God virksomhedsetik og ikke-finansiel rapportering NVIR

God virksomhedsetik og ikke-finansiel rapportering NVIR

Indledning Hvad er NVIR NVIR står for Netværket for god virksomhedsetik og ikke-finansiel rapportering. NVIR s medlemmer er 54 danske investorer og virksomhedsledere. Medlemmerne har siden netværkets første møde i august 2004 drøftet deres synspunkter og holdninger til, hvad god virksomhedsetik er, og i hvilket omfang virksomheder skal rapportere herom. Denne form for netværk mellem virksomhedsledere og investorer er, så vidt vides, ikke set før, hverken nationalt eller internationalt. Ligeledes kendes heller ingen eksempler på, at netop virksomhedsledere og investorer sammen har udformet anbefalinger for god virksomhedsetik og ikke-finansiel rapportering. Anbefalingerne er udformet på baggrund af: Medlemmernes egne dilemmaer, og hvordan disse er håndteret. Medlemmernes holdninger til, hvad god virksomhedsetik er og ikke er. Inspiration fra internationale virksomheder, investorer, NGO er og den tilgængelige forskning og praksis. Medlemmernes vilje til at udarbejde anbefalinger, der vil gøre det nemmere for investorer at værdiansætte virksomheders tiltag og resultater på områder, der ikke direkte indgår i resultatopgørelse og balance, men er eller vil blive forudsætningen for den fremtidige evne til at skabe indtjening. Medlemmernes grundlæggende ønske om at opføre sig ordentligt og imødekomme de udfordringer, virksomheden står over for i relation til at balancere krav og forventninger fra dens interessenter. De anbefalinger, som netværkets arbejde har resulteret i, er alene den materielle del af netværkets arbejde. Netværkets medlemmer har igennem interne drøftelser og udveksling af synspunkter fået indsigt i ikke kun hinandens, men også internationale virksomheders, investorers og NGO ers synspunkter. Holdninger er således igennem årets møder blevet vendt med ligemænd, og nye holdninger og større forståelse mellem investorer og virksomheder er skabt. NVIR s formandskab: Lars Rohde, ATP Ole M. Daugbjerg, Danfoss Alf Duch-Pedersen, Danisco Eric Rylberg, ISS Dorrit Vanglo, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) Steen Riisgaard, Novozymes Henrik Heideby, PFA Peter Damgaard Jensen, PKA Steffen Heegaard, Topdanmark Niels Jacobsen, William Demant Holding Helle Bank Jørgensen, PricewaterhouseCoopers har været ansvarlig for NVIR s sekretariat. 2

Indhold 04 Indledning 05 God virksomhedsetik og ikke-finansiel rapportering 06 Udarbejdelsen af anbefalingerne 08 Anbefalingernes struktur 09 Virksomhedsetik og værdier 10 Sammenhæng mellem etik og virksomhedens værdiskabelse 11 Interessenternes påvirkning 12 Investorerne 13 Kunderne 14 Medarbejderne 16 Myndighederne 17 NGO erne 18 Anbefalinger 19 Anbefalinger 20 Samlede anbefalinger 22 I. Grundlæggende forudsætninger for god virksomhedsetik 24 II. Identifikation og prioritering af relevante virksomhedsetiske forhold 28 III. Håndtering af prioriterede forhold/implementering 30 IV. Opfølgning og intern rapportering 32 V. Ekstern rapportering 33 Eksempler på rapportering 34 Vision og målsætning 39 Identifikation af etiske forhold 43 Integration med strategisk ledelsesystem 46 Konsekvenser ved manglende overholdelse 47 Rapportering af mål og resultater 48 Afgrænsning og opgørelsesmetoder 49 Bilag 50 Bruttoliste 52 Prioriteringsmekanisme 58 Opbygning af handlingsplan 60 Noter 3

