Vejledning til pårørende ved dødsfald 1
Forord Et sidste farvel...4 Om sorgen, tabet, følelserne og dét at komme videre... 5 Sorgens udtryksformer...5 Hvad hjælper på sorgen?...6 Sorgen tager tid...7 men livet vender tilbage...7 Praktiske forhold...8 Dødsattesten...8 Dødsfaldet skal anmeldes...8 Mulighed for at se afdøde...8 Obduktion...9 Tilrettelæggelse af begravelsen/bisættelsen... 10 Begravelseshjælp...10 Udlevering af den afdødes ejendele... 11 Skifteretten... 11 Andre former for hjælp 12 2
Forord At møde døden er svært Særlig svært er det, når den døde hørte til den nærmeste familie eller var en god ven. Denne pjece er tænkt som en hjælp fra sygehuset til alle, der har mistet. Pjecen fortæller om den sorg, det er at miste et menneske, som betyder noget for os, og om de følelser, sorgen medfører. Et dødsfald rejser også mange spørgsmål om praktiske forhold. Derfor kan du også læse om anmeldelse af dødsfaldet og tilrettelæggelse af begravelsen eller bisættelsen. Pjecen kan ikke besvare alle spørgsmål, men vi håber, den kan tjene som en lille håndsrækning. Med venlig hilsen Personalet Sygehus Lillebælt 3
Et sidste farvel Det er forskelligt, hvordan døden kommer. For nogle kommer den pludseligt, mens andre sover stille ind efter et langt sygeleje. Nogle pårørende er hos den syge, andre er ikke til stede, når døden kommer. Det er godt at give sig selv tid og mulighed for at være sammen med afdøde og at tage afsked. Der er mulighed for at sige noget, at tage en blomst med eller bare at være stille sammen. Ingen skal mod sin vilje gå ind for at se afdøde. Men for mange bliver det en god oplevelse. Det kan være en hjælp med egne øjne at se den afdøde, da det ellers kan være svært at forstå, at livet er forbi. De første timer efter dødsfaldet vil den afdøde som regel være i afdelingen, indtil de pårørende har taget afsked. Sygeplejepersonalet vil gøre den afdøde i stand eventuelt sammen med pårørende. Vi opfordrer til at se den afdøde i afdelingen, eller når afdøde er lagt i kiste (aftales med bedemanden). 4
Om sorgen, tabet, følelserne og dét at komme videre Hvor der er kærlighed, fællesskab, drømme og forventninger, er der også altid sorg, når vi mister. Alligevel vil ingen af os undvære at have nogen at holde af. Sorgen er en naturlig reaktion på tabet af en nærtstående. Sorgens udtryksformer Men ligeså forskellige vi er som mennesker, ligeså forskelligt kan sorgen komme til udtryk hos den enkelte. Den første tid efter et dødsfald er for de efterladte ofte præget af stor træthed og en følelse af, at alt er ligegyldigt. Man har ikke rigtig lyst til noget og føler måske ikke engang sorg. Alting opleves så uvirkeligt også det, at han eller hun er død. Sandheden er endnu ikke gået op for én. Gang på gang overvældes man af trangen til at græde; det er en sund måde at reagere på. At holde følelserne tilbage kan være meget udmattende. Lige efter dødsfaldet kan det være svært at acceptere, at det er sket, selv om du har forberedt dig på tabet. Du kan føle lettelse, tomhed og lammelse, og du vil måske opleve at se og høre afdøde. Det kan virke skræmmende, men er et helt almindeligt fænomen. Men også andre reaktioner på sorg er almindeligt, fx koncentrationsbesvær, glemsomhed, søvnbesvær, angst og panik, nedtrykthed, vrede, irritabilitet, spiseforstyrrelser, anspændthed, selvkritik, skyld og selvmedlidenhed. Netop følelsen af tomhed og vrede og af at være alene kan være tung at bære. Dér, hvor man før havde en at tale og dele dagligdagen med, står man nu alene med det hele, alle hverdagens små beslutninger, alle vaner og alle traditioner. Ofte hjælper det at have venner og familie om sig, andre gange kan man føle sig så inderligt alene med sin sorg eller have brug for at være alene. Det kan gå os sådan, at vi gennem sorgen lærer nye sider af os selv at kende. Sider, som vi ikke vidste, vi havde. Måske oplever vi også, at vi rummer nogle følelser, der ligefrem kan gøre os bange. 5
