XTREM EKSPEDITION. lærervejledning. du bliver sjovt nok klogere. - kun den smarteste overlever. Særudstillingen er lavet i samarbejde med: og



Relaterede dokumenter
Ekstrem varme: Arabisk oryx, struds og ørkenfirben*, dværghugorm* og ørkenbille*

Danmarksmesterskaberne. i MORF. Kære lærer LÆS OGSÅ LÆRERVEJLEDNING, EXTREM EKSPEDITION

ISTID OG DYRS TILPASNING

introduktion tips og tricks

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7

ISTID OG DYRS TILPASNING

HJERTE-LUNGE VÆRKSTED

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

Arbejde hjemmefra opgave. Fredag d. 16. januar 2015

Insekter og planter Lærervejledning klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Naturkontrollen OM UNDERVISNINGSFORLØBET NATURKONTROLLEN. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse. Tidsforbrug.

Skoletjenesten. Tilbud til gymnasier Generelt om skoletjenesten

Indhold side Præsentation af smag 3 Hvad kan spises? 4 Smag med næsen 6 Smag med smagsløgene 8 Smag med tungen 10 Snyd dine sanser + Afrunding 12

Hvor hot er du? Se dit kredsløb udefra

Den Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København

bobler af naturvidenskab

Lærervejledning til. Vi læser om dinosaurer

Tilbud til skoler til 10. klasse

Antarktis. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

EFTER turen. UNDER turen. FØR turen

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN

NIKOLAJ UDSTILLINGSBYGNING. 6. november januar Sansernes. Sansernes. Margrete Sørensen og Torben Ebbesen. M å lgruppe: 1.-7.

2. klasse. Børn i verden

MADKLASSEN 3 KROP OG MOTION. Energi

Kursusmappe. HippHopp. Uge 26. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 26 Emne: Eventyr side 1

TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

klasse Natur/teknologi Varighed: 2 lektioner, ca. 1 time under besøget

EFTER turen. UNDER turen. FØR turen

digital Tema Raketter Noter til læreren: Forsøg til slowmotionfilm og elev-fremlæggelser - samt lidt teori

Årsplan 2015/16 Natur/Teknik 2.klasse

Udeskoleforløb Naturlyrik

Kursusmappe. HippHopp. Uge 21. Emne: Dyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1. Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11.

INNOVATIONSOPGAVE: UDFØR OPGAVEN

Indskoling. Børn i verden

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

O V E R L E V E L S E N S A B C

Ung til Ung formidling Til eleverne

Kursusmappe. HippHopp. Uge 22. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1

Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden

O V E R L E V E L S E N S A B C

introduktion TIL LÆREREN

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville

Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/2011

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1

Lærervejledning til OPFINDELSER

Intro. Plan. Evaluering. Dagplejebarnet i naturen. Inspiration. Dokumentation og tegn på læring. Forløb med læringsmål.

SRP køreplan: What to do.

vand, varme & energi

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

SEB Next Generation er en målrettet indsats i samarbejde med DTF og tennisklubberne. Omdrejningspunktet er det Internationale Tennisforbunds

naturhistorisk museum - århus

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

MOBIL LAB. Termografi TERMO GRAFI. Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling

SANSERNE OG FORSTANDEN

6. Livsbetingelser i Arktis

Smag for naturvidenskab

ER DER EN KYLLING I ÆGGET?

DELMÅL Giv alle lige muligheder, og stop diskrimination.

Hvad er det du siger -1

Øjnene der ser. Vejledningen henvender sig til aldersgruppen ca år. Materialet er gratis og frit tilgængeligt på

Årsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20

Årsplan for 2. klasse i Natur/Teknik, 2014/15.

Løbetræning for begyndere 1

En lærerguide. 5xSOLO. 2. marts-31. marts 2013

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

digital Tema Ildebrande Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE

Spil fødekæde-stratego

Eleverne kan tage deres egen puls og får forståelse for intensitets-forskellen mellem moderat- og højintensitet.

