IDEKATALOG MED 30 HANDLINGER TIL AT STYRKE FORÆLDRESAMARBEJDET I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE

Relaterede dokumenter
10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

Maj Børneuniverset Fjelsted Harndrup

MÅL OG PRINCIPPER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ KARUP SKOLE

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR PYTTEN PÅ GELSTED SKOLE

Overordnet plan for overgang daginstitution / skole

Indstilling. Indstilling om lektiehjælp i Børn og Unges fritidstilbud. Til Århus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Den 3. maj 2007.

Børn og Unge i Furesø Kommune

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Handleplan for tosprogsområdet MFK

Børne- og familiepolitikken

Udviklingsplan for Frederikssund Syd

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster,

Temaerne er: Den gode relation Videndeling - Involvering og medinddragelse - Det kontaktløse samarbejde - Forebygge/løse problemer.

Primære aktører: Forældrene, den pædagog som kender barnet bedst i SFO og den modtagende pædagog i klub Barnet/den unge kan deltage

Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18

Læring og Samarbejde

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet

2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:

Herunder ses en kort oversigt over de servicemål og servicekvaliteter, der stiller specifikke krav til forældresamarbejdet i Holbæk Kommune:

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

SE MIG! jeg er på vej. Skoledistrikt Vest. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Vest

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik

Ny Nordisk Skole-institution.

Mål i Budget 2018 Børn og Unge (version )

DEN GODE OVERGANG. til børnehave

0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Bilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.

Inspiration til samarbejdet i forældrebestyrelser i dagtilbud i Gentofte Kommune Forældrebestyrelser har stor frihed til at tilrettelægge deres

Den røde tråd i børn og unges liv

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

INKLUSION Strategiske pejlemærker

Opdragelse. Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018

Dagsorden: *Velkommen *Brøndby kommune *Brøndbyvester Skole *SFO *Skolen *Rundt i børnehaveklasserne og SFO

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Faglig dialogguide ved tilsynsbesøg i almen- og specialdagtilbud 0-18 år

Nr. 2. Skole-hjem samarbejdet RO.

På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel.

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016

TEMADRØFTELSE BØRNE-, FRITIDS- OG KULTURUDVALGET 2. MAJ Indsatser for inklusion og børnefællesskaber på dagtilbudsområdet

Lyngby-Taarbæk Kommune, Center for Uddannelse og Pædagogik. Retningslinjer for pædagogisk tilsyn med dagtilbud Side 1 af 11

MÅL FOR STÆRKT SAMARBEJDE. - mellem skoler, institutioner og klubber. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

Vinding Børnehus Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

2018 UDDANNELSES POLITIK

Vision, værdier og menneskesyn

OVERGANG OG SAMARBEJDE FRA SFO TIL KLUB

Børnehaven Neptun Neptunvej Viby J lonsc@aarhus.dk

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet

Bilag 2 - Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber

Tryghed, Leg og Læring Børn forandrer verden (vision for børneområdet (fra 2012))

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Skolebestyrelsens principper

Understøttende materiale til metoden Trivselsgrupper

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET

Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012

Praktikstedsbeskrivelse

TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE

Overordnede politikker Sundhedspolitik. Skolehjem samarbejde Trivselsgrupper hvem gør hvad Quikguide Trivselsgrupper. Regler på skolen Mobilpolitik

Principper for samarbejde mellem skole og hjem på Præstelundsskolen

MOSEBO OG PILEBO BØRNEHAVER.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Overgange version 1.0

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Himmelblå

Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik

Fælles - om en god skolestart

Antimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen

Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler

Norddjurs Kommune Integrationspolitik

At være forældre i Herlev Kommunes dagtilbud. om gensidige forventninger

Principper for Sdr. Vang Skole vedtaget af Skolebestyrelsen

INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)

LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

Evaluering af Kontraktmålene for 2015/16 Børnehusene i Skørping

LANDSBYORDNING. Bilag 2. Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) 1. Kommunens navn Assens

Lokal udviklingsplan for. Holme Skole og lokaldistrikt Holme / Rundhøj

Velkommen på Hældagerskolen. Informationsfolder til nye forældre

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Bilag 6 - Opsamling på evaluering af indsatsområde - Personlige og sociale kompetencer

Indhold. Forord: Pædagogiske mål: Selvvalgte aktiviteter: Medbestemmelse, medansvar, og forståelse for demokrati:...

