Teknologirapport Start af egen virksomhed Gruppe 8

2010 Teknologirapport Start af egen virksomhed Gruppe 8 Af: Rami Kaddoura, Safa Sarac, Martin Schmidt og Andreas Eriksen. Fag: Teknologi Vejleder: Arne Wamsler Skole: HT, Roskilde Tekniske Gymnasium MARS glasses A/S 16-03-2010

Resume Vi startede vores forløb med at komme med nogle idéer til hvilke produkt vi kunne fremstille. Vi aftalte, at hver især skulle finde på tre forslag til et produkt. Vi havde fået nogle relevante idéer, som f.eks. en elektrisk isskraber, en quick kasse og sidst men ikke mindst en elektrisk brillepudser, som er det produkt vi har beskæftiget os med hele forløbet. Vi har valgt at lave en elektrisk brillemaskine, da vi synes at de ældre mennesker har det svært ved at pudse brilleglasset rent, og i denne sammenhænge har vi mest fokuseret på de ældre mennesker med leddegigt, så vi på den baggrund kunne starte vores eget firma, der beskæftiger sig og hjælper ældre mennesker i form af brugervenligt brilleudstyr. Vi kom på idéen om at beskæftige os med brilleudstyr, da to af gruppens medlemmer bruger linser/briller. Undervejs har vi lavet en logbog, hvor vi efter hvert møde har skrevet på den, samtidig med at vi også aftalte hvad hver enkelt person i gruppen skulle lave til det kommende møder, og vi har senere hen ad vejen lavet en tidsplan for hvem der skal gøre hvad og hvad der skal nås indenfor de forskellige tidsrammer. Først og fremmest var vores mål at starte på den skriftlige del af projektet, derfor samlede vi vores arbejde sammen i hvert møde, og dernæst skrive logbogen sammen. Vi har afleveret nogle små delafleveringer under forløbet. Det første vi gjorde var, at vi lavet et problemtræ med en nøgleproblem der lyder sådan her folk med gigt og nedsat syn, har svært ved at pudse briller og ud fra dette, har vi bygget vores problemtræ ud med nogle små emner, som f.eks. behandling, smerte osv. Til det endelige har vi lavet en afgrænsning, hvor vi satte kryds over alle de unødvendige emner i problemtræet. Da vi så skulle producerer vores brillepudser, gik det er godt i værkstedet, hvor vi alle havde noget at lave. Til det endelige lykkedes det os at fremstille en elektrisk brillepudser, dog har vi lavet produktet i en større udgave, eftersom det var en prototype vi havde fremstillede. Én dag inden afleveringen har vi læst vores rapport i gennem, så vi på denne måde kunne rette de fejle vi havde overset. Rapporten er lavet af fire HT elever, nemlig Safa Sarac, Martin Schmidt, Rami Kaddoura og Andreas Eriksen. 2

Indhold Resume... 2 Indledning... 4 1. Analyse og dokumentation... 5 1.1 Problemobservation... 5 1.2 Hypotese... 5 1.3 Problemtræ... 6 1.4 Afgrænsning af problemtræet... 6 1.5 Arbejdsspørgsmål... 6 1.6 Tidsplan... 7 1.7 TVOP-analyse... 8 1.8 Problemformulering... 8 2. Produktet... 9 2.1 Beskrivelse af produkt... 9 2.2 Produktudvikling...12 2.4 Planlægning af produktionsperioden...15 2.5 Test af produkt og videre produktudvikling...15 3. Start af virksomhed...16 3.1 Markedsanalyse, konkurrenter...16 3.2 patentrettigheder...17 3.3 Produktion, salg, markedsføring, prisfastsættelse...17 3.4 Økonomi, regnskab, budget...17 3.5 Forretningsplan...18 4. Konklusion...19 5. Litteraturliste...19 6. Bilag...20 Bilag 1. Projektbeskrivelse...20 Bilag 2. Forretningsplan...24 Bilag 3. Billeder...32 3

Indledning Vi har i teknologi beskæftiget os med emnet start af egen virksomhed. I forbindelse med vores overordnede emne start af egen virksomhed har vi valgt at beskæftige os med en brillepudsningsmaskine, som er et produkt der er til gavn for ældre mennesker, maskinen er kaldt for SuperClean Brillemaskine. Vi har specielt fokuseret på mennesker med gigt i fingrene, da de som regel har svært ved at pudse brilleglasset rent. Denne rapport er lavet for at få en dybere overblik over, hvordan man i virkeligheden starter sin egen virksomhed/firma, hvor man i disse sammenhænge kan få en viden om de forskellige selskabstyper, som f.eks. A/S, ApS osv. Ved at læse denne rapport vil du også blive klogere på, hvordan man kan starte sin egen virksomhed, dels hvad de forskellige selskabstyper er, og dels hvordan man føre et produkt til markedet. Vi vil samtidig i rapporten nærmere undersøge markedet for produktet og hvordan man tager patent på den. 4

