Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen. Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner

Relaterede dokumenter
Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Genberegning af den nationale business case

Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til rapporten. Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner

EVALUERING OG BUSINESS CASES

Handleplan. Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag. Sundhed og Omsorg

3.1a Initiativbeskrivelse

#BREVFLET# Click here to enter text. Businesscase KORTFATTET INTRO TIL AALBORG KOMMUNES BUSINESSCASE METODE

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre

Digitaliseringsstrategi

Evaluering af digitalt understøtte arbejde med tidlig opsporing. Aalborg Kommune

Business case for ABT-projekt om forflytning

Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing. Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg Kommune

Digital selvbetjening. 2 cases. Opskrivning i Dagtilbud og Flytning

Business case for robotstøvsugere på plejecentre

Baggrundsinformation vedr. forebyggelse og dehydrering

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Notat. Side 1 af 7. Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd

Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning

Vagtplanlægning i dagtilbud

1.000 kr p/l Styringsområde

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Notat. Evaluering af et projekt

Samvær med mennesker med demens OMKOSTNINGSVURDERING AF KURSUSFORLØB TIL PÅRØRENDE

UDKAST Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS

Det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi

PALLAS CARE DIGITAL TIDLIG OPSPORING - Anvender Fælles Sprog III standard

Notat kommunale effektiviseringseksempler

Budgetvejledning 2020 status på økonomi i landsdelsprogram Midtjylland. Status på Landsdelsprogram Midtjylland

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE

Er der penge at spare ved telemedicin? Sundhedsøkonomien. Flemming Witt Udsen

Resume af business case for ABT-projekt om forflytning

De danske kommuner kan spare op mod EN MILLIARD KRONER I ÆLDREPLEJEN hvert eneste år...

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T O PT IM E R IN G AF D I G IT AL P O S T O G F J E R N P R I N T

Årsrapport for 2015 Ældreområdet

Forskerparken 10 DK-5230 Odense M Telefon Telefax Dato

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi.

Forretningsoptimering i ERP-projekter. v/managementkonsulent Jan Damkjær

B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K

UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI

Økonomiske indikatorer

Evaluering af elektroniske vendesystemer. Anne Pagh Programleder for velfærdsteknologi Theresa Jepsen Konsulent for velfærdsteknologi

OPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN

Vejledning til dataindsamling 2017

Handleplan for kommunal medfinansiering.

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

TV01 Bedre brug af hjælpemidler på botilbud

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Fælles UC Videoplatform

InsuBiz. Business case over Horsens Kommune: Return On Investment (ROI) for en dansk kommune der er skiftet fra EASY-systemet til InsuBiz EASY modul

N OTAT. Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing. Baggrund

Bilag 1: Beskrivelse af indsatsområder - hhv. baggrundsviden og forventede effekter

Center for Sundhedsinnovation

Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2008

Velfærdsteknologi med Servicestyrelsen

NOTAT: Nationale mål for sundhedsvæsenet - status i Roskilde Kommune (2. udgave 2017)

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

1 Gennemgang af timeprisberegning

Betydningen af fællesoffentlig digitalisering for uddannelser og selvejende institutioner

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af regelforenklingsindsatsen. August 2011

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler

Demonstration og udbredelse af telepsykiatri. 1. afrapportering

Københavns Kommunes effektiviseringsstrategi Dato

Årsrapport for 2016 Udviklingscenter for børn og familier

Politisk dokument uden resume. 21 Status for it-projekter. Indstilling: Administrationen indstiller,

Med økonomiaftalen for 2014 blev yderligere tildelt 0,65 mio. som varigt beløb til udvidet Akutteam og udmøntning af sundhedsplanen 2013.

Pulje til løft af ældreområdet

NOTAT: Nationale mål for sundhedsvæsenet status i Roskilde Kommune

National implementering af telemedicinsk sårvurdering

KOPI. 1. KOMBITS forretningsmodel Kommunernes aftaleperiode for den nye valgløsning Afregningsmodel for den nye valgløsning...

