Resultatkontrakt 2009 (-2011) mellem Økonomi- og Erhvervsministeriets departement og Patent- og Varemærkestyrelsen
2 PATENT- OG VAREMÆRKESTYRELSEN Økonomienheden / LBR Den 19. februar 2009 Sagsnr.: 08/1087 INDHOLDSFORTEGNELSE Præsentation af virksomheden... 3 Strategiske målsætninger, resultatmål og resultatkrav... 8 Opgaveområdet Teknik:... 11 Opgaveområdet Forretningskendetegn:... 14 Opgaveområdet IPR-Politik:... 17 Opgaveområdet Internationale projekter:... 22 Budgetmæssige forudsætninger... 23 Formalia og påtegning... 24 Scorebog... 25
3 Resultatkontrakt for Patent- og Varemærkestyrelsen for 2009 (-2011) Præsentation af virksomheden Mission Økonomi- og Erhvervsministeriets mission er at skabe fremtidsrettede vækstvilkår for borgere og virksomheder i en stadig mere global verden. Patent- og Varemærkestyrelsen er en del af koncernen Økonomi- og Erhvervsministeriet og understøtter med den lokale mission koncernens mission. Patent- og Varemærkestyrelsens mission er at hjælpe virksomheder med at gøre ideer til aktiver. Vision Økonomi- og Erhvervsministeriets vision er at opnå Europas bedste vækstvilkår, så det er attraktivt at bo, arbejde og drive virksomhed i Danmark. Patent- og Varemærkestyrelsens vision understøtter koncernens vision. Som center for Intellectual Property (IPR) er ambitionen at sikre vilkårene for, at alle virksomheder kan udnytte IPR til at skabe sig en bedre konkurrenceposition. Patent- og Varemærkestyrelsens vision er at være center for strategisk information og beskyttelse af teknik og forretningskendetegn. Patent og Varemærkestyrelsen vil som center for IPR sikre fremtidsrettede vækstvilkår ved fortsat at drive udviklingen af IPR infrastrukturen i Danmark. IPR infrastrukturen er en samlet betegnelse for de vækstvilkår, der direkte påvirker virksomheders muligheder for at udnytte IPR i deres innovation og forretningsudvikling. Det gælder IPR love og regler, det gælder IPR serviceprodukter og IPR uddannelse og kompetenceudvikling. Økonomi- og Erhvervsministeriets arbejdsprogram Økonomi- og Erhvervsministeriet har et fælles arbejdsprogram, som angiver de større strategiske mål, som koncernen samlet arbejder efter for at nå ministeriets mission og vision. Arbejdsprogrammet angiver også årlige resultatmål for ministeriets indsats for at nå de langsigtede strategiske mål. Patent- og Varemærkestyrelsen har hovedansvaret for at nå følgende strategiske mål i arbejdsprogrammet: Patentaktiviteten skal ligge i top 5 i EU i 2010, og kommercialiseringen af patenterne i Danmark skal være høj Derudover medvirker Patent- og Varemærkestyrelsen også til opfyldelsen af følgende strategiske mål: Økonomi- og Erhvervsministeriets kunder oplever et højt serviceniveau og et effektivt tilsyn
4 Vilkår Hvor står Patent- og Varemærkestyrelsen? Patent- og Varemærkestyrelsen står i en situation, hvor flere års intens indsats har båret frugt, og en række markante resultater er opnået nationalt og internationalt. Nationalt er det lykkedes at få sat intellektuelle rettigheder (IPR) på den politiske agenda som en naturlig del af den danske vækstpolitik. Det har bl.a. resulteret i initiativer i regeringens globaliseringsstrategi fra 2006 Fremgang, fornyelse og tryghed, bl.a. i form af etableringen af en elektronisk markedsplads. Det har desuden resulteret i, at IPR er blevet et fast element, når der årligt tages puls på den danske konkurrenceevne i form af regeringens Konkurrenceevneredegørelse. Med regeringsgrundlaget fra november 2007 Mulighedernes samfund har IPR fået en central placering i regeringens fokus på at skabe en konkurrencedygtig privat sektor og gøre Danmark til en førende iværksætternation og et innovativt samfund. IPR er i den forbindelse central for regeringens mål om at skabe bedre rammer for innovation i virksomhederne via en virksomhedsrettet innovationsstrategi. IPR er ligeledes central for regeringens mål om en styrket indsats mod piratkopiering. Placeringen af IPR på disse politiske dagsordener præger selvsagt Patent- og Varemærkestyrelsens arbejde, hvilket afspejles i styrelsens indsatsområder. Internationalt har Danmark bekræftet sin deltagelse i det europæiske patentsamarbejde. Der er truffet beslutning om en arbejdsdeling mellem den europæiske patentmyndighed (EPO) og de nationale patentkontorer. De nationale kontorer skal fungere som indgang for virksomhederne til IPR-verdenen. Det europæiske kontor skal koncentrere sig om de afsluttende dele af patentsagsbehandlingen. Norge, Island og Danmark har etableret Nordic Patent Institute, der startede op ved indgangen til 2008, og som The World Intellectual Property Organization (WIPO) har godkendt til PCT-status efter Patentsamarbejdstraktaten. Det betyder, at virksomheder i Norge, Island og Danmark tilbydes en mere fleksibel adgang til international patentering. Grundstenene i en ny europæisk infrastruktur for behandling af virksomhedernes tekniske innovationer er dermed faldet på plads. Men arbejdet er langt fra færdigt. Hvor skal Patent- og Varemærkestyrelsen hen? Nationalt skal Patent- og Varemærkestyrelsen sikre, at IPR har en fortsat reel rolle på den økonomiske/politiske scene. Der skal arbejdes for, at Økonomi- og Erhvervsministeriets initiativer bliver en succes og følges op af nye tiltag til gavn for det danske erhvervsliv. Udfordringen på den danske scene set i forhold til det danske erhvervsliv er at få skabt en mere bevidst, aktiv og strategisk tilgang til IPR. Data viser, at Danmark hører blandt lande med den højeste IPR-aktivitet (målt på antal ansøgte patent- og varemærkeansøgninger per mio indbygger). Men undersøgelser viser også, at kun ca. 1 ud af 3 innovative virksomheder beskytter deres IPR med rettigheder. Undersøgelser viser samtidig, at udnyttelsen af virksomheders IPR er forholdsvis lav. Kommercialiseringen i form af handel med IPR er begrænset, og interview med danske virksomheder tegner desuden et billede af, at danske virksomheder kun i begrænset omfang er i stand til at få øje på de forretningsmæssige muligheder af deres IPR. Denne tilgang til IPR i det danske erhvervsliv er problematisk i en tid, hvor Danmarks konkurrenceevne i høj grad er bestemt af den viden, der genereres i de danske virksomheder, samt evnerne til at gøre forretning ud af denne viden. Derfor vil Patent- og Varemærkestyrelsen arbejde på at højne kommercialiseringen af viden i Danmark og højne virksomhedernes til-