4 Indledning

Indledning God virksomhedsetik og ikke-finansiel rapportering Virksomhedsetik eller social ansvarlighed er ikke et nyt fænomen. Virksomheder med en høj etisk standard har historisk haft et bedre omdømme og har generelt klaret sig bedre på aktiemarkederne end øvrige aktier. Det er tegn på, at etiske spørgsmål i de senere år er blevet en vigtigere del af beslutningsprocesser og derved også er blevet et tema for private og institutionelle investorer. Således viser undersøgelser, at førende investeringshuse verden over prioriterer virksomhedsetiske forhold højt 1. Dette understreger, at betingelserne for at drive forretning er under forandring i takt med, at vilkår som globalisering, teknologisk udvikling mv. trænger sig på. Det øgede fokus på etiske spørgsmål har medvirket til at rykke de etiske grænser. Hvad der var god latin for ganske få år siden, opfattes ikke længere som etisk forsvarligt. Det er i den enkelte virksomheds interesse, at dens interessenter mener, at virksomheden opfører sig ordentligt. Den enkelte virksomhed må derfor vurdere, hvorledes den bedst tilfredsstiller bl.a. dens kunders nuværende og forventede, fremtidige krav. Nogle virksomheder har på grund af deres forretnings natur behov for at have et konstant og bredt fokus på etiske problemstillinger, hvor andre virksomheder har et mere sporadisk behov. I sin helhed henvender anbefalingerne sig bredt til virksomheder. Derfor vil den enkelte virksomhed kunne konstatere, at nogle dele af anbefalingerne vil være mere relevante end andre, herunder behovet for ekstern rapportering. For virksomheder og investorer kan den stigende interesse for etiske dilemmaer få betydning for aktiernes prisfastsættelse. Forholder virksomhederne sig ikke til væsentlige og relevante etiske risici, vil det påvirke investorernes afkastkrav og derved virksomhedernes markedsværdi på kortere eller længere sigt. Rapporten indeholder derfor et kapitel om, hvordan værdiskabelsen i virksomheden kan påvirkes positivt såvel som negativt af de krav og forventninger, virksomheder bliver mødt med fra deres interessenter. Vi takker for de kommentarer, vi har modtaget i forbindelse med den offentlige høringsproces og håber, at virksomheder såvel som investorer vil finde rapporten værdifuld og inspirerende. Netværket for god virksomhedsetik og ikke-finansiel rapportering, november 2005 5

Indledning Udarbejdelsen af anbefalingerne Ved udarbejdelsen af anbefalinger for god virksomhedsetik og ikkefinansiel rapportering har NVIR lagt vægt på, at hver virksomhed er unik, og at virksomheder, der beskæftiger sig med etiske spørgsmål, har et reelt ønske om at opføre sig ordentligt. Det er NVIR s opfattelse, at det væsentlige er, at den enkelte virksomhed identificerer sine egne specifikke etiske dilemmaer og kommunikerer, hvordan den vil forholde sig til risici, samt hvordan interessenternes forventninger har indvirkning på strategien og driften af virksomheden og dermed værdiskabelsen. NVIR mener ikke, at en generel liste med anbefalinger, som virksomhederne skal forholde sig til ud fra princippet om comply or explain, er formålstjenlig. Det er ikke antallet af flueben, der er afgørende. Hvad der er etiske udfordringer for den ene virksomhed, behøver ikke at være det for den anden. Det er derfor ikke meningsfyldt at forsøge at skabe et generelt kodeks for god virksomhedsetik. I stedet er udarbejdet et sæt anbefalinger for, hvordan en virksomhed kan gå gennem en proces for identifikation, prioritering, håndtering og rapportering af de virksomhedsetiske forhold, der er relevante for virksomhedens interessenter såvel som virksomhedens korte og langsigtede værdiskabelse. Der er i tilknytning til de enkelte anbefalinger givet vejledning til, hvordan virksomheden kan vælge at implementere anbefalingen. Da det er den enkelte virksomheds ledelse, der skal vurdere, hvilke forhold der skal håndteres, er der identificeret nogle grundlæggende forudsætninger og nogle generelle virksomhedsetiske spørgsmål (bruttoliste), som ledelsen kan anvende som grundlag for en indledende drøftelse af etiske emners relevans for virksomheden. Spørgsmålene er opdelt i seks emnekategorier (se bilag 1) Markedsadfærd Miljø Medarbejdere Menneskerettigheder Samfundsansvar Governance. Det anbefales, at virksomheden prioriterer emnerne på baggrund af forståelsen af markedets og virksomhedens interessenters forventninger og herefter beslutter, om og hvordan virksomheden skal håndtere forhold, der kan betragtes som en væsentlig trussel mod forretningen, eller hvor der er høj sandsynlighed for værdiskabelse. Det kan være på områder som styrkelse af varemærker, personaleudvikling og trivsel, produktudvikling eller nye specifikke markedsmuligheder. Til det formål er der i bilag 2 en vejledning. Vejledningen tager udgangspunkt i samme spørgsmål som i bilag 1 og illustrerer sammenhængen mellem væsentligheden af hver enkelt risiko og værdien af at forbedre 6