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Hjemmehjælp til ældre

Velfærd gennem digitalisering

Elektronisk medicinhusker Velfærdsteknologivurdering (VTV) (Dosesystem)

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Den Digitale Landevej - Arkitekturprodukt

ØKONOMISK EVALUERING AF ESBJERG DØGNREHABILITERING

Innovationsprojektforslag

Årsrapport for 2014/2015 Sjølundsskolen

Patientrapporterede oplysninger (PRO) i Almen Lægepraksis

Indsatsområder SSU 1. kvartal 2014

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group

Til Økonomiudvalget. Sagsnr Foranalyse om nyt økonomisystem. Dokumentnr

AUTOMATISK BESØGSPLANLÆGNING I HJEMMEPLEJEN - MERE END AT TRYKKE PÅ EN KNAP!

BCA: Dysfagi. OPI-Platform

Årsrapport for 2014 Administrationen

Statusmåling i uge 3-5, 2015

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning

Tidlig opsporing af sygdomstegn og faldende funktionsniveau hos ældre i Roskilde kommune.

Børne- og Ungdomsforvaltningen Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Lov og aftaler for digital kommunikation

Hjemmehjælp til ældre

Evaluering af DHUV Samlet afrapportering. Bilag 5: Business case

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation

BUSINESSCASE. Direktionen har drøftet idékataloget på møde d. 19. marts 2015 og chefgruppen tilsvarende d. 7. april 2015.

NOTAT: Nationale mål for sundhedsvæsenet - status i Roskilde Kommune 2017

Bilag: Ønsker - til udvidelse/omplacering af driften - budget Brugerfinansierede udgifter. Aalborg Renovation

Business case for ABT-projekt om forflytning

Transkript:

Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner April 2017

Indhold 1 Indledning... 2 2 Gevinster... 2 2.1 Sparet tid (gevinst 1 og 2)... 2 2.2 Gevinst ved forebyggelse af indlæggelser (gevinst 3)... 3 2.3 Samlet opgørelse af gevinsterne i millioner kr. Opgjort i 2016-priser. National case... 3 3 Omkostninger... 4 3.1 Samlet opgørelse af omkostninger i millioner kr. Opgjort i 2016-priser. National case... 4 4 Vurdering af risiko for potentiale udebliver... 4 5 Oversigt over øvrige forudsætninger... 6 1

1 Indledning I dette bilag er uddybet forskellige elementer af business casen. Bilaget er opdelt i følgende afsnit: Gevinster Omkostninger Vurdering af risiko Oversigt over øvrige forudsætninger Formålet med bilaget er at supplere rapporten med detaljer og uddybende oversigter, der ikke egner sig til den samlede evalueringsrapport. 2 Gevinster I rapportens business case afsnit fremgår nedenstående tabel over gevinster, der indgår i business casen. I dette afsnit er udregningen udspecificeret yderligere. Alle gevinster, hvor ikke andet er anført udregnet i 2016 priser. Gevinst Beskrivelse Udregning 1 Sparet tid på registrering af habituelle tilstande (første gang og når den ændres). Forskellen på tidsforbruget i før- og eftermålingen ganget med antallet af habituelle tilstande udarbejdet pr. borger Denne gevinst kan primært tilskrives den digitale løsning. 2 Tidsgevinst på registrering af observationer. Denne faktor indgår kun med en lav vægt, da der ikke kan forventes at være lige så mange observationer, der registrerer i før-scenariet som i efter-scenariet. Denne gevinst kan primært tilskrives den digitale løsning. 3 Gevinst ved forebyggelse af indlæggelser pga. en systematisk og digitalt understøttet brug af metode, der leder til udarbejdelse og gennemførelse af handleplaner, der gør at indlæggelser kan forebygges. Denne gevinst kan primært tilskrives metoden. Forskellen på tidsforbruget i før- og eftermålingen ganget med et vurderet antal observationer udarbejdet pr. borger. Svarende til én observation pr. borger hver anden måned Faldet i ratioen af forebyggelige indlæggelser blandt borgeren ganget med antal borgere og gennemsnittet for den kommunale medfinansiering 2.1 Sparet tid (gevinst 1 og 2) I business casen indgår tidsbesparelser, der opstår ved oprettelse af habituelle tilstande og tidsgevinster, der kan opnås ved nemmere registrering af observationer. Begge dele kan henføres til brug af den digitale løsning. Antallet af habituelle tilstande, der oprettes eller ændres er baseret på data fra den digitale løsning. Data viser, hvor mange gange kommunerne har udarbejdet en habituel tilstand pr. borger. I forhold til antallet af observationer er der jf. beskrivelsen i rapporten lagt en antagelse ind om, at der er én observation hver anden måned, hvor der forventes en gevinst. Tidsgevinsten er opgjort som forskellen på tidsforbruget ved den manuelle/semi-digitale løsning og brug af den dedikerede digitale løsning. Tidsgevinster påvist i evalueringen Type af gevinst Gennemsnit på tværs af de 5 kommuner Gevinst i minutter ved ændring eller 14,7 oprettelse af habituel tilstand Gevinst i minutter ved registrering af 8,6 observation Kilde: Baseret på målinger gennemført i forbindelse med evalueringen. 2

