Dagsorden til Udviklingsudvalget for Industrioperatøruddannelsen

Dagsorden til Udviklingsudvalget for Industrioperatøruddannelsen Tirsdag d. 7. december 203, kl. 0:00 i Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D, Buen 5. sal Frokost kl. 3:00 hos Ida Davidsen Store Kongensgade 70 264 København K Udviklingsudvalgets medlemmer A-siden Christine B Henriksen, DI Organisation for erhvervslivet Hanne Lindberg Greisen, DI Jette Nielsen, Radiometer Svend Jensen, Bosal-Sekura Vakant plads B-siden Pia Maul Andersen, 3F Industrigruppen Herluf Schmidt, Carpenter aps Kirsten Hansen, 3F, Tillidsrepræsentant Hydro A/S Torben Andresen Lindhardt, DM Vakant plads Afbud IF-sekretariatet: Hanne Hvitfeld Hansen Christina Stougaard Hansen Program 0:00 Udvalgsmøde 2.20 Afgang mod Store Kongensgade 70 (Bus nr. 26 fra KBH H 2.35) 3:00 Julefrokost - Ida Davidsens juleplatte

Tema: Opsamling og fremdrift Oplæg til dagsorden. Indledning.. Godkendelse af dagsorden.. Godkendelse af referat a 0.0.3 2. Opfølgning 2.. IOP brochure 2.2. Løbende indtag på holdene 2.3. Medielister 2.4. Nær-ved-ulykker 2.5. Godkendte skoler 3. Meddelelser 3.. Formandskabet 3.2. Medlemmer 3.3. Sekretariatet 4. Orienteringspunkter 4.. LUU referater 4.2. Nygodkendte virksomheder 4.3. Aktivitetsoversigt 5. IKV & IOP 5.. Status 5.2. Kommentering fra IOP-skolerne 5.3. IKV-projektet fremadrettet 6. IOP & Metal 6.. Godkendte virksomheder uden elever 6.2. UU s metalprojekt 7. Standardmeritter 7.. Standardmerit fra AMU-pakker; Den industrielle grundforløbspakke, medico-operatør, driftsoperatør 7.2. Standardmerit fra Produktøren 7.3. Standardmerit fra produktionsassistenten til maskinsnedkeren 7.4. Vejledning til meritgivning 8. Opsamling fra LUU 8.. AMU-pakker intro og fastlagte valgfri specialefag 8.2. LUP Praktikvejledning og praktikmål

9. IF s fokus og UU s handlinger i 204 9.. IF s indsatsområder 204 9.2. Tilrettelæggelse af UU s arbejde i 204 0. Mødekalender. Eventuelt Bilagsliste. Referat af 0.0.3.2 2. IOP Brochure 2. 3. Medielister 2.3 4. Den rigtig gode svendeprøve 3.3 5. Evaluering af skolerne svendeprøver 3.3 6. Nygodkendte virksomheder 4.2 7. Aktivitetsoversigt 4.3 8. AMU pakker udleveres på mødet 7.

Dagsordens punkt Egne noter. Indledning.2. Godkendelse af dagsorden.3. Godkendelse af referat af 0.0.3 Referatet er bilag. Beslutning 2. Opfølgning 2.. IOP brochure IOP brochureren er bilag 2. Udvalget bedes kommentere. 2.2. Løbende indtag på holdene Udvalgets medlemmer gjorde opmærksomme på problematikken i forbindelse med løbende indtag på skoleforløbene. Sekretariatet anbefaler under punkt 7, at en vejledning til merit tillige gør opmærksom på de pædagogiske udfordringer, der er forbundet med godskrivning. 2.3. Medielister Sekretariatet bad ved sidste møde udvalgets medlemmer komme med idéer til, hvilke fagblade og netaviser, der ville være relevante at orientere om IF s uddannelser gennem. Udvalget bad sekretariatet komme med en bruttoliste. Bruttolisterne er vedhæftet som bilag 3. Udvalgets medlemmer bedes kommentere på listerne. 2.4. Nær-ved-ulykker Udvalget bad sekretariatet sikre, at skolerne var klar over og behandlede dette tema, så det er en del af skolerens undervisning. Skolerne blev informeret om dette emne på censor-lærerkonferencen i november. 2.5. Godkendte skoler Udvalget ønskede en orientering om, hvilke skoler, der er godkendt til at udbyde IOP-uddannelsen. Emnet behandles under punkt 4.2. Orientering og tilbagemelding

3. Meddelelser 3.. Formandskabet 3.2. Medlemmer 3.3. Sekretariatet IOP censor-lærerseminar Otte IOP censorer mødtes torsdag d. 4. november for i fællesskab bl.a. at evaluere årets svendeprøver og komme med deres vurderinger af IOP svendeprøvebanken. Censorerne enedes om, at det samarbejde, der bl.a. er opbygget gennem seminarerne med lærerne, har styrket kvaliteten af svendeprøverne. Skabelonen som censorerne og IOP lærerne lavede i 20 for Den rigtig gode svendeprøve er fortsat det mål skolerne stiler mod. (Bilag 4). Samtidig opfordrede censorerne igen skolerne til at tage på besøg ved andre skolers svendeprøve. Censorernes vurderinger fremgår af bilag 5 og vil blive videregivet til de respektive skolers LUU. Censorernes evalueringer blev videregivet til skolerne inden censorgerningen blev evalueret. Formålet med denne evaluering er at sikre, at nye skuemestre klædes ordentligt på af deres kollegaer, når de deltager ved de første svendeprøve som føl. Lærerne brugte deres første dag på at kommentere på, rette og udvikle nye opgaver til opgavebanken og nedsætte en ny redaktionsgruppe. Skolernes engagement i opgavebanken og krav til kvaliteten af den, bekræftede at IOP-lærerne virkelig vil IOPuddannelsen. Den følgende dag var lærerne alene og behandlede IKV-projektet. Deres kommentarer indgår som en del af behandlingen af emnet under punkt 5. IF seminar og fælles MI og IF konference Industriens Fællesudvalg og repræsentanter fra udviklingsudvalgene afholdt d. 3. oktober fælles seminar,