1. Analyse og dokumentation I dette afsnit, vil vi fortælle om hvordan vi har observeret de problemer der vil opstå, og hvilke løsninger der er. Så er der også en tidsplan der viser hvordan og hvorledes vi har lavet de forskellige aktiviteter. 1.1 Problemobservation Vi ønsker at arbejde med en målgruppe bestående af ældre mennesker, som har problemer med synet. Hovedsageligt vil vores målgruppe lide af gigt i fingrene eller andre håndlidelser. Vi vil på den baggrund kunne starte vores eget firma, der beskæftiger sig og hjælper ældre mennesker i form af brugervenligt brilleudstyr. Vi vil enten åbne vores egen butik eller sælge vores produkter til brilleforretninger, f.eks. Louis Nielsen eller Synoptik. Vi kom på tanken om at beskæftige os med brilleudstyr, da to af gruppens medlemmer(safa og Martin) begge bruger linser/briller. Derudover har vi alle familie eller venner, der også bruger briller. Så briller er en normal del af hverdagen, og derfor tænkte vi, at det kunne være relevant og spændende at beskæftige os med. Vi synes det er spændende at komme op med idéer, der vil kunne lette hverdagen for folk med nedsat syn. Vores problemstilling har stor samfundsmæssig relevans, da stort set hele jordens befolkning, efter hvis alder, får problemer med synet. Der er derfor en naturlig del af vores samfund, som man kun kan accepterer og lære at leve med. Derfor vil vi have et bredt marked, der ikke trues med at forsvinde, da der hele tiden vil være nye folk der får nedsat syn. 1.2 Hypotese På baggrund af problemobservationen, kan vi konkluderer at vores problemstilling primært omhandler ældre mennesker med smerter eller problemer med fingerfærdigheder. Mange mennesker har tendens til at få gigt med alderen, og kan derfor have besvær med at pudse deres briller. 5

1.3 Problemtræ 1.4 Afgrænsning af problemtræet 1.5 Arbejdsspørgsmål Hvordan kan SuperClean brillemaskine hjælpe ældre mennesker? Hvilke slags arbejder får man gigt af? Hvorfor får folk nedsat syn? Hvad gør gigt og nedsat syn ved ens liv? 6

1.6 Tidsplan Hovedaktivitet Underaktivitet Ansvarlig Uge 3 Uge 4 Uge 5 Uge 6 Uge 7 Uge 8 Uge 9 Indledning: Indledning: Safa Ferie Forside: Andreas Projektbeskrivelse Problemobservation: Alle Ferie Problemtræ: Alle Afgrænsning: Alle Arbejdsspørgsmål: Alle Uge 10 Uge 11 Problemformulering Problemanalyse Alle Ferie TVOP modellen Alle Værkstedsbestillings- Bestillingsseddel Alle Ferie seddel Møde med Præsentation af Alle Ferie værkstedslæreren produkt Planlægning af Planlægning af Alle Ferie produktproduktionen arbejdet i værstedet Forretningsplan Forretningsplanen Alle Ferie Underemner til Rapporten Selskabstyper Markedsanalyse Patentrettigheder Økonomi Rami Safa Martin Andreas Ferie Værksted 20 timers arbejde i Alle Ferie værkstedet Det endelige Aflevering af rapporten Alle Ferie Her har vi så tidsplanen som vi gik efter fra start af. Undervejs har der været ændringer på tidsplanen hvis der pludselig dukkede noget op. Ud fra tidsplanen og det vi har lavet, kan vi konkludere at vi har nået vores mål med at starte vores egen virksomhed og udvikle et produkt der kan blive solgt på markedet. Ud fra tidsplanen kan man også se at vi alle sammen lavede de forskellige underaktiviteter fælles, eftersom vi havde rigeligt med tid på skolen. Vi inddelte desuden et par arbejder ud, så vi hver især havde noget at stå til ansvar for. 7

1.7 TVOP-analyse Årsager: Økonomi: Politik: Kultur: Teknologi: Teknik: Vi har brug for en uddannet revisor, tekniker og sælger. Organisation: Virksomheden er organiseret i Danmark og derfor foregår salget af produktet også i Danmark. Viden: Vi har den viden vi har brug for, samt resurserne, økonomien osv. Vi ved hvordan produktet skal se ud, da vi har set en prototype af den. Produkt: SuperClean Brillemaskine - som er et produkt, der ved strøm kan pudse briller. Konsekvenser Positive: Produktet er brugervenligt Negative: Størrelsen kan være en ulempe. Proaktive: Den vil have svært ved at kunne rense, ude i kanten af glasset. Reaktive: Produktets størrelse kunne senere hen i fremtiden, formindskes en smule. 1.8 Problemformulering Ældre mennesker har svært ved at pudse briller, når de har gigt i fingrene. Det kan så have en stor og negativ betydning i hverdagen, at folk ikke er i stand til at kunne klare sig selv bl.a. at pudse briller. Dette kan være med til at gøre, at folk føler sig mere hjælpeløse, og dermed forringes livskvaliteten. I værste tilfælde kan det være en medvirkende årsag til depression. Specielt ældre mennesker har tendens til at udvikle leddegigt, på grund af slitage af hænder og fingre under hårdt fysisk arbejde. Folk får også nedsat syn, som skyldes forskellige årsager, men vi ser stadig gigt som et større problem, fordi nedsat syn, kan man hjælpe vha. briller og kontaktlinser eller lign. Produkt introduktion: Vores produkt er en brillepudsningsmaskine. Princippet er at den skal kunne gøre det mindre besværligt at pudse briller, da den er brugervenlig og drives af el. Det er et simpelt lille produkt som drives af el, hvori at man anbringer glasset i mellem de roterende blade, som så renser glasset til brillerne. Enkelt og simpelt, og man behøver ikke have erfaringen med det overhoved. 8

