Kompetenceprofil for sygeplejersker. Neurorehabiliteringen, Neurologisk Afdeling

Relaterede dokumenter
Kompetenceprofil for sygeplejersker. Medicinsk Afdeling, Neurologisk Afdeling, Endokrinologisk Afdeling, Onkologisk Afdeling Sydvestjysk Sygehus

Forord. Februar 2012, Anne-Mette Haugaard, klinisk sygeplejelærer Lene Jensen, afdelingssygeplejerske

Kompetenceprofiler på SC/HN

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

Kompetenceprofil for sygeplejersker i Onkologisk Ambulatorium

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den Revision foregår mindst hvert andet år.

Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Særlige fokusområder i somatisk praktik på Hospitalsenhed Midt

Særlige fokusområder i somatisk praktik på Hospitalsenhed Midt

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Basal oplæring. Sygeplejerske. Neurorehabiliteringen Sydvestjysk Sygehus Grindsted

SYGEPLEJE BRAINSTORM

Kompetenceprofil for social- og sundhedsassistenter. På de medicinske afdelinger, Sydvestjysk Sygehus

Særlige fokusområder i somatisk praktik på Hospitalsenhed Midt

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

Lokalt bilag til praktikerklæring, SSA

Forklar betydningen. Kliniske sygeplejehandlinger. Sygeplejeprocessen

Kompetencekort Studerende

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

Bedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus.

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

Praktikstedsbeskrivelse. for. Social-og sundhedsassistentelever

Social og sundhedsassistenter Social og sundhedsassistenternes virksomhedsområde fremgår af Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen.

Baggrund for ny udgave af Afdeling U s værdigrundlag for sygeplejen

Særlige fokusområder i somatisk praktik på Hospitalsenhed Midt

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Kan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Kompetenceprofil og udviklingsplan

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

Sygeplejeprofil. -Sygeplejen Rebild

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt

Kompetenceprofil. Ortopædkirurgisk Ambulatorium, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg

Fagprofil - sygeplejerske.

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato :

Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV)

Sygehus, opgaver/handlinger, eksempler. Sundhedslov: Visitering. Grindsted. SAMBO Regions patientvejleder

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

Skema: Vejledende standpunkt i praktik ved interne overgange

Bedømmelseskriterier trin 2 Indhold

Ansøgning om godkendelse som praktiksted for social- og sundhedshjælperelever

Forord Formål: Grundlag for arbejde som social og sundhedsassistent i Hjemmeplejen i Halsnæs Kommune... 3

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Praktiksteds- beskrivelse

Særlige fokusområder i somatisk praktik på Hospitalsenhed Midt

Den kompetente sygeplejerske - Palliative felt

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

Særlige fokusområder i somatisk praktik på Hospitalsenhed Midt

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Basal oplæring. Social- og sundhedsassistent. Neurorehabiliteringen Sydvestjysk Sygehus Grindsted

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

Særlige fokusområder i somatisk praktik på Hospitalsenhed Midt

Kompetenceudviklingsplan for sygeplejersker i Øjenafdelingen, HEV

Kompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens

1. praktik. Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Ansvars- og kompetenceområde. for. sygeplejersken

Kompetenceprofil. Sekretærer. Navn:

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Hjælpeskema til praktikerklæring, social- og sundhedsassistentuddannelsen

Kompetencemodel for socialpsykiatriske social- og sundhedsassistenter Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Særlige fokusområder i somatisk praktik på Hospitalsenhed Midt

Sygeplejerskeprofil for primærsygeplejersker i Lyngby-Taarbæk kommune

Særlige fokusområder i somatisk praktik på Hospitalsenhed Midt

Aftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Særlige fokusområder i somatisk praktik på Hospitalsenhed Midt

Ansvars og kompetenceområde. for. social- og sundhedsassistenter

Ambulanceassistent elev Den generelle studieplan del 2 5.praktikperiode

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte:

Kompetenceprofil for social- og sundhedsassistenter

Læringstilbud afdeling J1 6. semester Uge 2. Tema: Læring i praksis Fokus på grundlæggende behov

Fagprofil - Social- og sundhedsassistent.

STILLINGSBESKRIVELSE BASISSYGEPLEJERSKE I FINSENCENTRET (ONK)

Lokalt bilag til praktikerklæring for SSA

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1

Klinisk kompetenceudvikling i intensiv klinik Den kompetente intensivsygeplejerske, kompetencetrin

Kompetence Udviklingsplaner Sygeplejerske

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Kompetencemodel for pædagoger i socialpsykiatrien Region Nordjylland Specialsektoren Kærvang

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse

Særlige fokusområder i somatisk praktik på Hospitalsenhed Midt

KOMPETENCEMODEL RANDERS CENTRALSYGEHUS/GRENAA SYGEHUS

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester

Rollebeskrivelser i borgervisitationen

Transkript:

Kompetenceprofil for sygeplejersker Neurorehabiliteringen, Neurologisk Afdeling April 2016

Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Sygeplejersken på basisniveau/niveau 1... 2 Den erfarne sygeplejerske/niveau 2... 2 Den kompetente sygeplejerske/niveau 3... 3 Faglige kompetencer... 4 1. Faglig viden og metodekendskab... 4 2. Overblik, prioriteringsevne og handlekraft... 17 3. Økonomi og ressourceudnyttelse... 18 4. Dokumentation og registrering... 19 5. Arbejdsmiljø og patientsikkerhed (APV)... 19 Sociale kompetencer... 21 6. Samarbejde og kommunikation... 21 7. SVS organisation, mål og værdier... 22 Lærings- og udviklingskompetencer... 23 8. Læring, vidensdeling, vejledning og undervisning... 23 9. Motivation og forandringsevne... 25 10. Kvalitetssikring og udvikling... 26 11. Innovation/nyskabelse... 27 Litteratur... 28