Indledning In the next society, the biggest challenge for the large company especially for the multinational may be its social legitimacy: its values, its mission, its vision. P. Drucker, The Economist, 3/11/01 styringen af hver enkelt risiko. Herigennem fokuseres ikke alene på konsekvensen ved ikke at håndtere en given risiko, men også på den værdiskabelse, det kan give at udvikle forretningen gennem arbejdet med etik. På den måde skabes der et struktureret grundlag for ledelsens prioritering. Det er i såvel interessenternes, samfundets som ejernes interesse, at virksomhedens ledelse aktivt forfølger mål om langsigtet, økonomisk bæredygtighed. Dette mål sikres alene, hvis virksomheden opfattes som troværdig og handler med integritet i forhold til lovgivning, offentliggjorte værdier, mission, vision og langsigtede, strategiske mål. God virksomhedsetik kommer ikke af sig selv, og det er ikke nok at indføre politikker og rapportering. Det er virksomhedens kultur og the tone at the top, der sætter rammerne for, hvilke handlemåder virksomheden reelt accepterer fra medarbejdere, samarbejdspartnere og interessenter. Det er ofte de handlemåder, der direkte eller indirekte belønnes, der former virksomhedens kultur. Eksterne talere ved NVIR s møder Anders Dahlvig, President & CEO, IKEA Ragnar Svensson, Former CEO, Johnson & Johnson Scandinavia Raj Thamotheram, Senior Advisor, Universities Superannuation Scheme (USS) Jermyn Brooks, Member, Board of Directors, Transparency International Gavin Grant, Corporate Governance Equity Analyst, Deutsche Bank, AG Dave Kingma, Corporate Social Reporting Manager, British American Tobacco Rob Lake, Head of Corporate Engagement, Henderson Global Investors Eric Gelfgren, SAM Group (Sustainable Asset Management). Grundlaget for god virksomhedsetik er derfor en sund virksomhedskultur, hvor medarbejdere ikke går på kompromis med virksomhedens integritet for at opnå forretningsmål. 7

Indledning Anbefalingernes struktur Anbefalingerne omfatter fem hovedområder: I Grundlæggende forudsætninger for god virksomhedsetik II Identifi kation og prioritering af relevante virksomhedsetiske forhold III Håndtering af prioriterede forhold/implementering IV Opfølgning og intern rapportering V Ekstern rapportering Overordnet kan processen illustreres som overfor. For hvert hovedområde er anbefalingerne fremhævet, hvorefter der, for hovedområde II-V, følger en vejledning samt for alle hovedområder eksempler, som virksomheder kan vælge at lade sig inspirere af. De fem hovedområder kan opfattes som progressive skridt, og det forventes, at hver enkelt virksomhed selv vurderer, i hvilket omfang det vil skabe værdi at gennemløbe alle fem hovedområder. Som nævnt er anbefalingerne udformet ud fra en grundlæggende antagelse om virksomheders ønske om ordentlig etisk adfærd. Samtidig er der en grundlæggende antagelse om, at virksomhedens etiske adfærd afspejler sig i virksomhedens værdiskabelse, idet værdiskabelsen påvirkes af de krav og forventninger, virksomheder bliver mødt med fra deres interessenter. Det anbefales derfor, at den enkelte virksomhed analyserer, i hvilket omfang etiske aspekter vil kunne påvirke virksomhedens værdiskabelse som grundlag for arbejdet med virksomhedsetik og ikke-finansiel rapportering. Til brug herfor har vi på de følgende sider kort præsenteret resultater af undersøgelser om interessenters forventninger og handlemåde, samt hvorledes etiske forhold kan påvirke virksomhedens værdiskabelse i positiv eller negativ retning. Ekstern rapportering Interessenter Vision/strategiske mål Identifikation og prioritering af relevante virksomhedsetiske forhold Værdier Kultur Integritet Opfølgning og intern rapportering Håndtering af prioriterede forhold 8