hvor temaet var sæt IF s uddannelser på Danmarkskortet. På seminaret lærte deltagerne, at for at kunne sætte vores uddannelser på Danmarkskortet, er det vigtigt, at vi hver især er ambassadører for IF s uddannelser og indtænker, hvordan vi hver især kan nå ud til vores målgrupper. Tre vigtige budskaber blev præsenteret til seminaret i forhold til hvordan vi kommunikerer; nemlig: ) hvad skal jeg sige for at få målgruppen til at lytte? 2) hvorhenne skal jeg tale til målgruppen? (fx nyhedsbreve, møder, mail) 3) hvis målgruppen ikke lytter til mig/os, hvem lytter målgruppen så til? På seminaret blev deltagerne også præsenteret for Oplev AMU, som satser på markedsføring via sociale medier som Instagram og Facebook. Deltagerne fik her lejlighed til at afprøve Instagram i praksis. (Nærmere beskrivelse af projektet findes neden for). Endelig blev forslag til IF s strategiske indsatsområder præsenteret på seminaret. IF udvalget vil behandle indsatsområderne den 3. december. Herefter vil UU erne - i lighed med indsatsområderne for 203 - igen blive involverede i kvalificering og implementering af indsatsområderne i det kommende år. (behandles under punkt 9). Den. november var der fælles konference for MI og IF. Overskriften var Kom ud over rampen med klar kommunikation. Søs Marie Serup gav et oplæg om klar kommunikation med brug af sociale medier. På dagen præsenteredes endvidere kampagnen Hans on som DI, 3F, Dansk Metal og HK står bag. Du kan følge Hands-on på Facebook. Sekretariat vil med afsæt i oplæg fra de to dage udarbejde en håndbog med inspiration til, hvordan vi bedst når ud med vores budskaber. Oplev AMU Hos Industriens Uddannelser er der i fællesskab med de øvrige udvalg bag amukurs.dk søsat et projekt med navnet Oplev AMU. Projektet har til formål at synliggøre AMU s styrker og vil bestå af tre ben: ) En social medie-kampagne, som inddrager landets kursister og faglærere og opfordrer dem til at dele deres AMU-

oplevelser med andre, 2) En ny funktion til amukurs.dk kaldet Min profil, som er målrettet den enkelte kursist, og som kan anbefale relevante kurser og 3) Et mobilvenligt amukurs.dk, så den potentielle kursist altid kan have AMU med på farten. I 204 vil Oplev AMU blive eksponeret på ca. 98 skoler landet over, hvoraf de 20-30 vil blive besøgt af Thea Jepsen, som er ansat som projektleder til Oplev AMU. Vi vil i løbet af det næste halvandet år forhåbentlig opleve et øget fokus på de gode historier fra AMUmiljøet. Disse historier vil bl.a. blive delt på Facebooksiden Oplev AMU eller på Instagram under #oplevamu. Orientering 4. Orienteringspunkter 4.. LUU referater Campus Bornholm 20--203 NO efterlyser på vegne af Jensen at der er bedre opfølgning på fravær og aktivitet, både på skolen og i praktik, i forhold til deltagere fra Jobcenteret. Generelt efterlyser Jensen arbejde op til 37 timer, også på skoleforløb. Det foreslås, at der bliver afholdt evaluering i hver praktik afholdt af arbejdsstedet og tilset af OHN, så der bliver fulgt op over for personer vedr. fravær og arbejdsindsats. Marel er muligvis interesserede i at oprette en ekstra elevplads. DLF-Aakirkeby kunne også være interesserede i forhold til servicering af maskiner inden for truck og kran samt frøsortering. KH påpeger at Kim Christiansen, Nordbornholms Byggeforretning kan være interesserede i en elev i forbindelse med udvikling af træpilleproduktion. Udvalget diskuterer mulighed for at oprette kombinationsaftaler. Næste møde 9. februar 203 Erhvervsskolen Nordsjælland 02-0-203 Hanne deltog i mødet og orienterede om, hvad der arbejdes med i udviklingsudvalget. Der blev uddelt en lokal undervisningsplan til inspiration. Skolen har succes med at få elever til uddannelsen, der er oprettet et ekstra hold til efteråret. Skolen reg-

ner også med at få flere elever til næste år. Lennart fortalte, at der er nye indgange til uddannelsen som f.eks. via 6 ugers selvvalgt AMU pakke (som giver merit til Modul ), dette er ikke problemfrit, da man skal følge nogle andre retningslinjer, dette giver en del udfordringer. Der er forskellige typer af GVU elever på skolen en del ledige og 3 som er i arbejde og kommer fra virksomheden Pfizer. GVU er ved at bredde sig som værende flere måder at komme ind i uddannelsen på. Næste møde 6. december 203 Learnmark Horsens 2-09-203 Søren Djursland er blevet ansat som underviser til industrioperatøruddannelsen. Han er i gang med planlægning af uddannelsen, samtidig skal han selv skaffe eleverne dertil. Uddannelsen forventes at starte op til januar. Han har været rundt og hente inspiration på andre skoler, og der er store udfordringer i forhold til valgfag, hvor der er en del fag som ikke kan tages her på skolen. Den 26. oktober afholdes der uddannelsesmesse i Forum, hvor alle erhvervsuddannelser i byen bliver præsenteret. Den 2. januar afholdes der åbent hus på Vejlevej, hvor uddannelser og værkstedsfaciliteterne vises frem. Julemødet bliver et stormøde, hvor alle uddannelsesudvalg er repræsenteret. Tradium 25-09-203 Hanne deltog i mødet. Der er gang i industrien i Favrskov. Skolen anbefales at tage opsøgende kontakt i området for at få elever. NOP og faglærer Jørgen Rousing laver markedsføring omkring IOP. Vil gerne starte hold til januar, men 2 indtag om året kræver mange virksomheder. 2 hold af 6 elever pr. år, med mindre virksomheder, der har -2 elever med på uddannelsen set over en 2 årig periode kræver minimum 32 aktive virksomheder. Det går rigtig godt med MidtVask i Aarhus. Næste møde 3. november 203. 4.2. Nygodkendte virksomheder

De nygodkendte virksomheder fremgår af bilag 6. 4.3. Aktivitetsoversigt Aktivitetsoversigten er bilag 7. Udvalget bad ved forrige møde om en samlet oversigt over alle godkendte skolers aktivitet. Af bilag 7 fremgår det, at EUC Nord i Frederikshavn sidst uddannede i 2002, og at Viden Djurs senest uddannede i 200. Sekretariatet indstiller, at udvalget, når reformen af EUD uddannelserne er faldet på plads, diskuterer, hvorvidt disse skoler skal opretholde deres godkendelser. Diskussion 5. IKV & IOP IF søsatte i september projektet om IKV/RKV praksis. Projektet skal sikre, at der foregår en ensrettet praksis skolerne imellem, når der laves en IKV afklaring, hvad enten det skal bruges til en GVU eller en nedskrivning af uddannelsestiden til en almindelig uddannelsesaftale. IF besluttede, at projektet skulle køre som et pilotprojekt på IOP og derefter implementeres på de øvrige IF erhvervsuddannelser. 5.. Status Status: Der er udviklet et IKV værktøj til Industrioperatør. Værktøjet består af en række skemaer med tilhørende vejledning, som skolerne kan bruge som spørgeramme og udfylde som dokumentation i forbindelse med IKV afklaringen. Brugen af skemaerne skal sikre, at skolerne dels forholder sig til alle delelementerne af uddannelsens kompetencemål og dels får lavet den dokumentation, der gør det mere gennemskueligt for deltageren og virksomhederne, hvad der er givet merit for og på hvilken baggrund samt at skolernes måde at gennemføre IKV på bliver mere ensartet.