Indledning Kompetenceprofilen er udarbejdet på baggrund og med afsæt i strategisk kompetenceudviklingsprojekt Sydvestjysk Sygehus 2006. Begrebet rehabilitering dækker over en afgrænset proces, der udføres i samarbejde mellem fagfolk, patienten samt de pårørende. Rehabilitering henviser til den samlede tværfaglige og tværsektorielle indsats. De enkelte faggrupper bidrager til fælles problemidentificering og problemløsning. Samfundet og sundhedsvæsenets krav til rehabilitering forandrer sig hele tiden fra snæver mono-faglig kompetence til fler- og tværfaglig indsats- hvorved nye kompetencer efterspørges. Dette forudsætter at de enkelte faggrupper har muligheder for at udvikle deres faglighed. Det findes af stor betydning at sygeplejen afklarer sin særlige praksis, hvis den skal kunne bidrage til et tværfagligt klinisk og videnskabeligt samarbejde. Sygeplejersken må klargøre egen praksis og evt. forskningsfelt for at kunne yde høj sundhedsfaglig indsats. Sygeplejerskens styrke er deres helhedsorienterende tilgang i praksis, hvor fundamentet er at betragte patienterne som et helt menneske- hvilket netop er omdrejningspunktet i rehabilitering. Formålet med kompetenceprofilen er at: Beskrive og tydeliggøre de kompetencer, der forventes af en sygeplejerske på henholdsvis basis, erfarent og kompetent niveau på Neurorehabiliteringen. Tydeliggøre sygeplejerskens identitet i Neurorehabiliteringen Danne grundlag for medarbejderudviklingssamtaler. Danne grundlag for uddannelsesplaner, udvikling og karriereplanlægning. Danne grundlag for rekruttering af nye sygeplejersker. Danne grundlag for at fastholde sygeplejersker. Tydeliggøre hvem der kan rekrutteres som ressourcepersoner i afdelingen. Et supplement til Introduktionsprogram for nyansatte - Neurorehabiliteringen. Fremme et godt arbejdsmiljø og jobtilfredshed. Fremme det tværfaglige samarbejde internt og eksternt. 1

Sygeplejersken på basisniveau/niveau 1 Har gennemgået afdelingens introduktions og oplæringsprogram. Virker på afdelingen med at udføre grundlæggende opgaver inden for sygeplejerskens arbejds- og kompetenceområde. Udfører professionel omsorg og pleje i forbindelse med menneskets behov i den rehabiliterende fase. Udfører og formidler grundlæggende sygepleje hos den enkelte patient, og medinddrager pårørende i plejeforløb. Følger retningslinjer og standarder, og kan indhente ny viden. Har kendskab til udviklingsstrategier og implementering af disse. Arbejder sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende. Arbejder tværfagligt, samt inddrager interne og eksterne samarbejdspartnere. Forholder sig loyalt til de rammer hvorunder plejen og omsorgen for patienten og pårørende udøves. Arbejder bevidst med at udvikle sine faglige kompetencer. Modtager undervisning samt supervision fra mere erfarne kollegaer i afdelingen. Den erfarne sygeplejerske/niveau 2 Har overblik over sit sygeplejespeciale. Har en grundig praktisk og teoretisk viden inden for sit arbejdsområde. Anvender sin viden, færdigheder og erfaring til selvstændigt at løse opgaver. Bruger refleksion til at iværksætte nye tiltag inden for eget arbejdsområde. Har forståelse for helheden på afdelingen, og tænker langsigtet i sit arbejde og sin dagligdag. Arbejder med komplekse sygeplejeområder, og bruger sin specialviden og erfaring. Kan i enkeltstående situationer fravige procedurer og standarder, for på den måde at opnå størst mulig fleksibilitet inden for eget arbejdsområde. Leder, koordinerer og udvikler sygeplejen. Bidrager aktivt til nye tiltag og kvalitetsudvikling på afdelingen inden for forskellige områder af sygeplejen. Er ressource -person og tovholder på flere niveauer i afdelingen. 2

Den kompetente sygeplejerske/niveau 3 Har en høj grad af erfaringsbaseret faglig og teoretisk viden. Anvender sin faglighed, viden og erfaring, til efter refleksion at stille kritiske og relevante spørgsmål inden for eget arbejdsområde. Besidder indgående specialeerfaring og udfører sygepleje sideløbende med at udvikle nye metodiske tilgange til rehabiliterende sygepleje. Formidler og systematiserer ny viden inden for specialet. Vurderer kritisk metoder og kriterier med henblik på at udvikle klinisk praksis Analyserer enkelte situationer, med henblik på at planlægge og evt. ændre sygeplejen ud fra sine teoretiske og intuitive forståelser. Mestrer implementering af ny viden i samarbejde med andre. Forholder sig åbenlyst kritisk og diskuterer på flere niveauer. Sikrer et højt fagligt niveau i afdelingen og bruger sin erfaring bredt. Medvirker til opretholdelse af et godt arbejdsklima. Deltager aktivt i udvikling på flere niveauer og i flere kontekster. Tager initiativ til nye tiltag i plejen som øger kvaliteten og effektiviteten. Er ressourceperson og tovholder på højere niveau i afdelingen. 3

Faglige kompetencer Niveau 1 / Basis Niveau 2 / Erfaren Niveau 3 / Kompetent 1. Faglig viden og metodekendskab Har uddannelse og autorisation som sygeplejerske. Har viden om tværgående retningslinjer samt eventuelle instrukser omkring hjertestop og kan handle herefter. Deltaget i basal genoplivningskursus ift. tværgående retningslinje på området. Medvirker til at hjertestopforløb bearbejdes i afdelingen og hos personale og pårørende. Tager initiativ til debriefing efter hjertestop og på baggrund af denne forholder sig kritisk til afdelingens instrukser på området. Deltager aktivt i udbudt undervisning i afdelingen såvel på det sygeplejefaglige som det specialerelaterede område. Er selv ansvarlig for at opdatere og ajourføre sin viden indenfor specialet. Er opsøgende i forhold til kurser i andre regi. Formidler viden fra diverse undervisnings- tilbud videre. Er selvstændig ansvarlig for et grundlæggende sygeplejeområde og initierer undervisning på området. Har viden om og færdigheder i at arbejde ud fra sygeplejefaglige teorier med inddragelse af patient og pårørendes ressourcer. Udfører selvstændigt sygepleje ud fra sygeplejefaglige teorier med inddragelse af patient og pårørendes ressourcer. Analyserer og sammenholder sygeplejen ud fra forskellige sygeplejevidenskabelige teorier. Har viden om forskellige plejeformer. Er fortrolig med afdelingens valgte plejeform og kan afvige fra denne ud fra patientens behov. Deltager aktivt i debat omkring plejeformer med nye ideer. Kan forholde sig kritisk til forskellige plejeformers fordele og ulemper og fungerer som medansvarlig for implementering af eventuelle nye plejeformer. 4

