Klasselærere i 5.A: Henrik Lund (HL) og Pia Kunnerup (PA) Klasselærere i 5.B: Tinne Andersen (TA) og Jon Bech-Jensen (JO) Klasselærere i 5.C: Jon Bech-Jensen (JO)og Pia Kunnerup (PA) 1
ÅRSPLAN FOR 5. ÅRGANG, 2013-2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Skole-hjem-samarbejde... 3 Elevens personlige og alsidige udvikling... 4 Dansk... 5 Matematik... 6 Engelsk... 7 Natur/teknik... 8 Historie... 9 Idræt... 10 Kristendom... 11 Sløjd... 12 Musik... 13 2
S K O L E - H J E M - S A M A R B E J D E DET ER VIGTIGT FOR OS AT: samarbejdet foregår i en atmosfære af gensidig tillid dialogen er åben og konstruktiv forældregruppen er aktiv og interesseret forældrene lever op til det ansvar, de har for deres barns udbytte af skolegangen: Sender barnet udhvilet og mæt i skole med en skoletaske, der er pakket og i orden. Sørger for mad og frugt hver dag. Sørger for forberedelsestid hjemme hver dag gerne sammen og i en positiv atmosfære. Laver klare aftaler med barnet hjemmefra. Roser barnets fremskridt, indsats og kammeratskab. Både i tale og i handling støtter skolens mål om ansvarlighed Ikke modarbejder lærere og skolen i barnets påhør, men i stedet tager kontakt til rette vedkommende læser skolens, årgangens og klassens informationer på ForældreIntra deltager i møder og arrangementer på årgangen og i klassen skriver i kontaktbogen på ForældreIntra, når barnet har været fraværende kontakter en af klassens lærere, når problemer skal løses, eller der er sket ændringer i hjemmet forældrene får informationer om, hvad vi laver fagligt, og hvordan det går med deres eget barn forældrene får informationer om, hvordan årgangen og klassen fungerer socialt forældrene får at vide, hvis der er problemer både faglige og sociale SKOLE/HJEMSAMARBEJDET TILRETTELÆGGES PÅ FØLGENDE MÅDE: Fælles forældremøde på årgangen i starten af skoleåret. Elevplan udsendes i løbet af året og danner baggrund for skole/hjem-samtalen Elevsamtaler og trivselsundersøgelse Skole/hjem samtale med udgangspunkt i elevplanerne og elevsamtaler Herudover foregår samarbejdet ved: Små uformelle samtaler Beskedsystemet på ForældreIntra og eventuelle telefonsamtaler Information fra lærere/skolen på skolens hjemmeside og ForældreIntra. 3
E L E V E N S P E R S O N L I G E O G A L S I D I G E U D V I K L I N G Med udgangspunkt i faghæftet Elevens personlige udvikling fra UVM, arbejder vi på årgangen med eleverne ud fra følgende målsætninger: ELEVERNE SKAL: bevare deres nysgerrighed og lyst til at lære eksperimentere og forsøge sig frem indgå fleksibelt og aktivt i fælles arbejdsprocesser tage medansvar kunne modtage, forstå og følge en besked være med til at sætte enkle mål være opmærksomme på egne og andres stærke og svage sider være ærlige stå ved egne handlinger respektere årgangens og klassens regler opstille klassens regler i fællesskab følge klassens beslutninger kunne fremlægge egne beslutninger lytte til hinanden have tillid til hinanden tale pænt til hinanden hjælpe hinanden give hinanden ro være åbne have respekt for hinandens meninger kunne modtage begrundet kritik kunne udtrykke meninger kunne sætte ord på egne følelser lægge mærke til andres følelser løse små konflikter have respekt for egne og andres grænser være i stand til at vente på sin tur være opmærksomme på andres kropsprog sætte ord på følelser være klar over mad og motions betydning for eget velbefindende vide, at der er en sammenhæng mellem psykisk og fysisk velbefindende Inden for elevens personlige og alsidige udvikling arbejder vi blandt andet forebyggende mod mobning. Vi definerer mobning som følgende: En person er mobbet, når han eller hun gentagne gange eller over en periode bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere personer. Mobning er når drillerier bliver pinefulde, gentagende og afvisende. Mobning kan foregå: Verbalt (fx øgenavne), Socialt (fx føle sig isoleret og holdt udenfor), Materielt (fx at få ødelagt sine ting), Psykisk (fx føle sig truet eller tvunget til noget), Fysisk (fx overgreb som at blive slået eller sparket) Hvis et barn oplever ovenstående, handler vi ud fra den individuelle situation. 4