Virksomhedsetik og værdier Virksomhedsetik og værdier 9

Virksomhedsetik og værdier Sammenhæng mellem etik og virksomhedens værdiskabelse Interessenternes forventninger til håndtering af virksomhedsetiske forhold: Markedsadfærd Miljø Medarbejdere Menneskerettigheder Samfundsansvar Governance 10 Fastlæggelse af, hvor virksomheden bør fokusere sin indsats, kræver en nærmere kortlægning og analyse af sammenhængen mellem value drivere og etiske emner. Flere undersøgelser viser, at der er en Business Case i struktureret arbejde med etik. Fordelene er overordnet reduktion af omkostninger og risici samt forøgelse af forretningsmuligheder og omdømme. 2 Det vil variere fra virksomhed til virksomhed, hvilke etiske forhold der vil have en indvirkning på virksomhedens langsigtede værdiskabelse, bl.a. afhængigt af virksomhedens branche, geografiske beliggenhed, forretningsmodel og interessenternes ønsker og bekymringer. Virksomheden må derfor selv gennemgå de etiske forhold, den påvirkes af, og vurdere effekten på virksomhedens value drivere. Dette kræver både fokus på risici for tab og en udnyttelse af muligheder for udvikling af forretningen. Salg Omkostninger Skat Investeringer Kapitalstruktur Risikoforhold Frit cash flow Kapitalomkostninger (WACC) Værdi Udgangspunktet for den specifikke virksomhedsanalyse bør være virksomhedens markedssituation og dens strategi. På baggrund af virksomhedens kendskab til dens interessenters forventninger og gerne i dialog med disse udvælges de relevante, etiske emner, som bedst understøtter virksomhedens value drivere. I figur 1 er sammenhængene imellem virksomhedsetik og virksomhedens værdiskabelse illustreret ud fra en generel model for value drivere og skabelse af shareholder value. Virksomhedens værdiskabelse er nedbrudt i to parametre: Frit cash flow og kapitalomkostninger. Det frie cash flow illustrerer, at virksomheden vil være i stand til at tjene penge. Cash flow til virksomheden er afhængigt af value driverne: Salg, omkostninger, skat og investeringer. Kapitalomkostningerne afhænger af value driverne: Kapitalstruktur og risikoforhold. De virksomhedsetiske forhold må således påvirke en eller flere af de seks value drivere for at påvirke værdiskabelsen i relation til cash flow eller kapitalomkostninger. Figur 1: Sammenhæng imellem virksomhedsetik og virksomhedens værdiskabelse.

Virksomhedsetik og værdier Interessenternes påvirkning Når virksomhedsetik bliver væsentlig for virksomhedens værdiskabelse, skyldes det, at virksomhedens investorer og andre interessenter såsom kunder og medarbejdere lægger vægt på virksomhedens etik, når de træffer deres valg om at investere i virksomheden, at købe virksomhedens produkt eller at arbejde for virksomheden. De forskellige grupper af interessenter har forskellige motiver til at engagere sig i spørgsmål om god virksomhedsetik og har samtidig forskellig påvirkning af virksomhedens værdiskabelse. Virksomheden må kende disse motiver, og hvilken påvirkning interessenterne kan få for virksomhedens værdiskabelse. Den enkelte virksomhed må på den baggrund vurdere, om dialog med interessenter kan øge virksomhedens strategiske muligheder eller reducere risici. En mulig påvirkning af virksomhedens værdiskabelse illustreres på de efterfølgende sider med eksempler på, hvilke forventninger interessenter stiller til virksomheders håndtering af udvalgte virksomheds etiske emner. Der er taget udgangspunkt i fem overordnede interessentkategorier, som kan påvirke de i figur 2 viste value drivere og dermed virksomhedens langsigtede værdiskabelse. Figur 2: Udvalgte interessegruppers mulige påvirkning af value drivere. Gruppe af interessenter Investorer Kunder Medarbejdere Myndigheder NGO er, interesseorganisationer Påvirkning af virksomhedens værdiskabelse Kapitalomkostninger Salg Omkostninger Risikoforhold Salg Omkostninger Investeringer Risikoforhold Omkostninger Skat Risikoforhold Risikoforhold Der er naturligvis en indirekte sammenhæng og påvirkning interessenterne imellem bl.a. med pressen som formidler. På de følgende sider illustreres eksempler på de krav og forventninger, interessegrupperne stiller, dog hver for sig. Det illustreres ligeledes, hvordan værdiskabelsen kan påvirkes. 11