Har kendskab til sygeplejefaglig referenceramme. Reflekterer over og integrerer sygeplejefaglig referenceramme i sygeplejen. Kommer med konstruktive forslag til afdelingens sygeplejefaglige udvikling med udgangspunkt i sygeplejereferenceramme. Har kendskab til neurorehabilitering og de hyppigst forekommende konkurrerende diagnoser i afdelingen, deres undersøgelser og behandling. Har kendskab til instrukser og retningslinjer tværgående og fra andre afdelingen. Kan give information og vejledning til patienter om undersøgelses- og behandlings- forløb under indlæggelsen. Kan reflektere over instrukser og retningslinjer tværgående og fra andre afdelingen. Er aktiv i udformningen af instrukser og standarder ud fra evidensbaseret viden. Kan forholde sig kritisk til instrukser og retningslinjer tværgående og fra andre afdelingen. Arbejder aktivt med at anvende relevant viden i afdelingen samt tager initiativ til oprette/tilrette instrukser. Har kendskab til patientforløb for patienter med erhvervet hjerneskade, herunder instrukser og retningslinjer på Infonettet. Indgår i udarbejdelse af patientforløb på de hyppigst forekommende sygdomme i afdelingen. Er aktiv i udviklingen af informations- materiale til patienter og pårørende i afdelingen, Analyserer patientforløb og handler på dem. Kan fungere som tovholder/ansvarlig for udarbejdelse af nye patientforløb. Medinddrager pårørende/netværk som en ressource i patientens forløb. Inddrager de pårørende aktivt i patientens forløb. Kan vurdere de pårørendes ressourcer i patientforløbet og behov for støtte. Vejledning af pårørende i forbindelse med orlov eller udskrivelse i forhold til medicin, symptomer m.m. Deltager i den svære samtale. Afvikler pårørendeeftermiddage. 5

Hygiejne: Har viden og færdigheder omkring de hygiejniske principper. Har viden om og kan anvende isolationsregimer. Har viden om og kan anvende SVS retningslinjer for hygiejne på sygehuset, samt kan samarbejde med sygehusets hygiejneenhed. Har kendskab til Levnedsmiddelkontrollens krav til afdelingskøkkenhygiejne. Forholder sig kritisk til egen og kollegers anvendelse af de hygiejniske principper i afdelingen. Kan håndtere epidemiske tilstande i egen afdeling. Kan vejlede, patienter, pårørende og kolleger i opstart og vedligehold af isolationsregimer. Er medansvarlig for at Levnedsmiddelkontrollens bestemmelser overholdes i afdelingen. Kan forholde sig kritisk analyserende til hygiejniske problemstillinger og kan tage initiativ til videre udvikling af og korrekt anvendelse af de hygiejniske principper. Kan varetage funktionen som hygiejne-ansvarlig. Kan forebygge, udvikle og højne den hygiejniske standard i afdelingen. Udfører prævalensundersøgelser i samarbejde med kvalitetsafdelingen. Respiration: Har viden og færdigheder i at observere respirationen med hensyn til: Farver, fri respiration, hensigtsmæssig lejring, risiko for aspiration og frekvens og handle hensigtsmæssigt ved afvigelser. Kan støtte, vejlede, lindre og informere patienter med respirationsbesvær. Kan undervise patienter med respirationsproblemer. Kan undervise kolleger i behandling og sygepleje til patienter med respirationsproblemer. Har viden om administration af ilt terapi. Kan selvstændig administrere ordineret ilt terapi. Kan selvstændigt udføre saturationsmåling og handle ud fra den målte værdi. Har kendskab til stærk/svagt sug. Kan selvstændigt svælgsuge en patient. Kan selvstændigt vurdere patientens behov for trachealsugning og yde sygepleje til patient med sølvkanyle/tracheostomi. Varetager rollen som ressourceperson ift. tracheostomipleje. 6

Kredsløb: Måler og observerer selvstændigt BT, puls og temperatur og registrerer disse værdier samt handler hensigtsmæssigt på unormale værdier. Har viden og færdigheder i at observere i henhold til kredsløbet (ex. farve, ødem, hensigtsmæssig lejring) og kan handle hensigtsmæssigt herefter. Kan identificere tidlige symptomer på et muligt kredsløbssvigt og handle derefter. Forholder sig kritisk til afdelings rutiner og tager initiativ til at ændre disse ved behov. Underviser kolleger i behandling og sygepleje til patienter med kredsløbsproblemer. Ernæring: Har viden om ernæringens betydning for det syge menneske og kan undervise patienter og pårørende indenfor normal- og sygehuskost. Underviser og vejleder patienter, pårørende og kolleger indenfor specialkost. Opsøger, formidler og implementerer evidensbaseret viden på området. Har viden om og kan anvende de forskellige ernæringstilbud. Har viden om og kan ernæringsscreene ud fra SVS tværgående retningsliner. Identificerer ernæringstruede patienter og iværksætter individuelle ernæringsplaner, herunder kontakt til diætist. Sikrer videregivelse af information omkring ernæringsindsatsen ved udskrivelse. Vurderer selvstændigt i samarbejde med patienten, hvilken ernæring patienten skal have ud fra helbredstilstand, kendte sygdomme, religion og andre faktorer. Iværksætter tiltag rettet mod den komplekse patient og vejleder kolleger i dette. Inddrager relevante samarbejdspartnere (læge, klinisk diætist, ergo- og fysioterapeuter). Forholder sig kritisk til afdelingens rutiner, kommer med forslag og er aktiv i udviklingen og implementeringen af nye. Tilfører afdelingen ny viden, deltager i tværfaglige grupper og initierer nye tiltag på området (instrukser, pjecer) Kan kostregistrere efter gældende retningslinjer samt iværksætte tiltag på baggrund af oplysningerne. Kan administrere intravenøs ernæring. Fungerer som ernæringstovholder og ressourceperson i afdelingen Kan anlægge ernæringssonde og administrere sondeernæring. 7

Varetager plejen af patienter med PEG-sonde. Kendskab til konsistenser og fejlsynkning. Har viden omkring mundhygiejne til patienter med erhvervet neurologisk lidelse, herunder patienter med dysfagi. Iværksætter tiltag i forhold til anlæggelse af PEGsonde ift. instrukser. Oplærer patienter og pårørende omkring kosttyper og fortykning af drikkevarer. Kommunikation: Har kendskab til specielle kommunikationsproblematikker ved patienter med erhvervet hjerneskade. Har viden om inddragelse og samarbejde med logopæd. Kan efter oplæring bruge hjælpemidler til kommunikation, f.eks. pegeplade. Viden om kommunikationsformer til patienter med erhvervet hjerneskade. Tilpasser kommunikationsformer til den enkelte patients behov. Har fokus på en værdig og respektfuld kommunikation i afdelingen. Forholder sig kritisk til kommunikationsformer til patienter med erhvervet hjerneskade, samt argumenterer for valg af kommunikationsform, der er tilpasset den enkelte patients behov. Reagerer på uhensigtsmæssig kommunikation i afdelingen, inddrager kollegaer og italesætter de etiske problematikker. Udskillelser: Forebygger obstipation, diarre, kvalme, opkastning, urin/fæcesinkontinens og urinretention. Vejleder patienter og pårørende i forebyggelse af udskillelsesproblemer. Har viden om anvendelse af laksantia til komplekse diarre- og obstipations-problematikker. Forholder sig kritisk til afdelingsrutiner. Underviser på området og tager initiativ til implementering af ny viden. Har kendskab til sammenhængen mellem en erhvervet hjerneskade og udskillelsesproblemer. Observerer, beskriver, registrerer og handler på forskellige udskillelser herunder væskebalance. Kan handle og forholde sig kritisk til udskillelsesproblematikkerne ved patienter med erhvervet hjerneskade. 8

