Projekt Efterværn med lokal forankring i Haderslev Kommune Marie Riishøjgaard, projektleder Efterværn bedre overgang til voksenlivet for tidligere anbragte.
Overordnede emner: Efterværn Mål med Efterværn/Projekt Efterværn Målgruppe og visitation Tilknytningsformer Tilbud i Projekt Eftervær Værdier Organisering Samarbejdspartnere Ophør i Efterværn Problemstillinger
Et projekt blev født Puljepatruljen i Haderslev Kommune søgte midler hos Servicestyrelsen. Haderslev fik som én ud af ti kommuner - bevilliget midler. Ni millioner ud af en samlet pulje på 51. Ansat to projektledere og snart efter en kontaktperson (efteråret 2009). Et lokale på rådhuset, to blokke papir og to kuglepenne. Og fire unge. Målet: 19 første år; 89 inden ultimo 2012. Nu ét år efter: To projektledere To projektmedarbejdere 22 unge i projektet Fire afsluttede unge Og med et flittigt brugt mødested, tilfredse unge, glade socialrådgivere og konstruktive samarbejdsrelationer.
Servicelovens kapitel 12 (uddrag) 76 Stk. 3. Til unge, der er eller var anbragt uden for hjemmet i et anbringelsessted efter reglerne i kapitel 11 umiddelbart inden det fyldte 18. år, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, 1. at døgnophold, jf. 55, i et anbringelsessted, jf. 66, kan opretholdes eller genetableres, 2. at udpege en personlig rådgiver for den unge, jf. 52, stk. 3, nr. 6, 3. at udpege en fast kontaktperson for den unge, jf., 52, stk. 3, nr. 7, og 4. at etablere en udslusningsordning, jf. 55, i det hidtidige anbringelsessted. -0- Unge, som takker nej til Efterværn, kan efter en prøveperiode på egne ben vende tilbage og få Efterværn.
Typer af Efterværn Efterværn - traditionelt: Forlængelse af anbringelse 60% Personlig rådgiver 20% Kontaktpersonsordning 10% Udslusningsordning 10% Projekt Efterværn: Mødested (Terminalen) En fast kontaktperson Samtaler Individuelle løsninger Forskellige tilknytningsmåder (fx brobygning og besøgsordning) Undervisning/moduler/debatter (gruppebaserede forløb) Rådgivning, vejledning Nye metoder og tiltag afprøves.
Praksis i Haderslev Kommune 17½ år og ( tidligere ) anbragt Egnet : Projekt Efterværn ja tak/nej tak Egnet : Andre efterværnstilbud Fx Nr. 30, Helsehjemmet Ikke-egnet : Socialpsykiatrien Ikke-egnet : Det Sociale Jobteam (Voksenservice)
Målgruppe Den unge skal være fyldt 18 og skal have været anbragt umiddelbart op til det 18. år (på institution, i plejefamilie eller på eget værelse af kommunen) have bopæl i kommunen deltage frivilligt befinde sig indenfor normalområdet (dvs. ikke Handicap eller Voksenservice) profitere af indsatsen og udvikle sig kunne klare sig selv ved senest 23. år
Visitation Henvisende myndighed (socialrådgivere i Familierådgivningen, Haderslev Kommune og KUN dem!) kontakter Allan (pæd. ansvarlig projektleder). I fællesskab vurderer de, om den unge falder indenfor projektets målgruppe. Gerne inden 17½ års-mødet. Første møde med den unge, Allan og socialrådgiver (på Terminalen), hvor vi kan præsentere vores tilbud. (Den unge har ikke altid sagt ja inden). Evt. også med ny kontaktperson, gammel kontaktperson eller forælder. Projektet er et frivilligt tilbud, som den unge skal sige ja til. (De kan til enhver tid fortryde et nej ). Så snart den unge takker ja, går arbejdet i gang. Vi har ikke et decideret visitationsmøde.
