunst. Med En Dansk Kyst ønskede Lundbye, som den generelle titel antyder, at male et motiv, som var karakteristisk for Danmark. Han var stærkt nationalt engageret, og billedets motiv skulle repræsentere indbegrebet af det danske landskabs særkende: de mange kyststrækninger. Selvom der ikke var tale om en skildring af en bestemt lokalitet, blev hovedmotivet nogle skrænter, som maleren havde set og skitseret 4
ved Roskilde Fjord, og som han dels bearbejdede, dels kombinerede med andre motiver. Motivet er skildret med stor detaljerigdom og viser på én gang indbegrebet af dansk natur og de variationer, der findes inden for den. Der er både løvtræer og nåletræer, solstrejf og skyer, hav og mark. Lundbye har brugt den klassiske billedopbygning med at placere noget både i forgrund, mellemgrund og baggrund og åbne billedrummet op i venstre side af billedet. Dette, sammen med den lave horisontlinje, giver billedet et atmosfærisk og storslået præg. Naturen forekommer overvældende for de mennesker, Lundbye har anbragt i billedet, og landskabet måler sig nemt med udlandets. Skrænterne er mere imponerende, end de reelt var ved Kitnæs ved Roskilde Fjord, hvor Lundbye lavede flere skitser til billedet. De viser på trods af deres storhed en venlig og fredelig natur. Arbejdet trak i langdrag under Lundbyes mange anfægtelser, men også som følge af indblanding af flere selvbestaltede rådgivere. Maleren blev frustreret over sin tendens til at overbearbejde detaljer som forgrundens buske eller en enkelt sky. Som en kommentar til arbejdets ørkesløshed malede han en skjult selvbiografisk reference i billedets centrum, hvor to mænd står ved en kærre: den gamle Kærre ligner jeg, kære Ven! Et Hjul er gået itu og nu kan jeg ikke komme videre, det andet drejer sig immer, men kan ikke bringe Vognen af Pletten. Referenceværkerne viser forskellige eksempler på nationalromantiske danmarksbilleder. Endvidere er der mulighed for at se på andre typer af landskaber og diskutere, hvilken betydning landskabet har for den måde vi lever på. Hvordan er det fx at leve i Grønland? Diskutér: Hvordan ser et typisk dansk landskab ud for dig? Prøv selv: Luk øjnene. Forestil dig et landskab for dit indre blik. Åbn øjnene og tegn det! 5
Jesper Dalgaaard, dansk (1974 ), Jeg gav selv tilladelse til en mild grad af beplantning, men efter ferien er alt nærmest blevet grønt., 2003, Mobile i legoklodser, 400 x 400 cm, Billund Lufthavn. Den store mobile, der svæver over gulvet i afgangshallen i Billund Lufthavns nye terminal, er bygget af 312.000 legoklodser. Den vejer 900 kg, og er bygget i samarbejde med 20 modelbyggere fra Lego. Det tog dem et helt år at bygge. Skulpturen forestiller en form for planet, med høje spidse lagkageformede bakketoppe på, så den næsten ligner en stjerne. Der er en række genkendelige elementer på planeten: huse, træer og naturelementer, og kigger man nærmere, kan man se, at husene er bygget i forskellige stilarter på hver bakketop. Vi ser fx pagoder, tårne, fuglekasselignende huse og etagebyggeri med træer på toppen, som en henvisning til vores egen klodes mangfoldighed og kulturelle forskelle. Hvor vil du gerne bo? Lufthavnsskulpturens gådefulde univers giver passagererne mulighed for at fantasere og selv digte videre, mens man venter på sin afgang. Som en slags metafor for rejsen har mobilen fået en lille måne. Månen står i forhold til mobilen og viser en vej væk. Skulpturens lange underfundige titel indikerer, at der ligger en handling eller historie bag klodens udseende og at den indgår som en del af en større fortælling. Jesper Dalgaard siger om sine lange titler: Hvis man er åben over for værkerne, kan man forestille sig selv gå rundt i dem. Derfor bruger jeg titlerne som en slags fiktive dagbogsfortællinger, der kunne være skrevet af personer, som kunne leve i de her verdener, eller på anden vis kunne have en relation til modellerne. Titlen skal forstås som et lille værk i sig selv, der nogle 6
gange overlapper med det skulpturelle værk og andre gange bevæger sig i en anden retning. Nogle titler bidrager til at forklare tingene, mens andre skaber mere forvirring. Dalgaards skulpturproduktion tager oftest sit udgangspunkt i naturlandskaber, hvor de enkelte elementer og motiver bruges som metaforer eller indgangsvinkel til nogle dybereliggende fortællinger, som f.eks. menneskets forhold til naturen, samt tæmningen af denne, eller mangel på samme. Store grandiose, underfundige skulpturer af natur og landskaber svæver, ligesom galaktisk beplantede kloder, i rummet og repræsenterer Dalgaards karakteristiske skulptur univers. De faktuelle 3dimensionelle skulpturer har Dalgaard uddraget fra sin fremtidsfiktion om en interstellar fortælling i et andet solsystem, hvor naturen har taget over. Her eksisterer de fornøjelige landskabsskulpturer som et slags naturromantisk setting for en fjern fremtids befolkning. Referenceværkerne giver mulighed for at diskutere forskellige billeder på fremtidsvisioner og utopier. Hvordan udvikler verden sig fx mht. teknologi og miljø? Nogle ser fremtiden som lys, og tror på en bedre verden for menneskene, mens andre forestiller sig dommedag og syndfloder. Gå på opdagelse: Beskriv Jesper Dalgaards klode i detaljer. Hvad ser du? Diskutér: Hvad tænker du, når du hører titlen? Prøv selv: Tegn, mal eller byg en fremtidsvision. Hvordan bor menneskene i fremtiden? 7
Albert Mertz, dansk ( 1920 1990), Deres nabo vil misunde Dem, 1962, KUNSTEN. Maleriet forestiller fem forskellige biler, og kigger vi nærmere, ser vi, at de hver er dekoreret med et mønster. En er stribet, en har cirkler og en anden firkanter, og selv hjulene er mønstrede. Bilruderne er enten blå, røde eller grønne og nogle af bilerne er tegnet op med guld og sølv. Albert Mertz har arbejdet med at forenkle et motiv hentet fra hverdagslivet, og bilerne fremstår humoristiske og næsten tegneserieagtige. Sammen med de stærke signalfarver tjener motiverne således først og fremmest formopbygningen. Det er karakteristik for Mertz at lade motiverne indgå i billedet som tegn agtige elementer. Han mente, at maleriet fik en så stærk konkurrence fra andre visuelle udtryksmidler som film og foto, at det burde være enkelt og nærmest fungere som et signal. Albert Mertz havde endvidere et åbent øje for dårskaben i det moderne liv. Han spiddede både massekulturen og finkulturen i sine værker, og lige som popkunstnerne brugte han massekulturens egne virkemidler. I begyndelsen af 1960 erne var det enhver families ønskedrøm at få egen bil. Mertz viser os en overdådighed af bilmodeller, den ene smartere og mere attråværdig end den anden. Han benytter reklameagenternes sprogbrug, der appellerer til den lille misundelse i os alle. Albert Mertz eget varemærke, den blå og røde farve, ligger som baggrund for det hele. Referenceværkerne giver mulighed for at diskutere forskellige symboler på frihed frihed for en stor gruppe af mennesker og frihed for den enkelte. Hvad giver en frihed? 8
Diskutér: Har du nogen sinde prøvet at være misundelig? Hvorfor? Prøv selv: Tegn en ting ligesom Albert Mertz: med mønster og i stærke farver. 9