Er opmærksom på problematik omkring sondeernæring og udskillelser. Arbejder aktivt med: God siddestilling ved udskillelser Faste toilettider Vurdere behov for laksantia til forebyggelse af obstipation Kan sende basale prøver fra ekspektorat, urin og fæces. Har kendskab til afdelingens instrukser på området. Kan vurdere problematikker ift. sondeernæring og inddrage relevante samarbejdspartnere (diætist, læge m.m.) Kan sende specielle ekspektorat, urin og fæcesprøver. Anvender afdelingens instrukser på området. Kan udarbejde og forholde sig kritisk til afdelingens instrukser. Har viden om forskellige hjælpemidler til urin/fæcesinkontinens og blærekatetre. Anvender rutinemæssigt relevante hjælpemidler og vejler patienten heri. Underviser, formidler og implementerer aktuelle og nye tiltag. Kan sammen med kollega anlægge blærekateter. Kan selvstændigt seponere blærekateter. Har kendskab til SVS tværgående retningslinje på området. Kan udføre blærescanning, SIK. Kan selvstændigt anlægge blærekateter samt undervise kolleger. Anvender SVS tværgående retningslinje på området. Vurderer hensigtsmæssig katerisationsform. Kan forholde sig kritisk til målinger og observationer. Kan lave en individuel indsats omkring udskillelsesproblematikkerne med afdelingslæge. Fungerer som tovholder på området. 9

Mobilisering og lejring: Har viden og færdigheder omkring mobilisering af patienten. Skaber selv aktiverende tiltag omkring patienterne ud fra patientens behov og situation. Tager selvstændigt initiativ til nye aktivitetstilbud i afdelingen. Har viden om lejring af patienter med nedsat mobilitet og pareser samt forebyggelse af kontrakturer. Kan vurdere behovet og udføre lejring ud fra patientens funktionsniveau samt stimulering af den paretiske side i forbindelse med lejring. Har kendskab til forskellige hjælpemidler og anvendelsen af disse. Anvender hjælpemidler som naturlig integreret del af sygeplejen med inddragelse af relevante samarbejdspartnere. Er opsøgende, afprøver og vurderer nye hjælpemidler. Har viden om forskellige forflytnings- teknikker og lejringer. Deltager i relevant undervisning. Anvender forflytningsteknikker og lejringsmuligheder i dagligdagen. Underviser kollegaer og pårørende i forflytning og lejring samt brugen af hjælpemidler. Deltager aktivt i udvikling af forflytningsteknikker og lejringer i forhold til patienter og kolleger. Har kendskab til aftalen om tværfaglig lejring. Kan vurdere hvilke patienter, der har behov for tværfaglig lejring. Forebyggelse af decubitus: Kender og anvender screeningssystem ang. tryksår og skade. Udfører risikoscoring og madrasvalg. Deltager aktivt i instruktion og udvikling af screenings-systemer og evaluering heraf. Udfører prævalensundersøgelser i samarbejde med kvalitetsafdelingen. Fungere som tovholder på området. 10

Sårpleje: Har kendskab til afdelingens sårprodukter. Kan observere, beskrive og vurdere ukomplicerede sår. Har kendskab sårbehandling - vejledende behandlingsprincipper. Kan observere, beskrive og vurdere behandling og sygepleje af sår. Vurderer behov for inddragelse af personale fra kirurgisk ambulatorie. Opsøger, formidler og implementerer evidensbaseret viden på området. Videregiver rekommandationer ift. videre behandling ved udskrivelsen. Søvn og hvile: Har viden om betydningen af søvn og hvile for den rehabiliterende patient. Har kendskab til afdelingen og husets døgnrytme. Planlægger selvstændigt sundheds- og sygepleje under hensyn til den enkelte patients søvn og hvilebehov. Identificere patienter, der har behov for en individuel indsats i forhold til deres rehabiliteringsforløb, og medvirker til udarbejdelse af individuelle døgnplaner i forhold til søvn og hvile. Tager kritisk stilling til afdelingens døgnrytme og arbejder konstruktivt med eventuelle ændringer. Farmakologi: Har viden om hoved- og specifikke grupper herunder virkning/bivirkning. Identificere patienter med bestemte behov omkring søvnvaner. Medvirker til introduktion og oplæring af nyt personale i afdelingens medicinadministration herunder instrukser for medicinrum. Forholder sig kritisk til medicinsk behandling i et samfundsmæssigt perspektiv. Har viden om forskellige administrations- former og kan anvende disse. Kan formidle og undervise patienter, pårørende og andre faggrupper i medicinadministration. Underviser, formidler og implementerer nye tiltag på området. 11

Kendskab til knusning, opslæmning, blandingsforhold m.m. af medicin. Har viden om, kan håndtere og formidle viden om medicinens virkning/bivirkninger til patienter og samarbejdende terapeuter. Kan selvstændigt administrere inhalations- medicin. Er selvstændig ansvarlig for at medicin administration og- dispensering sker i henhold til SVS tværgående retningslinjer samt afdelingens instruks på området. Infonet dok ID 89005. Opmærksom på risikofaktorer i forbindelse med medicinhåndtering og gøre brug af særlige hjælpemidler. Kan ud fra erfaring og teoretisk viden forholde sig kritisk til ordinationer. Har viden om hvilken medicin, der kan gives i sonde og selvstændigt administrer dette. Vurderer patientens compliance og behov for eventuel yderligere vejledning og støtte. Kan ud fra teoretisk viden forholde sig kritisk til ordinationer. Vurdere patientens evne i forhold til selvadministration i samarbejde med kolleger. Udviser økonomisk ansvarlighed ift. udleveringen af medicin. Sikrer implementeringen gennem oplysning og undervisning af nye tiltag og viden i relation til medicingivning gennem sonden. Forholder sig kritisk til afdelings rutiner omkring medicinering herunder økonomiske og etiske overvejelser. Smerter: Har viden om smertefysiologi, smertekvaliteter og smertetyper. Kan undervise og vejlede kolleger samt patienter og pårørende i sygepleje og smertebehandling. Kan opsøge, formidle og implementere evidensbaseret og empirisk viden på området. Kendskab til SVS tværgående retningslinje på området. Anvender SVS tværgående retningslinje. Deltager aktivt i smertevurderingen i forbindelse med stuegang. 12

