MURERIET- forretningsplanen

MURERIET- forretningsplanen www.ffe-ye.dk

MURERIET - FORRETNINGSPLANEN - er et materiale, der er udviklet til undervisning i iværksætteri inden for byggeri og anlæg på erhvervsuddannelserne. Det er lavet som en fortsættelse af materialet The Business Model Canvas pitch din forretningsidé, hvor eleverne arbejder med at udvikle deres forretningsidé. Mureriet - forretningsplanen tager udgangspunkt i en murervirksomhed, men udfordringerne, metoden og fremgangsmåden kan også overføres på andre fag. Mureriet - forretningsplanen fokuserer på tilblivelse af en virksomhed og udarbejdelse af en forretningsplan, men vil du hellere arbejde mere overordnet med iværksætteri, kan du bruge materialet Tømreriet iværksætteri i tømrerfaget, som dækker flere forskellige temaer inden for iværksætteri. Tømreriet iværksætteri i tømrerfaget tager udgangspunkt i en tømrervirksomhed, men kan ligesom materialet her overføres til andre brancher. Mureriet - forretningsplanen er udviklet af Dansk Byggeri med støtte fra Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise. Redaktion: Sidse Frich Thygesen, Dansk Byggeri Tak til Jacob Kjærgård, Ann-Therese Schade, Elin Hougaard Christensen og Helene Høj for bidrag, idéer, kommentarer og inputs. Udgiver: Fonden for Entreprenørskab - Young Enterprise Ejlskovsgade 3D - DK-5000 Odense C - Tlf.: 6545 2461 E-mail: ung@ffe-ye.dk - www.ffe-ye.dk 2

INDHOLD 1 Forord........................................... 4 1.1 Branchebeskrivelse................................ 5 2 Mureriet.......................................... 6 2.1 Personlige ressourcer.............................. 7 2.2 Kerneydelser og koncept............................ 7 2.3 Markedet og konkurrencen........................... 8 2.4 Salg og markedsføring.............................. 9 2.5 Organisation....................................10 2.6 Budget....................................... 11 2.6.1 Etableringsbudget............................11 2.6.2 Driftsbudget................................13 2.6.3 Likviditetsbudget.............................15 2.7 Finansiering....................................16 2.8 Lån..........................................17 2.9 Vision og treårsplan...............................18 2.9.1 Virksomhedens vision..........................18 2.9.2 Vejen til visionen - vækstmål......................19 3

1 FORORD Forretningsmodellen skal tænkes godt igennem! Mange håndværkere starter deres eget firma uden at vide, hvad de går ind til og uden at have en egentlig plan for, hvor deres virksomhed er på vej hen. Det er enormt vigtigt at have styr på sin forretningsmodel, før man åbner dørene for kunderne. Et overblik over visionen for virksomheden er alfa og omega: Hvem er dine partnere? Hvem er dine kunder? Hvilke kerneydelser vil du sælge? Hvilke kanaler vil du bruge til at nå kunderne? Det er omdrejningspunktet i dette materiale husk at tænke ud af boksen! Held og lykke både med opgaverne og med at starte virksomhed i fremtiden. Michael Lund Kristensen Direktør, BT-gulve Formand for Dansk Byggeris Uddannelsesudvalg Henning Østergaard Jørgensen Murermester Formand for Murersektionen i Dansk Byggeri Foto: Ricky John Molloy 4

1.1 BRANCHEBESKRIVELSE Bygge- og anlægsbranchens udvikling påvirkes i høj grad af konjunkturerne. Når der er opsving i økonomien bygges der meget, mens byggeaktiviteten stilner af i økonomiske nedgangstider. Erhvervets omsætning og beskæftigelse svinger med konjunkturerne, men set over en årrække er niveauet for omsætningen ca. 240 mia. kr. årligt og beskæftigelsen i alt ca. 160.000 personer. 10 % af de faglærte i branchen bliver på et tidspunkt i deres karriere selvstændige, og de fleste af branchens virksomheder er enkeltmandsvirksomheder, efterfulgt af virksomheder med 10-19 ansatte. Der er en høj selvstændighedskultur i branchen, og virksomhedsejeren er ofte også chefen en såkaldt ejerleder, også kendt som mester. Det kræver sit både at være ejer, chef, bogholder, håndværker og sælger på én gang! Der er altså rigtig mange små virksomheder, og konkurrencen imellem dem er stor. Derfor er det afgørende, at virksomheden bygger på en visionær idé og kan skille sig ud fra mængden og fange kundernes opmærksomhed. Kundegrundlaget består af de ca. 1,7 mio. bygningsejere, der bor i Danmark. Derudover er der boligforeninger, offentlige institutioner, kommuner, regioner og staten, der også er kunder hos virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen. 5