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber

Gruppearbejde. Udvikling af tværfagligt forløb

Skovgaard Museet. Formidling 2013/2014

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 HUG-ORM. 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side:

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Vinter på HUNDESTED HAVN

din kreative fremtid starter her SKO TILMELDING NU LEN Læs om skoler Horsens Kunstmuseum

Jagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø

Vores hjem. Børnehaveklasse og 1. klasse Opgavebog

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1

Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme

naturhistorisk museum - århus

Hvad mener du om Internettets fremtid?

Forårsplanter i skoven

6. Livsbetingelser i Arktis

Jeg er en bæver der ved en masse om natur/teknik og skal lære dig om edderkopper, og når klassen er færdige får hele klassen et flot diplom!

6. klasse. Børnearbejde

Planters bygningstræk og tilpasning til abiotiske og biotiske faktorer

OPDAG. bibliotekerne i Odense

GRØNLANDSHAJ FISK. Den kan dykke virkelig langt ned under havets overflade faktisk helt ned på 2 kilometers dybde.

Max s Håndvaskeskole Lærerens manual. Max s Håndvaskeskole

Alle afgange er fra Cementen i Nyk. F..

Transkript:

6. oktober 27 til 7. september 28 XTREM EKSPEDITION lærervejledning - kun den smarteste overlever Særudstillingen er lavet i samarbejde med: og - du bliver sjovt nok klogere

indhold 2 Om udstillingen 3 Ekstrem varme 4 Ekstrem kulde 5 Ekstrem tørke 6 Ekstremt lavt iltindhold 7 Ekstremt mørke 8 Ekstremspillet Morf 9 DM i Morf 13 Forslag til undervisningsforløb i 1.-3. klasse 14 Forslag til undervisningsforløb i 4.-6. klasse 15 Åbningstider og bookning af skolebesøg 16 Hvad er tilpasning? Dyrearter udvikler sig ved at tilpasse sig skiftende levevilkår i deres miljøer. Selvom forskellige individer af samme art ligner hinanden, er der altid små variationer. Hvis miljøet langsomt ændrer sig, kan de små variationer føre til udvikling af arten. Hvis fx en ræveart lever i et miljø, der gradvist bliver koldere, vil de dyr, som har den tykkeste pels, klare sig bedst. De vil få flere unger, som overlever. Ungerne vil arve den tykkere pels fra deres forældre. Og langsomt over mange generationer, måske flere hundrede vil rævearten gradvist udvikle en tykkere pels. Rævearten har altså tilpasset sig det ændrede miljø.

Vinden hyler over det dybfrosne landskab. Temperaturen har for længst bevæget sig ned under - 4 C. Solen gik ned for flere måneder siden. Uden overlevelsesudstyr ville du kun overleve få minutter i denne ekstreme kulde. Hen over isen vandrer en kejserpingvin. Hvad laver den her? Hvordan overlever den i dette ekstreme miljø? Xtrem Ekspedition - kun den smarteste overlever handler om ekstreme levesteder på jorden og om, hvordan dyr og mennesker tilpasser sig livet dér. I udstillingen oplever du livet i: ekstrem varme ekstrem kulde ekstrem tørke ekstremt lavt iltindhold ekstremt mørke Du mærker ekstremerne på egen krop og eksperimenterer dig frem til en forståelse af, hvordan dyr og mennesker tilpasser sig livet i de forskellige miljøer. 3 En udstilling for alle klassetrin Et besøg i udstillingen er relevant for natur/teknik i 1.-6. klasse samt geografi og biologi i 7.-1. klasse. Udstillingen lægger sig tæt op ad Fælles Mål for de 3 fag. De faglige temaer er: Dyrs tilpasninger og levesteder Arternes udvikling Jordens klima Undervisningsmaterialet til Xtrem Ekspedition er målrettet natur/teknik for 1.-6. klasse.