Ingen af disse følelser - så modstridende og skræmmende, de kan opleves - er unormale. Sorgen har mange ansigter, og det er vigtigt at acceptere sine følelser, som de er, og turde stå ved dem og give udtryk for dem. Selv de negative. Hvad hjælper på sorgen? Når sorgen rammer os, kan det være fristende at holde sig for sig selv. Af og til kan det også være det rigtige, men det hjælper ikke at isolere sig. Det hjælper ikke at være alene med sorgen, for så bliver den tungere at bære. Det er vigtigt at dele sorgen med andre mennesker. Det kan være familie, gode venner, en bekendt eller en præst. De fleste vil gerne hjælpe, når du fortæller, hvad du har behov for, fx at de lytter, går med på kirkegården eller hjælper med praktiske ting. At få lov til at fortælle, hvordan det opleves og til at give udtryk for de følelser, som sorgen fremkalder, er nødvendigt for at bearbejde sorgen, både når det handler om ensomhed og fortvivlelse, men også når det er angst, vrede eller lettelse. I den første tid efter dødsfaldet er det vigtigt at fortælle om de sidste dage eller den begivenhed, der så totalt ændrede livet. Det skal fortælles ikke kun én gang, men mange gange. Senere vil det være godt bare at få lov til at fortælle om oplevelser, sorger og glæder, som blev delt med den, der nu er død. Ingen eller intet kan erstatte det menneske, der ikke længere er hos os. Det kan også være en god idé at opsøge afdødes egen læge, der har modtaget besked om dødsfaldet og dødsårsagen, og som kan fortælle, hvorfor døden kom. Det vil også være muligt at aftale tid til en samtale med en læge eller en sygeplejerske fra den afdeling på sygehuset, hvor dødsfaldet fandt sted. Bag i pjecen finder du en oversigt over flere former for hjælp. 6
Sorgen tager tid At have mistet et barn, en ægtefælle, et andet nært familiemedlem eller en nær ven er noget, man aldrig kommer helt over. Sorgen vil fortage sig med tiden, men den er en proces, som skal gennemleves, og som kan tage lang tid og mange kræfter. Det er derfor vigtigt, at man ikke tror, man kan komme gennem sin sorg på få dage eller uger. Savnet og længslen efter det andet menneske vil også altid være der. Det første år efter tabet kan være svært at komme igennem. Specielt højtiderne og de personlige mærkedage vil altid kunne kalde minder og følelser frem, som gør det tungt at komme gennem netop de dage. men livet vender tilbage Kun ved at give sorgen rum, mens den trænger sig på, vil den langsomt forsvinde og igen give plads for livslysten. En dag vil glæden ved livet vende tilbage, og man vil opdage, at man savnet til trods er kommet gennem sin sorg. Solen skinner igen, og fuglene synger som før. 7
Praktiske forhold Dødsattesten Når der sker et dødsfald på sygehuset, skriver lægen en erklæring en dødsattest. Den fortæller, hvem den afdøde er, hvad der var årsag til dødsfaldet, og hvornår døden indtraf. Sygehuset sender normalt dødsattesten direkte til sognepræst/kirkekontor eller udleverer den til bedemanden, som viderebringer den. Lægen sender den del af attesten, der handler om dødsårsagen, direkte til Sundhedsstyrelsen. Dødsfaldet skal anmeldes Et dødsfald skal anmeldes senest efter to hverdage til sognepræsten eller til kirkekontoret i det sogn, hvor afdøde havde bopæl. Det gælder også, selv om afdøde ikke var medlem af Folkekirken. Havde afdøde bopæl i de Sønderjyske landsdele, skal dødsfaldet anmeldes til personregisterføreren (Folkeregistret) i bopælskommunen. Nogle foretrækker at foretage anmeldelsen til præsten/kirkekontoret personligt. For mange vil det være naturligt