Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan kan det være? Er evangeliet kun for en lille, udvalgt skare? Er det kun for dem der trofast går i kirke om søndagen? Jesus svarer ikke direkte på dette spørgsmål, men han svarer sådan at hver enkelt som hører det selv må tage stilling. Det er lige som når vi andre får stillet et svært spørgsmål. Så siger vi: "Det var et godt spørgsmål". Det vil sige at det ikke kan besvares enten med et ja eller et nej. Sagen er at svaret både er ja og nej. Men hvad svaret så bliver, om det bliver et ja eller et nej, er hvert enkelt menneskes afgørelse. Hver enkelt der hører om Jesus må selv 1
tage stilling. For selvfølgelig vil Jesus hellere end gerne give sig til kende for verden. Det er jo netop her i Johannes-evangeliet at vi har det vers, der viser os at Gud vil at alle mennesker skal lære ham at kende. Det er det vers vi kalder "Den lille Bibel", Joh. 3,16: "således elskede Gud verden at han gav sin enbårne søn, for at enhver som tror på ham ikke skal fortabes, men have evigt liv." Gud vil ikke at nogen skal gå fortabt. Han vil ikke at nogen skal være udelukket fra fællesskabet med ham. Det var netop derfor han sendte sin søn til verden. Gud længes efter at menneskene, hans kære skabninger, skal lære ham at kende og stå i et godt forhold til ham. Så svaret på spørgsmålet om hvorfor Jesus ikke vil give sig til kende for verden, er egentlig at han allerede har givet sig til kende for verden. Han sendte jo efter sin opstandelse apostlene ud i verden til alle folk på jorden. Apostlene fik at vide at de skulle gå ud og gøre alle folkeslag til hans disciple. Men Jesus vil ikke tvinge nogen til at blive hans discipel. Det glædelige budskab om ham skal forkyndes for alle mennesker, men de skal stadig have muligheden for at sige nej. Det ligger også i selve kærlighedens natur. Man kan ikke tvinge nogen til at elske sig. Det eneste man kan gøre er at vise nogen sin kærlighed, og så er det op til den pågældende om han/hun vil gengælde ens kærlighed. Sådan er det med Guds kærlighed til os. Han elsker os meget højt og ønsker kun at vi skal komme til ham og lære ham at kende. Han længes efter at have fællesskab med os, så vi lever vores liv med ham og i afhængighed af ham, lige som børn lever sammen med og i afhængighed af deres forældre. Tænk bare på lignelsen om den fortabte søn, der også kunne kaldes lignelsen om den kærlige far. Selv om sønnen havde brudt med faderen, så havde faderen ikke brudt med ham. Selv om sønnen havde bortødslet faderens formue og forspildt sit liv, så kunne faderen ikke opgive ham. For det var jo stadig hans søn! Han elskede ham stadig og længtes blot efter at han måtte komme hjem igen. 2
Denne altomfattende og altomfavnende kærlighed har Gud vist os i Jesus. Hvis vi vil tage imod det glædelige budskab om Guds kærlighed til os i Jesus, så har vi dermed også åbnet os for at have fællesskab med Gud. Så giver Gud sig til kende for os ved sin Ånd. Når Helligånden åbner vores øjne for hvem Jesus er, så kan vi se ham som han virkelig er i al sin herlighed. Det er jo netop det der er Helligåndens opgave på jorden: at herliggøre Jesus, så vi elsker ham og takker Gud for at han har sendt ham til verden som vores frelser. Forskellen på "os" og på "verden" er om vi elsker Jesus. Det sagde Jesus meget klart og enkelt til apostlene skærtorsdag aften, sådan som vi netop hørte i dagens tekst: "Den der elsker mig vil holde fast ved mit ord... Den der ikke elsker mig, holder ikke fast ved mine ord." Ingen kan tvinges til at elske Jesus, men Helligånden kan vække kærligheden til Jesus hos os, når vi hører evangeliet, det gode budskab om hvem han