2 MURERIET Jonas blev færdig som murer for to år siden og har arbejdet som svend hos sin mester. Men Jonas vil gerne åbne sit eget murerfirma og bruger derfor det meste af sin fritid på at planlægge, hvordan han vil gøre det. Jonas laver rigtigt mange badeværelser hos sin mester. Støber gulve og lægger fliser og klinker. Fra han startede i lære til i dag, har han opdaget, at kunderne i stigende grad er interesserede i at spare både på vandet og på varmen. Det er blevet moderne at være grøn! Derfor har han tænkt sig, at det skal være centralt i hans firma det skal være noget med energi og bæredygtighed. Jonas ved, at han i det første stykke tid kommer til at være en ejerleder. Det vil sige, at han ejer og leder firmaet selv. Men han ved også, at han gerne vil have firmaet til at vokse og det skal helst ske inden for tre år. Derfor lægger han en plan, hvor han forholder sig til en masse ting: Personlige ressourcer - Hvad kan han selv bringe ind i firmaet? Hvad er firmaets kerneydelser og koncept? Hvordan er markedet og konkurrencen? Hvordan ser kundesegmentet ud? Hvordan skal han markedsføre sit firma? Hvordan skal firmaet organiseres? Budget Finansiering Hvad er visionen for firmaet om tre år? 6 Foto: Simon Ladefoged

2.1 PERSONLIGE RESSOURCER Jonas er en dygtig murer, og det er det, han bringer ind i sin virksomhed murerfaget. Han er også god til at tale med kunderne, og han giver et godt indtryk, når han møder kunderne første gang. Til gengæld synes han, at regnskab er drønkedeligt. Han kan godt finde ud af det men han synes ikke, det er sjovt. Jonas har også et godt netværk: Han har en storebror, der er blikkenslager, og en god ven, der er maler. Han spiller også fodbold med en fyr, der er regnskabschef i en produktionsvirksomhed. Jonas har en veninde, der er grafisk designer og kan lave hjemmesider, og Jonas mor er butikschef i en tøjbutik. Så Jonas netværk kan hjælpe ham med forskellige ting i hans virksomhed det er noget, Jonas også bringer med sig. Opgave 1: Overvej, hvad du selv er dygtig til og kan bringe ind i din egen virksomhed og hvad du ikke er så god til eller synes er kedeligt, og derfor skal have hjælp til. Har du et godt netværk? Prøv at skrive ned, hvem du kender, der er relevante, når du åbner en virksomhed. 2.2 KERNEYDELSER OG KONCEPT Jonas har besluttet, at firmaets kerneydelser skal være murerarbejde med fokus på fliser og renovering og etablering af badeværelser. Han vil også give sine kerneydelser et grønt twist, fordi han har oplevet, at kunderne i stigende grad er interesserede i at være miljøvenlige og spare på energien. Derudover vil han også skabe tillid til kunderne og gøre dem tilfredse, så det er ham, de ringer efter, næste gang de skal have udført noget. Opgave 2: Der er stor forskel på murerarbejde i Danmark: I Jylland bygges der meget med mursten, og i storbyerne er der meget renovering og flisearbejde. Hvad er der mest af, der hvor du bor, eller der hvor du godt kunne tænke dig at bo og have din virksomhed? Foto: Simon Ladefoged 7