at kontakte en bedemand, som kan være behjælpelig med praktiske forhold. En fortegnelse over bedemænd findes i Fagtelefonbogen. Ved anmeldelsen skal følgende papirer med: afdødes fødsels-, dåbs- eller navneattest (fødselsattest, hvis afdøde er født i Sønderjylland) evt. vielsesattest/skilsmisse-/separationspapirer sygesikringsbevis dødsattesten, såfremt den foreligger på anmeldelsestidspunktet Kirkekontoret/sognepræsten/personregisterføreren sørger herefter for at give meddelelsen om dødsfaldet videre til Folkeregistret, skifteretten mm. Mulighed for at se afdøde Som pårørende føler man ofte et stærkt behov for at se afdøde igen - måske endda flere gange. Det giver vished om, at det er sandt. Og det kan selvfølgelig altid lade sig gøre. 8
For nogle vil det være vigtigt at få lov at få afdøde med hjem til det fælles hjem. Det vil i de fleste tilfælde kunne lade sig gøre uden problemer. For nogle vil det være rigtigt for andre ikke. Tal med sygehusets personale om muligheden for at opfylde specielle ønsker. Børn, som har mistet en forælder eller anden vigtig person i deres liv, har brug for at blive inddraget. Vi ønsker at beskytte børn ved ikke at tale med dem, men det kan efterlade en følelse af at være udenfor. De fornemmer, at noget alvorligt er sket, og deres fantasier er ofte værre end virkeligheden. Børn skal ikke beskyttes mod at blive kede af det, de er kede af det. De har brug for at tage del i de voksnes sorg og måske endda for at se afdøde. Obduktion Ved ethvert dødsfald skal der tages stilling til, om der må foretages obduktion. Almindelig obduktion kan være ønskelig set fra et lægeligt synspunkt for i tvivlstilfælde at kunne fastslå dødsårsagen mere præcist. En sådan obduktion må dog kun finde sted, hvis afdøde skriftligt har givet tilladelse hertil, eller hvis de pårørende efter dødens indtræden giver deres samtykke. Har afdøde før sin død udtrykt sin stillingtagen til spørgsmålet, vil det være naturligt at lade afdødes holdning være afgørende. Om man er for eller imod obduktion vil i mange tilfælde bero på følelser. Det, der er rigtigt for den ene, behøver ikke at være det for en anden. I særlige tilfælde kræver loven, at politiet skal underrettes om et indtruffet dødsfald. Det drejer sig fx om pludselige og uventede dødsfald, ulykker, selvmord, ved mistanke om forsømmelighed i behandlingen, eller at dødsfaldet skyldes en forbrydelse. I disse tilfælde afgør politiet, om der skal foretages et såkaldt retslægeligt ligsyn og en retslægelig obduktion. En sådan obduktion er at betragte som en beskyttelse af både afdøde og de pårørende. De pårørende vil blive underrettet om politiets afgørelse, men kan normalt ikke modsætte sig denne form for obduktion. Almindeligvis vil det dog være muligt for familien at få sagen prøvet ved en domstol inden 24 timer. 9
Tilrettelæggelse af begravelsen/bisættelsen I Den Danske Begravelseslov står der, at en begravelse/bisættelse skal tilrettelægges, så den ikke er i strid med afdødes ønsker. Begravelse/bisættelse skal normalt finde sted senest otte dage efter dødsfaldet. Det skal besluttes, om det skal være en begravelse eller en bisættelse med senere urnenedsættelse. Hvis afdøde var medlem af Folkekirken eller et trossamfund uden for Folkekirken, medvirker en præst ved begravelsen/bisættelsen, hvis det ikke er i strid med afdødes ønske. Så snart det er muligt, bør I tage kontakt med præsten for at få en aftale med ham/hende om en samtale. Her kan I planlægge højtideligheden, herunder bl.a. den endelige fastsættelse af tid og sted, samt vælge hvilke salmer, der skal synges. På den måde får I som pårørende mulighed for at fortælle om den sidste tid og om, hvordan afdøde var som menneske om liv, arbejde, familie, fritidsinteresser, sorger