Intravenøse adgange: Har viden om forskellige intravenøse katetre og kan anvende dem ud fra eksisterende evidensbaserede retningslinjer. Har kendskab til og kan anvende de hygiejniske retningslinjer i forhold til intravenøse adgange. Sikrer at de hygiejniske retningsliner for intravenøse adgange overholdes. Udarbejder instrukser på området og implementerer nye tiltag ud fra evidensbaseret og empirisk viden. Fungere som tovholder på området. Kan anlægge PVK og anvende dem korrekt efter SVS tværgående retningslinjer. Gøre brug af relevante samarbejdspartnere (anæstesien). Kan undervise og vejlede i observationer, anvendelse og pleje af intravenøse adgange. Kan anvende CVK og Picc-line til intravenøs indgift. Væsketerapi og transfusioner: Har viden om væsketerapi, og kan selvstændigt give ordinerede infusioner. Kan undervise kolleger i væsketerapi og oplære dem til at varetage denne funktion. Kan undervise på området eksternt ved opkvalificering af andre faggrupper Har viden om blodkomponenter og deres anvendelse samt komplikationer. Har viden om retningslinjer for korrekt bestilling og anvendelse af blodkomponenter og anvender den. Forholder sig kritisk i den konkrete patientsituation, og er opmærksom på mulige hæmodynamiske faktorer. Forholder sig kritisk til afdelings rutiner. Instrumentel sygepleje: Har viden om afdelingens oftest anvendte instrumentelle sygepleje. Anvender enkelte efter oplæring (ex. sonde, dræn, dråbetæller). Anvender instrumentel sygepleje rutinemæssigt og oplærer nye sygeplejersker heri. Forholder sig kritisk til afdelingens instrumentelle sygepleje, og tager initiativ til ændringer på baggrund af ny viden. 13

Har viden om, hvor man på infonettet søger information om forberedelse til diverse undersøgelser og behandlinger. Yder sygepleje og forbereder patienter til undersøgelser og behandlinger efter gældende instrukser. Modtagelse: Medvirke til at præsentere afdelingen og afstemme patienten og de pårørendes forventninger til rehabiliteringsforløbet Selvstændig præsentere afdelingen og afstemme patienten og de pårørendes forventninger til rehabiliteringsforløbet Medvirke til at sikre fyldestgørende journaloptag Medvirke til at sikre tidlig og målrettet sygeplejefaglig- og rehabiliteringsindsats. Indhenter viden omkring habituel tilstand og information fra tidligere indlæggelse og sikrer sammenhængende patientforløb. Handler ud fra instruksen Sygeplejefaglig vurdering/intervention ved modtagelse Neurorehabiliteringen. Infonet dok ID 134076. Mål- og evalueringssamtale: Medvirker til at inddrage patienter og pårørende i rehabiliteringsforløbet. Medvirker til at koordinere, evaluere og justere rehabiliteringsforløbet Medvirker til at forberede udskrivelsen. Handler ud fra afdelingens instruks. Infonet dok ID 70707. Sikrer inddragelse af patienter og pårørende i rehabiliteringsforløbet. Sikre koordinering, evaluering og justering af rehabiliteringsforløbet. Sikrer forberedelse til udskrivelsen. Udarbejder instrukser på området og implementerer nye tiltag ud fra evidensbaseret og empirisk viden. 14

Kontaktperson: Varetager kontaktpersonsfunktionen i forhold til gældende retningslinjer og instrukser. Infonet dok ID 76475. Medvirke til koordinering og kontinuitet i de sundhedsfaglige ydelser i rehabiliteringsforløbet. Medvirker til at sikre, at patienten og de pårørende er velinformerede. Medvirker til at uddelegere kontaktpersonsopgaver ved eget fravær. Påbegynder udskrivelsesforberedelser tidligt i rehabiliteringsforløbet i samarbejde med den terapeutfaglige kontaktperson. Varetager kontaktpersonsfunktionen i komplicerede forløb ift. gældende retningslinjer og instrukser Fungerer som ressourceperson for kollegaer, der er nye i kontaktpersonrollen. Sikrer koordinering og kontinuitet i de sundhedsfaglige ydelser i rehabiliteringsforløbet. Sikrer at patienten og de pårørende er velinformerede. Sikrer uddelegering kontaktpersonsopgaver ved eget fravær. Vurderer hvilke kompetencer, der kræves af personalet for at udfylde kontaktpersonrollen og uddelegere herefter. Handler ud fra instruks Sygeplejefaglig vurdering og intervention Neurorehabiliteringen. Infonet dok ID 151684. Tværfaglig samarbejde: Deltager aktivt i opgaverne i det lille team. Medvirker til at koordinere den tværfaglige indsats i rehabiliteringsforløbet. Opmærksom på de tværfaglige kollegers ressourcer og begrænsninger, herunder f.eks. sammensætningen af det lille team. Sikrer koordinering af den tværfaglige indsats i rehabiliteringsforløbet. Sikrer at patienten er i fokus i rehabiliteringsforløbet, hvor alle teammedlemmer deltager aktivt med deres faglighed ift. kommunikation, dokumentation, samarbejde, koordinering. 15

Medvirker til at prioritere den sygeplejefaglige indsats i rehabiliteringsforløbet. Sikrer prioritering af den sygeplejefaglige indsats i rehabiliteringsforløbet. Argumentere for sygeplejerskens rolle i rehabiliteringen og anvender sin sygeplejefaglige viden. Holder fokus på teamsammensætningens faglige forskelligheder jvf. grunduddannelsen, så patientens sikres et konstruktivt sammenhængende patientforløb. Bruger sin faglige argumentation, når der er behov for øget eller ændret sygeplejefaglig indsats. Stuegang: Har viden om sammenhængende patientforløb Er orienteret omkring patienternes rehabiliteringsforløb. Forholder sig kritisk til de sammenhængende patientforløb og sikrer koordinering. Påpeger og evaluerer uhensigtsmæssige patientforløb i det tværfaglige team samt tager ansvar for implementering af eventuelle tiltag. Sikrer relevante værdier foreligger. Vurderer behov for tilsyn i samråd med afdelingslægen. Anvender stuegangssedlen som arbejdsredskab, herunder at påføre problematikker, der er opstået i vagterne. Udskrivelse: Planlægger tværfagligt udskrivelse af patienter med tanke på sammenhængende patientforløb med hensyn til: Tager initiativ til at drøfte udskrivningsforløb internt/eksternt og handle konstruktivt på dem. Kontakt til pårørende Samarbejde med hjemmeplejen 16