Regeringsudspillet Stærke dagtilbud alle børn skal med i fællesskaber

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

Skolebestyrelsen Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup. Kontaktforældrefolder

Brobygning i Søndre-Hastrup Et overblik

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Transkript:

IDEKATALOG MED 30 HANDLINGER TIL AT STYRKE FORÆLDRESAMARBEJDET I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE 1 2 3 4 FORSLAG TIL HANDLINGER DER UNDERSTØTTER PRINCIPPERNE Udarbejd folder til forældre, der beskriver de gensidige forventninger til forældresamarbejdet i HTK Udarbejd folder til de forældre, der påtager sig særlige opgaver i inst. skolen, sfo eller klubben. Folderen skal beskrive rollen, snitflader m.v. Det anbefales at der vælges flere forældre som kontaktpersoner, mentorer m.v. og at der vælges repræsentanter til at varetage både drenge og pigeinteresser/ problematikker Læg oftere info på Skoleintra (eller anden portal) og eventuelt med udfærdigede rammer/afstemte forventninger om forældresamarbejdet Gør mere ud af formidling af børnene/de unges hverdag til (featureuger, billeddokumentation, fyraftensmøder, workshop, temadage målrettet emnet og børnene/ de unges alder) 1 Bilag 2 FORMODET EFFEKT UDFORDRING PRINCIPPER DER UNDERSTØTTES AF DENNE HANDLING Det bliver tydeligt hvad vi forventer af og hvad de kan forvente fra os Det bliver tydeligt hvad opgaven består i, hvem man refererer til og hvilke forældre man er kontaktperson for Flere kan støtte hinanden i opgaven og evt. lave sidemandsoplæring Styrker forældresamarbejdet og medansvaret for børne/ungegruppen Forældrene vænnes til at bruge portalen systematisk Forældrene oplever informationerne som relevante Forældrene oplever at det er nemt at komme i dialog Personalet oplever at det er nemt at komme i dialog med og øvrige samarbejdspartnere Der bliver klare rammer for kommunikationen Forældrene får indsigt i hvad deres børne arbejder med, hvilken udvikling de er i, hvad der er normalt for aldersgruppen og hvor kan støtte op om deres trivsel, læring m.v. Styrker samarbejdet mellem personale og forældre Ressourcer til udarbejdelse, trykning og distribution Ressourcer til udarbejdelse, trykning og distribution Ressourcer til udvidelse af skoleintra (eller lignende portal) til at omfatte alle institutioner i HTK Ressourcer til planlægning, udarbejdelse og 1,2,7 4,8 2,7 1,2,3

5 6 7 8 Tildel en primær kontaktperson/ voksen til familien ved barnet/ den unges start Tag på hjemmebesøg inden børnene/ de unge starter på noget nyt (de unge inddrages) Forældrene skal være med til at udarbejde dagsorden for forældremøder/ skole-hjemsamtaler Dagsordenen bør indeholde lige dele tid til trivsel, faglig udvikling og forældresamarbejdet Samtaler med forældre skal koordineres mellem institutioner/skoler, så de evt. afholdes samtidig og om muligt sammen Skaber fællesskab mellem børn/ børnegruppen, forældre og personale Styrker samarbejdet med familien, at de kun skal drøfte deres evt. udfordringer med én medarbejder Der er altid en voksen, der er ansvarlig for at have fokus på barnet/ den unge og dets udvikling Personalet får lagt et godt fundament for forældresamarbejdet og får mulighed for at få opbygget et gensidigt tillidsforhold til familien Personalet får en god indsigt i familiens vilkår og kan tilrettelægge indsatsen derefter Forældrene er værterne og kan derfor sætte dagsordenen for besøget God mulighed for dialog om uddannelsesvalg Risici og udfordringer kortlægges i fællesskab, inden den unge evt. træffer valg af uddannelse. Sikre at alle kommer til orde om det de hver især er optaget af Skaber fælles sprog Skaber fælles forpligtelse Forbedret fælles sprog om børnene og de unge Færre møder for forældre og personale Bedre tværfagligt samarbejde Ingen det kan bare gøres 5,6,7,9 Ressource- og tidskrævende 1,2,3,4,5,6,7,9,10 Ingen det kan bare gøres 4, 6 Logistik /ressourcer til koordinering og 2, 5,9 Forældremøder kan laves som en samrådscafe, hvor kan shoppe mellem daginstitutions-boden, Styrker sammenhængen i lokalområdet Fremmer det fælles sprog om Logistik /ressourcer til koordinering og 2,5,9 2

