BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ Livetsby GÅ OVER TOGET - DER KOMMER SPOR Team Livetsby:
Bæredygtig byomdannelse og byudvikling skema med indikatorer Skema udfyldt af Hold Grontmij Carl Bro Bilag til Bæredygtig byomdannelse og byudvikling et procesværktøj April 2010
Udarbejdet af Carlsberg Ejendomme A/S, By & Havn I/S og Realdania Arealudvikling A/S i samarbejde med Pöyry Danmark. BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ Skema til brug for data over indikatorer. Grontmij Carl Bro Team Grontmij - 2
MILJØ OG RESSOURCER Elementer og indikatorer Indikator Definition Beskrivelse af måleenhed Input Element energi Vision: Gennemsnitlig CO 2 -faktor for el = 421,5 gco 2 /kwh. Værdi: CO 2 -neutral elforsyning i Køge Kyst. Virkemiddel: Alt nettoelforbrug dækkes af vindkraft fra én vindmølle, som opføres meget tidligt i projektet. Vindmøllen placeres ud for Køge Kyst i Køge Bugt, som byens markante bæredygtige vartegn og pejlemærke for en sikker kurs mod miljømæssig ansvarlighed og engagement skabt ved synlighed og borgernes investering i vindmølleanparter. Vindmøllen genopliver udtrykket Køge hønsene, hvor Køges tidligere tiders mange møller med deres roterende hvide vinger netop lignede baskende høns. I byen etableres batterier til oplagring af energi fra vindmøllen, når der er overskudsproduktion, f.eks. ved: Varmtvandsbeholdere (der produceres varme, når der er overskudsproduktion af strøm). Intelligente køleskabe/frysere/tøjvask/tørretumblere (kun tændte ved overskudsproduktion af strøm). Ladestationer til elbiler. Brinttanke / elektrolysestationer. Tryksætte eksisterende siloer med vand eller anden væske eller gas. Tryksætte underjordisk pude (kan tryksættes med højere tryk end tanke og siloer og kan derfor lagre mere energi). 1 CO 2 -belastning elforsyning Hvad forventes den gennemsnitlige CO 2 - udledningskoefficient at være for den elektricitet, der bruges i bydelen? Indikatoren skal opgives som tco2e/mwh og skal beregnes med forventede værdier efter følgende formel: Gennemsnitlig CO 2e -faktor for el (gco 2e /kwh) = Elforbrug i bydel (kwh)*co 2e -faktor Net el (gco 2e /kwh) + Elproduktion i bydel (kwh)* CO 2 - faktor bydel el (gco 2e /kwh)/ Elforbrug i bydel (kwh) + Elproduktion bydel (kwh) Frem til at bydelen er fuldt udbygget, vil vindkraft producere mere el, end der bliver brugt i bydelen. Når bydelen er fuldt udbygget, vil bydelens årlige elforbrug være på størrelse med den årlige vindkraftproduktion. Elforbrug i bydel = Elproduktion i bydel CO 2 -faktoren bydelen = 0 (gco 2 /kwh), da alt elforbrug dækkes af vindkraft. CO 2 -faktor Net el = 843 gco 2 /kwh. beregnet som gennemsnit af Energistyrelsens fremskrivning (Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområde, April 2010). Team Grontmij - 3
Ligningen reduceres dermed til: Gennemsnitlig CO 2e -faktor = Elforbrug i bydel * CO 2 -faktor Net el / 2*Elforbrug i bydel = CO 2 -faktor Net el / 2 = 843 gco 2 /kwh / 2 = 421,5 gco 2 /kwh Etapeinddeling af elproduktion: Det samlede årlige elforbrug for Køge Kyst kan dækkes af en enkelt havvindmølle. Havvindmøllen er på 3 MW, og der er forudsat 3600 fuldlasttimer, hvilket svarer til den gennemsnitlige vindbelastning i Danmark. Under disse forudsætninger producerer havvindmøllen faktisk mere, end Køge Kyst har behov for. Havvindmøllen opføres tidligt i første etape og vil derfor producere strøm (næsten) fra projektets start. Da Køge Kyst opføres i etaper, vil havvindmøllen producere mere strøm, end der er behov for i en lang periode. Denne strøm kan sælges til elnettet. etapeinddeling: elforbrug og elproduktion 12.000 10.000 8.000 6.000 elforbrug elproduktion 4.000 2.000 0 2010-2015 2015-2020 2020-2025 2025-2030 2030-2035 2 CO 2 -belastning fra varmeproduktion Hvad forventes den gennemsnitlige CO 2 - udledningskoefficient at være for den varme, der bruges i bydelen? Indikatoren skal opgives som gco2/gj og skal beregnes ud fra forventede værdier efter følgende formel: Vision: Gennemsnitlig CO 2 -faktor for varme = 0 O 2 /kwh. Værdi: CO 2 -neutral varmeforsyning i Køge Kyst. Virkemiddel: Alt varmeforbrug forventes dækket jordvarme, som bliver forsynet at vindmøllestrøm. Deraf følger: Forsyning fra net = 0 CO 2 -faktor bydel varme = 0 Team Grontmij - 4
Gennemsnitlig CO 2 -faktor for varme (gco 2e /GJ) = Forsyning fra net (MJ)*CO 2 -faktor Net varme (gco 2e /GJ) + Varmeforsyning eget anlæg (GJ)* CO 2 -faktor bydel varme (gco 2e /GJ)/ Forsyning fra net (GJ) + Varmeproduktion bydel (GJ) Gennemsnitlig CO 2 -faktor for varme = 0 Etapeinddeling af varmeproduktion: Varmen produceres af jordvarme med lodrette boringer. Boringerne udføres i takt med et stigende behov for varmeproduktion. Antallet af boringer kan nemt tilpasses varmebehovet, så der altid er tilstrækkelig varme tilgængelig. Hver boring kan producere ca. 20 MWh varme per år ved en anslået dybde på ca. 200 meter. etapeinddeling: varmeforbrug og varmeproduktion 8.000 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 varmeforbrug varmeproduktion 2.000 1.000 0 2010-2015 2015-2020 2020-2025 2025-2030 2030-2035 Vision: Gennemsnitlig CO 2 -faktor for varme = 0 O 2 /kwh. Værdi: CO 2 -neutral varmeforsyning i Køge Kyst. Virkemiddel: Alt varmeforbrug forventes dækket jordvarme, som bliver forsynet at vindmøllestrøm. Deraf følger: Forsyning fra net = 0 CO 2 -faktor bydel varme = 0 3 Energiramme for nye bygninger Under hvilken energiramme forventes/forudsættes bygningerne i bydelen opført? Måleenhed: Energiramme: BR 2010, BR 2015, Passivhusstandard, Plusenergihus. Benchmark: Den gældende energiramme giver karakteren 2. Det vil derfor kun teoretisk være muligt at få karakteren 1. En energiramme strammere end gældende krav giver karakteren 3 og 2 energirammer mere giver karakteren 4. Yderligere giver 5. Gennemsnitlig CO 2 -faktor for varme = 0 Etapeinddeling af varmeproduktion: Varmen produceres af jordvarme med lodrette boringer. Boringerne udføres i takt med et stigende behov for varmeproduktion. Antallet af boringer kan nemt tilpasses varmebehovet, så der altid er tilstrækkelig varme tilgængelig. Hver boring kan producere ca. 20 MWh varme per år ved en anslået dybde på ca. 200 meter. Team Grontmij - 5