5 gang til IPR, således at danske virksomheder kan sikre deres konkurrenceevne ved at arbejde mere bevidst, aktivt og strategisk med deres IPR. Internationalt har de store økonomier i Asien påbegyndt en meget markant anvendelse af IPR-systemerne med en drastisk stigning i fx antallet af patenter til følge. Hvis ikke Europa skal blive overhalet, skal europæiske virksomheder tilbydes de bedste IPRrammebetingelser, så deres konkurrencekraft i globalt perspektiv styrkes. Det indebærer bl.a., at indsatsen i forhold til piratkopiering må styrkes. Og det indebærer også, at IPR skal erkendes og anerkendes som centralt vækstvilkår. I Danmark har der været sat stor fokus på at bekæmpe piratkopiering. Det har resulteret i, at regeringen i 2008 lancerede en rapport med en række konkrete initiativer til bekæmpelse af piratkopiering og folketingets vedtagelse af et lovforslag indeholdende bl.a. en skærpelse af sanktionerne af piratkopiering. Patent- og Varemærkestyrelsen er med disse erfaringer godt rustet til at gøre sin indflydelse gældende, når der i den kommende tid drøftes bekæmpelse af piratkopiering på den europæiske scene. På patentområdet udestår først og fremmest en række meget væsentlige opgaver i at få omsat de udlagte spor til resultater. EPO står over for store udfordringer i retning af at få defineret den rette kvalitet for sagsbehandlingsarbejdet samt sikre at arbejdsdelingen i Europa bliver en realitet. Samtidig skal sagsbehandlingstiden bringes ned, så der ikke opstår unødig usikkerhed på markederne. To forhold af meget væsentlig betydning for virksomhederne. Global harmonisering af regelgrundlag og etablering af effektiv domstolsprøvelse i Europa må vies stor opmærksomhed, og udfordringerne er fortsat store. Balancen mellem multilateral og bilateral indsats må findes. Patent- og Varemærkestyrelsen er en proaktiv aktør, når det handler om at imødegå disse udfordringer. Det gælder ikke alene via styrelsens internationale indsats i Europa, men også i Verden. Patent- og Varemærkestyrelsen deltager således også i det internationale samarbejde om de såkaldte Patent Prosecution Highways (PPH), som har til formål at sikre hurtigere patentsagsbehandling og patenter af højere kvalitet. De øvrige deltagere i PPH-arbejdet er indtil videre patentmyndighederne i USA, Japan, Korea, Singapore, Canada, Australien, Tyskland, UK og Den Europæiske Patentmyndighed (EPO)S. Patent- og Varemærkestyrelsen har indtil nu indgået bilaterale PPH-aftaler med patentmyndighederne i Japan og USA. Styrelsen vil fremover udbygge antallet af PPH-aftaler og bidrage aktivt til udviklingen af en multilateral PPH. Betydningen af brands og forretningskendetegn for virksomhederne bliver ikke mindre de kommende år. Her udestår parallelt med udviklingen på teknik en massiv opgave i at få (re)defineret roller og arbejdsdeling mellem EU s fællesmyndighed OHIM, og de nationale kontorer. Kvalitet i sagsbehandlingen, der sikrer tillid til værdien af rettighederne, er fortsat et nøgleord for Patent- og Varemærkestyrelsen. Hvad betyder det for Patent- og Varemærkestyrelsens arbejdsmetoder? Det altafgørende for Patent- og Varemærkestyrelsen er at ruste danske virksomheder til konkurrencen på de markeder, som de opererer på, nationalt som internationalt. Patent- og Varemærkestyrelsen har mulighed for hele tiden at måle, om vi imødekommer virksomhedernes behov. Patent- og Varemærkestyrelsen befinder sig nemlig - som virksomhederne - i en global konkurrencesituation, hvor kunderne kan vælge alternative myndigheder eller andre leverandører af de opgaver, som de efterspørger. Et tilvalg af styrelsen som leverandør, hvad enten det gælder behandling af patent- eller varemærkeansøgninger eller
6 udførelse af serviceopgaver, bliver således et indirekte mål for, om styrelsen leverer produkter, som virksomhederne mener, er nyttige for deres forretning. Det stiller krav til en konstant tilpasning af styrelsen produkter. Men det betyder også, at styrelsen må have fokus på danske virksomheders vigtige markeder. Kina, USA og EU s nye medlemslande står i centrum. Samtidig bevirker styrelsens konkurrencesituation, at styrelsen - som virksomhederne - må benytte sig af de muligheder, som globaliseringen og den teknologiske udvikling tilbyder for at skabe en optimal ressourceudnyttelse og opgaveløsning. Outsourcing, insourcing og samarbejdsprojekter med myndigheder i lande af strategisk vigtig betydning for danske virksomheder har den store fordel, at de giver indblik i andre landes rettighedssystemer og skaber et pres for ensartet kvalitet og standarder på tværs af landene. En form for harmonisering fra bunden. Patent- og Varemærkestyrelsen har desuden en styrke i at være en del af Økonomi- og erhvervsministeriet. Herigennem har styrelsen mulighed for at få sat IPR på dagsordenen og herigennem få indskærpet over for bl.a. det danske erhvervsliv, at beskyttelse og udnyttelse af IPR er en grundsten for en stærk konkurrenceevne og økonomisk vækst. Sammenfattende er den primære opgave for Patent- og Varemærkestyrelsen at hjælpe virksomhederne med at skabe forretning ud af deres ideer. Vi arbejder med et markedsorienteret bidrag til vækst- og erhvervspolitikken, med udgangspunkt i anvendelsen af IPRsystemernes muligheder.
