fremtiden starter her... Gode råd om... Barsel
INDHOLD Orlovsperioder 3 Forlodsret til faren 4 Forlængelse af forældreorlov 5 Udskydelse af forældreorlov 6 Genoptagelse af arbejdet under orloven 6 Varslingsregler 7 Barselsdagpenge/refusion 7 Arbejdsgiverens betalingsforpligtelser 8 Barselsfonde 8 Anmodning om ændrede arbejdstider 10 og mønstre Udgivet af Dansk Erhverv 2. udgave 1. oplag, juni 2013 Tryk: Rosendahls-schultzgrafisk.dk
Gode råd om barsel: Reglerne for barsels- og forældreorlov Barselsorloven kan sammensættes på mange måder. I denne pjece får du hurtigt et overblik over reglerne Orlovsperioder I forbindelse med fødslen har begge forældre ret til fravær. Moren har mulighed for at holde orlov i 64 uger i alt og faren kan holde 48 uger i alt. Der ydes dog kun dagpenge i op til 52 uger tilsammen. Moren har ret til at holde graviditets-, barsels- og forældreorlov. Faren har ret til at holde fædreorlov og forældreorlov. Graviditetsorloven påbegyndes 4 uger før det forventede fødselstidspunkt. Barselsorloven ligger i perioden fra fødselstidspunktet og 14 uger frem. Fædreorloven på 2 uger påbegyndes umiddelbart efter fødslen eller modtagelsen af barnet i hjemmet, men kan afholdes på et andet tidspunkt inden for de første 14 uger efter aftale med arbejdsgiveren. Forældreorloven påbegyndes som udgangspunkt 14 uger efter fødslen. Se dog om farens forlodsret under punkt 2. Forældreorloven kan forlænges eller udskydes, dog kun indtil barnet fylder ni år. Den eneste pligt til fravær gælder for moren, der ikke må genoptage arbejdet de første 2 uger efter fødslen. Oversigt over orlovsperiode Orlovsperioder Mor Far Graviditetsorlov 4 uger - Barselsorlov 14 uger - Fædreorlov - 2 uger Forældreorlov 32 uger 32 uger Ekstra forældreorlov 8/14 uger 8/14 uger I alt 64 uger 48 uger Gode råd om barsel 3
Et sædvanligt orlovsforløb kan se ud som følger: Graviditetsorlov Fædreorlov Barselsorlov Forældreorlov Fødsel 4 uger 2 uger 14 uger 46 uger Senest 3 mdr. før graviditeten Mor Far Både for mor og far Senest 8. uge efter hvornår arbejdet genoptages afholdelse af forældreorlov Forlodsret til faren Faren har mulighed for at påbegynde sin forældreorlov inden for de første 14 uger efter fødslen. Faren kan derfor holde forældreorloven samtidig med, at moren holder de første 14 ugers barselsorlov. Udnytter faren denne mulighed, bruger han forlods af sine 32 ugers forældreorlov. Eksempel på fravær ved fædreorlov og forlods forældreorlov for faren: Fædreorlov Forlods forældreorlov Forældreorlov Fødsel 2 uger 14 uger 46 uger Senest 4 uger før fravær ved fædreorlov Senest 8. uge efter afholdelse af forældreorlov 4 Gode råd om barsel
Forlængelse af forældreorlov Hver forælder kan vælge at forlænge forældreorloven (32 uger) med 8 eller 14 ugers ekstra orlov. Hver af forældrene har derfor mulighed for at holde 46 ugers forældreorlov enten samtidig, forskudt eller i umiddelbar forlængelse af hinanden. Eksempel på mest mulig fravær til moren (14 ugers forlængelse): Graviditetsorlov Barselsorlov Forældreorlov Extra orlov Fødsel 4 uger 14 uger 46 uger 60 uger Senest 3 mdr. før graviditeten Senest 8. uge efter hvornår arbejdet genoptages Eksempel på mest mulig fravær til faren i forlængelse af morens orlov: Fædreorlov Moren holder udvidet orlov efter fødslen (60 uger). Forældreorlov Ekstra i forlængelse af moren (32 u) forældreorlov Fødsel Faren går på arbejde 2 uger 14 uger 46 uger 60 uger 4 uger før fravær ved fædreorlov Gode råd om barsel 5