etapeinddeling: varmeforbrug og varmeproduktion 8.000 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 varmeforbrug varmeproduktion 2.000 1.000 0 2010-2015 2015-2020 2020-2025 2025-2030 2030-2035 Nr. Indikator Definition Beskrivelse af måleenhed Input Element transport Måleenhed: Skala fra 1-5. Benchmark: En gennemsnitlig bearbejdning af disse forhold vil give 2, og en mere målrettet og bevidst bearbejdning af disse forhold skal give en karakter på 3-5 afhængigt af kvaliteten og beskrivelsen af løsningen. Manglende bearbejdning af disse forhold, eller løsninger som ikke virker overbevisende, giver karakteren 1. Vision: Bydelen er udviklet så der er nærhed til alle relevante funktioner. Værdi: Biltrafikken begrænses mest muligt og erstattes med transport på cykel eller til fods. Virkemiddel: Kollektiv trafikterminal er centralt placeret for hele bydelen med kortest mulig afstand fra såvel boliger som erhvervsfunktioner. Der etableres selvstændige gangarealer/gangstier, der forløber i eget trace til centrale mål. Gangarealerne er attraktive og fælles med cykeltrafik, men skilt fra biltrafik. Gangarealerne giver tillige en oplevelsesmæssig værdi. Overordnet er byen bundet sammen af et forgrenet netværk af stier og en mosaik af byrum og pladser. Byens grønne og blå bånd langs forbindelseskorridorerne er placeret og udformet, så de virker motiverende at færdes langs, og derfor vil virke som attraktor for mere gang. 4 Faciliteter til gående i bydelen I hvilket omfang forudsættes der etableret faciliteter, der fremmer at folk går i bydelen? Der etableres direkte ruter og der etableres ruter, som motiverer og udfordrer til en oplevelsesrig omvej, f.eks. i form af motionsruter, helseruter eller temaruter. En mangfoldighed af byrumsinventar er med til at underbygge disse ruter i form af anlæg til ophold eller Team Grontmij - 6
aktivitet f.eks. multifunktionelle bænke og busstoppesteder. Der arbejdes bevidst med forskellige former for belægninger og afgrænsninger for at tydeliggøre de gåendes adgangsforhold og faciliteter. Efter 2028 er krydsning af banen i niveau med terræn, da banen er nedgravet, hvilket styrker tilgængeligheden mellem den nye og den gamle bydel for gående. Trafikterminalen er etableret, således at busserne holder over togene. Den direkte adgang her sker dels ved trapper, dels ved elevatorer. Måleenhed: Skala fra 1-5. Benchmark: En gennemsnitlig bearbejdning af disse forhold vil give 2, og en mere målrettet og bevidst bearbejdning af disse forhold skal give en karakter på 3-5 afhængigt af kvaliteten og beskrivelsen af løsningen. Manglende bearbejdning af disse forhold, eller løsninger som ikke virker overbevisende, giver karakteren 1. Vision: Cykeltrafik er det nemmeste og hurtigste transportmiddel fra bydelen til trafikterminalen og centralt placerede funktioner. Værdi: Øget transport på cykel begrænser biltrafikken betydeligt såvel i som til og fra bydelen samt skaber større sundhed blandt byens borgere. Virkemiddel: Cykelarealerne er udformet som arealer, hvor cykeltrafik og fodgængertrafik er prioriteret. Der er direkte forbindelse til centrale mål, og der er ekstra god plads til cyklisterne. Rundt i Køge Kyst etableres cykelbarometre, som viser det daglige antal cyklister på strækningen, hvilket generelt vil påvirke en miljøadfærd hen mod flere cykeldage. Der er etableret overdækkede cykelparkeringsfaciliteter ved stationen med mellem 50 og 75 % af alle cykelparkeringspladser. Der er krav om overdækket og aflåst cykelparkering ved alle boliger svarende til det forventede antal beboere (som minimum). Der etableres en cykelabonnementsordning, der bevirker, at man som barn, når man køber sin første cykel, meldes ind i en abonnementsordning, således at man får et begrænset beløb løbende kan skifte cyklen, når man vokser fra den. 5 Faciliteter til cyklister i bydelen I hvilket omfang forudsættes der etableret faciliteter, der fremmer cykling som transportform i bydelen? Dette tiltag sikrer en nem adgang til udskiftning af cykler, det sikrer genbrug, og formodentlig større sikkerhed/tryghed, da børnene i højere grad har en cykel, der passer til størrelsen. Pumpestationer spredt i byen med selvbetjente trykluftpumper. I terminalområdet er cykelværksted og -café med drive-in ekspres service på cykelreparationer og lånecykel i reparationstiden. Team Grontmij - 7
Cykelarealer med afstandsangivelse, som angiver distancen til trafikterminalen (stationsnærheden). Cykelveje tilsluttet regionale cykelruter mod København og Stevns. I udbygningen af Køge Kyst er der etableret mere end 11.000 cykelparkeringspladser, der sikrer god cykelparkering ved såvel bolig, detailhandel, kontorer og ikke mindst ved stationen. Der etableres ordning med bycykler i Køge, som yderligere er med til at bestyrke stationsnærheden og den centrale placering af terminalområdet. Bycykler monteres med GPS-enhed så cyklerne kan spores, såvel som kørte distancer i sundhedens og bæredygtighedens navn kan registreres. Måleenhed: Skala fra 1-5. Benchmark: En gennemsnitlig bearbejdning af disse forhold vil give 2, og en mere målrettet og bevidst bearbejdning af disse forhold skal give en karakter på 3-5 afhængigt af kvaliteten og beskrivelsen af løsningen. Manglende bearbejdning af disse forhold, eller løsninger som ikke virker overbevisende, giver karakteren 1. Vision: Den kollektive trafik er et reelt transportalternativ til ture udenfor Køges bygrænse. Værdi: Tilgangen til effektive kollektive transportformer er forudsætningen for at skabe en bæredygtig byudvikling Virkemiddel: Den kollektive trafikterminal er samlet centralt i byen med tog og busser umiddelbart over hinanden. Trafikterminalen er beliggende umiddelbart ved erhvervsområder og detailhandel, og i gangafstand for langt de fleste boliger. Der er gode (delvist nedgravede) parkeringsforhold for såvel cyklister som bilister i tilknytning til terminalen. Der kan parkeres på begge sider af banen, og der er direkte forbindelse til tog og busser fra parkeringen. I forbindelse med den kollektive transport etableres en attraktiv (el)delebilsordning, som sikrer god overgang mellem forskellige transportformer. 6 7 Tilgængelighed til kollektiv transport Sikkerhed og tryghed i valgte transportløsninger I hvor høj grad er bydelen tilrettelagt for at lette anvendelsen af kollektiv transport? I hvilket omfang forventes der taget højde for sikkerhed, tryghed og trivsel i indretningen af Måleenhed: Skala fra 1-5. Benchmark: En gennemsnitlig bearbejdning af sikkerhed, tryghed og trivsel vil give 2, og en mere Stationen er placeret optimalt i forhold til udbygningen af Køge Kyst. Ved at flytte stationen opnås det, at mere end 55.000 etagemeter mere vil være placeret mindre end 1000 m fra stationen, end ved at lade stationen ligge på den nuværende placering. Især Søndre Havn blive mere stationsnært idet næsten 70.000 etagementer vil have kortere end 1000 m til stationen mod mindre end 20.000 etagemeter ved stationens nuværende placering. Vision: Infrastrukturen er indrettet, så den er tryg og sikker for brugerne. Værdi: De ønskede transportløsninger bliver kun anvendt, hvis de Team Grontmij - 8