Antal ændringer af habituel tilstand pr. borger pr. år Kommune Antal ændringer af habituel skemaer pr. borger pr. år Aalborg 8,8 Greve 13,2 Gentofte 2,1 Slagelse 11,5 Silkeborg 10,7 Kilde: Data fra den digitale løsning. Leveret af Pallas Informatik. Med udgangspunkt i ovenstående tidsgevinster, antallet af borgere tilknyttet hjemmeplejen og beboere på plejecentre er udregnet en gevinst på landsplan. Udregningen tager udgangspunkt i den gennemsnitlige gevinst pr. borger på tværs af de fem kommuner. Gevinsten pr. borger er udregnet for hver af de fem kommuner på baggrund af deres hidtidige implementeringen af løsningen. Den nationale gevinst er derved vægtet, så forskellene i gevinsterne og brugen af løsningen på tværs af de fem kommuner afspejler sig i udregningen af gevinsten. I gevinsten er der regnet med en indfasning over tid. Startende med 20 procent i år 1, 75 procent i år 2 og 100 procent i år 3 og frem. 2.2 Gevinst ved forebyggelse af indlæggelser (gevinst 3) I evalueringen er der påvist et fald i andelen af forbyggelige indlægger pr. borger på plejecentre på 0,11 indlæggelser. Med udgangspunkt i en gennemsnitlig afregningstakst i 2016, for denne type indlæggelser på 7.239 kr. er der udregnet en forventelig besparelse for alle borgere i landet, der bor på plejecentre. I gevinsten er der regnet med en indfasning over tid startende med 20 procent i år 1, 75 procent i år 2 og 100 procent i år 3 og frem. 2.3 Samlet opgørelse af gevinsterne i millioner kr. Opgjort i 2016-priser. National case År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 Gevinst ved forebyggelse af indlæggelser på plejecentre 27,7 103,9 138,5 138,5 138,5 Gevinst ved sparet tid på plejecentre 23,6 88,5 118,0 118,0 118,0 Gevinst ved sparet tid i hjemmeplejen 22,0 82,6 110,2 110,2 110,2 Gevinster i alt 73,3 274,9 366,6 366,6 366,6 3