Skemaerne er udviklet i samarbejde med tre skoler med udgangspunkt i en konkret opgave, idet Arla gerne vil have gennemført en ensartet IKV afklaring af deres 900 medarbejdere inden for emballering og pakkeri. De deltagende skoler mener selv, at brugen af skemaerne vil lette og strukturere deres IKV-arbejde. Orientering 5.2. Kommentering fra IOP-skolerne Projektets værktøjer, dvs. skemaerne blev fremlagt for de øvrige IOP lærere på konferencen i november til kvalificering og udvikling af yderlige værktøjer. Diskussionen på konferencen tydeliggjorde flere udfordringer ved IKV, uanset om det bruges til afkortning eller til GVU. Afkortning Halvdelen af skolerne bruger ikke IKV som værktøj til fastlæggelse af uddannelsestid pga. Økonomi: o elever i kortere tid = mindre indtægt o Hvis der ikke kan oprettes hold med 2 elever fra første dag, har flere af skolerne ikke økonomi til at køre holdet - heller ikke selv om elevtallet forøges gennem uddannelsestiden Pædagogik o Skolernes tilrettelæggelse af undervisningen i projekter vanskeliggør samkøringen med elever, der kun skal være deltagende i dele af undervisningen De skoler, der har et elevantal som gør, at skolerne kan køre forskellige forløb, kører alligevel med model eller 2 med udgangspunkt i den tidligere voksenmodels opbygning, med hhv. 2x8 uger eller 3x8 uger. Skolernes indstilling er, at der kun til en vis grad kan gives merit til hovedforløbet da det primært er grundforløbskompetencer og kompetencer inden for grundfagene, der vil kunne godskrives for.

GVU Skolerne frygter, at GVU elever ved en stringent GVUplan vil blive en slags B-hold. Dette skyldes: a) at der ikke kan undervises på højere niveau på en GVU plan (hvilket skolerne gør helt konsekvent også selv om det ikke fremgår af LUP eller uddannelsesbevis) b) at en GVU-plan ikke indeholder grundfag, og at kompetencer på grundforløbet ikke er en del af en GVU-plan c) kompetencer der skal erhverves i praktikken er pr. definition lært på baggrund af erhvervserfaringen men det stemmer ikke overens med vekseluddannelsesprincippet På bagsiden af disse udfordringer anerkendte skolerne, at værktøjet ville kunne give mening, og systematikken tiltalte dem. Samtidig forbedrede de værktøjskassen med en idé om i fællesskab (f.eks. halvårligt) at kunne tilbyde en samlet værkstedsafprøvning i et åbent værksted, for de elever der ville være tvivl om efter spørgeskema og samtale. 5.3. IKV-projektet fremadrettet Den oprindelige projektplan foreskrev, at projektet ville være gennemført inden for IOP i december og erfaringerne herfra kunne implementeres på de øvrige IF uddannelser i løbet af foråret. Dette er ikke tilfældet. IKV/RKV inden for IOP er ikke blot en vanskelig størrelse for skolerne, men tillige for sekretariatet og også ministeriet. Projektets periode med udvikling og implementering af værktøjskassen fortsætter derfor gennem foråret. Sekretariatet samarbejder stadig tæt med de tre skoler, der afprøver skemaet ved Arla, og vil med deres tilbagemeldinger foretage løbende justeringer. Desuden samler sekretariatet de udfordringer skolerne møder i deres arbejde administrativt, økonomisk og pædagogisk til en fortsættelse af dialogen med ministeriet.

Orientering 6. IOP & Metal På forrige møde besluttede udvalget, at jern og metalindustrien skal være udgangspunktet i en bedre udnyttelse af IOP s vækstpotentiale. 6.. Godkendte virksomheder uden elever LUU er blevet opfordret til at tage en diskussion om, hvordan LUU lokalt ønsker at rette henvendelse til godkendte virksomheder uden elever. Denne opfordring gælder alle typer virksomheder, og er altså ikke begrænset til jern- og metalindustrien. Udvalget bedes diskutere hvordan udvalget ønsker at følge op på denne del af LUU s arbejde. Diskussion 6.2. UU s metalprojekt IF har initieret et projekt, der skal være med til at fremme brugen af IOP inden for jern- og metalindustrien. Baggrunden for projektet er udvalgets tidligere diskussioner om, hvordan netop disse delbrancher vil kunne drage nytte af IOP. Projektet tager sit udgangspunkt i en tese om, at der er gevinst ved en systematisk opgradering af ufaglærte til IOP ere i produktionen. Første fase af projektet bliver at konkretisere denne tese og med udgangspunkt i resultatet lægge en markedsføringsstrategi (fase 2) der vil kunne italesætte IOP over for virksomheder inden for jern- og metalindustrien. Projektet er fortsat under opbygning, og udvalget vil blive nærmere orienteret ved udvalgsmødet. Orientering 7. Standardmeritter Udvalget har gennem 203 arbejdet for, at der vil kunne skabes standardmeritter ind i uddannelsen.

Udvalgets arbejde har skullet koordineres med de AMU-pakker øvrige IF-udvalg fastlagde. Dette er nu sket, så de pakker der vil skabe merit til IOP ikke bare er fagligt opdaterede, men også en del af arbejdet med garantikurser. 7.. Standardmerit fra AMU-pakker; Den industrielle grundforløbspakke, medico-operatør, driftsoperatør Pakkerne fra Procesindustriens Uddannelsesudvalg samt Udviklingsudvalget for Metalbearbejdning er nu på plads, og udvalget bedes derfor godkende, at sekretariatet i sin indstilling til ministeriet om ændringer i uddannelsesordningen indfører dem som standardmerit. Pakkerne medbringes til mødet som Bilag 8. 7.2. Standardmerit fra produktøren Det er indstillet til ministeriet for Børn og Undervisning, at produktøruddannelsen skærper sit fokus på produktion og produktørens egen rolle i denne. Dette betyder, at sekretariatet forventer at kunne sidestille produktøren med en erfaren medarbejder og dermed anvise en standardmerit fra produktøruddannelsen til en afkortet uddannelsestid til industrioperatør. Sekretariatet vil derfor indføre en standardmerit for produktører i industrioperatøruddannelsens uddannelsesordning. 7.3. Standardmerit fra produktionsassistenten til maskinsnedkeren Sekretariatet arbejder sammen med Træindustriens Uddannelsesudvalg om at afdække mulighederne for at skabe sammenhæng mellem uddannelser inden for træindustrien. Produktionsassistenten er afstigningstrinnet på maskinsnedkeruddannelsen. Uddannelsen har en varighed på to år. Uddannelsen har ikke så meget AO som IOP, men sekretariaterne undersøger, hvordan en produkti-