2. Produktet I dette afsnit, introducerer vi vores produkt og hvilke funktioner den har, og vi beskriver også om hvordan produktet er blevet udviklet. Vi kommer også ind på hvilke planer vi lagde inden vi gik i værkstedet, og til sidst noget om afprøvning af vores produkt. 2.1 Beskrivelse af produkt Tegningen nedenfor er en skitse af det design, som vi til at starte med havde forestillet os vores brillepudser. Brillepudseren er bygget op omkring en ramme af to plader, som vi havde tænkt os at bygge i stål. De to plader går parallelt med hinanden hvorefter den ene stang bukker nede i enden for at mødes med den anden, så de danner en ramme. De to plader hænger sammen på et hængsel, hvilket gør det muligt at presse rammen sammen. Motoren, som er markeret på billedet, er skruet fast på den nederste del af de to plader, så det stadig er muligt at presse rammen sammen. På motoren er monteret et tandhjul, der får et andet tandhjul på rammen til at roterer. Tandhjulet på rammen er sat fast på en tværgående stang, der også har et tandhjul monteret for oven. Forneden er den tværgående stang monteret på et led, der gør det muligt for stangen at roterer. Foroven er der boret et hul i rammen, således at den tværgående stang ikke forhindrer rammen i at blive presset sammen. Fra den tværgående stang går to elastikker ned til enden af rammen, og sidder fast på to roterende pudsere, der sidder overfor hinanden. De to pudsere er ligeledes monteret på hver sin stang, som er fastgjort til rammen på et roterende led. For at sikre, pudserne kun rammer hinanden, når der presses på rammen, fastgøres der en fjeder imellem de to plader. 9

Dette var vores udgangspunkt inden vi gik i værkstedet, men der var nogle problemer ved designet. Det første problem var trækket, altså elastikken der skulle overfører motorens kræfter. Vi havde valgt at bruge elastikker, eller en form for remme. Vi tvivlede dog på at remme ville være stærke nok og kunne sidde stramt nok til at kunne overføre kræfterne fra motoren, uden at der ville opstå problemer. Derudover ville vi også have de to pudsere til at rotere modsat hinanden, hvilket de ikke gør ved dette design. Fjederen er også et problem. Det er tvivlsomt at fjederen kan sidde hvor den sidder på tegningen. Vi havde også et problem omkring, hvordan vi skulle sætte pudserne fast, hvis de samtidig skulle kunne roterer. Der er nemlig ikke noget til at stabiliserer selve stangen, og det er svært at lave et led der kan holde fast på stangen samtidig med at stangen kan roterer. Vi lavede derfor nogle ændringer i designet, for at løse problemerne. Vi valgte at monterer to separate motorer på ydersiden af hver plade, da det vil gøre det en del lettere at bygge brillepudseren. Det gør det nu samtidig muligt, at få pudserne til at roterer i hver sin retning. Udover at monterer to motorer valgte vi også at rykke dem længere frem så vi på den måde slipper for remmene. I stedet placerer vi et tandhjul for enden af hver motor, der er koblet til et andet tandhjul, som er monteret til pudsestangen. Det er nu også muligt at placerer en fjeder inden i rammen, som tvinger rammen tilbage i normal position. Vi valgte at lave fjederen på den måde, at vi borede to huller i rammen, i både den øverste og nederste del. Diameteren af det borede hul var en smule større en jernstangens, så det på den måde får jernstangen at give sig lidt. Herefter satte vi to fjedre uden om jernstangen, der havde en større diameter end hullet, så det på den måde blev fastlåst inde i rammen. Jernstangen blev holdt på plads af to splitter i hver ende, som vi havde boret et hul til. 10

Da de jernstænger, som tandhjulene var sat fast på, ikke havde en samme diameter som hullet i tandhjulene, måtte vi lave nogle adaptere, og slibe jernstængerne til. Vi lavede to adaptere til hver motor, for at de skulle kunne få hver deres tandhjul til at roterer. Tegninger af adapteren: - Billedet viser en tegning af adapteren som skulle kobles både til motoren og til et tandhjul. Adapteren skulle være 16 mm i diameter og en længde på 50 mm. Dermed endte vores produkt med at se sådan ud: Da dette blot er en prototype, er der selvfølgelig nogle plads til nogle forbedringer. For det første har vi ikke taget højde for den forskydning, der er for enden af hver pudser, når de trykkes mod hinanden. Det kan selvfølgelig optimeres. Derudover skulle motorerne gerne sidde på indersiden, og hvis muligt skulle der gerne kun være én motor, for at reducerer vægten. Da dette er en model i 2:1 vejer den selvfølgelig også lidt mere, men den skulle gerne laves i nogle lidt lettere materialer. Sidst men ikke mindst så skulle den også gerne have et plastic skjold for at skjule motoren og de bevægelige led, så den er mere sikker og kan holde til lidt mere. 11

