Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet



Relaterede dokumenter
Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet

HYGIEJNE OG MADLAVNING

Hygiejne 4. Program. Opsamling Mandag d. 3/11. Kan i huske hvad i havde om sidste gang? Opsamling. KP og KKP

EGENKONTROL - Rengøringsplan Anvisninger til rengøring og desinficering Skib: MM / YYYY :

Lynkursus i kabyshygiejne på MSSM - Hvordan opfylder vi kravene?

PROVIANTERING Råvarekvalitet og god opbevaring

- gode råd til skibets egenkontrol

EKSEMPEL PÅ EGENKONTROL

bilag håndbog til fælleskøkkener i fritidslivet

- forudsætninger for egenkontrol

Hygiejne 5. Program. Opsamling Fredag 14/11. Kan i huske hvad i havde om sidste gang? Opsamling. Opgave Korrekt køleopbevaring

HYGIEJNE INSTRUKS. v/anna Høgberg. Onsdag d. 17/6 2009

- forudsætninger for egenkontrol

Om fødevarer ved midlertidlige og lejlighedsvise arrangementer

EKSEMPEL PÅ EGENKONTROL

Huskeregler for god køkkenhygiejne

Egenkontrolprogram. DGI Landsstævne inco Danmark A.m.b.a. Flæsketorvet 84 A 1711 København V T F E inco@inco.

Næs café, Næshøjskolen EGENKONTROL

Hygiejne ved flaskeernæring

Indledning side 2, 3. Virksomhedsbeskrivelse side 4. Varemodtagelse side 5. Køle- og frostskabe/rum side 6. Opvarmning, varmholdt side 9

Hvem skal jeg lytte til? (Ansvar og pligter)

- gode råd til skibets egenkontrol

Opbevaring og holdbarhed

Om egenkontrol i butikker og restauranter

EGENKONTROL BØRNE-OG UNGDOMSPSYKIATRI ODENSE SDR. BOULEVARD 29 PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling


Egenkontrolprogram for mælkekøkkenet i Mor / barn center


Branchekode for konditorer, bagere og chokolademagere

Til modtagerkøkkener som modtager mad fra Centralkøkkenet på Stenhusbakken

Hvem skal jeg lytte til? (Ansvar og pligter)

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling


Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling

Miniguide: Undgå mavepine i julen

Medarbejder i en madbod... -hva' så?

FRIVILLIG I EN MADBOD HVA SÅ?


Om salg af fødevarer på markeder, dyrskuer, sportsstævner med mere

Medarbejderne i boden skal kende folderen Medarbejder i en madbod - hva så?, der ligeledes fremsendes af Roskilde Festival.

Udarbejdet af pædagogisk konsulent Louise Bødker Lindkvist


Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling

FAKTA 4:1. Personlig hygiejne og rengøring. Personlig hygiejne og rengøring. Mad, hygiejne og mikroorganismer 2

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling

MEDARBEJDER I EN MADBOD... - HVA' SÅ?

HYGIEJNE REGLER I samarbejde med Coop Kvalitet, september 2016

EGENKONTROL AFDELINGSKØKKEN PLEJECENTER

LEVERANDØR REDERI Klare aftaler om fødevarekvalitet og levering

Medarbejder i en madbod... - hva' så?

Egenkontrolprogram. For Dagtilbud i Svendborg Kommune

Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen)

Hygiejnepolitik Formål: Smitte:

guide Har du farlige GOD HYGIEJNE ER DIN MAD FOR GAMMEL? sider Se flere guider på bt.dk/plus

Hygiejne ledningsnet. > Regler for hygiejne ved arbejde med vandledninger. nye veje for vandet

Indhold. Forbeholdt fødevareregionen: Egenkontrolprogrammet er godkendt. Den: 11.april 2005 AF:

Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen)

Brugervejledning. Brødrister. Instruktioner inden ibrugtagning. Opbevar venligst denne brugervejledning til fremtidig reference.

Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark

Kolde facts for friskere fødevarer.

Traditioner og friske råvarer

Fjerkræ. Hurtig optøning Fjerkræet kan evt. optøes i en plastpose i lunkent vand, derefter er optøningstiden 3-5 timer.

Miniovn med kogeplader 30 liter ovn

Leverandør Rederi. Gode råd når du provianterer tørvarer og ferske råvarer til skibet


VIGTIGE SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER

MADJYDEN Madjyden - Ikast-Brande Kommunes eget køkken

KUN TIL INDENDØRS BRUG

VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING

Egenkontrolprogrammet beskriver hvordan du holder øje og reagerer

Mælkeskummer. Model Nr: Generel vejledning om pleje og sikkerhed

Hvem skal jeg lytte til? (Ansvar og pligter)

Ostefonduesæt. Sikkerhedsoplysninger. da Brugsanvisning.