onsassistent f.eks. via en erhvervsrettet tilbygning (4 ugers valgfri specialefag) vil kunne nå et IOP niveau og dermed kunne indtræde på Trin 2 Produktivitet på IOP. Der arbejdes tillige for at kunne give en standardmerit fra IOP til maskinsnedkeruddannelsen. Meritten vil formentlig være tilsvarende den merit, der allerede er etableret fra IOP til procesoperatøren. Her er forudsætningen for den største afkortning, at eleven er uddannet på en procesvirksomhed og har kundskaber inden for kemi, matematik og procesindustri. For en vej til maskinsnedkeruddannelsen vil det være at IOP eren er uddannet i træindustrien (f.eks. ved en vinduesfabrikant) og har kundskaber inden for materialet træ. 7.4. Vejledning til meritgivning Sekretariatet ønsker, at det af industrioperatøruddannelsens uddannelsesordning fremgår, at uddannelsestiden kan afkortes, såfremt eleven har: Den industrielle grundpakke Medicooperatøruddannelsen Driftsoperatøruddannelsen Et uddannelsesbevis som produktør Et uddannelsesbevis som produktionsassistent Uddannelsesordningen vil tillige give anvisninger på, hvordan disse meritter vil skabe et andet udgangspunkt for en IKV-afklaring af elever med disse forudsætninger. Sekretariatet håber, at forhandlingerne om, hvordan EUV (erhvervsuddannelse for voksne) skal sammensættes er faldet på plads, inden ændringerne skal indføres i uddannelsesordningen. Såfremt dette er sket, vil formuleringerne fremtidssikre udvalgets arbejde. Sekretariatet ønsker tillige, at de pædagogiske udfordringer, der opstår på baggrund af IKV og standardmeritter, tydeliggøres i uddannelsesordningen. Sekretariatet vil til udvalgets møde i marts have formuleringerne på plads til udvalgets behandling og godkendelse.

Orientering 8. Opsamling fra LUU Sekretariatet har gennem efteråret deltaget i LUUmøderne på skolerne. Som tema på møderne medbragte sekretariatet LUP en og dennes betydning. Desuden bragte flere LUUer forhold omkring de valgfri specialefag op. 8.. AMU-pakker fastlagte valgfri specialefag Flere LUU har fremlagt for sekretariatet, at mængden af valgfri specialefag i uddannelsen inddrages samlet som en del af undervisningen på uddannelsen. Det er således et fåtal af skolerne, der udbyder alle fem ugers valgfri specialefag. Flere skoler har forklaret, at denne brug af de valgfri specialefag bl.a. skyldes den reduktion af antallet af skoleuger, der åbenbart skete ved den seneste omlægning af IOP-uddannelsen i 2008 (hvor den fastlagte voksenuddannelse blev forlangt sløjfet af daværende undervisningsministerium). Skolernes forvaltning af de fem ugers valgfri specialefag har ikke medfødt kommentarer fra LUUmedlemmerne. Enkelte steder er det LUU der fastlægger hvilke valgfri specialefag skolen skal udbyde, mens de andre steder ikke hæfter sig ved skolens tilrettelæggelse af uddannelsen. LUU medlemmerne forholder sig til de industrioperatører der uddannes og er tilfredse med resultatet. Skolerne rapportere desuden om en høj administrativ byrde ved antallet af de valgfri specialefag da hvert enkelt forløb skal tilrettelægges. En enkelt skole bruger dog denne udfordring som en del af undervisningen, til at gøre eleverne bevidste om efteruddannelse og specialiseringsmuligheder også efter endt IOPuddannelse. Denne skole og LUU ville dog også foretrække at udbuddet ikke var så stort, og beder UU overveje, hvorvidt det ville være muligt at anbefale nogle samlede forløb til forskellige brancher (lige som udvalget har

gjort ved fødevare). Det ville lette skolernes planlægning og samtidig styrke en faglig profil. Sekretariatet vurderer, at begge dele både det reducerede antal skoleuger, samt arbejdet med at tydeliggøre nogle profiler, skal indgå i det arbejde udvalget har foran sig i forbindelse med tilrettelæggelsen af EUV og EUD efter reformen. Orientering og diskussion 8.2. LUP Praktikvejledning og praktikmål Gennem efterårets LUU-møder har sekretariatet erfaret, at arbejdet med LUP (den lokale undervisningsplan) er vanskelig for LUUerne. LUP er skolernes arbejdsredskab, og inddragelsen af LUU i arbejdet omkring udviklingen af den er ganske minimal. LUP en bliver et stykke administrativt skolepapir. Sekretariatets vurdering er derfor, at for at gøre LUP en til et værktøj for LUU, skal denne have et formål, der ikke handler om skolens forvaltning af uddannelsen, men har direkte relevans for virksomheder og elever. Sekretariatet har derfor opfordret LUU til at bruge LUP en til at lave en lokal praktikvejledning. For at en praktikvejledning bliver håndterbar skal LUU ind og se, hvad der undervises i på hvert skoleforløb for at kunne anbefale emner der kan behandles i praktikperioderne. Udvalget bedes tilkendegive deres holdning til et sådant LUU-projekt. UU bedes tillige vurdere, i hvilket omfang udvalget ønsker at følge et sådant projekt. Sekretariatet har desuden opfordret LUU til at melde tilbage, såfremt de i deres behandling af fag, undervisningsmål og praktikmål møder elementer der enten er uhensigtsmæssige for enten elev eller virksomheder. Orientering og diskussion 9. IF s fokus og UU s handlinger i 204

9.. IF s indsatsområder 204 Industriens Fællesudvalg har fastlagt indsatsområderne for IF med de tilhørende UU s arbejde for 204. IF s indsatsområder dækker følgende: Leveringssikkerhed i AMU. Implementering og formidling af garantikurser 2. Digital læring Jobmobilitet 3. Videreudvikling og formidling af AMU kursuspakker Vækstpotentiale 4. Flere elever på IF s uddannelser 5. Optimering og udvikling af IKV/RKV praksis 6. Meritveje fra AMU til EUD og fra EUD til EUD Kvalitet i EUD 7. Operationelle praktikmål i alle IF erhvervsuddannelser Synlighed 8. Udvikling af søgeportal til erhvervsuddannelser 9. Drift og videreudvikling af amukurs.dk 0. Oplev AMU Den samlede indsats er vedhæftet dette mødeoplæg som selvstændigt dokument. UU IOP har ikke tilknyttet AMU, og derfor har de områder, der har fokus på det, ikke en umiddelbar relevans for udvalget. Resultaterne af IF s behandling af AMU spiller dog i høj grad ind på IOP uddannelsen bl.a. mht. standardmerit baseret på AMU-pakker og garantikurser, der vil kunne inddrages i arbejdet med de valgfri specialefag og udvalget vil derfor holdes orienteret om udviklingen inden for disse områder. Udvalget har allerede taget hul på arbejdet omkring vækstpotentialerne for IOP og med det fokus udvalget beder LUU om at have på en praktikvejledning er arbejdet omkring operationelle praktikmål også sat i gang. Det bliver dog udvalgets opgave, at arbejde med og godkende uddannelsens praktikmål.