Virksomhedsetik og værdier Investorerne Investorers forventning til god virksomhedsetik 72 % af de danske analytikere mener, at etik i høj eller nogen grad har indflydelse på aktiekursen. 3 73 % af 192 adspurgte investeringschefer verden over vurderer, at virksomhedsetiske indikatorer vil være mainstream inden for 10 år. 4 80 % af de private investorer angiver, at de vil sælge deres aktier i virksomheder, som har en dårlig etisk profil. 5 33 af verdens førende finansielle institutioner har tilsluttet sig Equator-principperne for social og miljømæssig screening af deres globale projektfinansiering. 6 Internationale investorer, som tilsammen forvalter EUR 364 milliarder, har dannet The Enhanced Analytics Initiative (EIA) og ansporer her analytikere til at vurdere virksomhedens håndtering af virksomhedsetik. Dette sker med henblik på at identificere de virksomheder, der kan synliggøre og levere en optimal forrentning til aktionærerne i fremtiden. 7 Undersøgelse foretaget blandt en gruppe af den engelske investeringsbank Schroders analytikere i 2003 viste, at analytikere, der fik adgang til ikke-finansielle informationer i tillæg til almindelig finansiel information, med større sikkerhed ville forudsige fremtidig indtjening. Disse analytikere var mere sikre i deres forudsigelser og ville udstede købsanbefaling modsat de af deres kollegaer, der alene havde traditionelle økonomiske data til rådighed. Number of analysts Financial report Full report Forecast Figur 3: Fordeling af analytikernes vurdering af indtjeningsestimat afhængig af, om de havde tilgang til ikke-finansielle informationer eller ej 8. Investorernes påvirkning af virksomhedens værdiskabelse Investorerne er naturligvis en vigtig interessent, idet deres vurdering af virksomhedens fremtidige værdiskabelse og sikkerheden, de baserer deres vurdering på, afgør, om de ønsker at investere i virksomheden og til hvilket afkast. Den enkelte virksomhed bør derfor undersøge, hvilke krav og forventninger dens investorer stiller til virksomheders håndtering af virksomhedsetiske forhold. 12

Virksomhedsetik og værdier Kunderne Kunders forventning til god virksomhedsetik Hver ottende af 175 danske indkøbere, indkøbschefer og indkøbsdirektører angiver, at deres virksomhed har skilt sig af med leverandører på grund af manglende efterlevelse af etiske krav, og helt op til 56 % har overvejet at gøre det. 9 64 % af 1.000 CEO's fra 43 lande angiver, at de undersøger, hvorvidt etiske forhold efterleves i leverandørkæden, yderligere 19 % planlægger at undersøge forholdene i leverandørkæden inden 2006. 10 85 % af adspurgte forbrugere i en engelsk undersøgelse angiver, at virksomhederne har et miljømæssigt, socialt og etisk ansvar. 72 % ville gerne vide mere om virksomheders indsats på disse områder. 42 % mente, at de ville anvende informationerne i deres indkøbsvalg. 11 EU s udbudsdirektiv 45 medfører udelukkelse af virksomheder, som er dømt for bestikkelse i forbindelse med offentlige udbud i EU. Verdensbanken diskvalificerer rådgivere, der ikke efterlever etiske retningslinjer. 84 % af forbrugerne inddrager virksomhedens social-etiske profil, når de skal afgøre, hvilke virksomheder de helst ser arbejde i deres lokalområde. 12 76 % af forbrugerne angiver at ville boykotte virksomheder, som har en dårlig social-etisk profil. 13 Kundernes påvirkning af virksomhedens værdiskabelse Virksomheders værdiskabelse påvirkes naturligvis af muligheden for afsætning af produkter eller serviceydelser, hvorfor håndtering af etiske krav fra kunder vil påvirke virksomhedens værdi. Hvis virksomheden allerede håndterer de krav, der stilles, har virksomheden en konkurrencemæssig fordel i forhold til de leverandører, som må iværksætte programmer for at efterleve kundens krav. Derudover er der muligheder for at differentiere sig i markedet ved offensivt at markedsføre virksomhedens produkter som etiske eller bæredygtige eksempler på dette er The Body Shop og Cooperative Financial Services. Endvidere vil virksomheder ofte med fordel kunne identificere og vurdere konsekvensen af de tendenser, der ses i markedet og hos deres interessenter. For eksempel må virksomheder, der leverer til det offentlige, vurdere, om den strategi for bæredygtig udvikling, der er offentliggjort af den engelske regering, vil få direkte eller indirekte indflydelse på virksomhedens salg. Den offentlige sektor i England, der årligt indkøber for 125 milliarder, undersøger nu, hvordan der kan stilles krav til leverandører, der kan understøtte bæredygtighedsstrategien. Det tiltag vil direkte kunne påvirke værdiskabelsen i de virksomheder, der leverer til den offentlige sektor i England. For danske selskaber, der ikke leverer til den engelske sektor, men f.eks. den danske offentlige sektor, må tiltaget give anledning til at vurdere, om der også fra dansk side vil blive stillet skrappere krav end de nuværende danske retningslinjer for grønne indkøb. 13