2.3 MARKEDET OG KONKURRENCEN Jonas ved, at man skal skille sig ud, hvis man vil have kunder. Der er rigtigt mange murervirksomheder i Jonas by, så hvis kunderne skal vælge ham, må han gøre noget ekstraordinært. Han googler virksomhederne i sin by for at få en forståelse af, hvilke konkurrenter han er oppe imod. Han tjekker deres priser, deres produkter og googler for at se, om han kan finde steder på internettet, hvor der tales dårligt om konkurrenternes arbejde. Jonas har mødt mange kunder. De er meget forskellige, men samtidigt også meget ens: De ved ikke noget om murerarbejde og selve processen, men de har en meget detaljeret idé om, hvordan deres badeværelser skal se ud, når de er færdige. Jonas skal altså skabe et bad, der svarer overens med kundens forventninger. Kunderne er husejere, og de er oftest imellem 38-60 år gamle. De er skeptiske, og for dem er det vigtigt, at de har tillid til håndværkeren, både fordi håndværkeren skal lave et arbejde, de ikke selv kan gennemskue kvaliteten af, og fordi håndværkeren skal gå rundt i deres hjem, når de ikke selv er hjemme. Så tillid og professionalitet er meget vigtigt for dem. Opgave 3: Er der mange eller få virksomheder i dit område, der udfører murerarbejde? Hvordan kan din virksomhed skille sig ud fra de andre virksomheder? Er der kendetegn, der er ens for de kunder, du har mødt? Er de samme alder, samme køn, er de privatpersoner eller offentlige institutioner som f.eks. børnehaver og plejehjem? Foto: Preben Kirkholt 8

2.4 SALG OG MARKEDSFØRING Markedsføring af Jonas virksomhed er vigtig. Det er her, han skaber sit kundekartotek og ikke mindst tjener sine penge. Ingen kunder = ingen omsætning! Jonas overvejer at bruge facebook, men det matcher så dårligt med målgruppens alder. Så han må finde på noget andet. Han overvejer google-ads, de gule sider og annoncer i den lokale avis. Han beslutter sig for at få sin veninde, der er grafiker, til at lave en hjemmeside til ham og købe nogle google-ads. Han får også trykt nogle store klistermærker til at sætte på bagruden i bilen. Han får faktisk trykt 30, så hans venner og forældre også kan få et klistermærke på deres bil. Jonas skal finde et kendetegn for sin virksomhed og ikke mindst et navn, der både indgyder tillid, professionalitet og troværdighed. Han vil også gerne markedsføre firmaet på, at han laver gode energiløsninger. Opgave 4: Hvilke reklamer husker du bedst og hvorfor? Hvordan vil du markedsføre din virksomhed? Hvad skal der være på en murervirksomheds hjemmeside? Prøv selv at lave en hjemmeside på fx wordpress.com 9

2.5 ORGANISATION Lige nu er der en medarbejder i Jonas firma og det er ham selv. Men Jonas ved, at han både skal have tilknyttet en blikkenslager, en maler og en medarbejder, der kan tage telefonen, udskrive fakturaer og ordne alt det andet administrative. Han vil også have en bestyrelse, fordi han ved, at det gør det lettere, når banken skal stille bankgaranti for ham på større projekter. Jonas starter med en bestyrelse, der primært består af mennesker fra hans netværk, men han ved, at bestyrelsen skal gøres professionel så hurtigt, det er muligt. Jonas laver et organisationsdiagram, der ser sådan her ud: Blikkenslager Bestyrelse Maler Administrativ medarbejder Jonas Elektriker Lærling 1 Lærling 2 Opgave 5: Hvilke medarbejdere har du brug for i din virksomhed? Hvilke samarbejdspartnere har du brug for i din virksomhed? Hvordan ser et organisationsdiagram ud for din virksomhed? Hvem kender du, der kan sidde i bestyrelsen i din virksomhed? 10

2.6 BUDGET Jonas ved, at han skal lægge et budget for sin virksomhed, så han kan regne på, hvor mange penge han omsætter for, hvor store udgifter han har, og dermed hvor mange penge han tjener. Jonas regner med at have mange badeværelsesopgaver og nogle større opgaver, fx renoveringer af badeværelser i almennyttige boliger. Man har brug for tre forskellige budgetter, når man starter en virksomhed: Etableringsbudget driftsbudget likviditetsbudget. 2.6.1 ETABLERINGSBUDGET Etableringsbudgettet viser, hvor mange penge du skal bruge til at åbne dit firma. Jonas ved, at han har brug for en varevogn, et kontorlokale, et lager og værktøj. Han har også brug for en advokat, der kan rådgive ham, kontorartikler og fx et regnskabssystem. Man kan næsten ikke være for detaljeret med etableringsbudgettet. Medtag alle tænkelige udgifter som er forbundet med opstarten. Høj detaljeringsgrad viser, at man har gennemtænkt sin idé, og det sikrer også mod uventede udgifter. Etableringsbudgettet bliver også kaldt for startbudgettet. Foto: Simon Ladefoged 11