Forklaring Fordampning bruger varme! Vandet på din våde hånd fordamper. Derfor føles luften fra hårtørreren mindre varm, når huden er våd. Ekstrem varme Saharas ørken er ekstremt varm. Temperaturer over 5 C er ikke ualmindeligt. Sandet kan blive mere end 7 grader varmt. Alligevel er der dyr, som lever hér i bedste velgående. I udstillingen møder du dyr, der er tilpasset til at bevæge sig rundt på det varme sand. Du kan også selv prøve at gå på en varm overflade. Du opdager sikkert, at du hurtigt finder en passende adfærd. Måske vælger du samme løsning som nogle af dyrene? Prøv selv Hold en tør hånd ind i den varme luft fra en hårtørrer. Dyp hånden i vand og gentag forsøget. Kan du mærke forskel? 4 ekst

rem Ekstrem kulde Det koldeste miljø på kloden finder man på Antarktis. Her er der målt temperaturer helt ned til 89.2 C. Det kræver ekstreme tilpasninger at overleve her. Men dyr som sæler og pingviner har taget udfordringen op. I udstillingen kan du studere tykkelsen på forskellige dyrs spæk og pels og sammenligne dyrenes isolationsevne med din egen. Du vil opdage, hvordan vinden i kolde egne gør livsbetingelserne meget vanskeligere. Med Experimentariums termo-kamera kan du sammenligne dit eget blodkredsløb med en pingvins. Hvilken betydning har det mon i ekstrem kulde? Prøv selv Læg din hånd i isvand og hold den dér i et par minutter. Hvad sker der med bevægeligheden i dine fingre? 5 Forklaring Når dine fingre bliver meget kolde, lukker kroppen for blodtilførelsen, så kulden ikke breder sig til resten af kroppen. Derfor mister du bevægeligheden i fingrene. De bliver stive af kulde.

Forklaring Der fordamper hele tiden vand gennem huden. Derfor bliver din hånd fugtig. En udfordring ved livet i tørke, er at begrænse denne fordampning. Prøv selv Put hånden i en gennemsigtig plastikpose og luk med en elastik omkring håndledet. Vent 1 minutter. Hvad sker der? Ekstrem tørke ekst Det tørreste sted på kloden er Atacama-ørkenen i Chile. Her falder højst 1 mm regn årligt. Tørke kan forekomme i både kolde og varme egne på jorden. Det kræver ekstreme tilpasninger at leve i tørkeområder, da vand er en af de mest basale forudsætninger for liv. Du kan ikke overleve ret mange dage uden vand. I udstillingen møder du Sahara-billen, som med sin bagkrop kan udvinde vand af aftentågen. Billen har faktisk inspireret forskere til at udvikle et kunstigt materiale, der kan udvinde vand på samme måde. Kan du pumpe vand lige så hurtigt, som en kamel kan drikke det? Det kan du teste i udstillingen. 6

rem Ekstremt lavt iltindhold Luftens iltindhold falder, jo højere vi bevæger os opad. På toppen af Mount Everest i 8.848 meters højde, er iltindholdet faldet til 1/3 af indholdet ved havoverfladen. Her ville du færdes med livet som indsats uden iltudstyr. Alligevel er der fugle, som uden problemer flyver rundt i 9 meters højde. I udstillingen oplever du, hvilke tilpasninger, der gør dette muligt. Du kan også sammenligne din egen lungekapacitet med fx en yakokse, der lever i 5 meters højde i Himalaya. 7 Prøv selv Lav 2 knæbøjninger. Hvordan føles det? Gentag forsøget imens du holder dig for næsen og trækker vejret gennem et sugerør. Er der forskel? Forklaring Når du trækker vejret gennem et sugerør, får du mindre ilt til kroppen. Derfor bliver det sværere at lave fysisk arbejde.