Udskydelse af forældreorlov Forældreorloven ligger normalt i umiddelbar forlængelse af morens barselsorlov (de 14 uger), men kan også under visse betingelser delvist udskydes til et senere tidspunkt, frem til barnet fylder ni år. Medarbejderen har ret til at udskyde mindst 8 og højst 13 uger af forældreorloven til samlet afholdelse på et senere tidspunkt. Retten til udskydelse kan kun bruges af den ene af forældrene og kan kun ske én gang. Udskydelsen kan udnyttes uden aftale med arbejdsgiveren, der dog har krav på at få besked herom senest 8 uger efter fødslen. Noget udskydelse kræver aftale Der er også mulighed for, at medarbejderen kan udskyde mere eller mindre end de 8 til 13 uger, til afholdelse på et senere tidspunkt, indtil barnet fylder ni år. Dette kan dog kun ske ved forudgående aftale med arbejdsgiveren. Ved en aftale om udskudt orlov er det ikke et krav, at den udskudte orlov holdes i sammenhæng. En udskydelse af orloven kan ikke kombineres med en forlængelse af orloven. Genoptagelse af arbejdet under orloven Medarbejderen har, efter aftale med arbejdsgiveren, mulighed for at genoptage arbejdet under orloven og derved kun holde delvis orlov. Dette gælder ikke de første 2 uger efter fødslen, hvor moren er forpligtet til at holde orlov på fuld tid. Retten til dagpenge bortfalder kun for den tid, arbejdet er genoptaget. Der ydes nedsatte dagpenge for de dage, hvor arbejdet er genoptaget delvist. Det er også muligt at forlænge orloven ved delvis genoptagelse af arbejdet, således at orloven blot forlænges med det ugentlige antal timer, som arbejdet har været genoptaget med. Dette kræver også en aftale med arbejdsgiveren, og genoptagelsen skal være mindre end den normale ugentlige arbejdstid. Varslingsregler Moren skal senest 3 måneder før det forventede fødselstidspunkt underrette arbejdsgiveren om graviditeten samt, om hun ønsker at udnytte retten til fravær før fødsel (graviditetsorlov). 6 Gode råd om barsel
Senest 4 uger før det forventede fødselstidspunkt skal faren oplyse arbejdsgiveren, om han ønsker at udnytte retten til 2 ugers fædreorlov efter fødslen. Arbejdsgiveren kan kræve, at medarbejderen fremviser dokumentation for graviditeten, for eksempel ved udskrift af vandrejournal eller anden udskrift fra egen læge. Senest 8 uger efter fødslen skal både far og mor oplyse deres arbejdsgiver om, hvordan de ønsker at afholde forældreorlov og herunder, hvornår de genoptager arbejdet. Hvis faren ønsker at påbegynde forældreorlov inden for de første 8 uger efter fødslen (forlodsret), skal dette blot varsles hurtigst muligt, men dog inden påbegyndelsen af orloven. Hvis en forælder har udnyttet sin ret til at udskyde mellem 8 og 13 uger af forældreorloven, og ønsker han/hun at afholde denne orlov, skal det varsles over for arbejdsgiveren 16 uger i forvejen. Hvis arbejdsgiveren og medarbejderen har aftalt, at medarbejderen udskyder mere eller mindre end de 8-13 uger, er det en god ide samtidig at aftale et passende varsel, eller et fast tidspunkt, for afholdelsen af denne orlov, da dette ikke er reguleret i barselloven. Barselsdagpenge/refusion Barselsdagpenge Samlet set har moren og faren ret til barselsdagpenge i 52 uger. Af disse uger er 20 af ugerne øremærket til graviditetsorlov (4 uger), fædreorlov (2 uger) og barselsorlov (14 uger). De resterende 32 uger kan frit fordeles mellem moren og faren til brug under forældreorlov. Selvom begge forældre hver har ret til at holde forældreorlov i 32 uger, er der derfor kun ret til dagpenge i 32 uger tilsammen. Ønsker forældrene at holde mere end 32 ugers forældreorlov tilsammen, er det uden betaling fra kommunen. Har forældrene udnyttet retten til at forlænge orloven med 8 eller 14 uger, forhøjes det samlede beløb ikke, men udstrækkes blot således, at der udbetales mindre for hver enkelt uge. Gode råd om barsel 7