Orientering 9.2. Tilrettelæggelse af UU s arbejde i 204 Udvikling af IOP Udviklingsudvalgets arbejde i 204 kommer i høj grad til at omhandle resultaterne af EUD-reformen. Forhandlingerne forventes at være afsluttet i februar, og retningen for UU s tilrettelæggelse af EUD og EUV for IOP-uddannelsen vil herefter blive tydelig. Sekretariatet anbefaler, at UU ved sit første møde i marts tilrettelægger forløbet af, hvordan Ministeriet for Børn og Undervisnings reform af EUD og oprettelse af EUV harmonerer med UU s egne udviklingstemaer: Voksenforløb (EUV) Standardmeritter RKV GVU Praktikmål Sideløbende med dette har udviklingsudvalget fokus på vækstpotentialet for IOP. Endvidere kan udvalget forvente at skulle bidrage til arbejdet med en EUDportal. Dette projekt er ikke endeligt beskrevet, og derfor er den opgave UU IOP vil få endnu ikke tydelig. Samarbejdet med LUU Udviklingsudvalget har styrket sit samarbejde med LUU. Dette er sket på flere områder dels afholder UU flere af sine møder sammen med LUU, og dels informeres LUU erne mere om UU s arbejde. Sekretariatet har efter UU s seneste to møder sendt en mail til LUU-medlemmerne med opfordring om at sætte specifikke punkter på LUU dagsordenen: LUP/praktikvejledning samt kontakten til praktikvirksomheder uden elever. For at opnå resultater med disse to initiativer opfordrer sekretariatet UU til at diskutere, hvordan UU ønsker at LUU s behandling af disse emner skal inddrages i UU s arbejde. Sekretariatet foreslår, at UU i stedet for at have fokus

på LUU referaterne specifikt beder LUU om at indsende resultaterne af deres behandling af emnerne. Sekretariatet anbefaler, at UU ikke initierer flere opgaver til LUU i første halvår af 204. I stedet anbefales en opsamling af resultaterne af de to opgaver ved udvalgets tredje møde i 204. Diskussion 0. Mødekalender 27. marts: Mødet forventes afholdt på Radiometer. Tema: EUD reformens betydning for IOP. På dagsordenen: Tilrettelæggelse af UU s arbejde med reformen og egne fokusområder. Standardmeritter ind i IOP. 6. juni: Mødet forventes afholdt på Learnmark i Horsens. Tema: konkretiseres i marts. På dagsordenen: IKV/RKV. 6. september Mødet forventes afholdt på Skive Tekniske Skole. Tema: konkretiseres i marts. På dagsordenen: LUU s arbejde & praktikmål. 8. december Mødet forventes afholdt i København.. Eventuelt

Bilag Referat af Udviklingsudvalget for Industrioperatøruddannelsen Torsdag d. 0. oktober kl. 0:00 4:00 Tradium Blommevej 40 Udviklingsudvalgets medlemmer A-siden Christine B Henriksen, DI Organisation for erhvervslivet Hanne Lindberg Greisen, DI Jette Nielsen, Employment Coordinator, Radiometer. IF-sekretariatet: Hanne Hvitfeld Hansen B-siden Pia Maul Andersen, 3F Industrigruppen Herluf Schmidt, Carpenter aps Kirsten Hansen, 3F, Tillidsrepræsentant Hydro A/S Afbud Torben Andresen Lindhardt, DM Søren Heisel, 3F Industrigruppen Svend Jensen, Bosal Sekura Charlotte Daugaard Kluge, Haldor Topsøe Repræsentanter fra LUU for Industrioperatør og Produktør Tradium Næstformand Per Bundgaard, 3F Jens Erik Jensen, Bosal Sekrua, 3F Side af 7

Program: 0:00 2:00. del af udvalgsmødet 2:00 2:30 Frokost med LUU 2:30 4:00 2. del af udvalgsmødet med LUU deltagelse Tema: IOP s vækstpotentiale Oplæg til dagsorden. Indledning.. Godkendelse af dagsorden.2. Godkendelse af referat 2. Opfølgning 2.. LUU referater (EUC Nordvestsjælland) 2.2. Udviklingsredegørelse (se oversigt) 3. Meddelelser 3.. Formandskabet 3.2. Medlemmer 3.3. Sekretariatet 4. Mødekalender 5. IKV & IOP 5.. Debat 5.2. Kvalificering 6. IOP & Metal 6.. Opsummering af erfaring 6.2. Indstilling og diskussion 6.3. Næste skridt 7. Orienteringspunkter 7.. LUU referater 7.2. Nygodkendte virksomheder 7.3. Aktivitetsoversigt 7.4. GVU 8. Opsamling fra LUU 8.. AMU-pakker intro og fastlagte valgfri specialefag 8.2. LUP Praktikvejledning og praktikmål 9. IOP s vækstpotentiale 9.. Oplæg 9.2. Diskussion 9.3. Indstilling til IF seminar 0. Eventuelt Side 2 af 7

Bilagsliste Nr. Navn Refererer til punkt nummer Referat 3.06.3 2 Udviklingsredegørelse for IOP 204 2 3 Aftaletekst 4 4 Pointepapir IOP-metal Fyn 5 5 Aktivitetslisten 7 6 Pixiudgave af LUP - eksempel 8 7 Notat IOP s vækstpotentiale 9 8 Cirkeldiagrammer over brancher og elever 9 Side 3 af 7

. Indledning.. Godkendelse af dagsorden Udvalget nåede ikke at behandle de sidste dele af dagsordenen. Dele af de resterende punkter blev behandlet under andre punkter og referatet forsøger at rubricere konklusioner og beslutninger herunder. Punkt 8 vil tages op ved udvalgets møde 7. december. Referatet er bilag 2. Opfølgning.2. Godkendelse af referatet Brochurerne for Industrioperatøruddannelsen skal godkendes ved udvalgets møde i december. 2.. LUU referater Hillerød 9.03.3 De omtalte virksomheder er godkendte. Skolen er bevidst om GVU-proceduren. EUC Nordvestsjælland.03.3 Sekretariatet har fulgt op på jobformidlingens godkendelse af. skoleperiode men ikke den resterende del af uddannelsestiden. Der er tale om lediges ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse. Der er således ikke tale om godkendelse af uddannelsen.. hjælps beviser. Sekretariatet forsøger forsat at identificere omfanget af problemet for at kunne hjælpe med en løsning. Der formodes at være fundet en løsning på problematikken omkring. hjælps beviser, da en tilsvarende problematik om bl.a. hygiejnecertifikater har fundet en løsning: Skolerne kan her udstede separate beviser på baggrund af ældre grundforløbsprøver. Når det er verificeret, om skolerne også kan udstede. hjælps beviser orienteres alle skoler i IF regi. 2.2. Udviklingsredegørelse Sekretariatet indsender årligt en udviklingsredegørelse til ministeriet om, hvilke ændringer der ønskes foretaget i uddannelsen. Sekretariatet har meddelt ministeriet, at udvalget har fokus på: Standardmerit fra produktør Standardmerit til maskinsnedkeruddannelsen og fra produktionsassistenten Standardmerit fra AMU-pakker (Grundforløbs- og operatørpakker) Standardmerit med beskrevne forløb for elever med praktisk erfaring Obligatorisk brug af opgavebank Mulige ændringer i praktikmål Tilpasning af valgfri specialefag (AMU-mål) Sproglige ændringer i kompetencemål og undervisningsmål Udvalgets medlemmer pointerede, at det kan give pædagogiske og faglige problemer, når der laves løbende optag på uddannelsen, som det vil ske med standardmerit. Dette sker f.eks., når elever, der skal have 2 hovedforløb, indsluses på hold, der skal have 3 hovedforløb. Sådanne løbende indtag skal der tages højde for i LUP en, og LUU bedes være opmærksomme på dette i behandlingen af LUP. Side 4 af 7