transportløsninger i bydelen? målrettet og bevidst bearbejdning af disse forhold skal give en karakter på 3-5 afhængigt af kvaliteten og beskrivelsen af løsningen. Manglende bearbejdning af disse forhold, eller løsninger som ikke virker overbevisende, giver karakteren 1. er trygge og sikre. Virkemiddel: Alle færdselsarealerne er åbne arealer. Der er flere transportmidler på de enkelte anlæg. Der er etableret åbne forbindelser til krydsning af barrierer ingen (mørke og dystre) tunnelløsninger. Især i Søndre Havn har de lette trafikanter høj prioritet, og bortset fra meget få færdselsarealer, foregår trafikken på de lette trafikanters præmisser. Gaderummene er udformet, som sharedspace, således at der tages hensyn til alle trafikanter. I den forbindelse spiller belægningstyper, gadeinventar, f.eks. belysning en væsentlig rolle. Denne understøtter til fulde de lette trafikanter, f.eks. ved belysning der har en højde, så der skabes en hyggelig og intim stemning efter princippet lave lygtemaster-lav fart, og ingen høje master-ingen høj fart Især bemærkes det, at der ved den centrale plads ved den eksisterende banekrydsning, som følge af overdækningen, er skabt en åben forbindelse i niveau med terræn mellem middelalderbyen og de nye bydel. Dette er også gældende ved de krydsningsmuligheder, der er etableret på overdækningen. Nr. Indikator Definition Beskrivelse af måleenhed Input Måleenhed: antal parkeringspladser Benchmark: Udgangspunktet vil være de generelle normer i kommuneplanen. Dette giver karakteren 2. Flere parkeringspladser vil give karakteren 1. 0 5 % færre parkeringspladser med kvalitativ god arealdisponering vil give karakteren 3, 5 10 % færre parkeringspladser med kvalitativ god arealdisponering og indpasning af elbil-ladepladser vil give karakteren 4 og mere end 10 % færre parkeringspladser med kvalitativ god arealdisponering, indpasning af elbilladepladser samt udnyttelse af dobbeltparkering vil give karakteren 5. Vision: Der etableres maksimalt 75 % af det antal parkeringspladser der er krævet i henhold til normen. Værdi: En optimering af parkeringsstrategien giver mere plads i byen og bedre økonomi i byudviklingen, og en større motivation for at færdes som let trafikant Virkemiddel: Bydelen er indrettet stationsnært, med minimale afstande mellem bolig, erhverv, detailhandel og kollektiv trafikknudepunkter. Erhvervsarealer er placeret bl.a. på Collstropgrunden tæt ved stationen. Boligområderne er stationsnære, hvorfor der er lavere p-norm end de almindelige p-normer. Parkering til detailhandel og centrum i øvrigt er placeret tæt på stationen og tæt på erhverv, hvorved der er betydelig mulighed for dobbeltudnyttelse af en række af pladserne. 8 Parkeringspladser Hvor mange parkeringspladser forventes etableret? Parkeringsantallet kan optimeres, fordi der tillige er stort fokus på at forbedre forholde for cyklister med direkte adgange og masser af gode, sikre og overdækkede cykelparkeringspladser. Med den foreslåede udbygning og Køge Kommunes p-norm skulle der etableres mere end 7600 p-pladser. I vores forslag etableres Team Grontmij - 9
der alene 5700 p-pladser. Reduktionen skyldes mulighederne for dobbelt-udnyttelse af pladserne, et reduceret behov for bil, da hele udbygnings-området er stationsnært og det forhold, at eksisterende p-pladser alene reetableres i det omfang de er udnyttet i dag. Denne reduktion i p-pladser betyder tillige en besparelse i udgifter til parkeringsanlæg på mellem 240 og 470 mio. kr. Ladestandere til el-biler etableres i hele Køge Kyst, men især på de bedste p-pladser ved torvet / handelsstrøget og ved de mange kontorarbejdspladser. Økonomiske incitamenter skal være til stede i Køge Kyst, så elbiler bliver et væsentligt element i bybilledet. Bl.a. funderet i, at elbiler kan lade (billigt) om natten, hvor der er lavt elforbrug på nettet, og dermed overskud af bæredygtig vindmøllestrøm. Element vand Måleenhed: % af regnvandet til kloak. Vision: Mindre end 15% af regnvandet ledes til kloak. Benchmark: Benchmark er, at 25 % af regnvandet ledes til kloak. Dette giver karakteren 2. En større procentdel giver 1. I størrelsesordenen 20-25 % giver 3, 15-20 % giver 4 og mindre end 15 % giver karakteren 5. Værdi: Regnvandet håndteres lokalt i byens naturlige vandkredsløb og belaster derfor ikke kloaksystem og rensningsanlæg bl.a. med risiko for opstuvning og oversvømmelse. Virkemidler: Regn håndteres via byens åbne regnvandssystem med tilbageholdelse og fordampning via grønne tage (fordamper op til 50 % af regnvandet) samt afledning og infiltration til jorden via åbne render, trug og bassiner. Via permeable belægninger på stier og veje kan regnvand infiltrere direkte til jorden uden opsamling og afledning. Overskydende regnvand afledes til havnebassinet, som er en robust recipient. Regnvand fra trafikerede arealer ledes ikke til recipient før det er renset i et bassin med sedimentation og biofilter/bionedbrydning. Regnvand infiltreres ikke på arealer med jord- og grundvandsforurening. 9 10 Andel af regnvand, der ledes til kloak Sorteringsmulighed er i bydelen Hvor stor en andel af regnvandet ledes til kloak? Element affald Hvordan er affaldssorteringen i bydelen organiseret og hvor mange sorteringsmuligheder Måleenhed: Skala fra 1-5. Benchmark: En gennemsnitlig bearbejdning vil give 2, Håndtering af regnvandet indgår i byen som et forskønnende og rekreativt blåt element, som skaber en stor biodiversitet med stedets naturlige vegetation og dyreliv. Ligeledes indgår de ekstensive og intensive grønne tage i byen som et forskønnende grønt element, som giver bedre mikroklima, færre luftpartikler, lavere temperatur, højere luftfugtighed, mindre vind og grønne korridorer som en vigtig habitater for byens vegetation og dyreliv. Vision: Affaldshåndtering skal fremme genanvendelsen og samtidig skal affaldet håndteres så bolignært som muligt. Værdi: Fremtidens affaldssystem er funktionelt i anvendelse og Team Grontmij - 10