er. Når vi hører om hans barmhjertighed og godhed mod os, at han elskede os så højt at han enddog satte sit liv til for os, så kan vi til gengæld også komme til at elske ham og tilbede ham for hvad han er. Når det sker, vil Gud selv flytte ind hos os. Gud selv vil elske os, fordi vi har taget imod hans kærlighedserklæring i evangeliet, og han vil bo i os ved sin Ånd. Når Gud flytter ind hos os, så får vi også hans fred. Så har vi intet at frygte for længere, og vi behøver ikke at være modløse. Det er ikke noget vi kan tage af os selv. Vi kan ikke af os selv tro på Guds kærlighed, men vi har brug for at Guds Ånd overbeviser os. Det er det som Martin Luther skriver i sin lille katekismus om Helligånden: "Jeg tror at jeg ikke ved egen fornuft eller kraft kan tro på Jesus Kristus, min Herre, eller komme til ham, men Helligånden har kaldet mig til det ved evangeliet..." Men lad os så spørge igen: Hvorfor er der så ikke flere der lader sig overbevise om Guds kærlighed? Hvorfor er kirkerne ikke fulde hver søndag? Er budskabet ikke godt nok? Budskabet er godt nok. Det er blot ikke alle der har fået øjnene op for det. Alt er rede, men hvis vi ikke vil tage imod det, er der ikke noget at gøre ved det. Som sagt kan ingen tvinge nogen til at tage imod en gave. 3
Men pinsen giver os en mulighed for forandring. Guds Ånd kan åbne vore øjne for Guds mange og rige gaver til os. Før pinse gav Jesus sig kun til kende for sine udvalgte disciple, de 12 apostle, men efter pinse blev det helt anderledes. Nu blev Guds Ånd givet, ikke kun til apostlene, men til alle mennesker. Da gik profetien fra Joels Bog i opfyldelse: "Det skal ske i de sidste dage, siger Gud: Jeg vil udgyde af min ånd over alle mennesker." (Joel 3,1; Ap.G. 2,17 a). Efter pinse giver Gud sig til kende for alle mennesker. Nu er der ikke længere nogen forskel på folk. Det gør ikke nogen forskel om man er jøde eller ikkejøde, om man er mand eller kvinde, voksen eller barn, intelligent eller åndssvag, hvid eller sort. Evangeliet er for alle mennesker. Den gode nyhed til os i dag er at vi ikke er overladt til os selv. Gud har ikke forladt os ved at Jesus er faret til himmels, men han er tværtimod kommet os alle nær ved at han har givet os sin Ånd. Når du i dag kan tro at Jesus er Guds Søn og din frelser, så er det kun fordi du allerede har fået Guds Helligånd. Du er elsket af Jesus, og han giver sig til kende for dig. Både han og hans far er kommet til dig og har taget bolig hos dig. Du tilhører den treenige Gud, Fader, Søn og Helligånd. Han giver dig i dag sin fred, den fred som verden aldrig kan give, den fred som overgår al forstand. Hemmeligheden i vores gudsforhold er at det dybest set er Gud der elsker os, og ikke omvendt. Vores kærlighed til ham og til vores næste er kun en afspejling af Guds kærlighed til os. Vi elsker, fordi han elskede os først. (1. Joh. 4,19) Guds kærlighed til os er det faste fundament under vores liv. Det er det vi altid må vende tilbage til, når vi ikke synes det går så godt for os som kristne. Vi skal ikke skabe nogen varm følelse og begejstring inde i os selv, men vi skal tage Guds ord til os. Vi skal tage hans løfter og holde fast ved dem. Vi har så mange rige løfter i Bibelen at der er nok at gribe fat i. Alene i teksten til i dag giver Jesus os de mest vidunderlige løfter. Hvis vi bare for alvor kunne fatte dem, så havde vi nok til hele livet. Lad os se nærmere på hvad Jesus lover os i dagens evangelium! Når vi tager hans løfter til os, kommer Guds Ånd os til hjælp og skaber troen i os. Her er Jesu fire løfter: 4