3 Omkostninger I business casen indgår omkostninger til projekt, uddannelse, anskaffelse, drift af løsningen og genanskaffelse af udstyr til brug i forbindelse med løsningen. Herunder den snitflade fire af de fem kommuner har tilkøbt. På baggrund af de fem kommuners faktiske udgift til de projekter de har gennemført, er udregnet en gennemsnitlig omkostning pr. kommune. Derved er der i den nationale case regnet med, at en kommune har drifts- og anskaffelsesomkostninger svarende til gennemsnittet for de fem kommuner. De gennemsnitlige omkostninger på de forskellige omkostningsposter fremgår af nedenstående oversigt: Omkostning Gennemsnitligt beløb pr. kommune Projektomkostninger Projektledelse 306.773 Frikøb af medarbejdere til undervisning 796.204 Andre implementeringsomkostninger oplyst af kommunerne 109.553 Anskaffelse af løsningen (inkl. tilpasninger og snitflade) 709.548 Skærme til tavlemøder 215.400 Udstyr til medarbejderen fx smartphone eller tablets 194.000 I alt 2.331.479 Driftsomkostninger Drift af den digitale løsning (inkl. snitflade til 4 ud af 5 kommuner) 116.240 årligt Genanskaffelse af skærme og udstyr til medarbejderne forventer at 409.400 det skal genanskaffes i år 4. 3.1 Samlet opgørelse af omkostninger i millioner kr. Opgjort i 2016-priser. National case År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 Implementerings- og anskaffelsesomkostninger -214,1 - - -40,1 - Driftsomkostninger - -11,4-11,4-11,4-11,4 I alt årligt -214,1-11,4-11,4-51,5-11,4 4 Vurdering af risiko for potentiale udebliver I det følgende afsnit er de primære risikofaktorer, der kan påvirke potentialet beskrevet. Det tager udgangspunkt i de dele af business casen, hvor der har været størst usikkerhed. Usikkerheden i omkostningssiden vurderes at være lille, da oplysningerne er baseret på faktiske gennemførte projekter i de fem kommuner. Derved er den beskrevne risiko koncentreret om forhold, der kan påvirke gevinstsiden af businesscasen. Risikoen for dette behandles i de følgende tre afsnit. Forudsætning om udbredelse af metoden og løsningen Business casen bygger på en klar forudsætning om, at metoden og den digitale løsning udbredes til alle landets 98 kommuner. Vælger nogle kommuner at gå andre veje eller er der kommuner, der ikke får implementeret løsning og metoden fuldt ud, vil det påvirke gevinsterne, og de kan risikere at udeblive. De 4

faktorer, der kan påvirke implementeringen er oplistet i forbindelse med ansøgningen og de forskellige statusrapporter. De primære faktorer, der kan hindre god implementeringen er: Manglende ledelsesopbakning Manglende prioritering og ressourcer til uddannelse, opfølgning og arbejdet med løsningen og metoden Kompetencer hos medarbejderne fx digitale kompetencer Problemer med den digitale løsning Manglende mulighed for at få etableret snitflade mellem den digitale løsning og kommunens EOJsystem, hvilket er en udfordring for en af de fem projektkommuner Problemer med kommunens øvrig IT, hardware mv., der påvirker afvikling af den digitale løsning. Denne risiko kan have stor indvirkning på resultater. Hvis fx kun 50 procent af kommunerne implementerer metoden og løsningen fuld ud, vil gevinsten i den nationale business case blive halveret. Risko for at effekt i forbyggelige indlæggelser ikke er robust. Som det er dybdegående beskrevet i evalueringsrapporten, er der usikkerhed om gevinsterne forbundet ved nedbringelsen af antallet af forebyggelige indlæggelser. Derfor foreslås det også at udvide måleperioden for at opnå en større sikkerhed for denne udvikling. Denne gevinst udgør ved fuld indfasning 38 procent af den årlige gevinst og kan derfor også have en stor indvirkning på det samlede resultat i business casen. Risiko for at tidsgevinster ikke kan frigøres Tidsgevinsten bygger på en forudsætning om, at en digital løsning implementeres i stedet for en manuel løsning baseret på samme metode. Der findes dog også kommunerne, der vælger andre tilgange til implementering af tidlig opsporing, og desuden har det for de fem kommuner været kendetegnende, at de ikke har haft en fuldstændig implementering af den manuelle løsning. Derfor kan der stilles spørgsmålstegn ved, om de udregnede tidsgevinster kan realiseres, og/eller om der i højere grad er tale om et råderum, der opstår ved at implementere den digitale løsning frem for den manuelle tilgang. Med udgangspunkt i de identificerede risikoelementer, er det også anbefalingen i rapporten, at en nærmere og mere præcis opgørelse af potentialerne på nationalt plan vil kræve, at der foretages følgende analyser, der ligger udover denne evaluerings formål: En nærmere kortlægning af, hvad de øvrige 93 kommuner har gjort på området for at kunne vurdere, om den foretagne opregning er repræsentativ og dækkende. Fx vides det fra en KORArapport, at Roskilde Kommune også har arbejdet med en digital understøttelse af deres arbejde med tidlig opsporing af sygdomstegn. En analyse af effekterne ved de forbyggelige indlæggelser, der strækker sig over en længere periode, så kommunerne er nået længere med implementeringen og realisering af potentialerne på måletidspunktet. En analyse af omkostningerne og effekterne ved alternativ-scenariet. Her tænkes primært på kommuners omkostninger ved implementering af metoden uden den digitale understøttelse. 5