D A N S K Undervisningen i dansk på 5. klassetrin tilrettelægges med udgangspunkt i trinmålene for dansk i 5. klasse i Fælles mål fra Undervisningsministeriet Følgende målsætninger er centrale for undervisningen: Det talte sprog Eleverne skal være aktivt lyttende og bidrage med deres egen mening. De skal kunne bruge talesproget i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse, samt forstå lette norske og svenske tekster. Det skrevne sprog læse Eleverne skal kunne læse sikkert og med god forståelse. Der trænes i forskellige læseteknikker og i at fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form. Eleverne skal læse lette svenske og norske tekster og kunne læse alderssvarende skønlitteratur og faglitteratur i bøger og på computer. Sprog, litteratur og kommunikation Eleverne skal kunne bruge sproget aktivt og lære at bruge forskellige begreber samt genrebestemme en tekst. De skal være i stand til at søge information på forskellige måder, kunne bruge sproget som middel til konfliktløsning, overtalelse, underholdning og formidling af viden samt kende til sprogets poetiske funktion. Derudover skal de øves i at læse op med tydelig artikulation og fortolkende betydning. Det skrevne sprog skrive Eleverne skal kende til forskellige ordklasser bl.a. tillægsord, udsagnsord og navneord, og kunne bruge den korrekte bøjningsform i det, de selv skriver. De skal være i stand til at stave de mest almindelige ord og lære at sætte punktum, komma og spørgsmålstegn. De skal trænes i at strukturere egen fortælling samt anvende et flydende og sammenhængende sprog. Eleverne skal desuden kunne skrive sammenbunden skrift, så den er letlæselig; kunne skrive på computer med passende hastighed og bruge skrivning som hjælpemiddel i andre sammenhænge f.eks. i dagbog. VI VIL BLANDT ANDET BRUGE FØLGENDE LÆSEBOGSSYSTEMER OG MATERIALER I LØBET AF ÅRET: Stavevejen af Mogens Brandt Jensen m.fl. Fandango af Trine May m.fl. Læs genrer med CL Digte af Trine May m.fl. Drengen med sølvhjelmen af Hanne Kvist Læs med! af Hanne Fabrin Læsedetektiven af Elisabeth Arnbak Tid til læseforståelse af Lena Bülow-Olsen m.fl. Antboy af Kenneth Bøgh Andersen 5
M A T E M A T I K EMNE Regneregler Vinkelmål Multiplikation Cirkelformer Brøker Division Rumfang Størrelsesforhold Procent Eksperimenter og frekvens MÅL At kunne de enkle regneregler og bruge dem At kunne vurdere hvilken regneart opgaveløsningen kræver At kende til parentesers indvirkning på resultatet At kende og anvende en vinkelmåler At kende vinkelnavne At kunne konstruere geometriske figurer ud fra skriftlige oplæg/opgaver At kunne forskyde og dreje geometriske figurer At kunne positionssysstemet At kunne gange med 2 cifrede og negative tal At kende til flere multiplikationsmetoder At kunne anvende lommeregner ved tekstopgaver med brug af fortegn og parentes At kende til formlerne for en cirkels omkreds og areal At kunne bruge cirkelformlerne i simple opgaver At kende til pi At kende til forskellige geometriske figurer samt deres formler for areal og omkreds At kunne addere, subtrahere brøker med samme nævner At kunne forkorte og forlænge brøker At kunne finde fællesnævner At kunne indtegne brøker på en tallinje At kunne gange og dividere med hele 10 ere, 100 ere osv. i hovedet At oparbejde sikkerhed i divisionsmetoden At kunne dividere både hele tal og decimaltal At kunne bruge division i praktiske opgaver At kende til primtal At kunne måle og beregne rumfang af kasser og andre geometriske figurer At kunne måle og beregne rumfang i konkrete/praktiske situationer At kunne omregne enheder At kunne anvende den rigtige regneart ved beregning af størrelsesforhold At kunne hente brugbar information til beregning i tekst/opgave At kunne se sammenhæng mellem størrelsesforhold og brøker At kende procentsymbolet At kende sammenhængen mellem brøk, decimaltal og procent At kunne beregne procentdele At vide at sandsynlighed kan angives som brøk eller procent At vide at kombinatorik er en metode til at bestemme antal 6