Kontaktgrill. Model Nr.: 1666 BRUGSANVISNING

Kolde facts for friskere fødevarer.

KØLESKAB WASCO K85A BRUGSANVISNING

Verdens mest fleksible køle-/fryseskab

DeViKa. Velkommen til. Find ud af:

Drift og Vedligehold. Hvidlakeret ventilationsfittings. Indholdsfortegnelse

Mad og drikke i Gl. Brabrand Dagtilbud

Rene hænder og god hygiejne redder liv

VEDLIGEHOLDELSE OG RENGØRING AF APPARATET

EKSEMPEL PÅ PRØVEPLAN FOR KONTROL AF LISTERIA

VURDERING AF HYGIEJNE I DAGTILBUD EGENKONTROL SKEMA

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang!

Når viden skaber resultater--- Furesø Kommune. Analyse af køkkenområdet. - beskrivelse af produktionsformer

VURDERING AF HYGIEJNE I DAGTILBUD EGENKONTROL SKEMA

MADSPILD hos dig og din familie

VENTILERET KULGRILL. Introduktion. Tekniske data. Oversigt

15 Svind under tilberedning og frem til servering

Best.nr. HN Kummefryser/Frysbox. Model/Modell FB100H

Copyright 2012: Beate Mulvana Grandahl og Bogsnedkeren/BookWare

Din brugermanual AEG-ELECTROLUX EU8209C

Hygiejne besøg. Institutionens navn. Lederens navn: Dorte Stollesen. Deltagere ved besøget: Dorte ( leder ), Amra ( daglig leder ) og Merete Holm

Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer

FREMSTILLING OG HOLDBARHED AF MASKINSEPARERET FISKEKØD, HAKKET FISKEKØD OG FISKEFARS

Transkript:

Hygiejne i kabyssen - gode råd til skibets egenkontrol En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet

God hygiejne er hele tiden at tænke sig om, når man laver mad til andre. For at begrænse risikoen for smitteoverførsel via fødevarer vask hænder, hold orden og vær bevidst om din adfærd i kabyssen.

3

Mikroorganismer er en naturlig del af vores hverdag, for de er overalt. De kan gøre os syge. Der er også andet, du skal være opmærksom på.

Hvad i maden kan gøre skade? Mikroorganismer Bakterier, mug og skimmel, virus og parasitter. Virus giver opkast og diarré. Det samme gør farlige bakterier, men de kan også give mén for livet og mug kan udvikle giftstoffer i maden. Kemikalier Rengøringsmidler, der forgifter maden. Oxideret metal og sprøjtemidler, der berører mad, kan overføre dårlige kemikalier. Pesticidrester fra overfladebehandlede frugter, kemiske stoffer dannet under produktion, naturligt forekommende giftstoffer fx i tørret frugt udgør alle en risiko. Fysiske genstande Skår fra service, plast fra emballage, metalstumper fra slidte børster, beskidt kondensvand fra emhætten og træ i kabyssen, der mugner, kan være skjulte kilder til knækkede tænder, dårlig mave eller uhygiejnisk madlavning. 5

Står varerne på kaj, er de leverandørens ansvar. Er leverandørpapirerne underskrevet og varerne hejst fra kaj, er de skibets ansvar.

Hvad skal du huske, når du modtager varer? Tjek holdbarhedsdato. Tjek overfladetemperatur på køle- og frostvarer. Alle nedkølede varer skal hurtigt på køl og frys. Kølevarer må have en max. temperatur på 8 C (46 F). Frostvarer må ved levering og modtagelse ikke være højere end -12 C (10 F). Er der hul i emballagen, skal varen kasseres. Ryk de ældste varer yderst på hylderne og sæt de nye varer bagerst. Hold god orden på tørvarelageret og stil alle varer på hylder. Afstanden mellem nederste hylde og dørken skal minimum være 15 cm (6 inches). Stil ikke kasser og dunke direkte på dørken. Så er det lettere at gøre rent. 7