Udgifter: Lokaler: Depositum ved leje Udbetaling ved køb af lokaler eller virksomhed Husleje Goodwill Nøglepenge Indretning og istandsættelse Produktionsudstyr: Maskiner Værktøj Andet Kommunikations- og kontorudstyr: Møbler (skrivebord, kontorstol, reol m.v.) It (pc, printer, netværk m.v.) Software Telefoner Kopimaskine Website Andet Vareindkøb: Råvarer Færdigvarer (lager) Kontorartikler Andet Bil: Udbetaling til bil Andre anskaffelsesomkostninger Rådgivere: Advokat Revisor kr. Opgave 6: Hvad er goodwill og nøglepenge? Opstil et etableringsbudget for din virksomhed. Du kan downloade et Excel-ark her: http://startvaekst.dk/budgetter 12

2.6.2 DRIFTSBUDGET Driftsbudgettet viser de indtægter og udgifter, du forventer, der kommer i virksomheden, når den er startet. Jo mere konkret du har været med dine planer, jo nemmere er det at lave driftsbudgettet. Under arbejdet med budgettet kan du være nødt til at gå tilbage og ændre i dine planer, da driftsbudgettet kan vise, at dine ønsker og forhåbninger ikke hænger sammen med økonomien. Normalt udarbejdes driftsbudgettet for 12 måneder, og det giver et godt grundlag for at vurdere, om virksomheden tjener penge nok til, at ejeren kan bruge lige så mange penge privat som før, eller om han skal skrue ned for privatforbruget. Driftsbudgettet bliver også kaldt for resultatbudget. Foto: Ricky John Molloy 13

Driftsbudget: For perioden Omsætning (varesalg) Salg af varegruppe 1 Salg af varegruppe 2 Salg af varegruppe 3 Omsætning i alt: Variable omkostninger Materialer Lønomkostninger Transportomkostninger Andet Variable omkostninger i alt: Dækningsbidrag: (omsætning variable omkostninger) Faste omkostninger Funktionærløn (inkl. ATP og sociale onkostninger) Freelance hjælp Opkobling til ekstern server m.v. Lokaleleje (el, vand, varme) Reparation og vedligeholdelse af lokaler Rengøring Drift af bil/kørselsgodtgørelse Rejseudgifter Kontorartikler Porto og gebyrer Telefon, mobil, web Markedsføring/annonce/reklame Repræsentation Mødeudgifter Faglitteratur Forsikring (sygdom, ansvar, indbo, bil) Kontingenter Kursusudgifter It-udstyr/software Leasing-afgift Småanskaffelser - ikke It/software Vedligeholdelse af driftsmidoler Revisor, advokat, anden rådgivning Uforudsete omkostninger Faste omkostninger i alt: kr. 14

Driftsbudget - fortsat: Resultat før renter og afskrivninger (Dækningsbidrag faste omkostninger) Renter Renter af banklån Renter af kassekredit Andre renter Renter i alt: Afskrivninger Driftsmidler Andet Afskrivninger i alt: Faste omkostninger inkl. renter og afskrivninger i alt: Nettoresultat (dækningsbidrag faste omkostninger renter afskrivninger: Opgave 7: Opstil et etableringsbudget for din virksomhed. Du kan downloade et Excel-ark her: http://startvaekst.dk/budgetter 2.6.3 LIKVIDITETSBUDGET Likviditetsbudgettet skal måned for måned vise, om du har penge på kontoen til at betale de udgifter, du ved, du får. Det kaldes også betalingsstrømmen i virksomheden. De to første budgetter kan du forholdsvis nemt selv lave, hvis du har lavet en plan for din virksomhed. Med likviditetsbudgettet er det lidt sværere, da man skal være god til tal for at holde styr på de mange beløb, budgettet indeholder. Heldigvis er det også det budget, du laver til sidst, så brug din tid og kræfter på de to første budgetter. Senere kan du så tilkalde hjælp til likviditetsbudgettet. Download et likviditetsbudget i Excel-regneark på http://startvaekst.dk/budgetter 15

