1
Knud Erik Andersen: Ateisterne. Kristendommen møder modstand Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2013 Forlagsredaktion: Mette Viking Forside: Bertel Thorvaldsens statue af Jesus Kristus i Vor Frue Kirke i København. Polfoto/Camilla Stephan Grafisk tilrettelæggelse: Henriette Wiberg Danielsen 1. ebogsudgave 2013 ISBN 978-87-559-5101-3 ISBN 978-87-559-1266-3 (trykt bog) illustrationer side 6, 7, 21, 23, 46: Frank Madsen fotos side 27, 30, 38, 39, 41, 48, 50, 51, 52: Polfoto; side 22, 31ø, 31m, 37, 45: Scanpix; side 14, 16, 19, 25, 26, 28, 53: Wikimedia Commons; side 9, 11, 18, 31n, 32, 34, 35, 40, 43, 44: Arkivfotos citater side 16, 19: Bibelen online, Bibelselskabet 1999 KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder I serien foreligger også Ansgar på mission blandt vikinger Paulus og de første kristne Luther og kirkekampen i Danmark Opgaveforslag til alle titler kan hentes på www.haase.dk 2
Indhold Tidslinje 4 Hvorfor skal vi vide noget om ateisme? 6 Hvem er ateisterne? 8 Viden mod tro tro mod viden 13 Religion fra middelalderen til 1800-tallet 24 De satte ateismen på dagsordenen 37 Danskernes tro i dag 46 Links 54 Register 56 3
Tidslinje ca. 1050-ca. 1500 Middelalder i Danmark ca. 1500-ca. 1660 Renæssance i Danmark 1543 Nicolaus Kopernikus dør, og hans hovedværk Om himmelsfærernes kredsbevægelser udkommer 1734 Poul Egede udnævnes til grønlandsmissionær 1736 Konfirmation indføres i Danmark 1753 Carl von Linnés hovedværk Species Plantarum udkommer 1687 Isaac Newtons hovedværk Naturfilosofiens matematiske principper udkommer ca. 1750-1800 Oplysningstid i Danmark 1841 Ludwig Feuerbachs hovedværk Kristendommens væsen udkommer 1844 Biskop Balslevs bibelhistorie udkommer 1849 Grundloven sikrer religiøs frihed i Danmark 1859 Charles Darwins hovedværk Arternes oprindelse udkommer 1866 Georg Brandes går ind i debatten om tro og viden med artikler i Dagbladet 4
1867 Karl Marx får udgivet første bind i sit hovedværk Kapitalen ca. 1880 Industrialisering i Danmark begynder 1883-85 Friedrich Nietzsche proklamerer, at Gud er død i bogen Also sprach Zarathustra ca. 1900 Sigmund Freud skaber psykoanalysen Næsten 100 procent af danskerne er medlemmer af folkekirken 1915»Foreningen mod kirkelig konfirmation«stiftes 1917 Lenin bliver statsleder i Sovjetunionen 1948 Kvinder kan blive præster i den danske folkekirke 1960 Humanistisk Forbund stiftes 2002 Dansk Ateistisk Selskab stiftes 2012 Homoseksuel vielse tillades. Knap 80 procent af danskerne er medlemmer af folkekirken 5
Hvorfor skal vi vide noget om ateisme? En ateist er en person, der ikke tror på nogen gud. I alle dele af verden er der ateister, også i Danmark, hvor flere og flere melder sig ud af folkekirken. Kristendommen er statsreligion i Danmark, men i dag kommer færre mennesker i kirken end tidligere. Færre børn bliver døbt, og en del unge ønsker ikke at blive konfirmeret; der er ikke så mange, der bliver viet i en kirke som før, og selv de, der er medlemmer af folkekirken, deltager kun sjældent i søndagsgudstjenester, især i de store byer. I løbet af hundrede år er der sket en nedgang i folkekirkens medlemstal. I 1900 var næsten hundrede procent af befolkningen medlem af folkekirken, i dag er tallet knap firs procent. Hvorfor medlemstallet falder, er der flere forklaringer på. Én er selvfølgelig, at der siden 1960 erne er kommet mange indvandrere til landet med en anden tro end den kristne. Men der er også flere og flere, der melder sig ud af folkekirken, fordi de er utilfredse med den måde, den fungerer på. Nogle synes, at kirken er for stiv, for gammeldags og for kedelig, andre vil gerne slippe for at betale kirkeskat. I denne bog skal vi se på de mennesker, der melder sig ud eller aldrig har været medlemmer fordi de ikke tror på, at der findes nogen gud. Det er de såkaldte ateister. ateisme: af græsk: a (ikke) + theos (gud). Ateisme er en livsanskuelse uden tro på guddommelige magter. kirkeskat: en afgift, der opkræves af medlemmer af folkekirken over skatten. Det pluralistiske samfund Siden 1800-tallet er det danske samfund og den danske kultur gradvist blevet mere og mere verdslig, dvs. mindre og mindre præget af kirkens Tegning: Frank Madsen 6