forudsættes der i bydelen? og en mere målrettet og bevidst bearbejdning af disse forhold skal give en karakter på 3-5 afhængigt af kvaliteten og beskrivelsen af løsningen. Manglende bearbejdning af disse forhold, eller løsninger som ikke virker overbevisende, giver karakteren 1. smukt at se på, men også i stort omfang gemt væk i køkkenet og i byrummet. Virkemiddel: Det foreslås, at der etableres affaldssystemer til dagrenovation fra husholdninger, i underjordiske beholdere, hvilket dels betyder at affaldsbeholderne ikke er synlige ved boligen og i bybilledet og at lugtgener herfra undgås. Underjordiske beholdere har et stort volumen, som betyder at afhentningsfrekvensen evt. kan nedsættes. Der kan evt. monteres sidebeholder på indkast til dagrenovation til småt elektronik og batterier. Idéen er desuden, at skabe en løsning som hænger sammen fra køkken til affaldsø, dvs. at der i køkkenet er beholdere til de affaldsfraktioner, som kan afleveres på affaldsøen: Dagrenovation Papir Glas Derudover rummer beholderen i køkkenet rum til metal og plast, som afleveres i storskraldsskur, se nedenfor. Papir afleveres i minicontainere, der er opstillet ved siden af indkast til underjordisk beholder. Det foreslås, at der etableres 6 affaldsøer til disse fraktioner. Der må ikke være for stor afstand fra ejendommenes opgange til affaldsbeholderne. Det betyder, at der i køkkenet skal integreres et 4-rums beholdersystem: Dagrenovation, papir, glas samt plast og metalemballage, som lægges i samme beholder, men sorteres ved aflevering i storskraldsskur. Optimalt og med udbytte kunne der etableres lokalkompostering også i et boligområde som Køge Kyst, tilsvarende den lokalkompostering, der allerede pågår i enfamilieboliger i Køge. I Køge Kyst vil formålet med lokalkompostering dels være at sætte fokus på bæredygtighed og ressourcernes naturlige økologiske kredsløb og dels reelt at høste de økonomiske og miljømæssig fordele. Element miljøadfærd Måleenhed: kwh per person. Vision: Forventet elforbrug: 750 kwh per person per år. 11 Elforbrug boliger Hvad er det forventede elforbrug per person? Benchmark: Et forbrug på 1000 kwh per person vil give 2. Et forbrug højere end dette vil give karakteren 1. Op til 10 % lavere end benchmark vil give karakteren 3, 10 20 % lavere vil give karakteren 4 og mere end 20 % lavere vil give karakteren 5. Værdi: Bæredygtig by gennem målrettet indsats i forhold til apparatur og adfærd. Virkemiddel: Ambitionsniveauet for elbesparelser i boliger er højt. En analyse af elforbruget i boliger viser følgende billede: Team Grontmij - 11
(SBi 2005:12) På baggrund af dette og andre erfaringer kan en række virkemidler tages i brug, som vil reducere strømforbruget. Eksempler på virkemidler og virkemidlers effekt: Køl/frys: Et gammelt køl-/fryseskab bruger ca. 610 kwh årligt, mens et nyt A ++ køl-/fryseskab kun bruger ca. 205 kwh årligt. Besparelsen er altså betydelig. Vask/tørretumbler: En gammel vaskemaskine bruger ca. 400 kwh årligt, mens en ny vaskemaskine kun bruger ca. 230 kwh årligt for de samme vaskemængder. Kombineret med oplysningskampagner, der får folk til at vaske ved lavere temperaturer, kan dette forbrug reduceres yderligere, til anslået 150 kwh årligt. TV+Video+Hifi + EDB: Moderne fladskærme bruger kun ca. halvt så meget strøm end gamle skærme med billedrør. Udbredelsen af fladskærme og udfasning af billedrørskærme vil derfor bidrage til kraftige reduktioner af elforbruget. Det samme gælder computerskærme. Dertil kommer, at moderne bærbare computere bruger betydelig mindre strøm end gamle stationære computere. Belysning: Gamle glødepærer bruger 40 100 W. I takt med at disse bliver erstattet af 12 18 W sparepærer, vil elforbruget til belysning falde kraftigt. Standby: Oplysningskampagner og strømspareskinner kan sænke elforbruget til standby betydeligt. Rest (komfur mm.): Moderne induktionskogeplader bruger ca. 30 % mindre energi end traditionelle kogeplader. Udbredelsen af Team Grontmij - 12
disse induktionskogeplader vil dermed sænke elforbruget til madlavning. Dermed dannes følgende billede af elforbruget i boliger: Elforbrug i boliger 450 400 350 300 250 200 forbrug DK forbrug Køge Kyst 150 100 50 0 køl-/frys opvask vask/tørretumbler TV+Video+Hifi EDB Belysning Standby Rest (komfur mm) Det samlede elforbrug i boliger i Køge Kyst kommer dermed til at ligge på ca. 750 kwh per person per år, eller ca. halvdelen af forbruget i resten af Danmark. En række virkemidler kan yderligere reducere strømforbruget. Eksempler på yderligere virkemidler: Synligt forbrug: Der opstilles tavler, som viser elforbruget, for eksempel per vej eller per bygning. Det er tanken, at folk dermed bliver mere bevidste om deres energiforbrug, hvilket medfører besparelser. Synlig energiproduktion og forbrug: Centralt i bybilledet opstilles tavler, som viser energiproduktionen på byens vindmølle kontra byens samlede energiforbrug. Energikonsulent: En energikonsulent kan besøge folk i deres hjem, og hjælpe med at spare på el og energi, eksempelvis ved at gøre opmærksom på de værste strømslugere. Intelligente køleskabe og frysere: I et intelligent elsystem kan køleskabe og frysere nedkøle madvarerne, mens vindmøllerne producerer overskudsstrøm, typisk om natten. De kolde madvarer kan holde på kulden i lange perioder, så køleskabene og fryserne ikke bruger el om dagen. Teknisk set er dette ikke Team Grontmij - 13
en energibesparelse, da forbruget bare bliver skubbet. Det er dog en stor fordel at udnytte nattens overskudsproduktion. Oplysningskampagner vedrørende stand-by forbrug: Oplysningskampagner i kombination med bl.a. strømspareskinner vil reducere stand-by forbruget betydeligt. Intelligente vaske- og opvaskemaskiner: Ligesom køleskabe og frysere kan vaske- og opvaskemaskiner også udnytte overskudsproduktionen om natten. Oplysningskampagner vedrørende tøjvask: Oplysningskampagner kan få folk til at vaske tøj ved lavere temperaturer. Moderne sæbe med enzymer kan vaske tøjet rent ved lavere temperaturer, hvilket sænker elforbruget til tøjvask betydeligt. Nr Indikator Definition Beskrivelse af måleenhed Input Måleenhed: kwh/m 2. Benchmark: Et forbrug på (70 + 1600/opvarmet areal) kwh/m2 giver karakteren 2. Et højere forbrug end dette giver karakteren 1. Op til 20 % lavere end benchmark vil give karakteren 3. 20 40 % lavere vil give karakteren 4 og mere end 40 % vil give karakteren 5. Vision: Energiforbrug erhverv: 50 kwh/m 2 per år. Værdi: Bæredygtig by gennem målrettet indsats i forhold til apparatur og adfærd. Virkemiddel: Alle erhvervsbygninger forventes opført under BR2015, svarende til lavenergiklasse 1. Dette medfører et betydeligt reduceret energiforbrug i erhvervsbygninger. De følgende virkemidler er med til at gøre dette muligt: Skygger og orienteringer minimerer energiforbruget til køling: Retningslinjerne for de forskellige bydele minimerer kølebehovet. Havvandskøling: Det resterende kølebehov kan dækkes af havvandskøling, hvilket er meget energieffektivt. Design efter dagslys: Retningslinjerne medfører, at bygningerne er smalle, og facader er designet til at udnytte dagslys. Dette reducerer energiforbruget til belysning betydeligt. 12 Energiforbrug erhverv I hvor høj grad er der etableret energiløsninger for erhverv, således at energiforbrug til varme, henholdsvis elektricitetsforbrug til belysning, ventilation og køling, er mindst mulig? Jordvarme: Opvarmning foregår ved lav temperatur og ved jordvarme, som er drevet af vindmøllestrøm. Denne opvarmningsform er meget energieffektiv. Hybridventilation: Det er muligt at etablere hybridventilation i udvalgte dele af bydelen, hvor udendørs støj ikke medfører gener. Denne ventilationsform kombineret med en effektiv varmeveksler er meget energieffektiv. Team Grontmij - 14
