Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg
Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser for økonomien! Konkurrenceevne i forhold til andre sektorer! Konkurrenceevne i forhold til andre mælkeproducenter i EU
Trends og tendenser i malkekvægbruget indtil nu! Mælk" ; oksekød #; korn og kraftfoder $ ; lønninger % ; renten#! Eksplosiv udvikling i investeringerne 16,7 mia. kr. siden 1997, heraf en tredjedel i kvote købt på kvotebørsen! Større bedrifter men faldende driftsresultat målt i reale kroner! Positiv konjunkturudvikling har givet større egenkapital og dermed lånemuligheder! Konsolidering nærmest ikke eksisterende
Prognose for den fremtidige struktur! 2,5 mia. kg kvote vil blive omsat! Hver producent vil udvide med en mio. kg kvote Antal 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 1.800 1.600 1.400 1.200 1.000 800 600 400 200 Tons! En gennemsnitlig bedriftsstørrelse på ca. 160 køer med 10.250 kg mælk pr. ko 0 1984/85 1987/88 1990/91 1993/94 1996/97 1999/00 Antal bedrifter 2002/03 2005/06 2008/09 2011/12 Gns. Kvote 2014/15 0
Husdyrproduktionen er koncentreret i Jylland Malkekvægbedrifter Svinebedrifter
Kampen om jorden intensiveres 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Procent Nordjylland Viborg Århus Vejle Ringkøbing Ribe Sønderjylland Fyn Vestsjælland Sydsjælland og sydhavsøerne Nordsjælland Bornholm 2001 2015
Konkurrenceevnen mellem de 200 forskellige produktionsgrene Lønningsevne, kr. pr. time 150 100 50 0-50 83 28 Malkekvæg inklusive opdræt 132 132 Søer og smågrise 54 54 Slagtesvin 61 Planteavl -100-78 Gns. (1994-2003) Gns. (1994-2003) eksklusive støtte
Udviklingen i økonomien frem mod 2009 600.000 500.000 400.000 Eksempel: Bedrift med 125 årskøer Kr. 300.000 200.000 100.000-2004 2005 2006 2007 2008 2009 Driftsresultat ved 16% prisfald på mælken Driftsresultat ved 22% prisfald på mælken Samlet økonomisk støtte
Krav til mælkepris / krav til produktivitet frem mod 2009 Mælkepris Kr. pr. kg Produktivitetsfremgang p.a. Nødvendig mælkepris 2,06 1,3% Nødvendig produktivitetsfremgang 1,94 1,9%
Eksempler på tiltag Mål: 1,9% produktivitetsstigning p.a. Område MÅL Indsats Mælkeydelse pr. ko Fodereffektivitet Udbytte i grovfoder målt på foderbord 3,0% p.a. Fra 85% til 88% En stigning på 2% p.a. Avl: 1,3% p.a. = 100 kg Driftsledelse: 1,7% p.a. = 180 kg Driftsledelse: Foderplanlægning, udfodring og foderkontrol Driftsledelse: Dyrkning høstning, ensilering, opbevaring og udtagning af grovfoder
Danske malkekvægbedrifter blandt de største i EU15 140 120 100 80 60 40 20 0 Storbritannien Danmark Holland Irland Luxembourg Sverige Belgien Tyskland Italien Frankrig Spanien Portugal Grækenland Finland Østrig Gns. Antal malkekøer pr. bedrift Antal bedrifter Antal, stk.
Mælkeproduktionen er koncentreret i bestemte områder af Europa
Strukturudviklingen går hurtigst i DK 700.000 600.000 500.000 1983 2003/04 2004/05 400.000 300.000 200.000 100.000 0 Danmark England Tyskland Holland Frankrig Sverige
De årlige nettoinvesteringer på malkekvægbedrifter i EU Nettoinvestering, 1.000 kr. 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0-50 -100 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Danmark Tyskland Frankrig Italien Holland Sverige UK Kilde: Kommissionen
Lønningsevnen på malkekvægbedrifter i EU Forudsætninger! Kapitalen forrentes med 4% Lønningsevne, kr. pr. time 100 80 60 40 20! Et årsværk udgør -20 1.800 timer -40 0 Danmark UK Frankrig Italien Sverige Tyskland Holland Kilde: Kommissionen
Fordelingen mellem egen og fremmed kapital Passiver, 1.000 kr. 17.500 15.000 12.500 10.000 7.500 5.000 2.500 - Danmark Frankrig Sverige Holland Tyskland UK Italien 80% 60% 40% 20% 0% Gældsprocent Egenkapital Fremmed kapital Gældsprocent
Trends og tendenser i andre EUlande - Storbritannien! Afkobler i 2005. Forskellige modeller i England, Skotland, Wales og Nordirland! En stor andel af produktionen går til bulk (mælkepulver udgør ca. 50% af markedet)! 60% af producenterne producerer uden at få fuld aflønning for alle indsatsfaktorer. De står for 40% af produktionen! EU reformens konsekvenser! Hvordan vil landmændene opfatte afkoblingen?! Fald i antallet af producenter fra 25.000 (2002) til 15.000-17.000 i 2015! Fald i mælkeproduktionen på 3,7% i løbet af de næste to år! Fald på 5-6% - ca. 1 mia. kg mælk på sigt
Trends og tendenser i andre EUlande - Frankrig! Afkobler i 2006 efter Fischlermodellen! Gør brug af muligheden for at koble støtte! Forventer et fald i antallet af producenter fra 107.000 til 61.000-75.000 i 2012! Forventer fortsat at ville kunne producere kvoten! Behov for strukturudvikling, da indtjeningen kommer under pres! Diskuterer muligheden for at flytte kvote fra én region til en anden?
Trends og tendenser i andre EU lande - Tyskland! Afkobler al støtte i 2005 efter en hybridmodel. Støtten regionaliseres gradvist fra 2010! Meget heterogen bedriftsstruktur! Den tyske afkoblingsmodel! Favoriserer ekstensive græsbaserede brug! Mælkekvoten vil fortsat blive produceret! Strukturudviklingen! Moderat? Markant?
Opsamling! Trends indtil nu:! Stabile/faldende priser på mælk og faldende pris på oksekød! Eksplosiv udvikling i investeringerne en tredjedel vedrører kvote! Større bedrifter men uændret driftsresultat! Strukturudviklingen vil fortsætte! Kampen om jorden vil intensiveres i visse områder! EU-reformen udfordrer:! Indtjeningen på bedrifterne! Og især produktionen pga. ændret konkurrenceevne mellem produktionsgrene! Danske mælkeproducenter blandt de mest investeringsvillige og konkurrencedygtige i EU15