Tegning: Frank Madsen indflydelse og kontrol. Den proces kaldes med et fint ord sekularisering. Før i tiden gjaldt kristendommen som en facitliste til livets store spørgsmål for alle danskeres liv, ikke mindst i folkeskolen, hvor kirken langt op i 1900-tallet blev ved med at have stor indflydelse. Sådan er det ikke længere. I dag er der fri konkurrence mellem mange forskellige religiøse, politiske og kulturelle vurderinger. Vi siger, at samfundet er blevet pluralistisk, dvs. forskelligartet. Man kan sige, hvad man vil, og tro, hvad man vil, eller man kan helt lade være med at tro. Det betyder selvfølgelig noget for den måde, samfundet udvikler sig på. Kristendommens møde med ateismen har været og er lige nu med til at ændre både Danmark og hele den øvrige vestlige verden. Overalt er kristendommen talmæssigt i tilbagegang. Derfor er det vigtigt at vide noget om og forholde sig til ateisme. 7
Hvem er ateisterne? En ateist er en, der ikke tror på guder eller overnaturlige væsener, fordi der ikke kan gives videnskabelig dokumentation for deres eksistens. Ateisten har svært ved at forså, at mennesker kan tro på noget, de ikke har nogen chance for at bevise eksisterer. For mange ateister er den religiøse tilgang til tilværelsen ubegribelig, for hvordan kan man i ramme alvor sige:»jeg tror på Gud«uden nogen sinde at have set eller hørt samme Gud? Hvordan kan man tro på Gud, når man ikke kan føre bevis for, at Gud er til? Ateisten kræver et videnskabeligt bevis for, at Gud eksisterer, og er overbevist om, at det kan han ikke få. Ateister er politisk lige så forskellige som den øvrige del af befolkningen. Nogle stemmer på Dansk Folkeparti, andre på Socialistisk Folkeparti, Venstre osv. Der er således erklærede ateister blandt politikere både på højre- og venstrefløjen. Både folk med og uden en lang uddannelse vælger at blive ateister. Nogle mennesker med en naturvidenskabelig uddannelse er ateister, fordi religion strider direkte mod deres videnskab. Men også mennesker, der har studeret humaniora, fx filosofi eller religion, vælger at kalde sig ateister. Ateisten er lige så moralsk som det religiøse menneske. Det betyder, at ateister forholder sig på samme måde som religiøse mennesker til, hvordan man bør opføre sig over for andre. Mange ateister betegner sig selv som humanister det vil sige mennesker, der lægger vægt på det enkelte menneskes værdi og rettigheder eller som naturalister dvs. menne sker, der mener, at alt, hvad der eksisterer, kan opfattes og forklares naturvidenskabeligt. Der findes dog ikke én ideologi eller ét sæt regler for, hvordan man skal opføre sig, som alle ateister overholder. Ligesom det er tilfældet med religion, er der inden for ateisme forskellige tolkninger. De mest ekstreme ateister er de såkaldte nye ateister, der mener, at religion er direkte farlig og bør bekæmpes med kritik alle steder, hvor den dukker op. humaniora: de fag ved universitetet, der beskæftiger sig med mennesket som handlende og skabende væsen og med menneskets natur. nyateisme: begreb opstået omkring årtusindskiftet blandt internationale forskere og forfattere. 8
Vladimir Iljitj Lenin (1870-1924) var sovjetisk statsleder 1917-1924. I Sovjetunionen (nuværende Rusland) blev ateismen»statsreligion«ved revolutionen i 1917. At tro på Gud var den rene dumhed, sagde Lenin. Det ville alle kunne forstå, hvis de blev oplyst og ud dannet godt nok. Synet på ateister før og nu»ateist«var tidligere en nedsættende betegnelse for en person, der var i konflikt med den etablerede tro. Sådan er det ikke mere. De fleste danskere har stor respekt for den personlige frihed og retten til at tænke og mene, hvad man vil, også i spørgsmål om religion eller ideologi. I dag kan enhver frit kritisere religion offentligt, og videnskabsfolk risikerer ikke som tidligere at blive straffet for at være skeptiske over for det guddommelige. Men det betyder ikke, at alle er enige i, at videnskaben har svar på alle spørgsmål. Mange mener, at den religiøse tilgang kan give nogle svar der, hvor videnskaben må give op. I 2001 skrev den amerikanske professor i psykologi Pascal Boyer, at»julemanden, Jesus og Muhammed har samme ophav«. Det er en provokerende udtalelse, som ikke er fremsat for at såre troende, men for at skabe dialog mellem den religiøse og den naturvidenskabelige lejr. De to parter har tidligere haft meget svært ved at tale sammen, men naturvidenskaben og især hjerneforskningen er, som vi skal se, nu nået så langt, at den for alvor udfordrer den religiøse tilgang og opfordrer til dialog. 9