7 Opgavehierarki Styrelsens opgavehierarki giver et samlet overblik over de opgaver Patent- og Varemærkestyrelsen varetager. Opgavehierarkiet illustrer hvordan hvert enkelt produkt støtter op om styrelsens vision og mission, igennem produktgrupper og strategiske opgaveområder. Mission Vision Strategiske opgaveområder Teknik Forretningskendetegn IP-Politik Internationale projekter Produkt grupper Patenter Erhvervsservice på teknikområdet Varemærker Erhvervsservice for forretningskendetegn IP-Politik Internationale projekter Produkter -1. realbehandling af danske grundansøgninger - Endelige afgørelser - Beskyttelsescertifikater - Erhvervsservicesager - 1. gangsvurdering af Nationale og MP varemærker - Endelige afgørelser - Indsigelser - Erhvervsservicesager - Ministerbetjening - Lovarbejde - Juridisk vejledning om IPlovgivning - Internationale projekter - Brugsmodeller - Modtagende myndighed - Underleverance til andre myndigheder - Projekter - Kursusvirksomhed - Info. og vejledning inkl. læsesalen - Administrative ophævelser - Design - Modtagende myndighed - Projekter - Kursusvirksomhed - Info. og vejledning inkl. læsesalen - Politisk arbejde internationalt og nationalt - PPH - Handel med IP - Ankesager - Klagesager
8 Strategiske målsætninger, resultatmål og resultatkrav Patent- og Varemærkestyrelsens strategi har som hovedmål at sikre en international konkurrencedygtig dansk IPR-infrastruktur, som grundlag for danske virksomheders konkurrenceevne på de globale videnmarkeder. Danske virksomheders IPR vækstvilkår skal styrkes. Styrelsen har defineret følgende fire opgaveområder. Der udarbejdes forretningsplaner for hvert af disse opgaveområder. De fire strategiske opgaveområder er: Opgaveområde 1: Teknik Opgaveområde 1 omfatter styrelsens aktiviteter i relation til patenter og brugsmodeller med opgaver som rettighedsudstedelse, underleverancer til andre myndigheder samt erhvervsservice. Opgaveområde 2: Forretningskendetegn Dette opgaveområde omfatter aktiviteter i relation til forretningskendetegn, herunder varemærker og design. Området indeholder opgaver som rettighedsudstedelse, underleverancer til andre myndigheder samt erhvervsservice. Opgaveområde 3: IPR-Politik Omfatter bl.a. opgaver med løbende forbedring af den nationale og internationale regulering af intellektuel ejendomsret samt bidrag til regeringens vækstpolitik. Opgaveområde 4: Internationale projekter Opgaveområde 4 omfatter bl.a. en række tiltag, som at udbygge kendskabet til og harmonisering af praksis i andre landes IPR-myndigheder, til gavn for virksomhedernes arbejde med intellektuel ejendomsret. Resultatmål (styrelseskrav og koncernmål) Resultatmålene herunder afspejler de vigtigste produkter/ydelser set i sammenhæng med de strategiske udfordringer, der er udtrykt i opgaveområderne. Resultatmålene er struktureret efter styrelsens strategiske opgaveområder, der også er fundamentet i den interne styring og organisering af opgaveporteføljen. Oversigten herunder viser sammenhængen mellem resultatmål og styrelsens opgaveområder. Resultatkravene understøtter enten direkte et strategimål eller strategien, mens andre er koncernmål. Endvidere viser oversigten budgetterede ressourcer og resultatkravenes indbyrdes vægtning.
9 Produktgruppe og strategiskmålsætning: Produkt og resultatmål: Vægt i kontrakten i pct. Budget uden / med fællesomkostninger 1 i mio. kr Teknik 42,5/113,5 Patenter For at sikre virksomhederne en hurtig og effektiv behandling 1. realbehandling af danske patentgrundansøgninger af deres patentansøgninger vil Patent og Varemærkestyrelsen i 2011 være blandt de bedste og mest alsidige front offices i Hurtig sagsbehandling af høj kvalitet 15 6,7/20,4 det europæiske og internationale patentsystem. Erhvervsservice For at understøtte virksomheders brug af informationsprodukter til forretningsudvikling vil Patent og Varemærkestyrelsen fortsat videreudvikle internationalt konkurrencedygtige informationsprodukter. Erhvervsservice på Teknikområdet omsætning og ensartet kvalitet 10 6,6/15,8 Forretningskendetegn 10,4/35,8 Varemærker Nationale og MP varemærker For at sikre virksomhederne et reelt grundlag til vurdering af Hurtig sagsbehandling af høj kvalitet deres forretningskendetegn vil Patent- og Varemærkestyrelsen i perioden præge det samlede europæiske varemærke system med øget effektivitet og kvalitet, samt i 2011 være den førende europæisk udbyder af kvalitetsprodukter til registrering af varemærker. 15 4,8/17,1 Erhvervsservice For at understøtte virksomheders brug af informationsprodukter til forretningsudvikling vil Patent og Varemærkestyrelsen fortsat videreudvikle internationalt konkurrencedygtige informationsprodukter. Erhvervsservice for Forretningskendetegn omsætning og ensartet kvalitet 10 2,7/6,5 IPR-Politik 11,6/13,9 IPR-Politik Styrke handel med viden nationalt og internationalt For at sikre danske virksomheder bedre vilkår for at udnytte IPR til forretningsudvikling vil Patent- og Varemærkestyrelsen Fortsat udvikling af IPRmarkedspladsen samt indsatser til fortsat være drivkraft i effektivisering af det internationale IPRsystem, herunder effektiv ressourceudnyttelse til eliminering fremme af anvendelsen 10 0,2/0,4 af den internationale backlog, samt harmonisering af praksis Bekæmpelse af piratkopiering nationalt og internationalt og regelgrundlag For at danske virksomheder får bedre vilkår for at udnytte deres teknik og forretningskendetegn som konkurrenceparame- Styrke indsatsen til bekæmpelse af piratkopiering 15 0,4/1,3 ter i den globale handel med viden vil Patent- og Varemærkestyrelsen arbejde for fastholdelse af IPR som en naturlig del af vækstpolitikken Innovationsstrategi Bidrage til udarbejdelse af en samlet innovationsstrategi 10 0,8/1,6 Patent Prosecution Highway (PPH) Indgå aftaler med andre patentmyndigheder om hurtigere sagsbehandling og smidigere patentsagsbehandling 10 0,1/0,2 Internationale projekter 16,7/6,1 Internationale projekter Internationale projekter Fastholde det internationale samarbejde For at udvikle velfungerende IPR-systemer og kendskabet til med henblik på mere velfungerende IPR-forholdene på vigtige markeder for danske virksomheder IPR-infrastruktur 8,3/11,2 vil Patent- og Varemærkestyrelsen udvikle og deltage aktivt i 5 internationale IPR-infrastrukturprojekter i Europa og europæiske nabolande Hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration 88,0 Sum på produktniveau 100 30,8/72,3 Overordnet budget 169,3 Dækningsgrad på produktniveau 18,2/42,8 Dækningsgrad på produktgruppeniveau 48,0/99,9 1 Budgettet er brutto, dvs. excl. indtægter
Oversigten tegner et billede af styrelsens vigtigste målsætninger og resultatmål for 2009, og er således et koncentrat af styrelsens samlede opgaveportofolio. Mål og resultatkrav er udvalgt således, at styrelsens strategiske mål indgår samtidig med, at de udvalgte mål er dækkende for hele styrelsens virksomhed. Resultatkontrakten er ambitiøs og indeholder ambitiøse mål, og det kan derfor ikke forventes, at samtlige resultatmål opfyldes til fulde. 10