1. "Min fader vil elske ham." (V. 23) Der findes ikke nogen større grund til glæde og fryd end at være elsket af Gud, den Almægtige, Himlens og jordens skaber. Tænk hvor overvældende og vidunderligt det er: Gud elsker dig! Han kan virkelig godt lide dig, nøjagtig sådan som du er. Du skal ikke først forbedre dig, for at han skal kunne lide dig. Han har elsket dig fra før han skabte verden. Forud for skabelsen har han udvalgt dig! Han har forudbestemt dig til at være hans barn. Ved troen på Jesus har du tilgivelse for alle dine synder. Gud er ikke vred på dig, men han længes tværtimod efter at være sammen med dig. Han ønsker at have med dig at gøre. Du betyder alt for ham. 2. "Vi skal komme til ham og tage bolig hos ham." (V. 23) Tænk hvor stort det er! Gud Fader og hans Søn kommer til dig og bor i dig ved Ånden! Du bliver fyldt af Gud selv! Du bliver Guds tempel. I den gamle pagts tid, boede Gud kun ét sted på jorden, i templet i Jerusalem, inde i det allerhelligste, gemt bag et tykt forhæng. Men i den nye pagt bor han i hver enkelt kristen! Hvis vi fuldt ud kunne forstå og fatte dette, så ville vi være i den syvende himmel. 3. "Helligånden skal lære jer alt og minde jer om alt hvad jeg har sagt til jer." (V. 26) Hvor er det bare vidunderligt! Så behøver vi ikke at bekymre os om vi nu formår at holde fast ved Jesu ord. Guds Ånd vil selv minde os om alt hvad han har sagt. Når vi lever i troen på Jesus, så vil Gud arbejde i os. Når vi har brug for at blive undervist eller for at blive mindet om noget, så vil Gud gøre det ved sin Ånd. Lad os derfor blot glæde os og stole på hans hjælp! 4. "Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer; jeg giver jer ikke, som verden giver. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst!" (V. 27) Er det ikke det vi alle længes efter: fred? Jesus giver os sin fred, en fred som verden ikke kan give. Reklamerne lover os alt muligt. Hvis vi blot anskaffer os et større hus, en bedre bil, et nyt stereoanlæg, et nyt fjernsyn osv., så bliver vi lykkelige. Men mon ikke vi alle godt ved at det ikke passer? Det er alt sammen blændværk. Der er ikke noget materielt der kan gøre os virkelig lykkelige. Lykken er at have fred i sindet. Og det kan verden ikke give os. Det kan kun Gud. Han giver os sin fred, når vi kommer til ham. Han tilgiver os og viser os sin 5
store kærlighed og omsorg. Da oplever vi den dybe fred, som vi altid har savnet og længtes efter. Når vi lader Gud komme til, så sker der store ting. Helligånden er hemmeligheden og kraften i den kristne menighed. Ånden er en usynlig kraft som forbinder alle os der tror på Jesus, og som holder os til ilden. Vores menighed er ikke en organisation eller en forening, men det er en vennekreds, som holdes sammen af kærligheden fra Jesus. Hans kærlighed til os får os til at elske ham og følge ham. Helligånden er Guds Ånd, som bor i alle der er døbt og som tror på Jesus. Helligånden bringer Gud Fader og Jesus med sig. Han giver os Jesu fred. Helligånden lærer os hvad vi skal vide, og han minder os om alt hvad Jesus har sagt. Helligånden er Guds store gave til sine børn. Helligånden viser at vi er Guds børn.vi har ikke en slaveånd, men barnekårets Ånd. Hvilken vidunderlige gave Gud har sendt os! Lad os takke ham for den! Pinsen er en fest for at Gud giver os mennesker sin ånd. Det blev pinse en gang. Det er pinse i dag. Helligånden arbejder og virker stadig! Når Gud kommer og flytter ind hos os i dag ved sin Ånd, så får vi alt hvad vi har brug for. Så behøver vi ikke være modløse. Gud giver os sin fred. Han giver os nyt mod og ny glæde. Jesus giver os den samme opmuntring i dag som han dengang, skærtorsdag aften, gav til sine ængstelige disciple: "Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst!" Amen. 6