Refusion En arbejdsgiver, der udbetaler løn under medarbejderens orlov, har ret til at modtage de barselsdagpenge, som medarbejderen ellers ville have modtaget fra kommunen. Refusionen kan dog aldrig være højere end den løn, der udbetales til medarbejderen. Hvis en arbejdsgiver betaler løn under en del af forældreorloven, for eksempel i henhold til virksomhedens barselspolitik eller individuel aftale eller lignende, er det en god ide at betinge lønudbetalingen af, at der er adgang til fuld refusion. Det kan være relevant, hvis medarbejderen har valgt at forlænge orloven med 8 eller 14 uger, hvorefter den ugentlige ydelse nedsættes. Eller hvis forældrene har aftalt, at den ene forælder holder hele orloven med dagpenge. Arbejdsgiveren skal anmode om refusion senest 8 uger efter en orlovsperiodes udløb. Afholder moren for eksempel graviditetsorlov, barselsorlov og forældreorlov uden afbrydelser, betragtes dette som én orlovsperiode. Vedrørende fædreorloven skal arbejdsgiveren anmode om refusion senest 8 uger efter, at fædreorloven er slut. Ved graviditetsbetinget sygdom før orloven, er der adgang til refusion fra første sygedag. Arbejdsgiveren skal anmelde og anmode om refusion herfor senest 5 uger efter første fraværsdag. Hvorvidt der er tale om graviditetsbetinget sygdom afgøres ved en lægelig vurdering. Arbejdsgiverens betalingsforpligtelser Er medarbejderen omfattet af funktionærloven, er der ret til halv løn fra graviditetsorlovens påbegyndelse til barselsorlovens afslutning. Udover funktionærloven giver de fleste overenskomster medarbejderne ret til fuld løn under orlov i en nærmere afgrænset periode. Dette gælder for eksempel for virksomheder, der er omfattet at overenskomster indgået af Dansk Erhverv Arbejdsgiver. Barselsfonde Det er lovpligtigt for alle virksomheder at indbetale til enten den offentlige barselsfond, Barsel DK, eller en godkendt privat barselsordning. 8 Gode råd om barsel
Virksomheder, der har et Dansk Erhverv Arbejdsgivermedlemsskab, er forpligtet til at indbetale til DA-Barsel. Alle virksomhedens medarbejdere tilmeldes automatisk, med undtagelse af: unge under 18 år elever/lærlinge under 25 år ejere og direktører medarbejdere som er beskæftiget mindre end 9 timer om ugen. Bidraget til DA-Barsel udgør kr. 50,00 pr. måned pr. fuldtidsmedarbejder. Virksomheden kan få refusion fra DA-Barsel for løn, der er udbetalt i følgende perioder: 4 uger før forventet fødsel (graviditetsorlov) 14 uger umiddelbart efter fødsel (barselsorlov) 2 uger inden for de første 14 uger efter fødsel (fædreorlov) 11 uger efter barselsorlov (forældreorlov), fordelt med 4 uger til hver, plus 3 uger ekstra til den ene forælder, som skal være afholdt inden for 52 uger efter fødslen. Den maksimale refusionssats udgør pr. 1. marts 2013 kr. 178,85 pr. time. I dette beløb indgår: arbejdsgiverens pensionsbidrag med maksimalt 8 procent feriepenge med 12,5 procent betaling for søgnehelligdagsopsparing med 3,5 procent fritvalgs-/opsparingsbidrag med 1 procent 7,00 kr. pr. time til refusion af det ekstra pensionsbidrag under moderens barselsorlov (1. - 14. uge). Læs mere om regler og satser vedrørende indbetaling og refusion på www.dabarsel.dk eller www.barsel.dk. Gode råd om barsel 9
Anmodning om ændrede arbejdstider og mønstre I forbindelse med at medarbejderen vender tilbage fra orlov, har han/hun ret til at anmode arbejdsgiveren om ændrede arbejdstider og mønstre i en nærmere angivet periode. Arbejdsgiveren skal overveje og besvare medarbejderens anmodning, under hensyn til både arbejdsgiverens og medarbejderens behov, inden for rimelig tid. Hvis arbejdsgiveren har svaret medarbejderen inden for 14 dage efter, at anmodningen er fremsat, vil det normalt være inden for rimelig tid. Såvel medarbejderens anmodning som arbejdsgiverens svar skal ske skriftligt. KONTAKT Medlemmer af Dansk Erhverv kan få rådgivning om barselsreglerne på telefon 3374 6000 eller på www.danskerhverv.dk. 10 Gode råd om barsel
Vækstgrundlaget for dansk økonomi udgøres i stadig stigende grad af virksomheder inden for handel, rådgivning, oplevelse, transport og service. Dansk Erhverv er sat i verden for at skabe optimale vilkår for netop disse virksomheder og brancher, som Danmark skal leve af i fremtiden. DANSK ERHVERV BØRSEN 1217 KØBENHAVN K T. +45 3374 6000 F. +45 3374 6080 WWW.DANSKERHVERV.DK INFO@DANSKERHVERV.DK ATT BRANCHEFORENINGEN AUTOMATIK, TRYK OG TRANSMISSION Børsen 1217 København K T. +45 3374 6000 F. +45 3374 6080 www.bhp.dk