11 Opgaveområdet Teknik: Produktgruppe: Patenter Strategiske målsætninger over en 3-årig periode for området Teknik: For at sikre virksomhederne en hurtig og effektiv behandling af deres patentansøgninger vil Patent og Varemærkestyrelsen i 2011 være blandt de bedste og mest alsidige front offices i det europæiske og internationale patentsystem. Målsætningen understøtter direkte den strategiske målsætningen i Økonomi- og Erhvervsministeriets arbejdsprogram. Produkt 1: 1. realbehandling af danske grundansøgninger Et stigende antal virksomheder er IPR aktive og har sat håndteringen af patenter højt i deres tilpasning til de globale konkurrencevilkår. Muligheden for effektiv IPR beskyttelse er et vigtig rammevilkår for at sikre innovationsevnen og vækstmulighederne. Virksomhederne efterspørger IPR ydelser, der er konkurrencedygtige på globalt niveau, men med en lokal forankring, hvor dialog, service og hurtig sagsbehandling er i højsædet. Virksomhederne har først og fremmest behov for en hurtig afklaring af potentialet i deres teknik. Patent og Varemærkestyrelsen er internationalt anerkendt for at levere IPR ydelser, der er konkurrencedygtige på tid, kvalitet og pris. En position som skal konsolideres og forstærkes yderligere for dermed at fastholde et internationalt konkurrencedygtigt dansk tilbud til danske virksomheder. Et væsentligt mål for Patent- og Varemærkestyrelsen er derfor at give patentansøgere et hurtigt førstegangssvar (1. realbehandling) på deres patentansøgning for dermed at give virksomheden en indikation af ansøgningens bæredygtighed. Resultatmålet defineres, som den sagsbehandlingstid der går fra indleveringsdatoen af en ansøgning til 1. realbehandlingen. I opgørelsen er alle danske grundansøgninger medtaget, dog undtaget er ansøgninger der har opnået prioritet i et andet land eller via PCT-systemet. Patent- og Varemærkestyrelsen har kortere sagsbehandlingstid end Den Europæiske Patentorganisation (EPO) og førende myndigheder i Europa. Produkt 1: 1. realbehandling af danske patentgrundansøgninger Resultatkrav: 1a, b, c og d RESULTATMÅL: Hurtig sagsbehandling af høj kvalitet Vægt: 15 Produktivitet Kvalitet Enhedsomkostningerne efter fordeling af fællesomk. mv. er 22.700 kr. eller mindre Den gennemsnitlige bruttosagsbehandlingstid er 7,5 2 måned eller kortere 95 pct. af danske grundansøgninger er 1. realbehandlet inden 7,5 måned (Klart mål og indgår i Økonomi- og Erhvervsministeriets arbejdsprogram) Max. 4 pct. af sagerne bedømmes som ikke godkendt 3. Sagsbehandlingstiden fra indlevering til 1. realbehandling skal fastholdes på under 7,5 måned uden at kvaliteten påvirkes negativt. 2 Målet er fastsat til 7,5 måned under forudsætning af, at ansøger har indleveret de for sagen relevante oplysninger inden 4,5 måneder fra indleveringsdatoen. 3 Kvaliteten i sagsbehandlingen bedømmes ved brug af statistisk kvalitetsmåling i henhold til standarden DS/ISO 2859-1. I henhold hertil opgøres resultatet som godkendt/ikke godkendt.
12 1. realbehandling af danske grundansøgninger tidsskema År R 2006 R 2007 R 2008 4 B 2009 Enhedsomkostninger Incl. omkostninger til fællesfunktioner 5 14.319 24.248 26.088 22.700 Sagsbehandlingstid (måneder) 7,5 6,8 7 7,5 6 Pct. af danske grundansøgninger der er 1. realbehandlet inden 7,5 måned 58,3 95,3 95 95 Pct. af antal sager som var utilfredsstillende 25 14 5 <4 7 Produktgruppe: Erhvervsservice på Teknikområdet Strategiske målsætninger over en 3-årig periode for forretningsområdet Teknik: For at understøtte virksomheders brug af informationsprodukter til forretningsudvikling vil Patent og Varemærkestyrelsen fortsat videreudvikle internationalt konkurrencedygtige informationsprodukter. Produkt 2: Erhvervsservice på Teknikområdet I overensstemmelse med ØEMs mission om at skabe fremtidsrettede vækstvilkår for borgere og virksomheder og styrelsens egen mission om at være center for strategisk information, vil Patent og Varemærkestyrelsen fortsat udbyde informationsprodukter, der understøtter innovative virksomheders forretningsudvikling. Virksomheder anvender informationsprodukter som grundlag for deres strategiske beslutninger. Det gælder strategiske beslutninger om videreførelse af udviklingsprojekter, vurdering af markedssituationen inden for et bestemt teknikområde, behovet for at beskytte deres teknik og viden og til risikovurderinger af hvorvidt deres teknik krænker eller krænkes af andre. Der ud over har virksomheder behov for internationalt konkurrencedygtige informationsprodukter, fordi de i mange tilfælde opererer globalt og i stigende grad indgår i internationale samarbejdsrelationer, også i udviklingsfasen af ny teknik. Derfor er udbuddet af internationalt konkurrencedygtige informationsprodukter et vigtigt værktøj i virksomheders forretningsudvikling. Ud over salg af informationsprodukter er en vigtig målsætning levering af ensartet kvalitet. Når virksomhederne henvender sig til Patent- og Varemærkestyrelsen lægger de vægt på at de hurtigt kan få et kvalificeret input som grundlag for deres strategiske beslutninger. Endvidere vægter de professionalisme og fortrolighed højt. 4 Forventet resultat 2008 5 Enhedsomkostningerne i 2006 er ikke sammenlignelige med 2007 og 2008 pga. ny fordelingsmetodik. 6 Målet er 7,5 måned, da både kunder og styrelse finder, at denne sagsbehandlingstid er passende også set i internationalt sammenhæng. 7 Resultatet er ikke direkte sammenlignelig med tidligere år pga. ny målemetode.
13 Produkt 2: Erhvervsservice på Teknikområdet 8 RESULTATMÅL: Øget omsætning og ensartet kvalitet Vægt: 10 Resultatkrav: 2a, b og c Kvalitet Max. 4 pct. af sagerne bedømmes som utilfredsstillende 9. Effekt Omsætningen skal være 80 pct. eller mere af omsætningen i 2008 I den årlige brugertilfredshedsundersøgelse skal resultatet i 2009 være 2,9 eller højere. Erhvervsservice på Teknikområdet tidsskema År R2006 R2007 R2008 10 Mål2009 Kvalitet NA 0 5 4 Omsætning i 1.000 kr. 13.800 15.200 15.000 12.000 Ændring i pct. - 10 2-20 Resultatet af brugertilfredshedsundersøgelsen er på 2,9 eller højere NA 4,02 11 3,9 10 2,9 12 8 Gælder både danske og udenlandske kunder. 9 Kvaliteten i sagsbehandlingen bedømmes ved brug af statistisk kvalitetsmåling i henhold til standarden DS/ISO 2859-1. I henhold hertil opgøres resultatet som godkendt/ikke godkendt. 10 Forventet resultat. 11 I brugerundersøgelsen anvendes en skala 1-5, hvor 1 er meget utilfredsstillende og 5 er meget tilfredsstillende. 12 Målet er ikke direkte sammenlignelig med resultatet for 2007-2008 pga. ny målemetode. Skalaen er fra 1-4, hvor 1 er meget utilfredsstillende og 5 er meget tilfredsstillende.