Virksomhedsetik og værdier Medarbejderne Medarbejdernes forventning til god virksomhedsetik Både eksisterende og kommende medarbejdere har forventninger til virksomhedens etik. For medarbejderne gælder interessen i særdeleshed arbejdsforhold og arbejdsmiljø, men for mange har det stor betydning, at virksomheden har et godt omdømme i samfundet. Virksomhedens omdømme og arbejdsforhold har således indflydelse på tiltrækning og fastholdelse af medarbejdere. Endvidere viser internationale undersøgelser, at investering i gode medarbejderforhold og udvikling af medarbejderne har sammenhæng med produktiviteten og indtjeningen. 68 % svarer i en amerikansk undersøgelse, at de vil være mindre loyale over for deres arbejdsgiver, hvis denne ikke støtter sociale initiativer. 14 75 % angiver, at de ikke vil arbejde for en virksomhed med en dårlig etisk profil. 15 85 % af Børsens studieabonnenter mener, at et godt omdømme for virksomheden er vigtigt eller meget vigtigt for at tiltrække og fastholde dem som medarbejdere 16. Omdømmet vurderes i høj grad på virksomhedens etiske ageren. God medarbejderledelse kan øge virksomhedens markedsværdi med op til 30 %. 17 En undersøgelse af 40 virksomheder har vist, at den halvdel af virksomhederne, der brugte flest penge til uddannelse pr. medarbejder, havde højere salg og højere indtjening pr. medarbejder end den anden halvdel af virksomheder. 18 20 % stigning i medarbejdertilfredsheden giver stigning på 40 % i det finansielle resultat, viser en undersøgelse af 29 servicevirksomheder i 15 lande. 19 Medarbejdernes påvirkning af virksomhedens værdiskabelse Medarbejderne har direkte eller indirekte indflydelse på en lang række af virksomhedens value drivere. Medarbejderne har gennem deres arbejde indflydelse på salget, og deres ideer skaber innovation, der danner basis for nye værdiskabende investeringer. Samtidig påvirker medarbejderne omkostningerne. Hvis virksomheden har en god personaleledelse, er det nemmere at tiltrække og fastholde medarbejdere, og der kan derfor spares penge til eksempelvis ansættelse og oplæring. Sammenhængen imellem virksomhedsetik og værdiskabelsen er på næste side illustreret ved et eksempel på sikring af medarbejdernes sundhed og sikkerhed. 14