Udviklingsredegørelsen er Bilag 2 3. Meddelelser 3.. Formandskabet Søren Heisel udtræder af UU IOP. Søren er blevet forbundssekretær i 3F. Ansøgning fra Learnmark Learnmark i Horsens ønsker at udbyde IOP. Skolen har derfor indledningsvis sendt en ansøgning til formandskabet samt sendt ansøgningen i høring ved de nærliggende skoler; EUC Lillebælt, SDE og Tradium. Formandskabet behandler ansøgningen, inden den fremsendes til Ministeriet for Børn og Undervisning. EUD reformen Regeringen er kommet med sit udspil til forhandlingerne om en reform af EUD. Særligt interessant for IOP er, at udspillet præsenterer en uddannelse for elever over 25 EUV Erhvervsuddannelsestilbud for voksne. Denne vil fortsat referere til EUDuddannelsernes slutmål, og der skitseres tre forskellige modeller herfor: EUV-uden praktik EUV med skole og reduceret praktik Udvidet EUV med skole og praktikforløb svarende til EUD Udvalgsmedlem kommenterede, at der i behandlingen af godkendelse af flere skoler tages højde for, om der er virksomheder og elever nok til, at uddannelsen kan køre kontinuerligt på de enkelte skoler. Uddannelsens sammensætning forudsætter, at elevantal er oppe på et acceptabelt niveau, før man kan undervise i teams, samarbejde og faglige sammenhænge. Udspillet kan læses her: http://www.uvm.dk/i-fokus/faglaert-til-fremtiden Hands-On kampagnen Hands-On kampagnen blev lanceret af DI, 3F, DM og HK 2. august med en del presseomtale til følge. Youtube info-videoen er her: http://www.youtube.com/watch?v=mynk9f-fyrs HandsOn kanalen her: https://www.youtube.com/user/handsondk Her er Lorrys dækning: http://www.lorry.dk/arkiv/203/8/2?video_id=82258 (med interview af Pia Maul/3F) Den officielle side: http://hands-on.dk/ Facebook siden: https://www.facebook.com/handson.kampagnen Industriens Uddannelsers omtale: http://www.industriensuddannelser.dk/aktuelt/37768009.html Målet med Hands-On er at øge viden om de mange muligheder, en faglært uddannelse giver. Og være med til generelt at give Side 5 af 7

erhvervsuddannelserne den status tilbage, som de fortjener. Lanceringen fandt sted 2/8 i MAN Diesel & Turbos store produktionshaller, hvor formændene Claus Jensen, Dansk Metal, Mads Andersen, 3F Industrigruppen, og Simon Tøgern, HK/Privat, sammen med adm. direktør Karsten Dybvad fra DI skød den fælles kampagne i gang. Her løftede de sløret for nogle af de konkrete initiativer i den tre-årige kampagne, som blandt andet indeholder besøg på 000 virksomheder over hele landet. 3.2. Medlemmer En udvalgsmedlemsvirksomhed uddanner på to skoler samtidigt. Dette gøres af et praktisk hensyn, men virksomheden forventer at bruge dette i en evaluering af, hvilken skole, der skal være virksomhedens foretrukne efterfølgende. 3.3. Sekretariatet Sekretariatet er i gang med at afdække, hvilke fagblade, lokalblade, netaviser og nyhedsbreve, der er relevante at sende artikler, annoncer og links til. Dette gøres for at sikre en målrettet orientering om initiativer inden for erhvervsuddannelser og AMU-kurser. I den forbindelse vil sekretariatet gerne have input fra udvalgets medlemmer om, hvilke fagblade og andet, der er udvalgets primære faglige informationskilder. 4. Mødekalender Næste møde 7. december. Mødested København Udvalgsmedlemsvirksomheden har været inviteret til virksomheden Midtvask for at høre om deres erfaringer med Industrioperatøruddannelsen. Sekretariatet fremsender en relevant liste over mulige fagblade og magasiner, der kan tages udgangspunkt i. Udvalgets medlemmer vil med udgangspunkt i denne bruttoliste markere, hvilke medier, der normalt bruges til at orientere sig i. Udvalgets medlemmer gjorde desuden sekretariatet opmærksomt på, at tillidsrepræsentanterne tilsendes materiale gennem mails, så derfor skal informationer fra IU tilpasses, så det er lige til at videresende. Næste møde 7. december. Mødet afholdes i Industriens Uddannelser, med efterfølgende frokost på Ida Davidsen. Møderække i 204 Møderække i 204 27. marts 6. juni 26. september 8. december Udvalget bedes beslutte hvor møderne ønskes afholdt. Beslutningspunkt 5. IKV & IOP På udvalgets møde i juni blev det besluttet, at der skal udarbejdes en metode og en vejledning, der skal følges, når der laves 27. marts. Mødet forventes afholdt på Radiometer. 6. juni 6. september (Ikke 26/9) 8. december Udvalget ønskede, at de kommende møder skulle afholdes på Skive Tekniske Skole samt Learnmark i Horsens. Side 6 af 7

en kompetencevurdering af kommende elever med praktisk erfaring. Metoden skal kunne benyttes, uanset om der laves en GVU-aftale eller en ansøgning om afkortelse af uddannelsestiden. Dettes gøres både for at kunne give en ens praksis over for virksomheder og medarbejdere, samt at lave en vurderingsmetode, der skal anerkendes skolerne imellem. Sekretariatet har indledt et samarbejde med KTS, EUC Lillebælt og AMU Nordjylland om at få standardiseret både forløb og metode. Projektet omhandler 2 dele en skriftlig aftale, som er en forventningsafstemning mellem virksomheder, medarbejdere og skole et standardiseret forløb for afklaring og tilbagemelding 5.. Debat & kvalificering Udvalget bad sekretariatet sikre at: Bilag 3 er den aftaletekst, der i første omgang udarbejdes til Arla. Aftalen er udgangspunktet for Arlas konkrete projekt, men skal bruges som aftaletekst, uanset hvilken virksomhed eller medarbejder, der ønsker en afklarende vurdering. Hovedpunkterne i aftalen er en forventningsafstemning mellem medarbejdere, skole og virksomhed om omfang og resultat af afklaringen. Hovedpunkterne i aftalen er: hvor lang tid afklaringen tager og faserne o før afklaringen elevskema o virksomhedsbesøg med afklaring af jobprofiler o samtale med eleverne ud fra skema o eventuel værkstedsprøvning o tilbagemeldingsprocedure Udvalget bedes diskutere, om aftalepunkterne lever op til de forventninger udvalgets medlemmer som virksomhed og medarbejdere vil have til et afklarende forløb. Selve afklaringsforløbet bliver skematiseret. Sekretariatet fremlægger skemaerne til udvalgets møde. Skemaerne gennemarbejdes på projektgruppens møde d. 7. oktober. De økonomiske forhold for elever og virksomheder bliver tydelige i aftaleteksten At modellen ikke ender i et juridisk limbo, hvor afklaringen ikke kan bruges med den bredte der er intentionen Udvalget blev vist de foreløbige skemaer. Skemaerne er fortsat under udvikling. Det endelige resultat forelægges udvalget i december. Til afklaringsskemaerne ønskede udvalget, at det blev sikret, at elever og virksomheder forklares: at for at en plan kan realiseres, vil nogle elever opleve en lige så lang uddannelsestid, som kollegaer med færre kompetencer. Eleverne vil her skulle undervises på et højere niveau. at sammenhængen mellem de tekniske kompetencer via AO-delen gør, at det ikke er antallet af krydser i skemaet, men sammenhængen mellem dem, der er afgørende for uddannelseslængden. Skemaerne tager udgangspunkt i Grundforløbets kompetencer samt i Hovedforløbets undervisningskompetencer. Skemaerne forventes at have følgende struktur: Skema er det skema eleverne udfylder og afleverer til skolen. Skemaet suppleres med beviser fra AMU og evt. andre kurser foruden et cv med jobprofilbeskrivelser fra dette og evt. andre ansættelsesforhold. Side 7 af 7