14 Opgaveområdet Forretningskendetegn: Produktgruppe: Varemærker Strategiske målsætninger over en 3-årig periode for området Forretningskendetegn: For at sikre virksomhederne et reelt grundlag til vurdering af deres forretningskendetegn vil Patent- og Varemærkestyrelsen i perioden præge det samlede europæiske varemærke system med øget effektivitet og kvalitet, samt i 2011 være den førende europæisk udbyder af kvalitetsprodukter til registrering af varemærker. Målsætningen understøtter direkte den strategiske målsætning i Økonomi- og Erhvervsministeriets arbejdsprogram. Produkt 3: Nationale og MP varemærker Varemærker og andre forretningskendetegn er vigtige konkurrenceparametre i en stadig mere global verden. Globalt set registreres der flere og flere varemærker. Virksomhederne er generelt blevet mere bevidste om at bruge varemærkesystemerne. Det sker fordi der investeres enorme summer i branding lige fra produktbranding til corporate branding. Ikke bare kommercielle virksomheder brander sig også foreninger, kommuner, regioner, nationer og organisationer brander sig. Kendetegn er ikke alene en konkurrenceparameter, men i høj grad også identitetsskaber på markeder og blandt medarbejdere m.v. Det er således vigtigt, at virksomheder hurtigt kan få vurderet om det forretningskendetegn de brander sig på kan registreres som rettighed eller om det for nemt kan associeres med andre eller krænker andre. Derfor har en effektiv varemærkesagsbehandlingen af høj kvalitet stor betydning. I lyset af den udvikling varemærkeområdet har undergået de seneste 10 år i Europa, hvor hastighed i sagsbehandlingen har været afgørende parameter, har styrelsen nu valgt at tage strategiske vigtige skridt i en anden retning. Sagsbehandlingstiden er stadig en vigtig parameter at have for øje, men kvaliteten skal følge med. Det er den menneskelige kompetence og den juridiske vurdering, der skal danne grundlaget for viden og nytte for dansk erhvervsliv, og ikke en maskinel flygtig sagsbehandling. Opgaverne på varemærkeområdet omfatter hovedsagelig to typer af sager: behandling af danske varemærkeansøgninger og behandling af Madrid-Protokolregistreringer, hvor Danmark er designeret. At Danmark er designeret vil sige, at rettigheden søges gjort gældende i Danmark. Sagsbehandlingstiden måles som den totale bruttosagsbehandlingstid fra indlevering (og betaling) til færdigbehandling af en ansøgning. I opgørelsen indgår alle færdigbehandlede sager. For de to typer af sager opgøres sagsbehandlingstiden hver for sig. Sagsbehandlingstiden for danske varemærkeansøgninger forventes i 2008 at blive på 6,0 mdr., mens den for Madrid-Protokolregistreringer forventes at blive på 10,0 mdr. Målet i 2009 er for begge sagstyper 6,0 mdr. For bl.a. at følge sagsbehandlingstiden og kvaliteten vil styrelsen løbende foretage benchmarking-undersøgelser med andre udenlandske myndigheder.
15 Produkt 3. Nationale og MP varemærker Resultatkrav: 3a, b, c, d og e RESULTATMÅL: Hurtig sagsbehandling af høj kvalitet Vægt: 15 Produktivitet Kvalitet Enhedsomkostningerne efter fordeling af fællesomk. mv. er 2.300 kr. eller mindre Den gennemsnitlige bruttosagsbehandlingstid er 6,0 mdr. eller mindre for nationale varemærkeansøgninger Den gennemsnitlige bruttosagsbehandlingstid er 6,0 mdr. eller mindre for MP varemærker 95 pct. af danske varemærke ansøgninger er vurderet 1. gang inden 3,0 måned (Klart mål og indgår i Økonomi- og Erhvervsministeriets arbejdsprogram) Max. 4 pct. af sagerne bedømmes som ikke godkendt 13. Nationale og MP varemærker tidsskema År R 2006 R 2007 R 2008 14 B 2009 Enhedsomkostninger Incl. omkostninger til fællesfunktioner (niveau 1) 15 1.336 2.500 2.126 2.300 Bruttosagsbehandlingstid Nationale varemærkeansøgninger (måneder) 4,3 5,8 6 6 Bruttosagsbehandlingstid MP varemærker (måneder) 4,7 10,0 10 6 Pct. af danske grundansøgninger der er 1. gangsvurderet inden 3,0 måned 71,2 55,7 95 95 Pct. af antal sager som var utilfredsstillende 40 44 5 <4 16 13 Kvaliteten i sagsbehandlingen bedømmes ved brug af statistisk kvalitetsmåling i henhold til standarden DS/ISO 2859-1. I henhold hertil opgøres resultatet som godkendt/ikke godkendt. 14 Forventet resultat for 2008 15 Enhedsomkostningerne i 2006 er ikke sammenlignelige med 2007 og 2008 pga. ny fordelingsmetodik. 16 Resultatet er ikke direkte sammenlignelig med tidligere år pga. ny målemetode.
16 Produktgruppe: Erhvervsservice for Forretningskendetegn Strategiske målsætninger over en 3-årig periode: For at understøtte virksomheders brug af informationsprodukter til forretningsudvikling vil Patent og Varemærkestyrelsen fortsat videreudvikle internationalt konkurrencedygtige informationsprodukter. Produkt 4: Erhvervsservice for Forretningskendetegn Erhvervsservice inden for forretningskendetegn er i lighed med Erhvervsservice inden for Teknik et strategisk område, der både er i overensstemmelse med ØEMs mission om at skabe fremtidsrettede vækstvilkår for borgere og virksomheder og styrelsens egen mission om at gøre ideer til aktiver. Virksomheder, igangsættere, designere mv bruger informationsprodukter inden for forretningskendetegnsområdet som grundlag for strategiske beslutninger om fx brandingsstrategier men også beslutninger om, hvordan fx et unikt design skal sikre deres konkurrenceevne. Informationsprodukterne der tilbydes skal her matche de vilkår virksomhederne i øvrigt arbejder med globalisering og derfor også her være internationalt konkurrencedygtige informationsprodukter. Udviklingen i tilgangen til offentlige databaser der indeholder data indenfor varemærkeområdet, har afspejlet sig i en vigende omsætning på serviceområdet. Forretningskendetegn der dækker andre beskyttelsesformer end blot varemærker får stadig større strategisk betydning for virksomheder. Patent- og Varemærkestyrelsen ser det derfor som en vigtig opgave fortsat at udvikle nye informationsprodukter inden for forretningskendetegnsområdet. Produkt 4. Erhvervsservice forretningskendetegn RESULTATMÅL: Øget omsætning og ensartet kvalitet Resultatkrav: 4a, b, c og d Aktivitet Udvikle mindst et nyt produkt inden for området forretningskendetegn Kvalitet Max. 4 pct. af sagerne bedømmes som utilfredsstillende 17. Effekt Stigning i omsætningen på 6 pct 18. i forhold til 2008 Vægt: 10 I den årlige brugertilfredshedsundersøgelse skal resultatet i 2009 være lig 3,3 eller højere Erhvervsservice forretningskendetegn År R2006 R2007 R2008 19 Mål2009 Omsætningen i 1000. kr. 6.100 5.813 4.700 5.000 Kvalitet NA NA NA 4 Ændring i pct. - -4,7-19 6 Resultatet af brugertilfredshedsundersøgelsen er på 3,3 eller højere NA 4,02 20 4,2 19 3,3 21 17 Kvaliteten i sagsbehandlingen bedømmes ved brug af statistisk kvalitetsmåling i henhold til standarden DS/ISO 2859-1. I henhold hertil opgøres resultatet som godkendt/ikke godkendt. 18 Både danske og udenlandske kunder 19 Forventet resultat for 2008 20 I brugerundersøgelsen anvendes en skala 1-5, hvor 1 er meget utilfredsstillende og 5 er meget tilfredsstillende. 21 Målet er ikke direkte sammenlignelig med resultatet for 2007-2008 pga. ny målemetode. Skalaen er fra 1-4, hvor 1 er meget utilfredsstillende og 5 er meget tilfredsstillende.