Virksomhedsetik og værdier Eksempel: Sikring af medarbejdernes sundhed og sikkerhed At virksomheden sikrer sine medarbejderes sundhed og sikkerhed ud over almindelige lovkrav kan have indvirkning på virksomhedens salg, omkostninger, investeringer og risikoforhold. Direkte indvirkning vil være øgede omkostninger til at sikre god medarbejdersundhed og sikkerhed, der til gengæld kan medføre reducerede omkostninger på grund af lavere medarbejderomsætning, lavere forsikringsudgifter, færre sygedage og færre sagsanlæg grundet arbejdsskader eller lignende. Virksomheden reducerer endvidere risikoforhold i relation til dårlig omtale, og på længere sigt vil det gode arbejdsmiljø kunne tiltrække og fastholde medarbejdere, der kan øge innovationen og dermed skabe mere salg og basis for nye værdiskabende investeringer og forretningsmuligheder. Figur 4: Sammenhæng imellem sikring af medarbejdernes sundhed/ sikkerhed og virksomhedens værdiskabelse. Sikring af medarbejdernes sundhed og sikkerhed Salg Omkostninger Frit cash flow Skat Værdi Investeringer Kapitalstruktur Risikoforhold Kapitalomkostninger (WACC) 15

Virksomhedsetik og værdier Myndighederne Myndigheders forventning til god virksomhedsetik EU har i Draft Declaration on Guiding Principles for Sustainable Development (25. maj 2005) deklareret, at kommissionen vil udarbejde en omfangsrig og ambitiøs strategi. Dokumentet indeholder bl.a. følgende Policy Guiding Principles: Policy Integration: Promote integration of economic, social and environmental considerations so that they are coherent and mutually reinforce each other by making full use of instruments for better regulation, such as balanced impact assessment and stakeholder consultations. Make Polluters Pay: Ensure that prices reflect the real costs to society and production and consumption activities and that polluters pay for the damage they cause to human health and the environment. Årsregnskabslovgivning i EU s medlemsstater skal i henhold til Moderniseringsdirektivet indeholde krav om, at virksomheden rapporterer om ikke-finansielle forhold som miljø og personaleforhold. (Indarbejdet i den danske årsregnskabslovs 99 med virkning for regnskabsår, der påbegyndes 1. januar 2005). Den danske årsregnskabslov indeholder endvidere krav om, at virksomheder skal rapportere om videnressourcer og miljøforhold, årsregnskabsloven 99, stk. 1. CO 2 -kvoter er nu prisfastsat og handles til markedspris. EU-Kommisionen udsendte i 2000 EU s uoffi cielle guidelines Retningsllinier for udformning og evaluering af miljøpåstande. Myndighedernes påvirkning af virksomhedens værdiskabelse Myndighederne har indflydelse på virksomhedens omkostninger, skat og risikoforhold gennem lovgivning. Ny lovgivning kan medføre omkostninger til compliance og mere eller mindre i skat og afgifter. Lovgivning udgør også en risikoparameter for virksomheden. Dels hvis lovgivningen ikke overholdes, og dels kan ny lovgivning medføre, at vilkårene for at drive forretning eller have produktion ændres. Efterlevelse af dansk lovgivning kan dog også benyttes som en konkurrenceparameter i forhold til virksomheder, hvis hjemsted er kendt for ringe efterlevelse af lovgivning og internationale konventioner. Økonomi- og Erhvervsministeriet har i samarbejde med Dansk Industri og Institut for menneskerettigheder udviklet CSR-kompasset bl.a. for at hjælpe danske virksomheder med at dokumentere over for deres kunder, at de lever op til et højt CSR-niveau ved hjælp af dansk lovgivning. [E&S] 16