Disse virkemidler vil medføre, at BR2015 kan overholdes. Energiforbruget til drift af erhvervsbygninger vil dermed være 50 kwh/m 2 per år. Måleenhed: Skala fra 1-5. Der skal her angives i hvor høj grad transport af last, varer og personer inden for bydelens grænser tilvejebringes uden brug af fossile transportbrændstoffer. Skalaen skal vurderes på baggrund af forventet transportbehov, sammensætning i bilpark og offentlig transport i bydelen og anden servicering af bydelen (transport af last og varer, renovation, etc.). Værdien skal således afspejle målsætningerne for transportarbejdet i bydelen, set i forhold til infrastrukturen i området. En gennemsnitlig bearbejdning vil give 2, og en mere målrettet og bevidst bearbejdning af disse forhold skal give en karakter på 3-5 afhængigt af kvaliteten og beskrivelsen af løsningen. Manglende bearbejdning af disse forhold, eller løsninger som ikke virker overbevisende, giver karakteren 1. Vision: Transportens andel af CO 2 -forureningen minimeres mest muligt. Værdi: Reduktion og på sigt eliminering af CO2-udledningen fra transport er forudsætningen for at skabe den bæredygtige by. Virkemiddel: Bydelen er indrettet med henblik på at fremme gang og cykeltransport. Ved alle boligområder er der etableret foranstaltninger til el-biler, ligesom der ved station og erhvervsarealer er afsat min. 10 % af p-pladserne til el-biler. Collstrop-grunden og Stationsområdet er beliggende umiddelbart ved den centrale trafikterminal og dermed optimeret for anvendelse af kollektiv trafik samt gang- og cykeltransport. Søndre Havn er beliggende i gang- og cykelafstand fra trafikterminal og detailhandelsområde og dermed optimeret for gang- og cykeltransport. Køge Kyst og den øvrige bymidte i Køge er kollektivt trafikbetjent med el-busser, som er energiforsynet fra byens vindmølle. Parkeringsbillet i Køge er adgangsbillet til gratis kollektiv trafik. Der etableres delebilordning med elbiler og der etableres bycykler (delecykler), hvor cykler låses fri ved at indlæse personligt id-kort, så cykler ikke forsvinder. Der opstilles et simpelt miljøindikatorsystem for bæredygtig transport i Køge Kyst, hvor kørte km uden fossilt brændsel logges med simpel GPS-teknologi, og sammenholdes med sparede miljøemissioner. Derved er transportarbejdernes CO 2 -belastning synlig og målbar, så folks transportadfærd kan evalueres og adfærdspåvirkes. 13 CO 2 -belastning fra bydelens transportarbejde I hvor høj grad er der etableret løsninger og tilskyndelser til at undvære og begrænse transport, der baserer sig på fossilt brændsel i samt til og fra bydelen? Med faste mellemrum afholdes bilfrie lørdage og søndage på udvalgte pladser og strøg. De bilfrie dage udvides i hyppighed og omfang efterhånden som byens borgere og politikere modnes på tankegangen. Udvalgte bydele i Køge Kyst er ikke åbne for transport baseret på fossilt brændsel, men gerne elbiler og andre miljøvenlige transportformer. Igen vil sådanne tiltag opstarte i mindre områder, som efterhånden vil blive udvidet, som tiden modner tilslutningen og Team Grontmij - 15
Måleenhed: liter/person i bolig/døgn. Benchmark er 75 l/person/døgn, hvilket giver karakteren 2. Et højere forbrug per person vil give karakteren 1. Op til 10 % lavere forbrug vil give karakteren 3, fra 10 20 % vil give karakteren 4 og mere end 20 % lavere forbrug vil give karakteren 5. forståelsen for sådanne løsningers nødvendighed.. Vision: Forbruget af vandværksvand er på 58 liter pr. person i bolig pr. døgn. Værdi: Bæredygtig by gennem målrettet indsats i forhold til installationer, apparatur og adfærd. Virkemiddel: Ambitionsniveauet for vandbesparelser i boliger er meget højt. En analyse af vandforbruget i boliger viser følgende billede, hvor en tredjedel af forbruget udgøres af varmt brugsvand: SEAS-NVE På baggrund af dette og andre erfaringer tages følgende virkemidler i brug: Vand til bad og personlig hygiejne: Sparebruser, vandsparer på vandhane og perlator (blander vandet i hanen op med luft, så vandstrålen føles større end den faktisk er). Berøringsfrie armaturer ved hånd- og køkkenvask, så vandet først løber, når hænder holdes under hanen. Toiletskyl: Miljøtoileter, der bruger henholdsvis 3 og 6 liter vand pr. skyl. Anvendelse af tagvand (gråt vand): Tagvand skal opsamles og bruges til toiletskyl og tøjvask. 14 Vandforbrug Hvor stort er forbruget af vandværksvand i bydelen? Saltvand i toiletter: I Køge Kyst gør man forsøg med saltvand i toiletter. F.eks. på Christiansø og andre mindre øer med Team Grontmij - 16
sparsom vandforsyning, har man i mange år brugt saltvand i toiletter. Vandbesparende maskiner: Vandbesparende vaskemaskiner og opvaskemaskiner. Synligt forbrug: Tavler, som viser vandforbruget per bygning / opgang og pr. bolig / lejlighed. Energikonsulent: En energikonsulent besøger folk i deres hjem og hjælpe med vandbesparelser. Oplysningskampagner vedrørende vandforbrug: Oplysningskampagner gør beboere mere bevidste om deres vandforbrug. Spare på varmt vand: Cirkulationspumpen slukkes når muligt. Pumpens driftstid styres automatisk med et tænd-sluk-ur. Temperaturen styres med en termostat, så pumpen slår fra, når vandet har en bestemt temperatur. Måleenhed: ton per person. Benchmark: En husholdningsaffaldsmængde på 0,62 t vil give karakteren 2, og en mængde større end denne vil give karakteren 1. 5 % lavere vil give karakteren 3, 5-10 % lavere vil give karakteren 4 og en mængde husholdningsaffald, der er mere end 10 % mindre end benchmark, vil give karakteren 5. Vision: Den samlede mængde affald pr. person i byen er 0,57-0,59 tons pr. år, svarende til 5-8 % mindre end benchmark. Størst mulig mængde affald går til genbrug. Værdi: Bæredygtig affaldshåndtering med forbedret sortering og genbrug af affald, reducerer affaldsmængden til forbrænding og deponi, samt sparer naturressourcer. Virkemiddel: Affaldssortering og lokalkompostering, som beskrevet under indikator 10, samt oplysningskampagner og adfærdsregulering reducerer den samlede mængde affald og mængden af affald til forbrænding og deponi. Lokalkompostering af den organiske og bionedbrydelige del af dagrenovationen samt haveaffald er en bæredygtig metode til at reducere affaldsmængden. Tiltag til lokal genanvendelse af storskrald i kombination med en øget bevidsthed hos borgerne om affald og ressourcer, kan reducere mængden af storskrald. 15 Affaldsmængden i bydelen Hvor stor er den samlede mængde affald per person i bydelen? Samlet mængde af husholdningsaffald i Køge i 2008 er 45.500 tons ifølge Affaldsplan for Køge Kommune 2009-2020. Dette indbefatter haveaffald på 5.500 tons og storskrald på 20.000 tons, som er indvejet på genbrugsplads. Storskrald indbefatter også Team Grontmij - 17