9 skole-boden, SFO-boden og klub-boden. børnene og de unge Giver større helhedsbetragtninger på børnene/ de unge Nedbringer antallet af møder for Forældresamarbejdet kan differentieres, så alle får et minimum af tid, men de der har behov, bruges der mere tid på. 10 11 12 13 Tag personlig eller telefonisk kontakt til forældre vedr. møder/ arrangementer, for at øge fremmødet Forslag fra SFO-området: Gennemførsel af en individuel samtale med hvert enkelt barn og en gang om året en samtale med børnene og sammen. Her beskriver de vha. af særlige skemaer de udviklingsmål (skole/sfo) har planlagt Skolen åbnes for øget forældredeltagelse i hverdagen - Forældre henter og bringer ikke i skolen og dialogen er derfor mere fraværende Etabler et fælles forældreråd i lokalområdet Differentieret indsats Bedre personligt kendskab til Forbedret samarbejde mellem skole/sfo og forældre Bedre tværfagligt samarbejde Fælles sprog om børnene og de unges udfordringer Forældrenes opgaver og ansvar kunne fremgå af læreplanerne Fremme s forståelse for hvordan en skoledag forløber og hvor de selv kan støtte op Styrke dialogen mellem lærere og forældre Øge indsatsen for elevens udvikling Styrker samarbejdet lokalt Skaber fælles sprog Øger det fælles ansvar for områdets udvikling Bidrager til den røde tråd i barnet/ den unges opvækst Risiko for at føler sig presset Ressourcer til forberedelse og 1,6,9 Ingen det kan bare gøres 1,5,6 1,2,3,4,5,6,7,9,10 Logistik???? 2,4,5,7,9 3

14 15 16 17 18 19 Indfør Barnets bog eller lignende digitalt dokument Inddrag systematisk forældre i udformningen af pædagogiske læreplaner og udviklingsplaner Understøt at forældre får etableret små netværks-grupper i inst. hvor de kan sparre med ligestillede, evt. med støtte fra sundhedsplejen. Brug mere tid og hav større opmærksomhed på forældresamarbejdet i en periode, evt. som samlet lokalområde. Etabler kurser i forældresamarbejde som en del af den fremtidige kompetenceudvikling i HTK Etabler faste kurser for nyvalgte forældreråd- og bestyrelser (gerne samlet i lokalområderne) Fælles viden om barnets trivsel, udvikling og udfordringer Fælles sprog Bedre forberedelsesmuligheder for personalet, inden barnet/ den unge starter på noget nyt Forældrene får mulighed for at se hvor deres særlige støtte og opbakning er nødvendig Større opbakning fra til vores indsats Større forståelse for barnet/ den unges udfordringer og behov Større fokus på barnets trivsel og individuelle udvikling Et velegnet dialogværktøj ved overgange Styrker samarbejdet mellem Skaber fælles viden og indsigt i børn og unges udvikling Bidrager til at sikre at særligt udsatte ikke ekskluderes Det kommer børnene til gode på langt sigt Det styrker sammenholdet i forældregruppen Det fremmer engagementet i inst/ skoler og klubbers arbejde Styrker personalets kompetencer til at samarbejde med Giver mulighed for koordineret syn på familiearbejdet Styrker det fælles sprog om børn, unge og deres familier Bestyrelserne får den nødvendige og relevante viden om deres opgaver, roller og de gensidige forventninger Afklaring af hvad der er relevant viden. Sprog evt. tolkebistand/ tid og ressourcer til planlægning og Ressourcer til understøttelse af møderne Ressourcer til kursusaktivitet Ressourcer til kursusaktivitet 1,2,3,4,5,7,9 1, 5 1,4,5,9 1,4,6,7,9,10 3,5 1,4,7 4