Virksomhedsetik og værdier NGO erne NGO ers forventning til god virksomhedsetik NGO er fører i stigende grad globale kampagner mod industrier, hvor de bl.a. påpeger manglende efterlevelse af lovgivning og basale menneskerettigheder ved typisk mærkevarevirksomheders leverandører. NGO ers og interesseorganisationers kampagner påvirker gennem den internationale mediedækning både forbrugere, investorer, myndigheder og medarbejdere. 58 % af Europas befolkning mener ikke, at virksomhederne lever op til deres miljømæssige og sociale ansvar 20. Ifølge en global undersøgelse, hvor 23.607 personer er interviewet, nyder NGO er væsentlig større tillid end virksomsomheder. Figur 5 viser befolkningens tillid til bl.a. NGO er og virksomheder i nord og syd (udviklingslande). Undersøgelsen viser også, at tilliden til amerikanske virksomheder er højere (51 %) end til europæiske virksomheder (36 %). NGO ers påvirkning af virksomhedens værdiskabelse NGO er og interesseorganisationer har indflydelse på virksomhedens risikoforhold, idet de har mulighed for at påvirke virksomhedens omdømme i offentligheden. Samtidig kan virksomheder ved proaktiv dialog med NGO få informationer til glæde for innovation, sikring af license to operate and grow samt forretningsudvikling. Figur 5: Industry Canada Corporate Social Responsibility (CSR) Monitor, 2004. Procentvis fordeling af personer i hhv. nord og syd som nærer tillid til f.eks. NGO er, FN og virksomheder. NGOs United Nations National government* Trade or Labor unions** Domestic companies** Press/media Global companies North 68 65 52 50 49 43 38 South 63 54 54 48 57 60 46 Question not asked in Greece *Not asked in China **Not asked in Nigeria and South Africa 17

18 Anbefalinger

Anbefalinger Anbefalinger Interessenter Anbefalingerne omfatter fem hovedområder: I Grundlæggende forudsætninger for god virksomhedsetik II Identifikation og prioritering af relevante virksomhedsetiske forhold III Håndtering af prioriterede forhold/implementering IV Opfølgning og intern rapportering V Ekstern rapportering Overordnet kan processen illustreres som overfor. På de to følgende sider er alle anbefalinger samlet. Herefter gentages anbefalingerne under hvert hovedområde, hvorefter der for hovedområde II-V følger en vejledning og for alle hovedområder eksempler, som virksomheden kan vælge at lade sig inspirere af. Ekstern rapportering Vision/strategiske mål Identifikation og prioritering af relevante virksomhedsetiske forhold Værdier Kultur Integritet Opfølgning og intern rapportering Håndtering af prioriterede forhold 19

Anbefalinger Samlede anbefalinger I Grundlæggende forudsætninger for god virksomhedsetik Anbefalinger I.a: Ledelsen medvirker aktivt til at skabe en virksomhedskultur, der sikrer, at virksomheden og dens medarbejdere lever op til de forpligtelser, virksomheden har påtaget sig over for sine interessenter. Eksempler på sådanne forpligtelser kan være dokumenter såsom værdier, visioner, missioner eller underskrevne frivillige charters såsom Global Compact. I.b: Ledelsen sikrer, at alle i organisationen forstår baggrunden for og vigtigheden af at efterleve disse forpligtelser og ved, hvor de kan søge vejledning i tvivlstilfælde. I.c: Ledelsen reagerer konsekvent, såfremt efterlevelse af forpligtelser tilsidesættes for at opnå forretningsmål eller personlig vinding. I.d: Ledelsen fokuserer på, at virksomheden og dens samarbejdspartnere ikke kun respekterer gældende lovgivning, men også internationalt accepterede konventioner i de lande, hvor virksomhedens aktiviteter udøves. I.e: Ledelsen sikrer, at virksomhedens organisation handler i overensstemmelse med, hvad ledelsen mener tjener virksomheden bedst på kort såvel som langt sigt på baggrund af en forståelse af markedet og virksomhedens interessenters forventninger. I.f: Ledelsen medvirker til at sikre, at henvendelser fra interessenter bliver behandlet med respekt for interessentens bekymringer. I.g: Ledelsen sikrer, at håndteringen af virksomhedens etik er en integreret del af virksomhedens strategiske ledelsessystem, herunder system for risikostyring, som omfatter identifikation, prioritering, håndtering, opfølgning og rapportering af de kritiske forhold, som har betydning for implementering af virksomhedens strategi/opnåelse af virksomhedens målsætning. II Identifikation og prioritering af relevante virksomhedsetiske forhold Anbefalinger II.a: Ledelsen sikrer, at virksomhedsspecifikke etiske forhold, der har eller kan få relevans for virksomhedens nuværende og fremtidige værdiskabelse, identificeres, prioriteres og kortlægges struktureret. II.b: Ledelsen sikrer, at der er overensstemmelse mellem den prioritering, der er gjort i forhold til de virksomhedsspecifikke etiske forhold, som virksomheden vil håndtere proaktivt, og virksomhedens 20