2.2 Produktudvikling Aksel Motor Aluminiumsplade Adapter Metalplade 12

Metalplade Vi fik Lasse til at skærer nogle metalplader til os i en bestemt længde som vi havde bestemt os for at den skulle være. Den blev for lang første gang, men vi fik skåret nogle nye. Vi skulle bukke den øverste del af dem så vi skulle regne os frem til en vinkel vi skulle bukke den i. Vi lavede en trekant ud af det fra en tegning og fandt frem til at den skulle bukkes i en vinkel på 45 grader. Vi satte metalpladen fast og tog så en hammer og bankede på den for at bukke den. Vi brugte så en vinkelmåler der var præcis, så vi kunne se hvor meget den blev bukket. Da vi så havde fået bukket den ene skulle vi til at bore hul i dem. Der gik vi hen til en søjleboremaskine som vi så kunne bruge til at bore mere præcist med end en håndboremaskine. Vi skulle først måle efter, for derefter at finde hvorhenne hullerne skulle være. Aluminiumsplade Vi fik en aluminiumsplade som vi så skar ud i to stykker der cirka var lige store. Efter dette skar vi dem til, så de havde den samme størrelse og passede ind til vores maskine. Vi brugte en sav til at skære stykkerne ud. For at få den til at passe med længden på motoren, fin slæbte vi den med en fil. Vi borede så hul i dem med en søjleboremaskine, Hvor vi så derefter så om den passede til hullet i metalpladen. Adapter Adapteren blev lavet ved at vi tog en lang metalstang. En af os tog den med for at bruge en automatisk sav så vi kunne få den savet ud i mindre stykker, så den kunne være på vores metalplade. Den skulle så have et hul så den kunne passe til vores motor. Før vi lavede hullet, skulle vi først tilpasse tykkelsen af den ved at vi brugte en drejebænk der kunne skærer rundt om den. 13

Vi skar 1mm af stangen hver gang og målte så efter om den havde fået den rigtige diameter. Efter at have fået den rigtige diameter borede vi hul i den så den ville passe til vores motor. Det gjorde vi også ved hjælp af drejebænken. Efter at have boret hul skulle vi have gjort den anden ende af den endnu tyndere ved hjælp af drejebænken igen. Vi skulle gøre den tyndere for at få tandhjulet på. I adapteren skulle vi også lave et gevind så den ikke ville dreje rundt på motorens stang. Det gjorde vi ved at bruge søjleboremaskinen igen og derefter tog et gevind bor(m3) og drejede det ned i hulet. Vi lavede også et gevind uden på den tynde del så vi kunne få en møtrik sat på så tandhjulet ikke kunne falde af. Aksel Her brugte vi igen en benzindrevet sav der skar den i mindre stykker. Da vi havde fået den skåret i mindre stykker brugte vi drejebænken igen for at gøre den tyndere så vi kunne få et tandhjul på. Efter vi havde fået den til at passe med tandhjulet brugte vi også drejebænken til at lave et gevind uden på så der kunne komme en møtrik ned over så tandhjulet ikke ville falde af. Tykkelsen af stangen passede så også til hullet i vores aluminiumsplade. Hængsel Vi tog først en hul stand og fandt så en anden stang der var mulig at få igennem. Efter det skar vi den hule ud i tre stykker der så skulle svejset fast på metalpladerne. De to yderste blev svejset på sin plade og den midterste på den anden plade der gjorde den i stand til at køre op og ned. Vi tog så den anden stang og målte op med de tre små stykker da den skulle kunne gå hele vejen igennem. Efter at have savet den stang over skulle der bores hul i hver side så vi kunne få noget ståltråd igennem så den ikke ville være i stand til at kunne glide ud. 14

2.4 Planlægning af produktionsperioden Hovedaktivitet Underaktivitet Ansvarlig Mandag d. 8/03 Tirsdag d. 9/03 Onsdag d. 10/03 Produktudvikling Adapter Rami Aksler Rami Martin Aluminiumsplader Martin Jernplader Safa Andreas E. Hængsel Safa Andreas E. Martin Justering af motor Martin Rami Andreas Justering af fjeder Martin Safa Sætte de sidste dele på Alle 2.5 Test af produkt og videre produktudvikling For det første har vi ikke taget højde for den forskydning, der er for enden af hver pudser, når de trykkes mod hinanden. Det kan selvfølgelig optimeres. Derudover skulle motorerne gerne sidde på indersiden, og hvis muligt skulle der gerne kun være én motor, for at reducerer vægten. Da dette er en model i 2:1 vejer den selvfølgelig også lidt mere, men den skulle gerne laves i nogle lidt lettere materialer. Sidst men ikke mindst så skulle den også gerne have et plastic skjold for at skjule motoren og de bevægelige led, så den er mere sikker og kan holde til lidt mere. 15