Udskrivelsessamtaler i forbindelse med udvidet koordinering Udskrivelsesrapport Ud-FIM Transport Medicin Hjælpemidler Andet Medinddrager patient og pårørende i den tværfaglige udskrivelsesplanlægning. Dødsfald: Har viden om sygepleje til den døende patienter og kan forebygge, behandle og lindre symptomer. Kan etablere værdige rammer for døende patienter og deres pårørende. Har kendskab til relevante samarbejdsparter. Inddrager selvstændigt relevante samarbejdsparter. Deltager i istandgørelse af afdød patient. Kan selvstændig varetage opfølgning med afdødes pårørende. Kan anvende SVS tværgående retningslinjer og afdelingens instrukser ved dødsfald. Udarbejder instrukser på området, og medvirker til at implementere dem. 2. Overblik, prioriteringsevne og handlekraft Har situationsfornemmelse og er imødekommende. Kendskab til og respekterer afdelingens prioriteringer i Akutte situationer Travle og arbejdsbelastende situationer Gør bevidst brug af kommunikationsredskaber. Har situationsfornemmelse og handler hensigtsmæssigt på baggrund af dette i: Akutte situationer Travle og arbejdsbelastende situationer Kan supervisere kolleger og etablere selvledelse (omfordele/prioritere opgaver). Medvirker aktivt til at prioritere sygepleje og arbejdsgange i: 17

Akutte situationer Travle og arbejdsbelastende situationer Tager initiativ til- samt medvirker aktiv under debriefing og faglig sparring. Har kendskab til spændingsfeltet mellem sygeplejeidealer og praktisk handling. Forstår spændingsfeltet og kan synliggøre problemer. Analyserer og håndterer spændingsfeltet i forhold til dilemmaer. 3. Økonomi og ressourceudnyttelse Har kendskab til fremmødeprofiler og arbejdstilrettelæggelse. Infonet dok ID 461212. Medvirker til opfyldelse af sygehusets kontrakt og budget. Reflekterer og kommer med konstruktive forslag i forhold til udviklingen af de organisatoriske rammer på sygehuset. Sparrer med erfarne/kompetente kollegaer ift. personaleressourcer. Handler ansvarligt ift. forbrug af personaleressourcer. Anvender sin faglighed i vurdering er personaleressourcer i de enkelte vagter. Har forståelse for, og bidrager til den mest hensigtsmæssige brug af ressourcer og materialer. Sikrer bevidst, at der i afdelingen anvendes ressourcer og materialer ud fra en faglig og økonomisk synsvinkel. Gør kolleger, patienter, pårørende og hjemmeplejen bevidste om billigste kvalitetsmæssige acceptable materialer. Kendskab til gældende love og aftaler på området. Kendskab og forståelse for at anvende sygehusets/afdelingens ressourcepersoner på bedst mulig måde. Anbefaler sig selv og andre til oplagte opgaver i afdelingen. 18

4. Dokumentation og registrering Har viden om og færdigheder i at dokumentere sundheds og sygepleje. Er selvstændigt ansvarlig for dokumentationen af sygeplejen. Kan informere om, vejlede om og anvende afdelingens dokumentationsmateriale. Deltager i udvikling af dokumentationen af sygeplejen. Analyserer, kritik vurderer og implementerer nye dokumentationsformer. Har viden om, og anvender IT som redskab i sygeplejen. Har færdigheder i at anvende IT som redskab i sygeplejen. Reflekterer over anvendelse af IT i udviklingen af sygeplejen. Har kendskab til digital patientinformation. Arbejder med at udvikle IT som redskab i udvikling af sygeplejen. 5. Arbejdsmiljø og patientsikkerhed (APV) Sikkerheds og tryghed: Modtager brandundervisning og har bestået brandkursus efter gældende instrukser. Har viden og færdigheder i at undgå skader og ulykker i afdelingen. Det vil sige viden om f.eks.: Klokkesnor Låste kørestole og senge Identifikationsarmbånd Sikkerheds- og miljømæssige retningslinjer i forhold til kanyler, forflytninger og risikoaffald Arbejder bevidst selvstændigt med at forebygge skader og ulykker i afdelingen for patienter, pårørende og personale. Deltager aktivt med konstruktive forslag til at fremme sikkerheden i afdelingen. Indgår i projekter i forhold til patient- og personalesikkerhed. Har kendskab til og anvender tværgående retningslinjer og lokale instrukser for området. 19

Har kendskab til sammensætninger og opgaver for arbejdsmiljøgruppe og tillidsrepræsentantsystemet. Anvender tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant(amir) aktivt. Stiller op til valg som tillidsrepræsentant og AMIR. Har kendskab til indholdet i Den lokale MED-aftale. Har viden om og anvender principperne i SVS personale- og arbejdsmiljøpolitik. Søger aktivt medindflydelse, og har forståelse for det lokale MED-udvalg og andre samarbejdsfora. Har kendskab til SVS og Region Syddanmarks personalepolitikker og gældende retningslinjer på området. Har kendskab til afdelingens arbejdsplads- vurdering (APV). Medvirker til at skabe et godt arbejdsmiljø, og kommer med konstruktive forslag til forbedring. Aktivt medvirkende ved udarbejdelse af APV. Fungerer som forandringsagent i afdelingen og går foran, som det gode eksempel. Har viden om og agerer efter Sundhedsloven herunder Lov om Patienters retsstilling og Lov om magtanvendelse. Kan anvende/informere om fx aktindsigt. Medvirker til refleksion i forhold til håndtering af disse love. Tager tværfaglige initiativer i forhold til Lov om patienters retsstilling. Har viden om Lov om Patientsikkerhed og kan registrere utilsigtede hændelser og nærved ulykker. Deltager i, at patienten informeres om den utilsigtede hændelse. Er aktivt medvirkende til et læringsmiljø, hvor utilsigtede hændelser anvendes positivt og konstruktivt. Er medansvarlig og opfordrer til, at utilsigtede hændelser registreres. Indgår i arbejdsgrupper der udarbejder kerneårsagsanalyser/systemanalyser og lignende. Kan afdække mønstre i forekomst af utilsigtede hændelser og er medansvarlig for opfølgning. Kan varetagerollen som patientsikkerhedsansvarlig. 20

