Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger viden, er det afgørende hvordan man behandler materialet og den indsamlede viden. Når man har lært noget, er man i besiddelse af en viden. Men hvad vil det sige" at vide"? Hvordan kan man vide at man "ved"? At man ved det rigtige? Og at man "ved" på den rigtige måde? Man taler om at der findes forskellige måder at besidde viden på - forskellige vidensniveauer. I forhold til undervisning og læring er dette centralt, og det er denne problematik kapitlet her omhandler. For at illustrere hvad vi mener med vidensniveauer, tager vi udgangspunkt i et traditionelt ordsprog og tre forskellige måder at læse det på: "Nød lærer nøgen kvinde at spinde." Første eksempel på læsning "Kvinden er i nød fordi hun ikke har noget tøj. Når man spinder, laver man tråd til at fremstille tøj af. Den nøgne kvinde i nød ønsker altså at skaffe sig noget tøj." Andet eksempel på læsning "Nøden tvinger kvinden til at komme videre. Hun 'lærer' af sin ulykkelige situation. Altså er det et ordsprog der betyder at mennesker altid vil finde en løsning på de problemer de har." Tredje eksempel på læsning "Menneskelig snilde og opfindsomhed kan føre til løsning på selv de mest komplicerede problemer. Hvis behovet er stort, så vil mennesket bruge al sin fantasi på at få det opfyldt. Derfor er meningen med teksten at mennesker kan være vældigt opfindsomme når der er brug for det. Jeg synes dog ikke at man kan opstille sådan en almen regel. Der er mange mennesker der går til grunde fordi de ikke kan finde udveje for deres elendighed."
Side 2 af 9 Ingen af de tre måder at læse ordsproget på er forkert, men det er tydeligt at de tre læsere har læst teksten på hver deres måde. Den første læsning er meget konkret - den redegør udelukkende for hvad ordene i ordsproget betyder. Den anden læsning analyserer ordsproget, dvs. når frem til ordsprogets betydning, dets budskab. Denne læsning sætter ordsproget i et andet perspektiv end den første. Den tredje læsning er en kritisk og selvstændig diskussion af udsagnet, og den indeholder ud over en analyse af ordsproget også en vurdering af dets budskab. Mange flere tanker ligger til grund for denne læsning. Derfor vil man betragte denne læsning som udtryk for et højere niveau af viden - og det er et tilsvarende vidensniveau der typisk tilstræbes i alle fag. at redegøre at analysere at vurdere At redegøre er at beskrive og gengive indhold. Dette niveau forudsætter kendskab til sproget og til fagets begreber og terminologi. l dansk og engelsk svarer dette til at referere fx en novelle. At analysere vil sige at "skille emnet ad", at sortere, definere enkeltelementer, at finde sammenhænge og modsætninger osv. Analysen kan munde ud i en syntese hvor en samlet forståelse udtrykkes - delene" sættes sammen igen". I dansk er det ofte målet for læsningen af en tekst at man gennem en analyse når frem til en fortolkning af teksten. I en matematikopgave kan det være at man skal analysere problemstillingen for at kunne løse opgaven. At vurdere handler om at besvare spørgsmålene: Hvad skal vi stille op med denne tekst eller viden? Hvad skal vi mene om indholdet og budskabet? Hvad kan vi bruge det til? Vurderingen foregår oftest som diskussion og perspektivering. En tredeling som denne går igen i mange sammenhænge i uddannelsessystemet: I den enkelte undervisningstimes forløb, i lærebøgers opbygning og i spørgsmål til både mundtlig og skriftlig eksamen. Derfor er det meget vigtigt at kunne kende, genkende og anvende de tre vidensniveauer! Tre pointer skal slås fast her: Man kan ikke uden videre springe et eller to niveauer over. Redegørelsesniveauet er forudsætning for analyseniveauet - der igen er forudsætning for vurderingsniveauet Det er vigtigt altid at være bevidst om hvilket niveau man befinder sig på - og hvad der kræves i den specifikke undervisnings- eller eksamenssituation