Da de centrale usikkerheder er knyttet til gevinstsiden er der nedenfor opstillet to beregninger med udgangspunkt i en reduktion i gevinsterne på henholdsvis 33 og 50 procent, hvor de øvrige omkostninger, indfasningsprofilen mv. er holdt fast. Alternativ scenarie 1. Reduktion af gevinster med 33%. Opgjort i mio. kr. År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 Gevinst - hjemmeplejen 15 55 74 74 74 Gevinst - plejecentre 16 59 79 79 79 Gevinst - færre forebyggelige 19 70 93 93 93 indlæggelser Implementerings og -214 - - -40 - anskaffelsesomkostninger Driftsomkostninger - -11-11 -11-11 Resultat -165 173 234 194 234 Akkumuleret resultat -165 8 242 436 670 Alternativ scenarie 2. Reduktion af gevinster med 50%. Opgjort i mio. kr. År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 Gevinst - hjemmeplejen 11 41 55 55 55 Gevinst - plejecentre 12 44 59 59 59 Gevinst - færre forebyggelige 14 52 69 69 69 indlæggelser Implementerings og -214 - - -40 - anskaffelsesomkostninger Driftsomkostninger - -11-11 -11-11 Resultat -177 126 172 132 172 Akkumuleret resultat -177-51 121 252 424 5 Oversigt over øvrige forudsætninger Forudsætning Beskrivelse og specifikation Beboere på plejecentre. Hentet fra Danmarks Statistik. 40.458 Borgere, der modtager praktisk og personlig pleje. Hentet fra Danmarks Statistik. 132.694 Omkostning til indlæggelse. Data hentet af Aalborg kommune fra deres afregning 7.239 med regionen på de specifikke diagnoser. Effektive timer pr. årsværk 1.418 Gennemsnitlig bruttoløn for medarbejdere i plejeboliger og hjemmeplejen. Tallet er et gennemsnit at det gennemsnitlige lønniveau 371.205 i de frem kommuner Effektiv timepris i kr. 262 6

Kontakt Spitze & Co er et skandinavisk konsulenthus med bred erfaring med rådgivning om digitale løsninger til borgerservice, velfærdsteknologi og telesundhed/telemedicin. Med vores stærke sektor- og teknologiindsigt har vi udviklet en række værktøjer til analyse og vurdering af teknologier og processer, hvor vi afdækker potentialer og risici ved enkeltteknologier og hele porteføljer af teknologier. Spitze & Co. - København Lyngbyvej 421 2820 Gentofte Tel: +45 31 67 53 32 Tel: +45 29 47 62 75 Mail: Jens@spitzeco.dk Mail: Thomas@spitzeco.dk www.spitzeco.dk 7