ekstrem Forklaring Uden synet er det vanskeligt at skabe sig et hurtigt overblik, især over ting, som er langt væk. Sådan er det også for dyr, som lever i mørke. Ekstremt mørke Forestil dig en hel dag med bind for øjnene. Flere steder på jorden, fx i huler og i dybhavet, lever dyr i permanent mørke. De har udviklet specielle sanseorganer for at kunne orientere sig og finde føde. Nogle har endda deres egen lommelygte indbygget i kroppen. I udstillingen kan du bevæge dig rundt i totalt mørke og opleve, hvordan du automatisk bruger andre sanse organer end dine øjne. Du kan også møde nogle af de bizarre skabninger, som lever i dybhavets mørke, og som vi kun kender meget lidt til. Prøv selv Tag bind for øjnene og gå en tur. Hvordan og hvor godt orienterer du dig i dine nære omgivelser og i de fjernere? 8

Xtremspillet Morf - undervisningsmateriale til natur/teknik I forbindelse med Xtrem Ekspedition har Experimentarium udviklet et kortspil: Xtremspillet Morf. Morf er en sjov og engagerende introduktion til udstillingens faglige temaer. Spillet rummer mange faglige pointer, som du kan tage op med eleverne. Spillereglerne kan varieres, og det faglige indhold kan differentieres. I Morf skal eleverne konkurrere om at kombinere tilpasningerne fra tre kort til ét fantasidyr. Dyret skal være bedst muligt tilpasset et liv i varme, kulde, tørke eller mørke. Bemærk, at iltfattige miljøer ikke er med i spillet. I den forenklede version, skal eleverne konkurrere om at finde de dyr, der bedst kan klare udfordringerne i de forskellige miljøer. Klassen skal bruge mindst en dobbeltlektion på at få spillet introduceret og spille det første gang. I det følgende gives en faglig gennemgang af spillets indhold samt ideer til, hvordan du kan bruge Morf i undervisningen. I æsken med spillekort findes en kortforklaring, som præsenterer informationerne på kortene. Den er god at have ved hånden, når du læser de næste afsnit. Find også kortet med en isbjørn, som vi har brugt som eksempel i lærervejledningen. Spilleregler finder du i æsken med spillekort. 9

1 1 1 3 2-1 4 2 3 fi s k fugl Tilpasninger og point Tilpasningsevnen er vigtig for alle dyr. Men nogle tilpasninger er mere ekstreme end andre. Måske fordi de er vigtigere i det pågældende miljø, eller fordi de er mere usædvanlige for dyregruppen. Dette danner grundlag for spillets pointsystem. Fx er det praktisk for et dyr som isbjørnen at være rovdyr, der udelukkende ernærer sig ved at spise kød, når det lever i kuldeområder. Men dyret kunne formentlig klare sig alligevel uden denne tilpasning. Derfor får isbjørnens ernæring kun 2 point i kulde. Til gengæld ville en isbjørn, der lever i polaregne, dø hurtigt uden sin særlige pels. Derfor får isbjørnens pels hele 4 point. Padder (fx frøer og tudser) har en meget tynd hud og mister meget vand gennem kroppen. De er meget afhængige af fugtige miljøer. Det kan derfor virke besynderligt, at der lever frøer og tudser i ørkener. Ørkenlevende frøer graver sig ned i jorden og ligger i en slags pose, som de laver af deres egen hud. Her ligger de i månedsvis og venter på, at det skal regne igen. Det er meget usædvanligt for en frø at leve sådan. Derfor får denne adfærd 4 point. I æsken med kort finder du en pointskala med en beskrivelse af pointgivningen. Tilpasninger på afveje Når dyr tilpasser sig ændringer i miljøet, vil de nye tilpasninger altid være fordelagtige. Hvis de ikke var det, ville dyret blive udkonkurreret. Når nogle tilpasninger i spillet alligevel kun får eller 1 point, er det fordi spillet kunstigt placerer dyr i et miljø, som de ikke er tilpasset. En ydre tilpasning som isbjørnens gennemskin nelige pels og sorte hud, ville være meget uhensigtsmæssig i varme miljøer, da dyret let ville blive overophedet. Derfor får isbjørnens pels 1 point i varme miljøer.