E N G E L S K Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige sammenhænge, udvikler bevidsthed om sprog og sprogtilegnelse og opnår indsigt i det engelske sprogs globale rolle. Se i øvrigt fælles mål for engelsk i folkeskolen på uvm.dk Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der efter 5. klasse sætter dem i stand til at: Kommunikative færdigheder Sprog og sprogbrug Sprogtilegnelse Kultur- og samfundsforhold forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen forstå hovedindholdet af lyd- og billedmedier om centrale emner fra hverdagen forstå skrevne tekster, herunder skønlitterære og enkle sagprosatekster eventuelt med støtte i lyd- og billedmedier fremlægge et forberedt emne, fx i form af lyd- og billedmedieproduktion eller rollespil stille spørgsmål og udveksle informationer og synspunkter inden for centrale emner og situationer udtrykke sig skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog i form af breve, digte og meddelelser kommunikere mundtligt og skriftligt gennem digitale medier i enkle, undervisningstilrettelagte forløb anvende et centralt ordforråd inden for udvalgte emner udtrykke sig med en klar og forståelig udtale stave centrale og hyppigt forekommende ord, så kommunikationen lykkes forstå og udføre centrale sproghandlinger i udvalgte situationer vælge lytte- og læsestrategier afhængigt af formål, især lytning/læsning efter hovedindhold, detaljer eller for at få en oplevelse vælge kommunikationsstrategier, herunder kropssprog og mimik samt omskrivninger eller bede om hjælp til at udtrykke sig udnytte nogle af de muligheder, der er for at anvende engelsk uden for skolen anvende viden om ligheder mellem engelsk, dansk/modersmål og evt. andre sprog inden for centrale områder vælge arbejdsform, herunder praktiske og kreative arbejdsformer i forhold til den foreliggende aktivitet eller opgave foretage ord til ord opslag i en ordbog, anvende it-baserede ordforrådsprogrammer, simple grammatiske oversigter og benytte computerens stavekontrol i enkle lærerstyrede forløb anvende elektroniske medier til kommunikation og informationssøgning anvende forskellige kilder. kende til eksempler på kulturforhold og levevilkår i engelsktalende lande, især fra arbejdet med engelsk sprog, litteratur, sagprosa, lyd- og billedmedier samt it drage sammenligninger mellem engelsksprogede kulturer og egen kultur. Vi tager udgangspunkt i engelsksystemet "Easy Street" samt udvalgte tekster fra "Build Up". Der ud over anvender vi "Lets do it 2" samt div. frilæsningsmaterialer. 7
N A T U R / T E K N I K Vi underviser ud fra Fælles Mål: http://www.uvm.dk/service/publikationer/publikationer/folkeskolen/2009/faelles-maal-2009- Natur-teknik Undervisningen vil blive organiseret således at eleverne skal lytte, læse, skrive, dramatisere, forundres og have mulighed for at fordybe sig i temaerne. Før gennemførelse af iagttagelser, undersøgelser og eksperimenter vil undervisningen typisk tage udgangspunkt i nogle spørgsmål som fx: Hvad vil vi prøve at finde ud af? Hvordan vil vi gøre det? Hvilke materialer/udstyr har vi brug for? Hvad vil vi se efter? Hvornår? Hvor ofte? Hvad tror vi, der sker? Hvordan kan vi huske (notere) resultaterne? Hvad viser resultaterne? Hvad vil vi bruge resultaterne til? Hvordan kan vi fortælle andre om resultaterne? Vi retter vores undervisning imod, at eleverne kommer til at iagttage, udforske, eksperimentere, undersøge, designe og bygge Evaluering Der evalueres formativt (løbende) og summativt (ved