Skema 2 er det skema skolerne på baggrund af skema samt virksomhedsbesøget udfylder sammen med eleverne ved en samtale. Samtalen skal tydeliggøre elevernes niveau og, hvorvidt en evt. værkstedsprøvning er nødvendig. Det tredje skema er skolernes opsamlende vurdering, mens det fjerde er den tilbagemelding der gives til virksomheder og medarbejdere. Udvalget bedes diskutere, hvorvidt materialet tilfredsstiller de forventninger man som virksomhed, medarbejder og kommende elev vil have til et sådan materiale. Diskussion og beslutningspunkt 6. IOP & Metal Udvalget har gennem det sidste år haft fokus på metalvirksomhedernes brug af IOP. Baggrunden er, at andelen af metalvirksomheder der bruger IOP andelsmæssigt er dalende til fordel for andre brancher, størst er procesindustrien. Samtidig er den metalbearbejdende industri fortsat en af de brancher, der har en høj andel af ufaglært arbejdskraft. 6.. Opsummering af erfaring Med udgangspunkt i Fyn og SDE s genstart af uddannelsen har sekretariatet indhentet erfaringer fra to nye IOP virksomheder. Formålet har været at identificere, hvilke parametre ved uddannelsen, der var udslagsgivende for at starte med at uddanne IOP ere. Ikke uventet var det kombinationen af de tekniskfaglige kompetencer med de arbejdsorganisatoriske, der var udslagsgivende for virksomhedernes valg af uddannelsen. Baggrunden for at starte med uddannelsen var den ene af virksomhedernes eget kendskab til uddannelsen, og altså ikke en udefra kommende information, f.eks. fra en skole eller et VEUcenter. Skolen blev først inddraget i processen, da virksomhederne selv henvendte sig og fremlagde deres plan for uddannelse og uddannelsesforløb. Samtidig passede uddannelsen ind i det planlagte uddannelsesløft (og generationsskift) der var begyndt i virksomhederne. Uddannelsen blev således en del af en større proces, hvor hele produktionens medarbejdere får et uddannelsesløft. Pointepapir fra interviewene er Bilag 4 6.2. Indstilling og diskussion En af de vigtigste pointer fra interviewene er, at det er virksomhedernes selv, der har været drivkraften i den lokale oprettelse Udvalget tilsluttede sig ikke helt sekretariatets firkantede fremstilling af skolernes manglende initiativer, men pointerede, at skolerne opfattes som sælgere, når de besøger virksomhederne, Side 8 af 7

af uddannelsen. Det er ikke skolen der har været den initierende part. De samme tendenser ses i Skive og i Tønder, hvor det også er hhv. 3F og et EU-projekt, der har sat processen i gang og altså ikke skolerne. Sekretariatet vurderer, at det opridser to mulige veje for udvalgets arbejde. Enten kan skoler bebrejdes deres manglende opsøgende arbejde med konkrete budskaber om generationsskift, produktionsoptimering og bevægelse fra ufaglært til faglært. Udvalget kunne af denne retning vælge at udarbejde materiale til information og forsøge at sikre, at skolerne tager deres praktikpladsopsøgende arbejde seriøst. og derfor har vanskeligt ved at trænge igennem med budskaber om uddannelse. Udvalget ønsker derfor, at de initiativer, der igangsættes, inkluderer skolerne. Udvalget besluttede at igangsætte et projekt med flere initiativer: IOP-netværkene skal afdækkes. Metalvirksomheder mødes ved messer, jernets dag svejsekonferencer etc. Disse mødesteder skal afdækkes. Alternativt kan udvalget konkludere, at det ikke er skolerne, der er uddannelsens primære ambassadører. Uddannelsens udbredelse handler om information direkte til virksomhederne og dens medarbejdere og gerne fra virksomheder de enten kender pga. produkter eller produktionsligheder eller som ligger i nabolaget. Skolerne vil være den location uddannelsens skoledel foregår på. Virksomheder og medarbejdere skal have mulighed for at ringe til en ven på andre virksomheder både fra a og b side. Tillidsmændene kan bringes i spil her. Erhvervsnetværk skal rustes til at fortælle om IOP både formelt og uformelt. Sekretariatet foreslår, at udvalget koncentrerer arbejdet omkring det andet alternativ, og evt. allierer sig med VEU-centrene i erkendelse af, at IOP primært bruges som efteruddannelse af medarbejdere. Dette er VEU-centrenes primære arbejdsområde. En grov skitsering af et projekt kunne være: Identifikation af et IOP metal netværk; hvem af LUUmedlemmer, censorer, UU medlemmer og andre i IOP s netværk, har virke fra en metalvirksomhed? Indhentning af de gode IOP historier. På denne baggrund udarbejdes artikler, citater og statements, som netværkets medlemmer samt organisationernes respektive metal-brancheudvalg får tilsendt. Identifikation af hvilke medier metalvirksomhederne benytter. (Arbejdet er igangsat i forbindelse med information af Garantikurser inden for AMU). Kontinuerligt sende disse medier artikler om IOP. Lave et ring til en ven korps af netværksmedlemmer, som kan kontaktes for yderligere information funderet regionalt eller produktionsrettet. Klæde VEU-centrene på til også at have IOP med i tasken, når VEU centrets konsulenter kontaktes til uddannelsesplanlægning i metalvirksomheder. Informere skolerne og LUU om initiativerne og ad den vej støtte deres praktikpladsopsøgende medarbejdere Sekretariatet anbefaler, at netværk, medier og venner identificeres, mens budskaber og endeligt projekt afventer EUD reformens endelige udformning. Skolerne skal være opmærksomme på at kontakte både ledelse og tillidsmænd, når uddannelsen introduceres på virksomhederne. Virksomheder med godkendelse uden elever skal kontaktes. Budskaberne kan være - gør det nemt at få arbejde - IOP som faglighed - aktivere de kompetencer medarbejderne allerede har AMU-pakkerne skal også bruges som smidig indgang til uddannelsen. IKV/RKV projektet kan også være indgangen; Brug 2x½ dag og se hvor tæt I er på IOP. Initiativerne skal realiseres i et projekt, der løber over flere faser.. fase forventes at blive kontakten til godkendte virksomheder uden elever. Projektet kan desuden køre som pilotprojekt et sted i landet, inden det udbredes. Sekretariatet vil på baggrund af udvalgets kommentarer præsentere en projektbeskrivelse for udvalget til mødet i december. Udvalget vil her skulle kvalificere projektet og dets faser. Side 9 af 7