skrald fra erhverv og fra andre kommuner. Forudsættes det, at haveaffaldet håndteres lokalt (dvs. 5.500 tons haveaffald indgår ikke i den samlede affaldsmængde), at 10 % af dagrenovationen lokalkomposteres (dvs. 1.600 tons indgår ikke i den samlede affaldsmængde) og at 30 % af storskraldet stammer fra erhverv og andre kommuner (dvs. 6.000 tons indgår ikke i den samlede affaldsmængde). Efter disse reduktioner er den samlede mængde husholdningsaffald 32.400 tons, svarende til 0,59 tons husholdningsaffald pr. person pr. år for de ca. 55.000 indbyggere i Køge Kommune. På baggrund af ovenstående gennemsnitsbetragtninger for Køge Kommune er 0,59 tons husholdningsaffald pr. person pr. år det vurderede udgangspunkt. I en by som Køge Kyst med stor fokus på bæredygtighed, energi, ressourcer og affald vurderes det, at oplysningskampagner og adfærdsregulering yderligere kan reducere affaldsmængden til 0,57 tons husholdningsaffald pr. person pr. år. SOCIAL OG SUNDHED Elementer og indikatorer Nr Indikator Definition Beskrivelse af måleenhed Input Element: fysiske rammer Måleenhed: Skala 1-5. Benchmark: En gennemsnitlig bearbejdning af disse forhold vil give 2, og en mere målrettet og bevist bearbejdning af disse forhold skal give en karakter på 3-5 afhængigt af kvaliteten og beskrivelsen af løsningen. Manglende bearbejdning af disse forhold, eller løsninger som ikke virker overbevisende, giver karakteren 1. Vision: Byens borgere tilbydes optimale lokale klimaforhold og mikroklima. Værdi: Byens sol, skygge, vind, luftfugtighed og luftforurening optimeres ved det rigtige by design. Virkemiddel: Byens forskudte grid og grundplaner i kombination med bygningshøjder og orientering sikrer, at der ikke opstår vindturbulens og kastevinde på pladser og imellem bygninger. Studier af skyggediagrammer fra forskellige tidspunkter på døgnet og på forskellige årstider sikrer, at byens pladser og grønne / blå arealer henover døgnet og året har en optimal fordeling af sol og skygge. 16 Lokale klimaforhold I hvilket omfang forventes det, at der er taget højde for lokale klimaforhold? Byens blå profil med håndtering af regnvand på overfladen henholdsvis i kanaler, trug og bassiner sikrer en kølende effekt i byen samt en behagelig luftfugtighed. Byens grønne profil med grønne tage, grønne mure og grønne Team Grontmij - 18
byrum sikrer en kølende effekt i byen samt en behagelig luftfugtighed. Masser af træer og grønt i byen generelt, såvel langs de trafikerede veje og som afskærmning mod industrier filtrerer luften og sikrer en friskere og bedre luftkvalitet i byen. Måleenhed: Skala 1-5. Benchmark: En gennemsnitlig bearbejdning af disse forhold vil give 2, og en mere målrettet og bevist bearbejdning af disse forhold skal give en karakter på 3-5 afhængigt af kvaliteten og beskrivelsen af løsningen. Manglende bearbejdning af disse forhold, eller løsninger som ikke virker overbevisende, giver karakteren 1. Vision: Voldsom regn giver ikke oversvømmelse og opstuvning af vand. Havet oversvømmer ikke byen ved højvande og pålandsvind. Værdi: Regnvand håndteres på terræn eller overfladenært med fordampning, naturlig infiltration til jorden eller afledning til havnebassinet. Oversvømmende regnvand eller havvand ledes tilbage til havnebassinet via et drænsystem. Virkemiddel: Normale regnmængder håndteres via byens åbne regnvandssystem med tilbageholdelse, forsinkelse og fordampning på grønne tage og (gen)anvendelse til toiletskyl, samt afledning og infiltration til jorden via åbne render og bassiner. Én af byens eksisterende siloer kan anvendes som vandreservoir til opsamling af regnvand til brug for toiletskyl. 17 Klimatilpasning I hvilket omfang forventes det, at der er taget højde for klimatilpasning i forhold til bydelens beliggenhed? Håndtering af regnvandet indgår i byen som et forskønnende og rekreativt blåt element, som er i stand til at tilbageholde og forsinke store mængder vand. Eventuelt overskydende regnvand ledes til havnebassinet. Afstrømmende regnvand fra trafikerede arealer kan være forurenede og ledes derfor inden afledning eller infiltration igennem oprensningsbassiner, med sedimentation, biofiltrering og mikrobiel nedbrydning. Risikoen for oversvømmelse fra havet kan minimeres ved at hæve koten på moleanlæg og kajkanter, hvor planker på toppen og andre byrumselementer ved vandet indbyder til at sidde og nyde udsigten over havet. De mest udsatte lokaliteter i Køge Kyst kan beskyttes med forhøjede sokler ligesom skakter, kældre og parkeringskældre beskyttes mod indløb af vand. Ved meget voldsom regn eller mindre oversvømmelse fra havet leder få centrale og strategisk placerede drænsystemer vandet tilbage i havnebassinet. Begrundet i den korte afstand til havet er risikoen derfor lille for, at regnvand eller havvand når at opsamle sig i byens lavninger. På nedenstående figur er vist beregnet oversvømmet areal ved vandspejl i kote 1,5 m over normal vandstand (DVR), svarende til en 70 års hændelse i dag og senest observeret i Køge i 1992. Med Team Grontmij - 19
generel stigende vandstand i Køge Bugt vil sådanne og større oversvømmelser tiltage i intensitet. På sigt, når og hvis, klimaforandringerne bliver mere fremskredne, kan afledningskapaciteten på det underjordiske drænsystem optimeres ved montering af et pumpesystem, så vandet ved spidsbelastninger og ved højvande hurtigere kan ledes ud i havnebassinet eller havet. Senere i forløbet af den 100 års periode, hvori der estimeres en havvandsstigning på op til 1 m, kan det blive aktuelt at etablere en beskyttende klit på Søndre Strand omkring Søndre Havn. Klitten vil beskytte Søndre Havn mod oversvømmelse ved højvande og pålandsvind, men vil også indgå som et naturligt landskabselement på Søndre Strand med en høj biodiversitet bestående at lokalitetens naturligt hjemmehørende vegetation og dyreliv. Klitten kommer til at udgøre en del af et større og sammenhængende sikringssystem omkring Køge, som er placeret eksponeret ved kyst og å-delta. Det anbefales ikke at bygge klitter og diger nu, men ved hensigtsmæssig planlægning at gøre plads til dem i fremtiden. For at undgå opstuvning af vand i Køge Å kan det blive aktuelt at etablere en sluse med en højvandspumpe og fisketrappe ved åens udløb i havnebassinet. Dermed kan vandstanden i åen reguleres og oversvømmelsesrisikoen reduceres. På den måde kan arealet bag slusen udnyttes rekreativt helt ned til vandspejlet, hvilket giver en stor positiv tiltrækningseffekt for å-løbet i Livets By i tilknytning til Køge Kyst. Et fjernere scenarium kan være at etablere et slusesystem i moleanlægget ved indsejlingen til havnen fra Køge Bugt. 18 Skala, samspil og arkitektur I hvilket omfang forventes der taget højde for bydelens/bygningernes Måleenhed: Skala 1-5. Benchmark: En gennemsnitlig bearbejdning af disse Vision: Køge Kyst er en æstetiske smuk oplevelse, hvor arkitekturen er i harmoni med sig selv såvel som den omgivende by og natur. Team Grontmij - 20