Andre tilpasninger fungerer dog godt i flere miljøer I kulde fungerer et tykt fedtlag under huden dels som isolering, dels som vand- og energidepot. Disse depoter er også en fordel i et tørkemiljø. Derfor kan et fedtlag, der er tilpasset kulde få gode point i tørke. Ikke alle dyr kan have alle tilpasninger. Fx kan fisk, padder og krybdyr ikke have pels. Sådan introducerer du spillet for eleverne Gennemgå kortenes opbygning på overhead eller projektor. Præsentér spillets regler for eleverne, og inddel klassen i hold. Spil nogle prøverunder. Start evt. med at spille uden reglen om, at tilpasninger og dyregrupper skal passe sammen. Tilføj reglen, når eleverne har fået en fornemmelse af, hvordan de skal kombinere tilpasningerne og tælle point. Efter endnu en prøverunde, kan selve spillet begynde. Når du booker et besøg i Xtrem Ekspeditionudstillingen kan du få et sæt spillekort tilsendt. Du kan evt. downloade eller købe flere sæt spillekort på www.experimentarium.dk/xtrem 1 2 1 2-1 1 fi s k pattedyr padde krybdyr fugl fi s k pattedyr padde krybdyr fugl fi s k pattedyr padde krybdyr fugl 11

Sådan bruger du spillet fagligt Spillet kan bruges på mange måder i en faglig sammenhæng. Eleverne kan arbejde med nedenstående spørgsmål. De kan gøre det, mens de spiller eller i den efterfølgende opsamling. Klassen kan spille flere gange og løbende lægge flere refleksionlag ind over. Det kan også være en ide, at eleverne skriver oplysningerne om vinderdyrene ned og bruger det i opsamlingen. 12 Arbejdsspørgsmål 1. Hvilke dyr har I lagt mærke til? Hvorfor? 2. Hvilke tilpasninger har I lagt mærke til? Hvorfor? 3. Hvilke kort er gode at have? Hvorfor? 4. Hvilke dyr er bedst i de forskellige miljøer? Hvorfor? 5. Hvilke typer tilpasninger får flest point i hhv. varme, kulde, mørke og tørke? 6. Er der nogle tilpasninger, I har undret jer over? Hvilke? Hvorfor? 7. Er der tilpasninger, som får mange point i flere miljøer? Hvilke? Og hvorfor? 8. Hvorfor tror I, at mange varme dyr også er tilpasset tørke - og omvendt? 9. Hvorfor har alle dyr ikke alle tilpasninger? 1. Hvornår tror I, at det er godt at være ekstremt tilpasset, og hvornår er det ikke? 11. Hvis det er så svært at leve på fx Sydpolen eller i andre ekstreme miljøer, hvorfor lever dyrene så dér? Hvilke fordele giver det dem?

DM i Morf Vind en ekstrem ekspedition for hele klassen. 5. og 6. klasser kan i perioden 19. november til 7. marts 28 gratis deltage i Experimentariums skolekonkurrence DM i Morf. Her skal de lave deres eget Morf-spillekort og argumentere for deres valg af dyr og tilpasninger. Konkurrencen er målrettet natur/teknik. Der er gratis lærevejledning og spillekort til alle deltagerklasser. Sæt 12-14 undervisningstimer af. Læs mere og tilmeld din klasse på www.experimentarium.dk/morf Hovedpræmien er en ekstrem oplevelse for hele klassen. Bionik Byttecamp - fra marts 8 Vi inviterer dig, dine elever og andre interesserede til at bytte bionik-observationer i Bionik Byttecamp - et fællesskab på vores hjemmeside. Bionik Byttecamp åbner i marts 8. Bionik handler om, hvordan mennesket lærer af naturen og dyrene. Bare et eksempel er, hvordan en isbjørns pels blev inspiration til varme soveposer. Der er masser af andre gode eksempler på bionik rundt om os. Dem kan I være med til at finde. Tilmeld dig vores skolenyhedsbrev på www.experimentarium.dk - så er du altid opdateret. 13