3. Start af virksomhed Her fortæller vi så om vores store virksomhed. Vi kommer ind på forskellige underemner som f.eks. økonomien, markedsanalyse, vores konkurrenter, patentrettigheder osv. 3.1 Markedsanalyse, konkurrenter Produktet eksisterer i markedet. Den blev produceret i år 2004 af Acer-design og Spectacare A/S. Idéen i at producere sådan et produkt kom fra to danske opfinder, Jørgen B. Larsen og Henrik Thorsen. Der er blevet taget patent på den såkaldte Spectacare (den automatiske brillepudser). Den automatiske brillepudser, er nu i butikkerne hos mere end 70 optikker. Man ved at Spectacare A/S også har eksportkontakter med Polen, Tyskland og Norge. Brugerne af produktet anbefaler at man skifter pudsepuderne 1 gang hver måned ved dagligt brug. Brillepudseren skader til gengæld ikke glasset under pudsningen i 5 til 10 sekunder hver dag. Man kan købe brillemaskinen online på nettet, den koster 299,00 DKK, hvor pudsepuderne koster 25,00 DKK. I forhold til Spectacare brillepudsningsmaskine, skal vores SuperClean Brillemaskine koste mindre end de 299,00 kroner der er tale om. Vores forventes at koste omkring 250,00 DKK, og samtidig skal vores pudsepuder kunne holde længere tid end Spectacares og at de skal være billigere, og de forventes at koste 20,00 DKK for 10 puder. Da Spectacare brillemaskine er lidt stor, og ikke rigtig kan transporteres rundt i tasken, vil vores super clean brille maskine let kunne overføres til andre steder. Spectacare A/S er forholdsvis et mere kendt firma end vores, og de har samtidig et samarbejde med ACER-design. Det vil sige at vi forholdsvis får et stort konkurrence med dem. Dette stiller store krav til designet, prisen og kvaliteten af vores produkter, da vi helst skulle kunne overgå konkurrenternes produkter. Efter nogle par år forventer vi at Spectacare A/S vil gør sit produkt mere unik og billigt, da de nu også har fået konkurrenter på markedet. Eftersom Spectacare A/S vil udvikle produktet, vil vi også komme med et bedre produkt på markedet, og samtidig have eksportkontakter til udlandet, så på denne måde vil der altid være en konkurrence mellem de to firmaer. Vi tror ikke at der kommer flere konkurrenter på 16

markedet, da det er rigeligt med to firmaer der producere automatisk brillemaskine, og hvis det skulle være, vil vores tredje konkurrent have det svært ved at overleve på markedet fordi der er to større firmaer der netop producere produktet. 3.2 patentrettigheder Da vi til at starte med ikke troede, at der fandtes en brillepudser med samme design som vores, regnede vi med at vi kunne tage patent på designet. Det viste sig efterfølgende, at der fandtes et lignende brillepudsere, så derfor kan vi naturligvis ikke tage patent på noget, der allerede eksisterer. Derimod kan vi sikre os, at der ikke er nogen der kopierer vores design, ved at ansøge om en mønsterbeskyttelse. En mønsterbeskyttelse sikre, at der ikke er andre der laver det samme produkt, med et lignende design. De eneste krav ved en mønsterbeskyttelse er, at det produkt man ønsker mønsterbeskyttet ikke ligner noget allerede eksisterende produkt. Man indsender en ansøgning med billede eller tegning af produktet til patentdirektoratet, og herefter behandler de ens ansøgning. 3.3 Produktion, salg, markedsføring, prisfastsættelse Produktionen står vi selv for. Vi har tænkt os at sælge vores produkter gennem optiker. Vi har tænkt os at betale for opsætning af plakater og annoncer. For at være billigere end vores konkurrenter, vis produkter koster ca. 299 kr., har vi valgt at sælge vores for 250 kroner. 3.4 Økonomi, regnskab, budget Vores produkt vil ikke komme til at koste det helt store. Det vil ikke komme op på en højere pris end 250 kroner f.eks. Vi regner med at kunne komme til at indtjene en del penge på det, da det er forholdsvist nyt. Dog er der nogle der har haft det i nogle år, men det er kun siden 2004. 17

Vi skal ikke af med de store lønninger da vi bare sælger vores produkt ud til flere optikere, og dermed slipper for personale i butikker. Til gengæld har vi brug for medarbejder til at producere vores vare. Vi skal have maskiner, produktionslokaler til at kunne producere vores varer, og kontorlokaler. Lokaler: ca. 30.000 kr. pr. måned Nye maskiner: ca. 250.000 kr. 10 ansatte: ca. 20.000 kr. om måneden pr. person I alt: 480.000 kr. Det kan både vende op og ned for i konkurrence da vores nok ikke er så kendt da det forholdsvis er helt nyt. Hvis folk føler sig mere sikre ved at købe det som de kender til eller, hvis de nye ser frem til noget nyt kan det trods alt komme til at gå godt for vores forretninger. Hvis det går godt for vores forretninger, vil vi være i stand til at kunne betale for produktionen af varerne vi vil komme til at sælge i fremtiden. 3.5 Forretningsplan Se Bilag 2. Virksomhedsnavn: MARS glasses A/S Adresse: Rabalderstræde 66 Postnummer: 4000 By: Roskilde E-mail: andreaseriksen10@hotmail.com Land: Danmark Telefon: 31216144 Mobil: 27246086 Hjemmeside: Startdato: 16.02.2010 18