samspil med og skala i forhold til bydelens omgivelser? forhold vil give 2, og en mere målrettet og bevist bearbejdning af disse forhold skal give en karakter på 3-5 afhængigt af kvaliteten og beskrivelsen af løsningen. Manglende bearbejdning af disse forhold, eller løsninger som ikke virker overbevisende, giver karakteren 1. Værdi: Designparametre for de tre byområder beskriver byens skala, samspil og arkitektur ud fra en række kriterier. Fra bebyggelsen skabes bedst muligt udsigt for flest mulige til byens attraktorer. Bæredygtighed er et bærende princip i arkitekturen, men ikke på bekostning af arkitekturen. Virkemiddel: Søndre Havn er kompakt og tæt, men ikke specielt høj, dvs. maks. 4-5 etager og lavest mod strandengen med 2 etager, hvor der bygges lavt ud mod naturen. Bygninger har mest facade mod syd. Haver og grønt indgår som et bærende element på arkitekturen. Collstrop grunden er højere bygninger orienteret øst vest med bredder på maks.12-15 m. Facader designes efter vinduesstørrelser for at få den bedste dagslysfaktor i erhvervsbyggeriet. Grønne tage på alle bygninger. Stationsområdet er butikker i en kompakt stueplan med erhverv og bolig ovenpå. Boliger mod syd (sollys med varme) og kontorer mod nord (lys uden varme). Sydvendte facader større end nordvendte facader. Boliger skygger for kontorer. Mange gårdmiljøer for beboere og brugere. Byens grønne og blå bånd i samspil med arkitekturen og byrummene spiller en væsentlig rolle for byens overordnede struktur og identitet. Det grønne og blå er byens bærende elementer og danner byens naturlige overgange med den omgivne havn, hav, å og strandeng. De grønne tage og bygninger indgår som en del af den grønne struktur, og som et væsentligt og bærende element i bybilledet. 19 Diversitet Hvor mange bebyggelsesenheder forventes der i forhold til det samlede bebyggelsesareal? Måleenhed: Skala 1-5. Benchmark: En gennemsnitlig bearbejdning af disse forhold vil give 2, og en mere målrettet og bevist bearbejdning af disse forhold skal give en karakter på 3-5 afhængigt af kvaliteten og beskrivelsen af løsningen. Manglende bearbejdning af disse forhold, eller løsninger som ikke virker overbevisende, giver karakteren 1. Vision: Stor arkitektonisk diversitet skaber den multivarierede by, som kan tiltrække borgere og brugere på tværs af alder, køn, nationalitet og ideologier. Værdi: Højst mulig diversitet med hensyn til matrikler, facader og arkitektoniske udtryk sikrer en by med liv og en by for alle. Samtidig bliver brugeres sanser, krop og bevidsthed stimuleret, hvilket ifølge studier er med til at øge livskvaliteten hos den enkelte. Virkemiddel: Der arbejdes med en stor variation i størrelsen på mulighedsfelterne og matriklerne i alle fire kvarterer. Det gør, at der opstår et varieret udbud af store og små bebyggelsesenheder til gavn for oplevelsen af en mangfoldig og varieret by. Den størrelsesmæssige diversitet findes i såvel detailhandel og erhverv som i boligbyggeriet. Udover de gode sociale aspekter i diversiteten, gør det også planen økonomisk robust, da et stort spænd i mulighedsfelterne vil kunne tiltrække et bredt spektrum af investorer fra de store spillere til fx små andelsforeninger. Hvilket igen understøtter diversiteten i beboer og Team Grontmij - 21
erhvervssammensætningen. For at skabe intensitet og liv mellem husene bliver bebyggelserne i de nye bydele bygget som tæt/lav. I Søndre Havn placeres, i forskellige kvarterer og mellem hinanden, bygninger med varierede visuelle udtryk fra solitære bygninger til karrébebyggelse. Ud mod strandengen arbejdes med en bæredygtig overgang mellem byen og naturen, hvor arkitektur, materialevalg og byrum definerer et grænseområde, der er såvel urbant som natur. Diversitet i byen kan også findes i såvel små tilfældige byrum som større planlagte byrum, som er indbydende og attraktive for byens beboere. Stueetager i erhvervs- og detailhandelsbygninger udformes, så de tilgodeser flere forskellige anvendelser og flere forskellige målgrupper ikke nødvendigvis samtidig, men over en årrække, hvor arealanvendelsen kan skifte. Den detailhandelsmæssige diversitet kan spænde fra dagligvarebutikker på op til 4000 m2 til små butikker på 50-70 m2. Spændet understøtter Køge både som en shopping-by med et varieret og mangfoldigt vareudbud. Den vertikale opdeling af facaderne omkring butikkerne i Stationskvarteret sikrer at gaden opleves mangfoldig og varieret man går ikke langs lange monotone facader, men mellem store og små butikker. Med fx Collstrop kvarterets fokus på fælles spise og motionsfaciliteter flyttes livet i kontorerne ud i byrummet ligesom det giver mulighed for at små og store erhvervsenheder kan bo sammen. Hvert mulighedsfelt skal indeholde mere end et domicil for at sikre en diversitet og understøtte fællesskabet. Den erhvervsmæssige diversitet spænder fra at leje et arbejdsbord i et kontorfællesskab og op til ca. 14.000 m2. Planen giver mulighed for blandede boligformer og boligstørrelser. Boligerne kan spænde fra kollegieboliger på 25 m2 til enfamilieshuse på 200 m2. Spændet i størrelse vil understøtte et det varierede byliv i byrummene da boligstørrelsen vil tiltrække forskellige målgrupper. Der skal i alle kvarterer findes såvel store som små boliger for at understøtte mangfoldigheden og give lige adgang til byens rekreative tilbud. Den varierede boligsammensætning sikres ved at stille krav herom i lokalplanen. Med en gennemsnitlig boligstørrelse på 85 m2 tilstræbes en tæt by med mennesker i by- og landskabsrummene. Med et samlet boligareal på ca. 170.000 giver det ca. 2000 boliger i Køge. Nr Indikator Definition Beskrivelse af måleenhed Input I hvilket omfang forventes det, Måleenhed: Skala 1-5. 20 Tilgængelighed at der tages højde for Vision: De nye bydele og deres funktioner er tilgængelige for alle uanset alder og eventuelle bevægelseshandicap. Team Grontmij - 22