emneafslutning) med den enkelte elev og klassen som helhed. Dette vil ske gennem mundtlig samtale omkring det gennemgående tema, samt fremlæggelser af forskellige emner. ÅRETS EMNER: Afgrøder/ landbrug miljø Hvad vokser på marken? Samspil mellem menneske og planter, fotosyntese. Vi besøger et landbrug. Krop og pubertet Hvad sker der med min krop? Følelser og forandringer. Vi arbejder med migogminkrop.dk Jægerliv Hvordan er det at være jæger? Fra skov til spisebord. Fugles anatomi. Vi skal flå fasaner og derefter tilberede dem. Vandets kredsløb Hvor kommer vores rene drikkevand fra? Og hvor bliver det af? Hvorfor skal vi passe på vores grundvand? Ferskvandsøkologi Undersøgelse af vand i sø og å. Vandprøver. Dyreliv og forurening. 8
H I S T O R I E Historieundervisningen i 5.klasse skal lede hen mod følgende trinmål: Udvikling og sammenhængsforståelse: Eleven skal kunne fortælle om magtforholdet mellem konge og kirke i Danmark. Eleven skal kunne fortælle om mødet mellem europærerne og andre folk og forklare magtforholdene. Eleven skal kunne fortælle om kendte danske kvinder og mænd og vurdere, om deres indsats kan ses i dag. Kronologisk overblik: Eleven skal kunne gøre rede for, hvordan Danmarks historie indgår i samspil med verden. Eleven skal kende til tidsaldre og kunne placere dem kronologisk. Fortolkning og formidling: Eleven skal kunne lave historiske problemstillinger og have forståelse for fortolkninger af fortiden. Eleven skal kende til kildekritik. Eleven skal kunne lave og gengive historiske fortællinger og scenarier. ÅRETS EMNER: Overgangsritualer gennem tiderne Korstogene Jernalderen Kalmarunionen Columbus Reformationen Hvordan var det egentlig i gamle dage? 9
I D R Æ T De faglige og fysiske aktiviteter i idrætsundervisningen skal lede frem til, at eleverne opfylder trinmålene i Fælles mål fra Undervisningsministeriet (se dem på www.faellesmaal.uvm.dk). For at tilgodese elevernes forskellige fysiske udviklingstrin skiftes der mellem de forskellige handleformer, ligesom der arbejdes i forskellige gruppestørrelser. CENTRALT KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDE UNDERVISNINGEN SKAL LEDE HEN IMOD AT ELEVEN KAN Kunne udføre grundlæggende bevægelser såsom at gå, løbe, hoppe, hinke, samt at vende og dreje Være i stand til at sparke til samt modtage bolde og ligeledes at kaste og gribe en bold. Kunne deltage i forskellige boldspil Kroppen og dens muligheder Deltage i små lege og opvarmningsformer Forstå enkle regler til boldspil og lege Kende og udføre grundlæggende gymnastiske færdigheder Vise fortrolighed med forskellige redskaber Turde udtrykke og udfolde forskellige kropsudtryk Kunne samarbejde i lege og holdspil Idrættens værdier Idrætstraditioner og kulturer Kende og anerkende fysiske forhold mellem sig selv og andre Overholde regler i lege og forskellige holdspil Kende til gamle traditionsbundne lege og spil Kendskab til de forskellige idrætsformer, der kan udøves i lokalområdet 10
K R I S T E N D O M I faget kristendom tager vi fat i grundlæggende tilværelsesspørgsmål, som gør undervisningen vedkommende for eleverne. Undervisningen har livsfilosofien som omdrejningspunkt med fagligt fokus på kundskab om kristendom og bibelske fortællinger, samtidig med at andre religioner også inddrages. Alle elever har mulighed for at byde ind da der tages udgangspunkt i deres tanker og erfaringer og de får plads til at bruge deres fantasi og virkelyst. Undervisningen lægger også op til, at eleverne aktivt undersøger deres omverden. Undervisningen skal lede frem til at eleverne bliver i stand til at: Opnå kundskaber om de bibelske fortællinger og deres betydning for værdigrundlaget i vores kulturkreds. Kunne formulere udvalgte bibelske fortællingers pointer. Kunne genkende eksempler på nutidige udtryk for bibelske fortællinger. Eleverne skal opnå kundskaber om kristne og ikke kristne religioner og livsanskuelser. Kunne beskrive udvalgte symboler og ritualers brug samt synge og samtale om salmer og sange. Kunne gengive centrale begivenheder i kristendommens historie med særlig vægt på danske forhold Kunne beskrive udvalgte grundbegreber i kristendommen og forholde sig til deres tolkning af tilværelsen 11