4. Konklusion Vi har ud fra vores rapport fået de resultater vi gerne ville have. Vi har i vores firma fundet frem til hvordan vi ville opdele indtægterne og hvordan vi ville sælge vores produkt. Vi har fundet ud af hvem vi ville hjælpe med vores produkter og hvordan de skulle kunne være i stand til at hjælpe den målgruppe vi går efter. Vi gik kraftigt ind på ældre mennesker med gigt og nedsat syn da det er noget som ville kunne give godt til vores omsætning, da de fleste mennesker får nedsat syn og gigt i en ældre alder. Vi ville hjælpe ved at gøre vores produkt nemt at behandle. Det skulle ikke være for svært at trykke den ned eller bærer rundt på. I værkstedet da vi lavede produktet fik vi inddelt arbejdet godt så vi alle fik lavet noget. Det var dog i sidste øjeblik vi fik det færdigt, men ellers arbejdede vi godt sammen. Produktet skulle laves større end det som vi ville da det stadig kun var en prototype af varen. 5. Litteraturliste Kompendiet: Start af egen virksomhed, af Arne Wamsler, år 2010 Kompendiet: Start af egen virksomhed, af Erling Flyvholm og Signe Koch Hviid, april 2008 Kompendiet: 10-punktsmodellen, af Erling Flyvholm Kompendiet: Start af egen virksomhed rapportopbygning, af Arne Wamsler, 25-01-2010 Kompendiet: Projektbeskrivelse http://www.techmedia.dk/files/pdf/pla/2005/side24-27nr92005.pdf - pdf: Effektivt samarbejde om innovation, d.24. februar 2009. Acer-design. 19

6. Bilag Bilag 1. Projektbeskrivelse Indledning: Vi har dannet en gruppe ud fra vores interesser, altså hvilke områder vi vil arbejde med i emnet start af egen virksomhed. Gruppen lyder sådan her: Safa Sarac, Rami Kaddoura, Martin Schmidt og Andreas Kær Eriksen. Vi har i sammenhæng med vores overordnet emne start af egen virksomhed valgt at beskæftige os med en brillepudsningsmaskine, som er et produkt der er til gavn for ældre mennesker. Vi vil specielt fokusere på mennesker med gigt i fingrene, som har besvær med at pudse briller. Produktet skal være brugervenligt for ældre mennesker med gigt, hvori at produktet skal kunne pudse briller på en meget simpel måde. Vores nøgleproblem er folk med gigt og nedsat syn, har svært ved at pudse briller. Problemobservation: Vi ønsker at arbejde med en målgruppe bestående af ældre mennesker, som har problemer med synet. Hovedsageligt vil vores målgruppe lide af gigt i fingrene eller andre håndlidelser. Vi vil på den baggrund kunne starte vores eget firma, der beskæftiger sig og hjælper ældre mennesker i form af brugervenligt brilleudstyr. Vi vil enten åbne vores egen butik eller sælge vores produkter til brilleforretninger, f.eks. Louis Nielsen eller Synoptik. Vi kom på tanken om at beskæftige os med brilleudstyr, da to af gruppens medlemmer(safa og Martin) begge bruger linser/briller. Derudover har vi alle familie eller venner, der også bruger briller. Så briller er en normal del af hverdagen, og derfor tænkte vi, at det kunne være relevant og spændende at beskæftige os med. Vi synes det er spændende at komme op med idéer, der vil kunne lette hverdagen for folk med nedsat syn. Vores problemstilling har stor samfundsmæssig relevans, da stort set hele jordens befolkning i takt med at de bliver ældre vil opleve nedsat syn. Der er derfor en naturlig del af vores samfund, som man kun kan accepterer og lære at leve med. Derfor vil vi have et bredt marked, der ikke trues med at forsvinde, da der hele tiden vil være nye folk der får nedsat syn. 20

Hypotesen: På baggrund af problemobservationen, kan vi konkluderer at vores problemstilling primært omhandler ældre mennesker med smerter eller problemer med fingerfærdigheder. Mange mennesker har tendens til at få gigt med alderen, og kan derfor f.eks. have besvær med at pudse deres briller. Problemtræ: 21

Projektafgrænsning: Vi har valgt at lægge vægt på disse årsager og virkninger, fordi de er de mest fremhævede problemer i hverdagen for folk med gigt og nedsat synskvalitet. Arbejdskraften har en stor betydning for virksomheden og produktionen af produktet, som virksomheden nu sælger. Hvis arbejdskraften bliver nedsat, så vil økonomien få problemer. Hverdagen har også en stor betydning for et menneske, og når man lider af gigt og nedsat syn, er der virkelig mange ulemper f.eks. indkøb, mobiltelefoni, køre bil, eller bare løfte ting i det hele taget. Vi har også valgt at lægge vægt på alderdom, da størstedelen af befolkningen vil få nedsat syn når de bliver ældre, og derfor vil vores billepudsningsmaskine komme til at sælge stort. Til sidst har vi valgt at lægge vægt på depression, fordi folk med gigt har ikke de samme muligheder som os andre, og derfor kan risikere at få depression eller gå psykisk ned. Arbejdsspørgsmål: Hvordan kan brillepudseren hjælpe ældre mennesker? Hvilke slags arbejder får man gigt af? Hvorfor får folk nedsat syn? Hvad gør gigt og nedsat syn ved ens liv? 22