Visitation - fortsat Opfølgningsmøde efter cirka en måned, hvor vi gennemgår handleplanen og en udviklingsprofil, Projekt Efterværn har udarbejdet. Derefter opfølgning hver 3. måned (eller når sagen kræver det oftere eller sjældnere). Socialrådgiveren vil efter aftale modtage en statusrapport, som beskriver arbejdspunkterne i handleplanen. Hvis der sker en markant forandring i sagen, får socialrådgiveren besked.
Visitationsskema Navn Cpr.-nr. Køn Etnicitet Seneste anbringelse Pris Bolig Dato for møde Misbrug Valg Projekt Efterværn Opstart Ung1 030392 - M dansk efterværn Reden 29.000 i Reden 09.06.10? ja Ung 05.05.91 M dk/tyrkis Ungecenter 30.755 Hjemme 20.10.09 nej Ja 01.10.09 Ung 3 + 210991 M dansk Fam.pl. 30.000 Eget Lejemål 01.10.09 nej ja 01.10.09
Udviklingsprofil Udviklingsprofilen (metode): Et dialog-udviklings- og arbejdsredskab, som skal synliggøre den unges fokuspunker Formål: At den unge selv er med Til at sætte fokus på sine Udviklingspunkter. Og derigennem også Selv er med til at tage ansvar. Udførsel: Den unge sidder hyggeligt, rart og trygt og udfylder Profilen. Samtidig eller efterfølgende taler man om markeringerne i Profilen.
Udviklingsprofil et uddrag Fritid og venskaber Ja Nej Er du medlem af en forening eller klub? Hvis ja, hvilken? Hvor meget tid bruger du i forening eller klub? + Hvor meget tid kunne du godt tænke dig at bruge? + Hvor stor er din vennekreds? + Hvor tilfreds er du med din vennekreds? + Hvor meget af din tid tilbringer du alene? + Hvor tilfreds er du med at være alene? + Nej Ja Har du én i dit netværk, som du kan kalde din bedste ven? Hvor vigtigt for dig er det at have en bedste ven? + Hvilken person er den vigtigste i dit liv?
Udviklingsprofil et uddrag Familieforhold: Hvordan er dit forhold til din mor/far? (markering for både mor, far, bonus forældre og forældre) + Hvordan vil du ønske at dit forhold til din mor/far skal være? + Udvikling Hvor glad har du været de seneste tre måneder + Hvor glad kunne du godt tænke dig at have været? + Hvor meget tror du på de mål, du sætter dig? + Hvor meget vil du gerne tro på, at dine mål lykkes? + I hvilken grad føler du, at du er i balance med dig selv? +
Mål med Efterværn Primært mål: At give målgruppen et tilbud om Efterværn, der skal hjælpe den unge med at finde fast base og udgangspunkt i Haderslev Kommune. Uddannelse/job Bolig Sociale relationer (netværk og personlig udvikling) Sundhed (fysisk og psykisk) Økonomi Fritid TRIVSEL Sekundært mål: Udvikling af erfaring og metoder til brug for fremtidigt arbejde med Efterværn i Haderslev Kommune og andre steder.
Tilknytningsformer Standardpakken Brobygning fra 17½ år - som udgangspunkt aktiviteter på Terminalen - evt. aftaler i hjemmet/byen for unge, der socialt ikke kan rumme Terminalen - evt. mere end ½ års overlapning, hvis det er nødvendigt. Besøgsordning (hvor køreturen er lang) Løs tilknytning Kontaktperson (ikke Terminalen) Andet?
Tilbud til de unge Projekt Efterværn (ovenfor): Nye metoder og tiltag afprøves En fast kontaktperson Rådgivning, vejledning. Samtaler Individuelle løsninger og gruppebaserede forløb Mødested Terminalen Terminalen (metode): Et mødested som byder på en række tilbud de unge kan benytte og præge. Terminalen skal hele tiden være i udvikling, idet den skal afspejle ungdomskulturen. Formål: At skabe et sted hvor den unge føler sig tilpas. Hvor de kan møde andre unge, og hvor de møder mennesker, der er engageret i dem. Udførsel: Vi lader de unge skabe kulturen på Terminalen. Vi inddrager de unge og spørger til deres ønsker.