tilgængelighed for eks. ældre, børn, handicappede, folk med barnevogne til og i bydelen? Benchmark: En gennemsnitlig bearbejdning af disse forhold vil give 2, og en mere målrettet og bevist bearbejdning af disse forhold skal give en karakter på 3-5 afhængigt af kvaliteten og beskrivelsen af løsningen. Manglende bearbejdning af disse forhold, eller løsninger som ikke virker overbevisende, giver karakteren 1. Måleenhed: Skala1-5. Benchmark: En gennemsnitlig bearbejdning af disse forhold vil give 2, og en mere målrettet og bevist bearbejdning af disse forhold skal give en karakter på 3-5 afhængigt af kvaliteten og beskrivelsen af løsningen. Manglende bearbejdning af disse forhold, eller løsninger som ikke virker overbevisende, giver karakteren 1. Værdi: Byens struktur tilgodeser bæredygtig og sikker transport, hvilket skaber liv og lyst til at bruge byen ud over den nødvendige transport. Virkemiddel: Der er så vidt muligt sikret passager i niveau med terræn f.eks. ved krydsning af banen, hvor nedgravningen sikrer fri tilgængelighed på tværs af banen mellem de nye områder og middelalderbyen samt den kollektiv trafikterminal. Efter nedgravningen af banen er der lettere og kortere adgang mellem den eksisterende og den nye by, dvs. ingen overgange eller undergange i forhold til banen. Efter flytning af stationen og busterminalen mod syd er der en større stationsnærhed og tilgængelighed til byens centrale terminalområde.der er direkte tilgængelighed til busserne i den nye busterminal ovenover banen. Til togene bliver der adgang via elevatorer til perronerne. Gang og stiarealerne er beliggende i niveau med terræn og pladserne etc. er ligeledes i niveau med terræn. Alle gennemgående stier og veje er udført med gode jævne belægninger uden trapper, ramper eller besværlige bomme. Vision: Byen tilbyder optimal fremtidssikring til forskellig anvendelse og til forskellig alder. Der vil være mulighed for, at byen i nogen grad kan skrifte karakter, hvis behovet er til det. Værdi: Køge Kyst er en by for alle også over tid. Virkemiddel: Over tid kan sammensætning og antal af f.eks. unge, børnefamilier, midaldrende eller ældre ændre sig. Byen kan tilpasse sig og ændre sig i takt med at behovene hos byens borgere ændrer sig. Lokalplaner tilgodeser multifunktionelle indretninger, som sikrer, at byggerier har en fleksibel rumstørrelser, hvor det er muligt at ændre ruminddelingen over tid. Det kunne også være krav til rumhøjder, der sikrer plads til f.eks. eftermontering af installationer. På den måde vil det være muligt, at et byggeri over tid både kan indeholde boliger og erhverv. Til gennemførelse af dette er det vigtigt med gennemtænkt arkitektur, hvor det over tid er muligt at konvertere kontorbyggeri til beboelse og omvendt. Let elementbyggeri fremmes idet det giver fleksible indretningsmuligheder og reducerede omkostninger ved facadeændringer. 21 Fleksibilitet over tid I hvilket omfang forventes der indtænkt fleksibilitet over tid? Byrum og andet udvendigt inventar skal kunne skifte karakter efter behov, årstid, brugere, etc. Samtidig vil der blive implementeret midlertidige og multifunktionelle funktioner i byrummene. Byggeri som under alle omstændigheder er ældre- og handicapvenligt. Team Grontmij - 23
Måleenhed: Skala 1-5. Benchmark: En gennemsnitlig bearbejdning af disse forhold vil give 2, og en mere målrettet og bevist bearbejdning af disse forhold skal give en karakter på 3-5 afhængigt af kvaliteten og beskrivelsen af løsningen. Manglende bearbejdning af disse forhold, eller løsninger som ikke virker overbevisende, giver karakteren 1. Vision: Hele byen indeholder en bredspektret og integreret mangfoldig mosaik af sundhedsfremmende grønne og blå elementer med stor nærhed og tilgængelighed for alle borgere og brugere. Værdi: Grønne netværk af stier og veje sikrer bevægelse og mobilitet til grønne og blå byrum og lommeparker i byen, eller grønne og blå arealer uden om byen. Byens vand er et bærende rekreativt element såvel i byen i forbindelse med håndtering af regnvand i kanaler og bassiner samt uden om byen i tilknytning til åen, havnen og stranden. Virkemiddel: Tilgængeligheden til åen og havnen skabes i form af broer, ramper, havnetrapper, promenader og flydende elementer, der får folk helt tæt på vandet. Til byens søer og regnvandsbassiner er tilgængeligheden stor i form af vadesteder og vadesten. Brede stier langs vandet med en jævn belægning er i stand til at rumme mange forskellige brugere, ligesom en mangfoldighed af bænke, byrumselementer og picnic-platforme ved vandet indbyder til ophold og afslapning for at nyde udsigten over vandet. En minimarina ved roklubben fungerer som base og opbevaringssted for både, kanoer, kajakker samt udstyr for surfere, dykkere og fiskere. Minimarinaen fungerer også som grejbank for byens skoler og klubber. Der etableres slæbepladser og (vinter)badefaciliteter. Flydende pramme med fortøjringsmuligheder langs det sydlige moleanlæg er attraktive lokaliteter for oplevelser helt tæt ved vandet. 22 Grønne og blå elementer i bybilledet I hvilket omfang forventes grønne områder og blå elementer at være en integreret del af bybilledet? Element: Byliv Måleenhed: Skala 1-5. Græsset skal betrædes gælder som princip for alle byens grønne byrum, hvor indretning og byrumsinventar indbyder til aktiviteter og friluftliv. Tematiserede vandre- og motionsruter rundt i byen og med tilslutning til ruter udenfor Køge Kyst navngives som Den grønne sti, Den blå sti og Hjertestien. Vision: Ideel balance mellem bolig og erhverv. 23 Balancen mellem boliger og arbejdspladser Hvilket areal forventes der at være til erhverv og service i bydelen i forhold til det forventede areal til boliger? Benchmark: En gennemsnitlig bearbejdning af disse forhold vil give 2, og en mere målrettet og bevist bearbejdning af disse forhold skal give en karakter på 3-5 afhængigt af kvaliteten og beskrivelsen af løsningen. Manglende bearbejdning af disse forhold, eller løsninger som ikke virker overbevisende, giver karakteren 1. Værdi: Mest mulig byliv og aktivitet om dagen, uden for arbejdstid og i weekenden i hele Køge Kyst. Virkemiddel: Strategisk placering af bolig, handel, kultur, fritid, institutioner, byrum og rekreative muligheder i alle byudviklingsområder, skal sikre mere byliv i hele byen. Overordnet er de 3 byudviklingsområder planlagt med henholdsvis: Stationsområdet på 56.000 m 2 til detailhandel og kontorerhverv med et islæt af boliger, Søndre Havn på 152.000 m 2 til boliger og Collstrop-grunden på 31.000 m 2 til erhverv. Detailhandel er Team Grontmij - 24