S L Ø J D HOVEDOMRÅDER Generelt vil der i sløjdundervisningen arbejdes inden for de 4 hovedområder: 1. Design og produkt 2. Materiale- og værktøjskendskab 3. Kulturteknikker 4. Skabende processer Emner: Værktøjskendskab, modelbygning, grøn sløjd, brobygning og elevprojekter. MÅL Eleverne skulle derved få mulighed for: at udvikle og planlægge arbejdet fra inspiration til færdige produkter at kende materialer i vor omverden og de værktøjer og maskiner, der er egnede til bearbejdelse af disse under hensyntagen til arbejdsmiljø at forstå historiske og nutidige teknologier og deres indflydelse på personlig, miljø- og samfundsmæssig udvikling at udvikle sig og føle glæde ved praktisk, eksperimenterende arbejde Øvrige mål er angivet på: http://www.uvm.dk/service/publikationer/publikationer/folkeskolen/2009/faelles-maal- 2009-Sloejd ARBEJDSTILGANGE I SLØJDUNDERVISNINGEN Der arbejdes individuelt og i små grupper. Vi har en overordnet arbejdsmodel, der siger: Idé Skitsering Planlægning Udførelse Produkt Vurdering Godkendelse De forskellige undervisningsforløb kan have forskelligt fokus, så rækkefølgen i arbejdsmodellen kan variere og tilegnes efter behov, både til den enkelte elev og til emnet. 12
M U S I K Musikundervisningen på i 5. klasse tager afsæt i faghæftet Fælles Mål for musik (se det på www.faellesmaal.uvm.dk). Undervisningen bygger på de målsætninger, der beskrives under trinmålene efter 6. klassetrin. Under de centrale kundskabs- og færdighedsområder vil vores fokus være følgende: CENTRALT KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDE Musikudøvelse Musikalsk skaben Musikforståelse UNDERVISNINGEN SKAL LEDE HEN IMOD AT ELEVEN KAN deltage lyttende og medskabende i fælles musikalsk udfoldelse synge et repertoire af nye og ældre danske sange og salmer samt sange på andre sprog, først og fremmest engelsk, norsk og svensk synge med god intonation og klang samt tydelig tekstudtale såvel med som uden mikrofon deltage i vokal flerstemmighed med opmærksomhed på det musikalske udtryk anvende et bredt udvalg af musikinstrumenter fra forskellige instrumentgrupper i sammenspil betjene musiklokalets tekniske udstyr deltage i sammenspil i forskellige stilarter være opmærksom på det musikalske udtryk i sammenspillet bruge notation som støtte for musikudøvelsen deltage i fællesdanse fra forskellige kulturer anvende krop, stemme, musikinstrumenter og andre klangkilder, herunder computer, i skabende musikalsk arbejde skabe lydforløb med udgangspunkt i fortællinger, tekster eller billedforløb udføre improvisation over en fastlagt akkordfølge skabe enkle melodier eller små musikstykker ved hjælp af computer arrangere musik ud fra eksperimenter og drøftelser lytte opmærksomt og med forståelse til musik i forskellige genrer og stilarter lytte til levende, professionelt fremført musik med forståelse for koncertsituationen fortolke et stykke musik gennem selvvalgte udtryksformer gøre rede for formforløb og stemning i musikstykker i forbindelse med udøvelse og lytning anvende enkle akkordmønstre efter anvisning anvende notation som hjælp til at få overblik over sammenhæng og formforløb i et musikstykke med flere stemmer gøre rede for forskellige instrumenters virkemåde og deres rolle i sammenspilsrelationer identificere vigtige træk ved musik fra udvalgte perioder i den vesterlandske musikkultur og vise kendskab til nogle centrale musikhistoriske skikkelser vise kendskab til musik fra andre kulturer samtale om musikkens funktion og virkning som samlende, stemningsskabende, opildnende og manipulerende 13