Diskussion og evt. beslutning 6.3. Næste skridt På baggrund af udvalgets beslutninger kvalitetssikres sekretariatets opsamling af Fyns erfaringer i Tønder d. 22. oktober. Herefter finpudses planen og forelægges udvalget i december. Orientering 7. Orienteringspunkter 7.. LUU referater EUC Syd, Tønder 2-06-203 Alle 4 der har været til svendeprøve i den forløbne uge har bestået. Grundforløbet med opstart i foråret blev ikke til noget. Der er flere virksomheder, der støtter op om uddannelsen, det startede med 5 virksomheder og er nu oppe på 9. Branderup Mejeri står over for et LEAN projekt og har en stor udfordring i at finde deltagere til næste forløb. Kirsten Hansen, som er repræsentant i udviklingsudvalget for uddannelsen, har deltaget i et møde hvor Novo Nordisk og Haldor Topsøe beskrev, hvad industrioperatørerne fremover skal bruges til, sidstnævnte har uddannelsen som krav til fremtidige medarbejdere der ansættes i produktionen. Kirsten opfordrede til at skolerne på tværs samarbejdede med erfaringer omkring arbejdsmiljø og sikkerhed der var lige kommet en rapport der viste en stigning i antallet af ulykker på erhvervsskolerne. Det er en stor udfordring for skolen at gennemføre valgfri specialeundervisning. Der er bl.a. en uge med robot. Dette er et meget udstyrstungt forløb, og det kan blive nødvendigt at flytte til Sønderborg men vi gør alt for at holde hele undervisningsforløbet i Tønder. Skolen vil forsøge at lave en ansøgning til fonden, hvor der søges støtte til et teknologicenter i forbindelse med IOP uddannelsen. Der er lavet evaluering af det afsluttende forløb, eleverne efterlyser mere omkring Gantt tabeller og planlægning, økonomi og i det hele taget produktionsforståelse / LEAN det var overraskende og lærerigt for underviserne. Der starter nyt hold 9. september. Der sker en omlægning af loven omkring jobrotation. I referatet var indsat link til udviklingsudvalgets referater. Arbejdsmiljø og sikkerhed og nær ved ulykker er generelt i fokus. UU ønsker at arbejdet med at identificere nær ved ulykker trænes på skolen. Opfordringen gives videre til LUU. Erhvervsskolen Nordsjælland 0-06-203 Charlotte nævnte, at der ikke var blevet fulgt op på inddragelse af virksomhederne ifm revision af LUP. Udvalget besluttede at nedsætte et redaktionsudvalg med deltagelse af skolen og repræsentanter for Novo og Haldor Topsøe. Charlotte spurgte til skolens dokument omkring oplysninger på industrioperatøruddannelsen lokale undervisningsplaner som ligger på hjemmesiden. Dokumentet skal gøres mere forståeligt, så det kan bruges af alle. Der kan evt. kigges på andre skolers Side 0 af 7

hjemmesider. Ole Sørensen oplyste at dokumentet skal være formuleret som det er, da det er et krav fra Ministeriet. Men foreslog at vi evt. vil overveje at lave et dokument mere, som kan bruges af alle og i et mere forståeligt sprog. Charlotte fortalte kort om et møde i Udviklingsudvalget for IOP, hvor bl.a. AMU standardpakker og merit i uddannelsen var blevet drøftet. Mødet blev afholdt på KTS, og udvalget har til hensigt at afholde kommende møder både ude på de involverede virksomheder og ude på de forskellige skoler, evt. sammen med de lokale LUU. Charlotte foreslog, at noget lignende blev gjort med LUU-møderne. Industrioperatøruddannelsen vil inden længe blive udbudt via elevplan. Overbygningen Produktivitet blev drøftet. Interessen for en overbygning til IOP-uddannelsen er klart til stede i udvalget, men lige nu vurderes det, at virksomhederne ikke helt er klar til at gå aktivt ind i overbygningen. Susanne fortæller, at deres IOPuddannelsesprogram har førsteprioritet. Såfremt Produktivitet - overbygningen f.eks. udbydes som et pilotprojekt med henblik på at få erfaringer, kunne de evt. være interesseret i et sådant og skaffe elever til et hold. Det undersøges, om overbygning kan bruges i flere brancher. Lennart gennemgik enkelte evalueringsark, og udvalget udtrykte stor tilfredshed med, at denne rutine er genoptaget. Det er meningen, at disse skal sendes til virksomhederne hver gang der er evalueret. Det undersøges, om evalueringerne kan uploades til Elevplan. Næste møde 25. september. Learnmark 2-06-203 Maria arbejder med industrioperatøruddannelsen. Schur, Velux og et par andre store virksomheder har vist interesse, men der skal være noget mere håndgribeligt at arbejde med! Næste møde -09-203. Syddansk Erhvervsskole 8-06-203 Udvalget er i dialog med IU (Hanne Hvitfeld Hansen) vedr. et projekt for udvikling af industrioperatøruddannelsen inden for metalbranchen. Projekt mellem 3F og Nyborg Kommune om at skaffe flere praktikpladser inden for industrien går ikke så godt der mangler stadig rigtig mange pladser og virksomhederne er svære at få i ed. Muligheden for etablering af efteruddannelseskurser inden for industrioperatøruddannelsen blev drøftet. Der var stor enighed i udvalget, om at der skal uddannes en noget større mængde industrioperatører, inden der skal tænkes etablering af specielle AMU kurser inden for området. Til gengæld vil der være et noget større perspektiv i at få etableret Rotationsordninger der hvor man allerede har uddannelserne og beskæftigelsen. Per Henriksen, der er p.t. ikke så mange GVU-elever i gang, 8 bygningsmalere, men det bevæger sig i den rigtige retning og det ser ud til at kommunerne og jobcentrene har fået øjnene op for muligheden. Skolen har kun positive tilbagemeldinger fra de elever og virksomheder der er og har været i gang med GVU. Har IOP nogle GVU elever på SDE? SDE har informationsplakater med de uddannelser de udbyder. IOP fremgår ikke af dem? Side af 7