17 Opgaveområdet IPR-Politik: Produktgruppe: IPR-Politik Strategiske målsætninger over en 3-årig periode for området IPR-Politik: For at sikre danske virksomheder bedre vilkår for at udnytte IPR til forretningsudvikling vil Patent- og Varemærkestyrelsen fortsat være drivkraft i effektivisering af det internationale IPR-system, herunder effektiv ressourceudnyttelse til eliminering af den internationale backlog, samt harmonisering af praksis og regelgrundlag. For at danske virksomheder får bedre vilkår for at udnytte deres teknik og forretningskendetegn som konkurrenceparameter i den globale handel med viden vil Patent- og Varemærkestyrelsen arbejde for fastholdelse af IPR som en naturlig del af vækstpolitikken. Begge målsætninger understøtter direkte den strategiske målsætning i Økonomi- og Erhvervsministeriets arbejdsprogram. Produkt 5: Styrke handel med viden nationalt og internationalt Med udgangspunkt i regeringens globaliseringsstrategi fra 2006 og regeringsgrundlaget fra 2007 er der etableret en hjemmeside (IP Marketplace), hvor patenter, brugsmodeller, varemærker og designs kan udbydes og efterspørges. Formålet med IP Marketplace er, at øge handel med viden ved at gøre det lettere for købere og sælgere af IP at finde hinanden og indgå aftaler om at handle med rettigheder og dertil knyttet viden. Initiativet har baggrund i undersøgelser, der viser, at en af de væsentligste barrierer for handel med viden er at identificere en handelspartner. Markedet for handel med viden er endnu umodent, og der er behov for fortsatte indsatser for at understøtte udviklingen af et marked for handel med viden. Patent- og Varemærkestyrelsen vil derfor i 2009 fortsætte det arbejde med at styrke handel med viden, som er igangsat med etableringen af IPR Marketplace. Mens arbejdet med handel med viden hidtil primært har været nationalt fokuseret, vil Patentog Varemærkestyrelsen i 2009 brede arbejdet med markedspladsen ud, således at indsatsen i højere grad får en international dimension. Det har bl.a. baggrund i undersøgelser, der viser, at hovedparten af danske patenthaveres handel med patenter foregår på det internationale marked. Initiativet skal ses som en opfølgning på EU-Kommissionens Small Business Act, hvor Danmark har gjort Kommissionen opmærksom på IPR Marketplace og mulighederne ved at indføre noget tilsvarende på EU-plan til støtte for SMV er. IP Marketplace er en god platform for at arbejde for en fortsat modning af markedet for handel med viden nationalt og internationalt. For at fremme kendskabet og anvendelsen af hjemmesiden vil styrelsen i 2009 gennemføre en række aktiviteter nationalt og internationalt, som kan fremme kendskabet til og anvendelse af markedspladsen. Nationalt vil der blive gennemført kommunikationsindsatser rettet mod potentielle sælgere af IP, for derved at øge antallet af rettigheder til salg på IP Marketplace. Kommunikationen vil især rette sig mod større virksomheder, brancheorganisationer, faglige organisationer samt virksomhedsrådgivere. Verden over, og især i Nordamerika, eksisterer der online markedspladser for handel med viden, som i mere eller mindre grad har samme formål som IP Marketplace. Patent- og Varemærkestyrelsen har allerede indgået en aftale med den danske Patentbørsen om, at deres patenter også lægges på IP Marketplace. I det kommende år vil styrelsen arbejde målrettet
18 på at få yderligere aftaler i hus om dataudveksling med andre markedspladser, således at der kommer flere rettigheder til salg eller licensering på IP Marketplace. For at bidrage til dette mål, vil styrelsen arbejde for, at IP Marketplace tænkes ind i de eksisterende og fremtidige systemer af online services for handel med viden. Dette arbejde vil foregå i relation til myndigheder i andre lande og internationale organisationer, mere specifikt EU-Kommissionen i regi af Small Business Act, den Europæiske Patent Organisation (EPO), relevante WIPO-fora, samt et udvalg af lande. Det fortsatte arbejde med IP Marketplace er inkluderet i Arbejdsprogrammet 08/09. Initiativet skal ses i sammenhæng med andre danske indsatser til fremme af udnyttelse af IP, herunder arbejdet i væksthusene i form af IP-intropakken og fokuset på IP i den virksomhedsrettede innovationsstrategi. Produkt 5: Styrke handel med viden nationalt og internationalt Resultatkrav: 5a, b, c og d RESULTATMÅL: Fremmekendskab til og anvendelse af IP Marketplace nationalt og internationalt Vægt: 10 Aktivitet Effekt Fremme af kendskab til og anvendelse af IP Marketplace gennem særlige indsatser for at øge antallet af udbudte rettigheder på markedspladsen. Indsatserne vil være rettet mod: 1) Nationalt: Især større virksomheder, brancheorganisationer, faglige organisationer samt virksomhedsrådgivere 2) Nationalt og internationalt: Indehavere af relevante hjemmesider samt internationale organisationer i udvalgte lande. Der forefindes henvisning til markedspladsen på mindst 10 relevante hjemmesider, herunder udenlandske. Mindst 2 aftaler indgået med andre markedspladser om udveksling af rettigheder til salg eller licensering. Markedspladsen indeholder mindst 50 nye udbud af rettigheder 22. Produkt 6: Bekæmpelse af piratkopiering nationalt og internationalt Piratkopiering og varemærkeforfalskning er et stort og stadigt stigende problem i verdenshandlen. Falske varer skader de kreative virksomheders konkurrenceevne, og en række piratkopierede varer er sundhedsskadelige, farlige og handel hermed er med til at finansiere organiseret kriminalitet. Økonomi- og Erhvervsministeren nedsatte derfor i 2007 et tværministerielt udvalg til at analysere situationen og komme med forslag til initiativer til at imødegå denne udvikling. Udvalgets arbejde blev i marts 2008 lanceret af ministeren med Rapport fra arbejdsgruppen om en styrket indsats mod piratkopiering Denne rapport indeholdt en lang række slagskraftige initiativer på området. Patent- og Varemærkestyrelsen har siden stået i spidsen for implementeringen af rapportens initiativer, herunder udfærdigelse af lovforslag for bl.a. skærpede sanktioner, etablering af et tværministerielt myndighedsnetværk samt etablering af netværkets hjemmeside www.stoppiraterne.dk. Myndighedsnetværket afholdt første møde den 27. oktober 2008, og der er aftalt faste møder anden torsdag i marts og anden torsdag september. Netværket har som opgave at være med til at styrke myndighedssamarbejdet, styrke håndhævelsesindsatsen, styrke kontakten 22 Pr. 31/12-2008 indeholdt markedspladsen 114 rettigheder. Der forventes en stigning i rettigheder svarende til ca. 44 pct.