Sikrer at patienten informeres og drages omsorg for ifm. den utilsigtede hændelse i henhold til gældende retningslinjer på området. Har kendskab til patientvejlederfunktionen og klageadgang for patienterne. Har kendskab til forløbskoordinator i kommunalt regi. Vejleder patienter i klageadgang over sygehusvæsenet. Anvender eventuelle klager konstruktivt. Medvirker til refleksion og udvikling ud fra klagersager. Sociale kompetencer 6. Samarbejde og kommunikation Er imødekommende, åben og tillidsskabende. Har kendskab til anerkendende kommunikation samt andre kommunikationsformer. Er opmærksom på den anerkendende, ligeværdige, respektfulde og åbne dialog. Gør bevidst brug af kommunikationsformer. Er foregangsmand for den anerkendende, ligeværdige, respektfulde og åbne dialog. Har forståelse for eget ansvar i forhold til et højt informationsniveau i afdelingen herunder anvendelse af Infonettet, intranettet, afdelingens hjemmeside, webmail og referater fra personalemøder. Holder sig ajour med afdelingens udvikling, opsøger relevant information i afdelingen og i huset herunder Infonettet, intranettet, afdelingens hjemmeside, webmail og referater fra personalemøder. Opsøge og formidler information generelt. Kan fungere som ressourceperson ift. Infonettet og deltager aktivt i udviklingen af denne. Kommer selvstændigt med forslag, der kan forberede/tydeliggøre kommunikationen i afdelingen. Kan og vil indgå i tværfaglige samarbejdsrelationer, internt og eksternt. Bidrager til et godt tværfagligt samarbejde internt og eksternt. Kan på et højt fagligt niveau redegøre for faglige synspunkter og sikre et godt mono- og tværfagligt samarbejde internt og eksternt. 21

Har forståelse og respekt for egen og andres faglighed. Udviser og fremmer respekt for egen og andres faglighed. Inddrager og anvender egen og andres faglighed. Har forståelse for betydningen af at respektere kulturelle forskelligheder, både i forhold til patienter, kolleger og samarbejdspartnere. Medvirker til åbenhed og respekt for andres forskellighed. Mestre konfliktløsning i forhold til f.eks. patienter og pårørende, kolleger, ledelse, elever/studerende, forskellige kulturer. Kender til regler og aftaler omkring tolkebistand. Anvender tolkebistand ud fra gældende regler og aftaler. Har viden om rollemodellers betydning. Er bevidst om egen betydning som rollemodel. Agerer bevidst i sin adfærd som rollemodel både personligt og fagligt. Forholder sig kritisk og analyserende til sig selv som rollemodel. Har viden om og forståelse for kommunikationsteorier og deres betydning, og anvender dem bevidst med henblik på at fremme god kommunikation til. Bevidst om egne kommunikative kompetencer. Arbejder strategisk med at udvikle en effektiv og målrettet kommunikation. Kan varetage den svære samtale. Mestrer en effektiv og målrettet kommunikation. Mestrer den svære samtale. 7. SVS organisation, mål og værdier Har kendskab til sundhedsvæsenets opbygning i Region Syddanmark. Har kendskab til den organisatoriske opbygning på SVS. 22

Har kendskab til forbedringsarbejdet på SVS og mission for Neurorehabiliteringen Grindsted. Tager i det daglige arbejde udgangspunkt i forbedringsarbejdet på SVS, Strategitrekanten og mission for Neurorehabiliteringen Grindsted. Infonet dok ID 149185. Reflekterer over og deltager i udviklingen af forbedringsarbejdet på SVS og mission for Neurorehabiliteringen Grindsted. Kan synliggøre og implementere disse. Er medansvarlig for at opfylde sygehusets og afdelingens mål og værdier. Arbejder aktivt med at fremme og udvikle kulturen i afdelingen ift. afdelingens og SVS s mål og værdier. Har kendskab til Sam-Bo. Anvender Sam-Bo. Fungerer som nøgleperson omkring Sam-Bo. Reflekterer og kommer med konstruktive forslag og deltager aktivt i udvikling og justering af Sam-Bo. Kendskab til gældende aftaler på tværs af de medicinske og neurologiske afdelinger. Kendskab til aftaler omkring regionspatienter fra Sygehus Lillebælt, Sygehus Sønderjylland og Regionshospital Hammel. Forholde sig kritisk til disse aftaler. Infonet dok ID 476560. Har forståelse for egen betydning for afdelingen i forhold til organisationen. Fremmer afdelingens image og kan forholde sig konstruktiv kritisk i forhold til dette. Arbejder konstruktiv udviklende omkring afdelingens image. Lærings- og udviklingskompetencer 8. Læring, vidensdeling, vejledning og undervisning Har selvindsigt og er bevidst om egen kompetence. Kan evaluere sig selv, både på det personlige og det faglige område. Kan anvende selvevaluering og andres evalueringer konstruktivt. Har forståelse for betydningen af gensidig respekt og samarbejde. Fremmer en kultur, der er præget af gensidig respekt og samarbejde. Forholder sig kritisk til den eksisterende kultur, og kommer med konstruktive forslag til ændringer i afdelingen. 23

Tager ansvar for egen læring. Identificerer og tager ansvar for et positivt læringsmiljø i afdelingen. Kan igangsætte en læreproces. Varetager introduktion af afdelingen til studerende samt nyt personale. Medvirker til at nyt personale får den nødvendige vejledning til udførsel af kvalificeret opgaveløsning. Er ansvarlig for oplæring af nye sygeplejersker. Kan fungere som mentor. Sikrer at såvel den nyansatte som den erfarne kollega får den nødvendige vejledning til udførsel af kvalificeret opgaveløsning. Kan reflektere over sygeplejen i forhold til vejledning. Er medansvarlig for udvikling af introduktions- og oplæringsprogrammer. Påtager sig selvstændigt udviklings- og uddannelsesopgaver i afdelingen. Har viden om pædagogiske princippers betydning for: vejledning og formidling magt/tillid etik/moral kultur/normer værdier/livskvalitet og deres betydning for de menneskelige reaktioner. Er bevidst om og kan tage udgangspunkt i mennesket som helhed, ved at tilpasse egen adfærd i forhold til patienten. Forholder sig kritisk til andre personalers adfærd og bidrager konstruktivt til at øge forståelsen for betydningen af de pædagogiske principper. Kan have elev eller studerende med i det daglige arbejde. Kan selvstændigt komme med sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende forslag og søger at integrere disse. Kan fungere som daglig vejleder på alle niveauer. Udvikle og implementere nye tiltag i samarbejde med afdelingens vejledere og uddannelseskonsulent fra HR-afdelingen. 24