Hvad er vigtigt at huske, når du opbevarer mad på køl og frost? Sæt letfordærvelige fødevarer på køl max. 5 C (41 F). Frostvarer opbevares ved minimum -18 C (0 F). Idealtemperatur for opbevaring af tørproviant er 13 C - 20 C (55 F - 68 F). Kød, forarbejdet kød og kødprodukter kan være på frost i max. 6 mdr ved -18 C (0 F) eller mindre. Tjek dato for indfrysning (pakkedato) ved modtagelse af frostvarer. Fedtholdige produkter fx fersk laks har lavere holdbarhed på frost, fordi fedtet harskner. Frugt og grønt er friskt i længst tid, når de står ved 8-13 C (46-55 F). Hold god orden på køl- og frostlagret og stil alle varer på hylder. Sæt fødevarer til optøning overdækket på nederste hylde i køleskabet i en bakke. 8

9 Korrekt opbevaring mindsker risikoen for, at bakterier kan formere sig. Korrekt lave temperaturer er vigtige.

Når kød findeles kan bakterierne lettere formere sig, fordi kødets overflade bliver større.

Hvad skal du huske, når du tilbereder varm mad og sætter maden på buffeten? Varm mad skal altid opvarmes til en kernetemperatur på 75 C (167 F) og være rygende varmt. Rør rundt i de varme retter, så der er samme temperatur over det hele. Tjek temperaturen med et stegetermometer. Opvarm aldrig mad i emballage, der ikke er godkendt til mikrobølgeovn. Hold min. 65 C (149 F) på buffetens varme retter. Der må højst gå 3 timer fra tilberedning til den varme mad på buffeten er tilbage på køl. Rester må kun bruges igen én gang og rester, der har stået fremme mere end 3 timer, må aldrig indgå i nye retter. Rester kan kun bruges igen, hvis de kan genopvarmes til 75 C (167 F). 11

Hvad er vigtigst at huske, når du afkøler og optør mad? Varm mad skal nedkøles fra 65 C(149 F) til 10 C (50 F) på max. 3 timer. Stil maden på køl, hvis du bliver afbrudt eller tilbereder mad forud, hvis det skal bruges senere i tilberedningen. Der må gå højst 3 timer fra fx det kolde er taget ud af køleskabet og sat på buffeten, til det er tilbage på køl. Nedkøl altid varm mad i fx bradepander eller del op i mindre portioner, så overfladen bliver så stor som mulig. Så køler fødevarerne hurtigere ned. Sæt rester til natbakken i køleskab og dæk resterne til med fx. plastfolie. Optø altid fødevarer på køl og hold dem adskilt. Optø altid kød nederst i køleskabet, så der ikke drypper kødsaft ned i andre fødevarer. Frosset kød, forarbejdet kød og kødprodukter kan ikke optøs mere end en gang. Optøet mad må ikke lægges på frost igen til senere brug. 12

13 Dobbelttjek temperaturen i køle- og frostrum samt køleskabe med ekstra termometer.

Gode arbejdsrutiner sikrer en god fødevare hygiejne Vask altid hænder inden du går i gang og tag smykker af. Brug kun rent arbejdstøj, klude og viskestykker. Brug så vidt muligt papir i stedet for klude og handsker beregnet til fødevarer efter behov. Vask altid hænder, når du går fra en råvare til en anden. Adskil altid dine råvarer, når du klargør og tilbereder dine retter. Anvend altid rene skærebrætter og knive og gerne i forskellige farver. Sørg for god orden på dine arbejdsborde i kabyssen. God orden i opbevaringen, kabys og messe er alfa og omega. Rengør med varmt vand og desinficer. Følg skibets egenkontrol, rengøringsplaner, plan for brug af rester og procedurer for bortskaffelse af affald. Gem den skriftlige dokumentation og menuplanerne. 14

15 Gør grundigt rent over alt - brug varmt vand og egnet sæbe. God indretning i kabys og opbevaringen letter rengøringen.

Seahealth Denmark Seahealth Denmark er en privat selvejende institution, som rådgiver rederier og besætningsmedlemmer om arbejdsmiljø. Vi arbejder for at fremme sikkerhed og sundhed til søs. Vi stiller konsulenter til rådighed og leverer rådgivning, viden og værktøjer til det danske maritime erhverv. Du kan kontakte os på tlf. +45 3311 1833 eller info@seahealth.dk Seahealth Denmark Søfartens Arbejdsmiljøråd Amaliegade 33 B, 2. DK - 1256 København K www.seahealth.dk Design: martinsonnedesign Foto: &film ISBN: 978-87-92084-12-5 Søfartens Arbejdsmiljøråd, 2012, København. Alle rettigheder forbeholdes. Alle varemærker respekteres. Begrænset kopiering med kildeangivelse tilladt.