Forslag til undervisningsforløb i 1.-3. klasse Læringsmål: At opnå kendskab til dyrs tilpasninger og levesteder. Elevernes opgave: At lave et foredrag om temaet. 14 Forløb: 1. Eleverne arbejder med aktiviteterne fra side 4-8. 2. Eleverne skriver alle de dyr ned, som de kender fra de 4 miljøer. 3. Eleverne spiller Morf. Som opsamling på spillet arbejder de med spørgsmål 1-6 fra side 13. 4. Besøg på Experimentarium Forberedelse til besøget: Præsentér udstillingen for eleverne. Brug evt. præsentationen fra side 4-8 og lad eleverne orientere sig om udstillingen på Experimentariums hjemmeside. Del klassen op to og to, og lad holdene vælge en opgave, som de skal forberede sig på og siden løse under deres besøg på Experimentarium. Fx: Hvordan overlever dyr i kolde områder? Hvordan overlever Kamelen? Hvilke tilpasninger har dyr, der lever i mørke? På Experimentarium: Holdene arbejder med deres undersøgelser. De kan evt. dokumentere arbejdet med fotos. Efterbehandling: Holdene samler op på deres opgaver i udstillingen. Klassen diskuterer deres oplevelser på Experimentarium. 5. Eleverne gennemfører et kort foredrag om deres opgave. 6. Klassen samler op og konkluderer på læringsmålet. 7. Klassen evaluerer forløbet.

Forslag til undervisningsforløb i 4.-6. klasse Læringsmål: At opnå kendskab til: Dyrs tilpasninger og levesteder. Hvorfor der findes så mange forskellige dyr på jorden. Elevernes opgave: At lave en udstilling om temaet. Forløb: 1. Præsentér de 4 miljøer fra spillet. Det kan fx være billeder af natur og dyr. 2. Eleverne arbejder med aktiviteterne fra side 4-8. 3. Eleverne spiller Morf. Som opsamling på spillet arbejder de med spørgsmål 1-11 fra side 13. 4. Eleverne bliver inddelt i grupper. Hver gruppe vælger et miljø, som de vil arbejde videre med. 5. Besøg på Experimentarium Forberedelse til besøget: Præsentér Xtrem Ekspedition. Brug evt. præsentationen fra side 4-8. Grupperne forbereder en undersøgelse af de områder i udstillingen, de har valgt at arbejde med. Lad eleverne orientere sig om udstillingen på hjemmesiden og vælge de aktiviteter, der er relevante for deres opgave. På Experimentarium: Grupperne arbejder med deres undersøgelser. Efterbehandling: Grupperne samler op på deres undersøgelser i udstillingen. Klassen diskuterer deres oplevelse på Experimentarium 6. Eleverne udbygger deres egen udstilling. De kan evt. søge mere viden på biblioteket og nettet. 7. Grupperne fremlægger deres projekter. 8. Klassen samler op og konkluderer på læringsmålet. 9. Klassen evaluerer forløbet. 15

Xtrem Ekspedition - kun den smarteste overlever handler om ekstreme levesteder på jorden og om, hvordan dyr og mennesker tilpasser sig livet dér. Lærervejledningen er en præsentation af udstillingen og undervisningsmaterialet, samt ideer til hvordan det kan bruges i undervisningen. Åbningstider Mandag, onsdag, torsdag og fredag kl. 9.3-17. Tirsdag kl. 9.3-21. Lørdag, søndag og helligdage kl. 11. - 17. 23/12, 24/12, 31/12 og 1/1 Lukket Booking af skolebesøg: Ring til skolebookingen på 3925 7272 alle hverdage mellem 9. og 15. Redaktion: Joakim Bækgaard og Lene Hybel Kofod Tekst: Joakim Bækgaard Faglig konsulent: Zoolog Per Christiansen Illustrationer: Theis Andersen Layout: Gitte Husmer Tryk: Formegon ApS Oplag: 52 eksemplarer Fri kopiering til undervisningsbrug Copyright: 27 Experimentarium Tuborg Havnevej 7 29 Hellerup Tel: +45 3927 3333 www.experimentarium.dk. info@experimentarium.dk ISBN 87-914-8-2 16