Har viden om rehabiliterende, sundhedsfremmende, sundhedsbevarende og forebyggende sygepleje. Er aktiv inden for området og deltager i projekter, som bibringer ny viden til området. Deltager i sygeplejeforskning indenfor området og implementerer resultater. Viden om betydning af sundhedsfremmende foranstaltninger som fx KRAM- faktorerne Patientforeninger Røde Kors tilbud Kommunens tilbud Rehabiliteringstilbud Tilbud om rygestop Tilbud om alkoholafvænning Kan selvstændigt identificere og vurdere patientens behov for sundhedsfremmende, sundhedsbevarende og forebyggende tiltag under hensyntagen til den enkelte patient. Er kritisk reflekterende over for den sygepleje, der ydes i afdelingen i forbindelse med rehabiliterende, sundhedsfremmende, sundhedsbevarende og forebyggende tiltag. Kommer med forslag til forbedringer i forbindelse med ovenstående. Kender, anvender og underviser eventuelt på pårørendeeftermiddage. Undervise eksternt i specialerelaterede emner. Har viden om, hvad der fremmer god kommunikation. Anvender og formidler viden om sundhedsfremmende foranstaltninger. Tager selvstændigt initiativ til sundheds- fremmende tiltag. Forholder sig fagligt kritisk til afdelingens brug af sundhedsfremmende foranstaltninger, i forhold til retningslinjer, instrukser og standarder og tager ansvar for udviklingen af disse. Kan undervise og vejlede patienter, pårørende, elever, studerende og kolleger i grundlæggende sygepleje og basale specialfunktioner. Bruger viden om kommunikation til at fremme læringsmiljøet. Analyserer, kritisk vurderer, mestrer og formidler forskellige kommunikations- former i afdelingen. 9. Motivation og forandringsevne Forholder sig undrende til praksis og går i dialog derom. Er omstillingsparat. Kan undervise og vejlede i speciale- specifikke funktioner. Er ressourceperson på et eller flere områder og kan undervise og formidle specialviden indenfor disse områder. Underviser og vejleder patienter og pårørende i komplekse problemstillinger. 25

10. Kvalitetssikring og udvikling Kendskab til afdelingens politik omkring MUS/GRUS samtaler. Anvender viden og erfaring til dialog om anvendt praksis. Iværksætter, gennemfører og evaluerer faglige eller pædagogiske udviklings- eller forskningstiltag. Har viden om og forståelse for kvalitets- udvikling herunder: Forskning Litteratursøgning Nye behandlingsformer Akkreditering Deltager aktivt i iværksættelse af udviklingsprojekter i afdelingen. Deltager aktivt i MUS/GRUS samtaler med en positiv indstilling. Bevidst om egen kompetenceudvikling og deltager i fagrelevante kurser/temadage. Fokus på relevante uddannelse- og udviklingstilbud. Er medansvarlig for at definere indsatsområder i afdelingen ud fra medarbejderudviklingssamtaler. Er bevidst om egen karriereudvikling. Har forståelse for at tilegne sig tilgængelig information og have et højt informationsniveau. Er bevidst om at arbejde kvalitetsudviklende og evidensbaseret. Tager selvstændigt initiativ til kvalitetsudviklingsprojekter i afdelingen. Søger evidens på sygeplejepraksis ved litteratursøgning og medvirker til udarbejdelse af instrukser og kliniske retningslinjer. Medvirker i forskningsprojekter, anvender forskningsresultater i praksis og forholder sig kritisk til forskningsresultater. Har kendskab til patientforløb og referenceprogrammer. Opsøger relevant information på arbejdspladsen, og er opmærksom på forskellige kommunikationskanaler f.eks. Infonet. Har kendskab til lokale og landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelser. Medvirker til at udarbejde patientforløbsbeskrivelser, kliniske retningslinjer og instrukser. Forholder sig kritisk til eksisterende patientforløb, kliniske retningslinjer og instrukser. 26

11. Innovation/nyskabelse Udarbejder journal- og medicinaudit. Forholder sig undrende til praksis og går i dialog herom. Er nytænkende i tilgangen til sygeplejen. Deltager aktivt i iværksættelse af udviklingsprojekter i afdelingen. Anvender nytænkning i forhold til patienters og pårørendes patientforløb og de fysiske rammer. Iværksætter, gennemfører og evaluerer faglige eller pædagogiske udviklings- eller forskningstiltag. Indgår i udviklingsprojekter i afdelingen. 27

Litteratur Patientens møde med Sundhedsvæsenet De mellemmenneskelige relationer - anbefalinger for kommunikation, medinddragelse og kontinuitet, 2003. Udgivet i et samarbejde mellem Amtsrådsforeningen, Center for Små Handicapgrupper, Dansk Sygeplejeråd, De Samvirkende Invalideorganisationer, Den Almindelige Danske Lægeforening, DSKS, Forbrugerrådet, Hjerteforeningen, H:S, Kræftens Bekæmpelse, Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Landsforeningen Bedre Psykiatri, Landsforeningen SIND, Patientforeningen Danmark og Scleroseforeningen. Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, LBK nr. 1350 af 17/12/2008 med de ændringer der følger i 2010 og 2011. Bekendtgørelse om uddannelsen af professionsbachelor som sygeplejerske, 2008. Dreyfuss & Dreyfuss. Model for kompetenceudvikling. Fagligt Selskab for Neurosygeplejersker (FSNS), 2008/2009. Anbefalinger af kompetenceudvikling for neurosygeplejersker. Kompetenceudvikling og ny løn (Temanummer, nr. 3, Tæt på, Århus Amt, reference Steen Hildebrandt). Marit Kirkevold, 2014. Rehabiliterende sygepleje fra begreb til klinisk praksis. Sydvestjysk Sygehus. Mål og værdier. Sydvestjysk Sygehus. Strategisk kompetenceudviklingsprojekt 2006. Sydvestjysk Sygehus, Medicinsk Afdeling. Kompetenceprofil for sygeplejersker i Medicinsk Afdeling, Neurologisk Afdeling, Endokrinologisk Afdeling, Onkologisk Afdeling. Revideret 2014. Sydvestjysk Sygehus, Neurologisk Afdeling. Kompetenceprofil for sygeplejersker. Sydvestjysk Sygehus, Neurorehabiliteringen. Mission for Neurorehabilitering Grindsted Sygeplejeetisk Råd 2004, De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Sygeplejersken, 2008 (10). Principper for neurorehabiliterende sygepleje. Sygeplejersken, 2014 (9). Sygeplejerskens rolle i neurorehabilitering. 28

Udarbejdet april 2016 af: Bente Grauslund Kjeldsen, afdelingssygeplejerske, Neurorehabiliteringen Lis Brun Hansen, sygeplejerske, Neurorehabiliteringen Lisbeth Dittmann, sygeplejerske, Neurorehabiliteringen Camilla Smedsgaard Jensen, sygeplejerske, Neurorehabiliteringen Ingeborg Havskov Pedersen, udviklingssygeplejerske, Medicinsk - og Neurologisk Afdeling 29