2.7 FINANSIERING Når du starter din virksomhed, har du sikkert behov for at låne penge til etableringen og til at købe forskellige ting, fx en firmabil. Det behov kan banker og pengeinstitutter hjælpe med at dække med forskellige former for finansiering. Flere banker tilbyder etableringslån eller Kom-igang-lån. For at finde ud af, hvor meget du har brug for at låne for at komme i gang (også kaldet det samlede finansieringsbehov), skal du kigge i dine budgetter. Du skal se på, hvor meget du skal bruge til selve etableringen, dvs. køb af firmabil, værktøj, firmatelefon osv. (også kaldet den nødvendige etableringskapital), og hvor meget du skal have på kontoen for at betale de udgifter, der kommer (også kaldet den nødvendige likviditet). Det vil sige at: Det samlede finansieringsbehov = nødvendig etableringskapital + nødvendig likviditet Den nødvendige etableringskapital finder du i etableringsbudgettet og den nødvendige likviditet i likviditetsbudgettet. Alle virksomheder har behov for en bank til at sørge for deres økonomiske transaktioner og derigennem finansiere virksomhedens daglige drift. Det kan ske via en almindelig bankkonto eller en kassekredit. Opgave 8: Hvor mange penge har du brug for, for at oprette din virksomhed? 16

2.8 LÅN Generelt er det pengeinstitutter, realkreditinstitutter og leasingselskaber, der medfinansierer større investeringer. Det sker i form af lån. Når du laver en kreditaftale med banken, skal du forvente at skulle stille personlig sikkerhed (fx pant i friværdi i huset) udover virksomhedens aktiver. En af finanskrisens konsekvenser har været, at bankerne er blevet mere strikse med krav om sikkerhedsstillelse. Med andre ord - skal du låne penge i banken til at etablere eller drive en virksomhed, skal du kunne tilbyde dem sikkerhed i sikre aktiver som fx friværdi i et hus eller tilsvarende. Ved finansiering af bygninger eller større maskiner er der flere muligheder for at skaffe den nødvendige kapital, det kan fx være: Egen opsparing/formue Banklån Kreditforeningslån Private lån Andre lån Investorer Tilskud 17

2.9 VISION OG TRE-ÅRSPLAN Allerede når budgetterne er lavet, er det en god ide at begynde at overveje, hvor man regner med, at virksomheden er om tre til fire år. Det kan være svært, når man ikke en gang er startet endnu, men det kan dog være en fordel allerede nu at have visioner og planer om, hvordan virksomheden kan vokse sig større og blive endnu mere interessant. Jonas vision var, at hans virksomhed inden for to år skulle have 10 ansatte, en professionel bestyrelse og en meget tydelig grøn profil. 2.9.1 VIRKSOMHEDENS VISION Vision defineres her som virksomhedens ønsker og planer om, hvor den befinder sig om tre til fem år. Hvad vil den udvikle sig hen imod? Her kan man have visioner om størrelse, omsætning, markeder, produkter, ydelser mv. Jonas vision for Mureriet var: Mureriet vil om tre år have en afdeling i både Odense, København og Aarhus. Omsætningen vil øges med 500 % og overskuddet med 200 %. Mureriet vil være kendt for bæredygtige løsninger i badeværelser og som solcellemontør. 18

2.9.2 VEJEN TIL VISIONEN - VÆKSTMÅL For at kunne nå Mureriets vision, er det vigtigt at sætte nogle opnåelige delmål. Et mål kan bl.a. beskrives med opdeling på produkter, kundesegmenter, omsætning, indtjening, antal medarbejdere, markedsandel, eksport, nye produkter/serviceydelser osv. Jonas opsatte følgende delmål: Mål 1: I løbet af Mureriets første seks måneder ansættes den første elev. Mål 2: Mureriet ønsker i løbet af det første år at ansætte fem murere og en blæksprutte til web, salg og regnskab. Mål 3: Inden for 16 måneder skal Mureriet været kendt for at være en grøn og bæredygtig virksomhed. Mål 4: Inden udgangen af virksomhedens andet år skal der være oprettet en afdeling i en anden by baseret på en markedsanalyse. Mål 5: Inden udgangen af virksomhedens andet år skal der være mindst 10 ansatte murere, en maler og en tømrer. Mål 6: I løbet af virksomheden tredje år åbnes der den tredje afdeling af virksomheden i en anden by igen baseret på en markedsanalyse. Opgave 9: Lav en vision og delmål for at nå visionen for din egen virksomhed. 19

20 Foto: Preben Kirkholt