Styrker samarbejdet om opgaven med forældresamarbejdet Styrker samarbejdet og sammenhængen i lokalområdet 20 Brug forældre som fokusgruppe En løbende dialog vil kunne forbedre vores måde at arbejde på. Uddel årets pris til en kontaktforælder Anerkendelse skaber lyst til at fortsætte det gode arbejde 21 Det kan måske bidrage til at flere vil melde sig til opgaven Kommunen viser at vi sætter pris på samarbejdet Samarbejd om forældrearrangementer Styrker sammenhængen i mellem institutioner/skoler/klubber i lokalområdet samme geografiske område. Styrker det tværfaglige samarbejde 22 Letter overgangen for børn, unge og forældre, at de har mødt de kommende voksne Bidrager til at skabe nye traditioner og samarbejdsformer Gennemfør tema-arrangementer i inst. Øger viden hos forældre og skoler, sfo og klubber med relevante personale emner for til børnegruppen Styrker sammenholdet i 23 forældregruppen og dermed også i børn- og ungegruppen Bidrager til større forståelse for børn og unges udvikling og deres udfordringer Gennemfør temadage om forskellige Fremmer forståelsen for de mange lande, hvor alle forældre kan bidrage med kulturer og de andre lande familierne mad og kulturelle indslag kommer fra 24 Styrker sammenholdet blandt Styrker samarbejdet om børn- og ungegruppen Ressourcer til med fokusgruppe Ressourcer til indsamling af emner og uddeling af priser Ingen det kan bare gøres men i fællesskab Ressourcer til planlægning og afholdelse Ressourcer til tolkebistand og til planlægning/gennemførelse 7,10 8 1,4,6 3,5,8 1 5

25 26 27 28 29 Brug institutionen til fx børnefødselsdage og andre traditionelle arrangementer for børn og familier Tilbyd forældre deltagelse på børnene - og de unges ture, at bage til arrangementer, lave madklub sammen med andre forældre, stå for banko, holde oplæg om deres arbejde m.v. uden at de har ansvaret for aktiviteten. Nogle institutioner eksperimenterer med at have forældre i praktik uden at dette dog kan lade sig gøre alle steder. Fastlæg skoledistriktet efter hvilket dagtilbud barnet/ den unge går i og ikke efter adresse, sådan at de samme institutioner er fødekæde til lokalområdets skole. Skoler, klubber, Linje 10, gymnasiet, ungdomsskolen og UU-Vestegnen kan i samarbejde tilrettelægge temaarrangementer/kurser for forældre, hvis unge skal til at vælge studie/ uddannelsesretning. Lad forældre fortælle op deres job/ uddannelse i udskolingsklasserne, i ungdomsklubben, ungdomsskolen, Linje 10. Det vil give forældre en oplevelse af, at det er deres hus og at de har medansvar for det Det vil styrke det indbydes forældresamarbejde om børn- og ungegruppen Giver større engagement Skaber bedre forståelse for institutionens måde at arbejde på Giver ejerskab af institutionen Styrker forældre-sammenholdet Understøtter inst. mål/formål Fremmer dialogen Forældrene vil få større og bedre forståelse for hvordan dagligdagen forløber for deres børn og og unge og for hvordan personalet arbejder Bidrager til at bevare allerede etablerede børnefællesskaber Styrke lokalområdets sammenhængskraft Øge det fælles ansvar for lokalområdets børn og unge Bidrage til at sikre den røde tråd for Forældrene bliver bedre i stand til at støtte deres børn/unge i det rigtige/realistiske valg Også personalet i inst./skoler vil få nyeste viden om udd. området. Fremme forståelsen af mangfoldigheden af uddannelsesveje Fremme viden om forskellige fagområder/retninger Styrke samarbejdet med Da kommunale lokaler ikke kan lejes ud til private fester, kan sådanne arrangementer kun afholdes som fællesarrangementer og med ledelsens accept og deltagelse af personale. Forsikring, tavshedspligt Ressourcer til planlægning og koordinering Logistik? Ressourcer til sundhedsplejerskens Ressourcer til at arrangere og gennemføre Ressourcer til at arrangere og gennemføre 8 1,5,8,9 4 1,4,5,9 1,4,5,9 6

30 Når forløb med sårbare eller udsatte familier afsluttes, er det en god ide at evaluere forløbet sammen med familien om den fælles opgave at få flere til at gennemføre ungdomsuddannelserne Det bliver tydeligt, om vi er lykkes med at formidle vores mål med indsatsen for Vi bliver dygtigere til at støtte og hjælpe på den rigtige måde Familien vil i større grad føle sig set, hørt og forstået Ressourcer til evalueringen 1,3,5,6,7,9,10 Senest revideret den 27.8.2014 Jette Bælum Børn- og ungekonsulent 7