og glæder. Senere, efter begravelsen/bisættelsen, vil der ofte komme en tid, hvor tanker igen kredser om den afdødes sidste tid. Der kan være mange spørgsmål, der trænger sig på og kræver svar. Her kan det være godt igen at tale om det, der er sket. Også her vil præsten, som ofte har et stort kendskab til at møde mennesker i sorg, kunne være en god samtalepartner. Begravelseshjælp Den offentlige Sygesikring yder økonomisk hjælp til afholdelse af udgifterne i forbindelse med begravelsen. Hjælpens størrelse afhænger af afdødes alder og formue. Hvis afdøde var medlem af Sygesikringen Danmarks gruppe 1 eller 2, yder Danmark hjælp til begravelsen mod dokumentation fra det offentlige. Man bør endvidere henvende sig til det fagforbund, hvor afdøde var medlem, med hensyn til eventuel begravelseshjælp herfra samt udbetaling af gruppelivsforsikring. Bedemanden kan være behjælpelig med henvendelsen. 10
Udlevering af den afdødes ejendele Ved indlæggelse på sygehuset deponeres værdigenstande som penge, smykker og bankbøger. Sygehuset udleverer først værdigenstandene, når det har modtaget en udleveringsattest fra skifteretten. Værdigenstandene udleveres til den, boet er overdraget til (bobestyreren). Ejendele uden særlig værdi såsom toiletsager, tøj og bøger kan udleveres fra afdelingen. Det kan føles meget tomt og uigenkaldeligt at modtage disse personlige ting i en plasticpose. Skifteretten Skifteretten er den institution, som skal skifte boet, dvs. fordele og gøre dødsboet op, hvis der skal skiftes. En ægtefælle sidder normalt i uskiftet bo. Skifteretten får automatisk besked om dødsfaldet fra kirkekontoret eller præsten og indkalder ca. 3-5 uger efter dødsfaldet den nærmeste familie til et møde. Erfaringsmæssigt kan der dog gå op til otte uger, før denne indkaldelse kommer. På mødet skal skifteretten have oplysninger om afdødes formue- og ejendomsforhold. Hvis de pårørende er bekendt med, at afdøde havde oprettet testamente, skal det medbringes i skifteretten. Skifteretten vil desuden orientere de pårørende om de forskellige former for skifte (offentligt skifte, privatskifte og uskiftet bo ). Det er herefter skifterettens opgave at opgøre og fordele boet mellem arvingerne samt at indfri de økonomiske forpligtelser, afdøde måtte have haft. 11
Andre former for hjælp Præst Samtale med præsten forudsætter ikke, at man har religiøse eller trosmæssige spørgsmål. I kan tale om alt, og samtalen kan lige så vel dreje sig om det, du er ked af, og det der tynger i almindelighed. Er du tilknyttet et andet trossamfund, vil du kunne søge støtte, råd og vejledning dér. Sorggrupper Det kan være godt at snakke med andre, som er i lignende situation, om sin sorg; det kan give fornyede kræfter. Flere kirker, frivilligcentre og Kræftens Bekæmpelse har sorggrupper. Kræftens Bekæmpelse Kræftens Bekæmpelse tilbyder samtaler individuelt og i grupper kig gerne ind, der er altid en rådgiver, du kan få hjælp hos. Kræftrådgivningen i Vejle Blegbanken 3 7100 Vejle Telefon 7640 8590 www.cancer.dk Psykolog Henvisning efter aftale med din praktiserende læge. Vær opmærksom på delvis egenbetaling. Børn Børn, som har mistet, har også brug for at blive inddraget. Spørg i barnets daginstitution, skole eller hos praktiserende læge efter tilbud til børn i sorg. Se også www.cancer.dk for grupper til børn. 12
Opfølgende samtale Hvis du har spørgsmål til forløbet på sygehuset eller behov for en samtale, er du velkommen til at kontakte:... på telefon... 13
Notater 14
15
Fredericia Sygehus Dronningensgade 97, 7000 Fredericia Telefon 7623 7000 Kolding Sygehus Skovvangen 2-8, 6000 Kolding Telefon 7636 2000 Vejle Sygehus Kabbbeltoft 25, 7100 Vejle Telefon 7940 5000 www.sygehuslillebaelt.dk Grafisk Service,Vejle - rev. dec. 2011 812884 16