Side 3 af 9 Til eksamen forudsætter top karakterer at man når vurderingsniveauet - man taler også om et "højt abstraktionsniveau" Dette kan overføres til at det er meget vigtigt at alle der deltager i en undervisning, er klar over - og enige om - hvilket vidensniveau man befinder sig på. I en bestemt fase af undervisningen kan det meget vel være redegørelsesniveauet eller analyseniveauet der er målet. I alle fag er det idealet at man som elev på et tidspunkt bliver i stand til selvstændigt at bruge det lærte til at orientere sig selvstændigt i nyt stof og evt. herudfra handle selvstændigt i uforudsete situationer. Lad os betragte et andet eksempel: I en diskussion lyder ordene: Folketinget er uden magt og reel indflydelse. Sikke noget vrøvl, Folketinget er udtryk for et sandt demokrati. Sådan kan det gå i hverdagens diskussioner: Hvis en diskussion bliver indledt med at parterne fremlægger deres konklusioner, kan man ende i kaos og ender sandsynligvis med mindre forståelse for både sagen og hinanden end da man startede. Så kan det være en fordel at tage en ting ad gangen, hver ting til sin tid: Først kan man neutralt beskrive hvad det er man diskuterer - dvs. man kan redegøre for genstanden for uenigheden på en måde begge parter kan tilslutte sig. Hvad handler diskussionen om? Dernæst kan man gå videre til en analyse af den problematik man diskuterer, og fx definere hvad der kan opfattes som karakteristisk for Folketingets rolle, og hvad man i dette tilfælde mener med 'magt' og 'reel indflydelse'. Til sidst kan man i en vurdering stille sine argumenter op over for hinanden for at foretage en afvejning af dem, dvs. gennemføre en systematisk diskussion. Så er chancerne for større gensidig forståelse - og for større viden - meget bedre. Måske vil konklusionerne og følelserne være de samme - men man er klogere og ved fx bedre hvorfor man konkluderer som man gør.
Side 4 af 9 Hvordan afspejler vidensniveauerne sig i læringen? Da undervisningens mål er at gennemarbejde de beskrevne vidensniveauer, vil du støde på disse niveauer igen og igen i undervisningen. Og måden at lære på afhænger af hvilket vidensniveau man skal nå. Ofte indgår niveauerne som en mere eller mindre underforstået forudsætning for den daglige forberedelse og undervisning: Når I arbejder med en tekst, når I diskuterer et emne, når I undersøger et fænomen og skal behandle det med fagenes redskaber. Men det er vigtigt at du er bevidst om hvad du gør - og at du stiller krav til dine lærere og de andre elever om at gøre det klart på hvilket niveau I arbejder. Når læreren beder jer om, eller når gruppen aftaler at forberede en tekst derhjemme, hvad er så egentlig opgaven: Skal I kunne referere teksten? Skal I kunne bruge den, fx til at udføre et forsøg eller lave en analyse? Skal I kunne diskutere indholdet af teksten? Læreren vil oftest have en klar ide om hvilket niveau I skal arbejde på. Men det er vigtigt at du også selv er bevidst om det. Når man forstår og bruger denne niveaudeling, er det meget nemmere fx at opbygge en skriftlig opgave (se også s. 4-5 i kapitlet At skrive ) eller en mundtlig eksamens præsentation så den fremstår klar og logisk. Til den mundtlige eksamen kan du tydeligt demonstrere for lærer og censor hvad du faktisk kan, og derved bliver karakteren bedst mulig for dig. Øvelse gør mester. Jo mere du bruger redskabet, jo mere naturligt falder det dig. Til sidst tænker man automatisk i vidensniveauerne. Dette forhold kan fx være tilfældet med lærere, og netop derfor er det en god ide at minde dem om at de skal sige hvad de egentlig forventer af undervisningen. Her følger en række eksempler på, hvordan du kan genfinde vidensniveauerne i forskellige fag og sammenhænge i skolen.