19 mellem myndigheder, virksomheder og erhvervsorganisationer og højne videns- og aktivitetsniveauet på området. Patent- og Varemærkestyrelsen vil i 2009 fortsat tage teten i forhold til implementeringen af rapportens initiativer. Det vil bl.a. ske via styrelsens rolle som sekretariat for det tværministerielle myndighedsnetværk. Herunder vil styrelsen sikre at kendskabet til netværkets hjemmeside udbredes hos forbrugere, virksomheder og myndigheder. Derudover vil styrelsen arbejde aktivt med bekæmpelse af piratkopiering internationalt. I denne forbindelse vil styrelsen arbejde for styrkelse af det nationale og internationale samarbejde med de berørte brancher og virksomheder, herunder i relation til gennemførelse af en nultolerance-politik overfor piratkopiering. Styrket indsats mod piratkopiering indgår i regeringsgrundlaget fra november 2007 og i arbejdsprogrammet for 08/09. Produkt 6: Bekæmpelse af piratkopiering Resultatkrav: 6a, b, c, d og e RESULTATMÅL: Styrke indsatsen til bekæmpelse af piratkopiering nationalt og internationalt Vægt: 15 Aktivitet Effekt Patent- og Varemærkestyrelsen vil via sin rolle som sekretariat for det tværministerielle myndighedsnetværk mod piratkopiering sikre: 1) at der sker opfølgning på og implementering af initiativerne i rapporten 2) at netværkets hjemmeside www.stoppiraterne.dk videreudvikles og målrettes hjemmesidens interessenter. 3) udfærdigelse af vejledning til arrangører og stadeholdere på kræmmermarkeder om forebyggelse og bekæmpelse af piratkopiering, 4) udfærdigelse af oplæg om struktureret dialog med erhvervslivet 23 Der gennemføres en markedsføringskampagne af hjemmesiden www.stoppiraterne rettet mod hjemmesidens interessenter Der gennemføres mindst én konference, der omhandler emnet Der afholdes i 2009 mindst to ordinære møder i ministeriernes netværk om piratkopiering. Møderne afholdes som udgangspunkt halvårligt. Som opfølgning på Kommissionens Best Practice Project: Strengthening the IPR Enforcement of EU Industry and SMEs udarbejdes en plan for rådgivning fra europæiske PTO'er til europæiske virksomheder om håndhævelse af IPR, herunder med henblik på styrkelse af virksomhedernes nultolerance over for piratkopiering Initiativerne skal medvirke til at reducere omfanget af piratkopiering og varemærkeforfalskning - nationalt såvel som internationalt 24 Produkt 7: Innovationsstrategi I en stadig mere globaliseret verden, hvor virksomheder i stigende grad konkurrerer på viden, vil danske virksomheders evne til at udvikle, beskytte og udnytte viden være af afgørende betydning for deres konkurrencekraft. Undersøgelser viser, at innovative virksomheder har bedre økonomiske resultater end andre virksomheder. Undersøgelser viser samtidig, at videntunge virksomheder, som arbejder aktivt med at beskytte deres viden via intellektuelle rettigheder, er gode til at skabe vækst og velstand. Regeringen har i regeringsgrundlaget fra november 2007 fastlagt, at der skal udvikles en virksomhedsrettet innovationsstrategi. Det er regeringens mål, at danske virksomheder skal 23 Der henvises til side 147 i Rapport fra arbejdsgruppen om styrket indsats mod Piratkopiering ØEM marts 2008. 24 Effektkravet vurderes af Departementet efter indstilling fra Patent- og Varemærkestyrelsen
20 være blandt de mest innovative i verden. Det er vigtigt at tænke IPR ind i denne målsætning, bl.a. fordi IPR skaber incitament til innovation samt at sikre danske virksomheder ejerskabet og dermed afkastet af deres innovation. Innovation kræver mange ressourcer. Derfor er det vigtigt, at danske virksomheder får mest muligt ud af deres udgifter til innovation. Dette kan nås ved, at virksomheder tænker IPR ind i deres forretningsstrategi. I en sådan strategi skal der være fokus på hele innovationsprocessen fra opfindelse til det færdige produkt. Samtidig skal virksomhederne have fokus på forretningsmulighederne af deres IPR bl.a. i form af salg og udlicensering. Den virksomhedsrettede innovationsstrategi skal indeholde initiativer, der bidrager til, at danske virksomheder i højere grad bevidst og aktivt udnytter IPR, blandt andet ved at IPR integreres i deres forretningsstrategi og gennem handel med IPR. Patent- og Varemærkestyrelsen har været en aktiv spiller i det arbejde, der i 2008 er pågået med udvikling af den virksomhedsrettede innovationsstrategi. Herunder har styrelsen gennemført analyser, der giver en styrket dokumentation af danske virksomheders IPR-aktivitet. I 2009 går arbejdet med innovationsstrategien ind i en fase, hvor selve strategien skal udfærdiges. Patent- og Varemærkestyrelsen vil på IPR-området bl.a. bidrage med konkrete initiativer til den samlede innovationsstrategi. Produkt 7: Den virksomhedsrettede innovationsstrategi Resultatkrav: 7a, b, c og d RESULTATMÅL: Bidrage til udarbejdelsen af en samlet innovationsstrategi Aktivitet Patent- og Varemærkestyrelsen deltager aktivt i udarbejdelsen af den virksomhedsrettede innovationsstrategi, herunder ved at: 1) uddrage resultater af de i 2008 gennemførte analyser 2) komme med initiativer, der støtter danske virksomheders bevidste og aktiver stillingtagen til brugen af IPR 3) bidrage til udfærdigelsen af selve strategien 4) bidrage til den politiske behandling af strategien Kvalitetsmål IPR får en central placering i den samlede innovationsstrategi Effekt IPR får et selvstændigt kapitel/afsnit i den samlede innovationsstrategi. Vægt: 10 Den samlede innovationsstrategi indeholder mindst 2 konkrete initiativer på IPR-området. Produkt 8: Hurtigere patentsagsbehandling Patent Prosecution Highway (PPH) Globaliseringen medfører et stigende behov hos virksomhederne for at patent-beskytte deres opfindelser i mange lande. Flere patentansøgninger betyder større arbejdsbyrder og "dobbeltarbejde" hos patentmyndighederne. Dette fører til sagspukler og lange sagsbehandlingstider på globalt plan. PPH mindsker patentmyndighedernes dobbeltarbejde og giver herved ansøgerne mulighed for en hurtigere sagsbehandling af deres patentansøgninger. En Patent Prosecution Highway (PPH) er en aftale mellem to patentmyndigheder. Aftalen betyder, at en patentansøger har mulighed for at få sin patentansøgning behandlet hurtigere ved den ene patentmyndighed, når denne myndighed får stillet den anden patentmyndigheds nyhedsundersøgelse og patenterbarhedsvurdering af den samme opfindelse til rådighed. PPH-aftalerne fremmer:
21 at patentansøgninger behandles hurtigere at patentmyndigheder udfører mindre dobbeltarbejde, og at kvaliteten af patentmyndighedernes nyhedsundersøgelser højnes, fordi nr. to patentmyndighed begynder sin patentsagsbehandling på et mere oplyst grundlag. Indtil nu har følgende patentmyndigheder indgået én eller flere bilaterale PPH-aftaler: USA, Japan, Korea, Singapore, Canada, Australien, Tyskland, UK, Den Europæiske Patentmyndighed (EPO) og Danmark. Patent- og Varemærkestyrelsen har indtil nu indgået PPH-aftaler med patentmyndighederne i Japan og USA. PPH-samarbejdet har hidtil bygget på bilaterale aftaler mellem to patentmyndigheder. Det betyder, at patentansøgerne i dag skal opfylde forskellige krav for at benytte PPH ved de enkelte patentmyndigheder. Det vil imidlertid øge brugervenligheden for patentansøgerne, hvis kravene for at benytte PPH gøres ens ved alle de patentmyndigheder, som deltager i PPH-samarbejdet. Der er derfor for nylig taget initiativ til udvikling af en multilateral PPH, som skal ensrette kravene til at benytte PPH i de forskellige lande. Den multilaterale PPH er indtil videre på idé-stadiet, men udviklingsarbejdet påbegyndes primo 2009 i et samarbejde mellem de patentmyndigheder, som deltager i det bilaterale PPH-samarbejde. Patent- og Varemærkestyrelsen vil i 2009 bidrage aktivt til udviklingen af en sådan multilateral PPH igennem internationale forhandlinger. Produkt 8: Patent Prosecution Highway (PPH) Resultatkrav: 8a og b RESULTATMÅL: Indgå PPH pilot aftaler med andre patemtmyndigheder og bidrage aktivt til udviklingen af en multilateral PPH Vægt:10 Aktivitet Effekt Patent- og Varemærkestyrelsen skal i 2009 indgå PPH-pilotaftale med mindst to yderligere patentmyndigheder, hvoraf den ene skal være med patentmyndigheden i Korea. (Indgår i Økonomi- og Erhvervsministeriets arbejdsprogram) Patentansøgere, som viderefører en dansk patentansøgning i et andet land via PPH, opnår en kortere nettosagsbehandlingstid end ansøgere, der ikke benytter PPH 25. 25 Termen nettosagsbehandlingstid henviser her til tiden fra patentansøgningens indlevering og indtil patentmyndigheden udsender brev med sin første patenterbarhedsvurdering.
22 Opgaveområdet Internationale projekter: Produktgruppe: Internationale projekter Strategiske målsætninger over en 3-årig periode for opgaveområdet: For at udvikle velfungerende IPR-systemer og kendskabet til IPR-forholdene på vigtige markeder for danske virksomheder vil Patent- og Varemærkestyrelsen udvikle og deltage aktivt i internationale IPR-infrastrukturprojekter i Europa og europæiske nabolande. Produkt 9: Internationale projekter I takt med den øgede globalisering oplever danske virksomheder i stigende grad et behov for, at deres egen IPR-indsats understøttes af velfungerende IPR-rettighedssystemer og praksis i de lande, som virksomhederne eksporterer til. Styrelsen engagerer sig derfor i internationale projekter med det formål at udbygge kendskabet til og medvirke til sikring af internationalt harmoniseret praksis hos relevante myndigheder i de lande, som enten har eller er stærkt på vej til at få handelspolitisk betydning for EU-medlemslandene og dermed Danmark. Produkt 9: Internationale projekter Resultatkrav: 9a og b RESULTATMÅL: Fastholde det internationale samarbejde med henblik på mere velfungerende IPR-infrastruktur Vægt: 5 Aktivitet Effekt Patent- og Varemærkestyrelsen er aktiv i IPR-projekter i mindst 3 lande Styrelsens omsætning på internationale projekter fastholdes Internationale projekter tidsskema År R2006 R 2007 R 2008 26 Mål 2009 Omsætning i 1.000 kr. 7.200 15.817 12.000 12.000 Ændring i pct. - 120-24 0 26 Forventet resultat i 2008
23 Budgetmæssige forudsætninger Patent- og Varemærkestyrelsen er statsvirksomhed i Økonomi- og Erhvervsministeriet, og har i finansloven en nettoudgiftsbevilling. Af forslag til finanslov for 2009 ( 08.21.41) fremgår: Budgetspecifikation (mio. kr.) løbende priser F 2009 Budget Difference BO1 2010 BO2 2011 BO3 2012 Nettoudgiftsbevilling 0 0 0 0 0 0 Forbrug af reserveret bevilling - - - - - - Indtægt 200,0 169,3-30,7 204,0 208,1 212,2 Udgift (omkostninger) 200,0 169,3-30,7 204,0 208,1 212,2 Hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration 102,0 88,0-14,0 140,7 104,5 107,9 Teknik 101,0 88,5-12,5 102,2 110,8 109,1 Forretningskendetegn 27,8 21,7-6,1 28,8 27,0 28,7 IPR-politik 23,2 24,2 1,0 24,1 23,1 24,2 Internationale Projekter 48,0 32,9-15,1 49,0 47,1 50,1 Årets resultat 0 0 0 0 0 0 Indtægterne i budgettet for 2009 er væsentlig under skønnet i finanslov 2009. Det skyldes, at styrelsen som det øvrige samfund er ramt af den globale finanskrise. At virksomhederne træder på bremsen og reducerer deres aktiviteter får mærkbare konsekvenser for styrelsens indtægtsgrundlag. Omkostningsniveauet i budgetteret er reduceret tilsvarende faldet i indtægterne. Årets resultat forventes således at blive på 0 mio. kr. Omkostningerne er fordelt efter fordelingsprincipperne i ABC-modellen.