Interview Vi har snakket om at interviewe en person fra en brillebutik, evt. Louis Nielsen, og høre om muligheden for at sælge el-brillepudserer. Derudover vil vi interviewe Martin og Safa, for at høre om brugervenligheden efter at vi har testet det. Hvis vi evt. kender en i vores familie der lider af gigt i fingrene og som har briller, vil vi forsøge at høre dem om brugervenligheden og om det var et produkt de kunne finde på at købe. Tilkendegivelse af produkt/værksted Vi har tænkt os at designe en el-brillepudser og til det formål skal vi bruge metalværkstedet og el-værkstedet. Vi ved dog endnu ikke præcis hvordan produktet helt præcist kommer til at se ud, og det kan derfor godt ende med at vi dropper idéen om, at lade brillepudseren kører på el. Brillepudseren skal være formet som en forstørret pincet, hvor der er monteret bløde brillepudserer på begge ender. Hvis den skal kører på el vil der også for enden være monteret to små motorer der roterer med puderne. Vi har ikke umiddelbart nogen 2. prioritet, men vi arbejder på det. Tidsplan: Hovedaktivitet Underaktivitet Ansvarlig Uge 3 Uge 4 Uge 5 Uge 6 Uge 7 Uge 8 Uge 9 Indledning: Indledning: Safa Forside: Andreas Projektbeskrivelse Problemobservation: Alle Problemtræ: Alle Afgrænsning: Alle Arbejdsspørgsmål: Alle Interviewplan: Alle 23

Bilag 2. Forretningsplan Forretningsplan for 24

Virksomheden Virksomhedens navn MARS glasses A/S Vi valgte at det skulle være et aktieselskab, da vi er fire i gruppen og kunne dermed have den samme andel hver, og det betød at vi havde lige meget magt hver især. Problemet er så bare at, hvis der nu bliver stemmelighed, så skal vi vælge en formand der har det afgørende ord. Indskudskapitalen ligger på 500.000 kroner, og det beløb skal vi helst ikke komme under. Startdato 16.02.2010 Kontaktinformation Virksomhedsnavn: MARS glasses A/S Adresse: Rabalderstræde 66 Postnummer: 4000 By: Roskilde Land: Danmark Telefon: 31216144 Mobil: 27246086 Hjemmeside: E-mail: andreaseriksen10@hotmail.com CVR: Startdato: 16.02.2010 Idégrundlag Firmaet skal producere billige designerbriller, kontaktlinser, brugervenligt brille- og kontaktlinseudstyr og m.m. Vores målgruppe er folk med nedsat syn og eventuelle problemer med leddegigt. Vi åbner ikke vores egen forretning, men sælger i stedet vores produkter gennem eksisterende brilleforretninger. Som det fremgår af navnet, er vores firma et aktieselskab. Vi sidder hver på 25% af aktierne for at sikre, at vi har lige meget magt. 25

Teamet Teamet består af 4 medlemmer som hver især har lige stor magt. Vi sidder alle med 25 % af aktierne. I tilfælde af stemmelighed er det nødvendigt at have en formand der har det afgørende ord. Derfor har vi udnævnt formandsposten til Andreas Eriksen. To af ejerne er uddannet tekniker med speciale i produktion. Den tredje er internationale sælger med speciale i markedsføring. Den sidste er uddannet revisor, 3 år på handelsskolen og derudover har han taget aftenkurser. Han har haft samarbejde med store firmaer som f.eks. Telia. På den måde har vi både tekniker der kan sætte sig ind i at designe og fremstille produktet, og de to andre kan markedsfører for produktet. Personbeskrivelser Navn: Martin Schmidt Uddannelse: Sælger Brancheerfaring: Speciale i markedsføring Funktion i virksomheden: Hovedansvarlig for markedsføring Ugentlig arbejdstid: ca. 50 timer om ugen Ejerandel: 25% Navn: Andreas Eriksen Uddannelse: Tekniker Funktion i virksomheden: Formand og produktionsansvarlig Ugentlig arbejdstid: 55 timer om ugen Ejerandel: 25% - ved stemmeulighed, gælder hans stemme for to. Navn: Rami Kaddoura Uddannelse: Tekniker Funktion i virksomheden: Produktionsansvarlig Ugentlig arbejdstid: 40 timer om ugen Ejerandel: 25% 26

Navn: Safa Sarac Uddannelse: Revisor Funktion i virksomheden: Står for regnskabet for virksomheden Ugentlig arbejdstid: 40 timer om ugen Ejerandel: 25% Samarbejdspartnere Samarbejdspartnere: Louis Nielsen Synoptik Leverandør: Sani Stål 27