Side 5 af 9 Eksempel 1: I en undervisningstime Arbejde med en tekst i engelsk 20 minutter: Der arbejdes med at forstå gloserne, sætningsopbygningen, den umiddelbare bogstavelige mening med en engelsk novelle (gennem oplæsning, oversættelse, snak om grammatikken) 15 minutter: Novellen fortolkes ud fra en analyse af personer, situationer, synsvinkler, udvikling m.m. Man betragter hver del for sig indtil man samler delene til en samlet besvarelse af spørgsmålet: Hvad er meningen? Hvad er budskabet i teksten? 10 minutter: Her diskuteres: Er det en vellykket historie? Hvordan er forholdet mellem form og indhold? Man kan evt. sammenligne med forfatterskabet i øvrigt, andre forfattere, samtiden, andre kommunikative udtryk med samme emne. Hvad kan vi bruge teksten til? Eksempel 2: Disposition til en mundtlig eksamen Matematik - emnet lineære funktioner 1. Begrebet funktioner defineres som en matematisk beskrivelse af sammenhænge. Der gives eksempler på matematiske funktioner. 2. De lineære funktioner defineres ved hjælp af forskrift og graf. Hældningskoefficienten defineres, og formlen for udregning af hældningskoefficient bevises. Der gives eksempler på forskrifter for lineære funktioner. 3. Lineære funktioner som matematisk model diskuteres. Herunder behandles den lineære model som beskrivelse af givet talmateriale. Den eksponentielle model inddrages.
Side 6 af 9 Eksempel 3: En arbejdsseddel til et gruppearbejde Biologi - arbejde med vandprøve fra mose 1. Gør rede for hvordan og hvor I indsamlede jeres vandprøve. Undersøg vand prøven for de dyr og planter I kan se med det blotte øje (makroskopisk), og undersøg dernæst vandprøven i et mikroskop ved at placere en dråbe vandprøve på et objektglas ved hjælp af en pipette. 2. Skriv systematisk ned hvilke iagttagelser I kan gøre jer om vandets indhold: Led efter de planter (alger) og dyr I kender fra lærebogen og undervisningen. Sammenfat jeres iagttagelser i en kort beskrivelse af vandets indhold (se udleveret skema), og sammenlign med kendte prøver fra lignende vandhuller. 3. Diskuter hvorfor den indsamlede prøve har lige netop det indhold af planter og dyr som I har beskrevet. Hvilke faktorer i miljøet - stammende fra naturen selv eller fra menneskelige aktiviteter - kan forklare vandprøven? Tyder prøven på miljøproblemer i området? Hvilke handlinger ville være nødvendige for at påvirke evt. miljøårsager? Eksempel 4: Disposition til en historieopgave Diskuter formålet med Marshallhjælpen ud fra to givne kilder Opfattelser af Marshallhjælpen Indledning med problemformulering Marshalls tale Redegørelse for situationen, personen Analyse af talen (problemstilling, argumentation, konklusion) Sammenfatning af talens budskab, Marshalls formål med at holde den Molotovs tale Redegørelse for situationen, personen Analyse af talen (problemstilling, argumentation, konklusion) Sammenfatning af talens budskab, Molotovs formål med at holde den Sammenligning og diskussion Modstilling af de to talers opfattelse af Marshallhjælpens formål Argumenter for de to opfattelser - delkonklusion Hvorfor er de uenige? (modsætninger forklares med parternes interesser, ideologi, situationen, osv., osv.) Diskussion af materialets anvendelighed (hvilke yderlige undersøgelser kunne
Side 7 af 9 man anstille for at vurdere formålet med Marshallhjælpen mere kvalificeret?) Evt.: Perspektivering - konsekvenser af uenigheden (diskussion af de analyserede modsætningers betydning for den kolde krigs udbrud og forløb) Konklusion - trådene samles med sammenfatning af resultaterne, dvs. en samlet besvarelse af den indledende problemformulering Vidensniveauer - mere detaljeret Vidensniveauerne kan beskrives mere udførligt gennem en klassificering, en taksonomi. Derfor bliver disse udførlige vidensniveauer også betegnet "de taksonomiske niveauer". De kan