Markedet Beskrivelse af virksomhedens kunder Vi sælger briller, brilleudstyr og kontaktlinser til store virksomheder som Louis Nielsen, som derefter sælger det videre til folk der har brug for produktet. Kunderne: Det er en ældre del af befolkningen der har synsproblemer. Kunderne kunne også være folk som virkelig lider af synsproblemer, og har brug for de nødvendige ressourcer til at kunne arbejde i samfundet. Markedet i dag Der er indtil videre 70 optiker i Danmark der sælger et lignende produkt på markedet, og det er også muligt at bestille en brillepudser på nettet. Dette betyder at vi vil kunne forvente forholdsvis hård konkurrence med Spectacare A/S, som har eksportkontakter med Polen, Tyskland og Norge. Dette stiller store krav til designet og kvaliteten af vores produkter, da vi helst skulle kunne overgå konkurrenternes produkter. Markedet om 3 år Produktet blev produceret i år 2004 af Acer-design og Spectacare AS. Så det vil sige at produktet forholdsvis er meget nyt, men alligevel er der mange optiker i landet der sælger det. Det er altså alligevel indenfor få år at produktet er blevet populært, så vil vi kun kunne forvente stort marked men med mange konkurrenter. Styrker og svagheder ved virksomhedens vigtigste konkurrenter Vores vigtigste konkurrenter er Acer-design og Spectacare A/S. Vi ved også at Spectacare A/S er et stort firma, da de forholdsvis har eksportkontakter med Polen, Tyskland og Norge, og derfor vil vi får hård konkurrence fra deres side. Spectacares styrker er, at de har kontakt til de potentiele kunder og er kendt på markedet. 28

Salgsmål Efter vores mening, så mener vi at vi sagtens kan finde 20-30 kunder på første år, og dernæst vil vores produkt nok blive mere populært og så tiltrækker vi flere kunder. At udvikle den såkaldte brillepudser koster omkring 150 kroner, og dermed vil vi cirka nå 50.000 i omsætning på første år. Når nu vores produktion går som forventet, så regner vi med at vi vil kunne opnå et beløb på 200.000-250.000 i omsætning på vores tredje år. Markedsføring Som sagt så vil vi først og fremmest sælge vores produkter gennem store firmaer som f.eks. Louis Nielsen og Synoptik. Vi kan så også reklamere for produktet vha. annoncer, reklamer og som mulighed kunne vi reklamere for produktet via tv et. Vi kunne for eksempel præsentere vores produkt på tv et og dermed får vi god omtale (PR). 29

Økonomi Etableringsomkostninger Produktionen af vores produkt kræver ikke de helt store omkostninger. Vi har dén personale vi har brug for, vi har en tekniker som står for produktionen og så har vi også en sælger. Vores etableringsomkostninger er ikke helt fastlagte, men vi regner med at skulle bruge omkring 30.000 kroner til etableringen. Finansieringen af virksomheden Vi skal have maskiner, produktionslokaler til at kunne producere vores varer, og kontorlokaler. Lokaler: ca. 30.000 kr. pr. måned Nye maskiner: ca. 250.000 kr. 10 ansatte: ca. 20.000 kr. om måneden pr. person I alt: 480.000 kr. Vi lægger selv ud med i alt 200.000 kroner, og de resterende 280.000 kroner låner vi fra Nordea Bank. 30

Styrker og udfordringer Virksomhedens styrker Vores virksomhed skelner ud med de andre på baggrund af vores design af briller og på vores unikke brillepudser. Brillerne skal have et look som er på mode og som vores målgruppe vil interessere sig for. Det kunne så være nogle briller, hvor vi måske havde skrevet MARS på stellet, som så kendetegner vores virksomhed. Produktionen af de briller skal også være simple og enkelte. Vores brillepudser skal også se anderledes ud end de andre, og selvfølgelig skal de være brugervenlige for kunden. Så tager vi også udgangspunkt i hvad den enkelte kunde forlanger, og så kunne vi evt. specieldesigne briller. Største udfordringer - Vi kan risikere at mangle penge til at starte selve firmaet op Tiltag: Vi vil forsøge at låne penge fra banken eller prøver at finde en ekstra partner som vil kunne bidrage med et højt beløb. - Vi kan få konkurrence af andre store virksomheder, og dermed vil vores produkt ikke sælge længere. Tiltag: Vi vil komme med bedre og billigere designs end vores konkurrenter. - Vores produkt vil have svært ved at sælge Tiltag: Vi bruger et x antal beløb til at reklamere for produktet på tv et. Tre vigtigste delmål i virksomhedens udvikling Efter de to første måneder: Vi skal have solgt og tjent for over 5.000 kroner, så vi i de kommende måneder kan bruge lidt flere kontanter på bedre design. Efter et år: Vi skal have tjent op til at kunne hyre en ekstra medarbejder, da det vil gøre arbejdet en del nemmere. På det tredje år: Der skal vi have tjent et virkeligt højt beløb på det nye design, så vi derefter kan stige i den månedlige løn. 31

Bilag 3. Billeder 32

Arbejdstegninger 33