illustreres således: Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 Niveau 5 Niveau 6 At have kendskab til At have forståelse for anvende analysere foretage syntese vurdere gengive, referere, skelne demonstrere viden, forklare med egne ord, at redegøre afprøve, at anvende viden se system og struktur, at nedbryde i dele, at kunne sortere kombinere dele til en helhed, at abstrahere, at fortolke At bedømme ud fra forskellige kriterier, at kunne diskutere, at perspektivere Redegørelsesniveau Analyseniveau Vurderingsniveau De første niveauer er ikke af ringere værdi end de senere, og som regel skal du have arbejdet på dem før du kan bevæge dig videre til fx vurderingsniveauet. Hvis du ikke ved hvad 'at spinde' er (niveau 1), kan du ikke forstå teksten (niveau 2) og afprøve tekstens gyldighed (niveau 3). For at kunne diskutere tekstens udsagn (niveau 6) er du nødt til forinden at have analyseret dens enkelte dele (niveau 4) og konkluderet eller fortolket hvad meningen er (niveau S). At vide og at lære - nu og i fremtiden Selvom vi i denne bog fokuserer på hvordan viden anvendes i undervisning og ved eksamen, er det vigtigste ved at lære at det ruster en til at klare sin tilværelse - til at klare sig bedst muligt i livet efter skolen.
Side 8 af 9 Ingen ved hvordan verden ser ud i morgen. Vi ved kun at den forandrer sig hele tiden. Vi ved at forandringer vil præge al overskuelig fremtid, og at vi må forvente at forandringer bliver ved med at være en grundbetingelse i vores hverdag. På alle samfundslivets områder ser vi nye tendenser: Gamle sandheder opløses, og viden forældes hastigt. Det man har lært gennem mange års skolegang, kan nemt vise sig at være utilstrækkeligt få år efter at man er færdiguddannet. Men når fremtiden vil blive så anderledes, hvad så med det du lærer nu, og hvad med de redskaber som denne bog præsenterer? Det er afgørende at få maksimalt fagligt udbytte af sin uddannelse og at forstå kernen i de enkelte fag: fagenes begreber og redskaber. For hvis man skal lære nyt, må man have en solid faglig basis at bygge videre på. De nye tendenser bygger oven på allerede kendt viden, så man kan ikke sætte sig ind i nye udviklinger hvis man ikke ved noget i forvejen. I denne bog fokuserer vi på hvordan man lærer. Hvilke værktøjer man kan bruge, hvilke arbejdsformer der kan forbedre ens resultater. De arbejdsformer vil man have glæde af resten af sine dage selvom en del af den viden man har fået, bliver forældet. Man vil have lært at omstille sig, lært at se verden med nye briller når det er påkrævet. Gennem undervisningen danner man sig forhåbentlig et solidt fundament der kan være udgangspunkt og forudsætning for ens videre tilværelse. Vi mener at læring er om muligt endnu vigtigere nu og i fremtiden end den har været for tidligere generationer. Og læring foregår på stadig nye måder, på andre tidspunkter og med andet indhold end blot da denne bogs læsere begyndte i skolen. Netop de ændringer gør budskaberne og værktøjerne i denne bog vigtige. Følgende tendenser præger mere og mere undervisningen: Læring sker typisk i et samspil med andre mennesker, man skal altså kunne samarbejde Læringsformerne er mere fleksible - med skift mellem lærerstyring, gruppearbejde, individuelle værksteds studier, virtuel undervisning og meget andet Arbejdslivet er i stigende omfang en fortsat læreproces man taler om livslang læring som et grundvilkår Den globale og multikulturelle virkelighed afspejler sig mere og mere i undervisningens form og indhold - det er altså afgørende at droppe sine skyklapper Viden bliver vigtigere både for den enkelte og for samfundet så evnen til at lære, at tilegne sig ny viden, at omstille sig vil være afgørende for ens mulig-
Side 9 af 9 heder fremover. Vi håber at du føler dig lidt bedre rustet med de redskaber der er behandlet i denne bog.