- Terminalen Drop ind Faste daglige åbningstider på hverdage Mad: åbent køleskab, smør din madpakke, madaftener Lære andre unge at kende Være sammen med hinanden Sociale arrangementer: Hygge, stresse af, filmaften, afslapning, pool, Wii, brætspil, bingo, foredrag, computere: Facebook, twitter, google, ansøgning, lektier. Undervisning /lære af hinanden (fx tøjvask, På vej mod et job) Ungeråd Formål: medbestemmelse/demokrati, mødekultur, tage del og sige sin mening, være talsmand for ALLE unge, gøre Terminalen til et ENDNU bedre sted at være med flere tilbud.
Maslows behovspyramide: Metode: Vi er opmærksomme på, at der er basale behov, som skal være opfyldte, inden den unge er parat til at udvikle sig. Formål: At have en forståelse for, hvorfor den unge muligvis ikke har fokus på udvikling. Udførsel: Vi støtter den unge i at få de basale behov dækket og skaber derved overskud til udvikling. Når det ikke længere er kampen for brødet, der driver én, så er det kampen for at få noget ud af livet!
- En fast kontaktperson, der også fungerer som rollemodel Kontaktperson (metode): Den unge får en individuelt kontaktperson, som følger den unge fra start til slut. Formål: At skabe et trygt forløb for den unge. Udførsel: Når den unge får tildelt en kontaktperson, er det Vedkommende, der tager over i sagen. Og har ansvaret for kontakten! Rollemodel (metode): Vi er rollemodeller, når vi er sammen, taler og diskuterer med den unge. Formål: At vise de unge, at der er forskellige måder at agere på, og at der er ting, som er rigtige eller forkerte. Udførsel: Vi snakker meget med de unge og prøver at give dem et mere nuanceret billede af forskellige emner. Vi stopper de unge, når deres adfærd er uhensigtsmæssig. Vi er tydelige, når noget er rigtigt eller forkert.
- Samtaler Samtaler (metode): Coachingsamtaler Vækstsamtaler Udviklingsprofilen Formål: At skabe et individuelt udviklingsforløb og forståelse for den unges eget jeg. Udførsel: Samtalerne foregår i trygge omgivelser.
- Nye metoder og tiltag afprøves Vi arbejder fx også med : Metode: Unge tager ansvar i eget liv. Unge skal tage eller lære at tage ansvar for deres egen udvikling. Formål: Unge skal, når de forlader Projektet, kunne klare sig med den støtte, de finder i deres netværk. De unge Skal føle, at de opnår succes uden vores støtte. Udførsel: Vi støtter de unge der, Hvor behovet er. Vi går ikke Ind og udfører det praktiske arbejde for den unge, men Støtter den unge i at få det udført. Vi har fokus på processen, da det er der, udviklingen sker. Metode: Positiv og anerkendende indgangsvinkel. Vi møder altid den unge i øjenhøjde. Vi møder altid de udfordringer de unge kommer med; med forståelse og lyst til at hjælpe. Formål: At den unge føler sig Forstået og mødt. Udførsel: At vi er seriøse og Professionelle omkring de Unges problemstillinger. Og tager dem alvorligt.
Organisering i kommunen To projektledere Børn- og Familierådgivningen (Familieafdelingen) Foranstaltningsenheden (Familieafdelingen) Forankring når projektperioden er slut
Organisering - styregruppe Der er nedsat en styregruppe med følgende repræsentanter: to projektledere fra Projekt Efterværn afdelingschef, Familieafdelingen afdelingsleder, Familierådgivningen jobcenterchef sundhedschef, Sundhedsafdelingen -- to projektledere fra Projekt Efterværn afdelingschef, Familieafdelingen afdelingsleder, Familierådgivningen Forvaltningsenheden jobcenterchef koordinator sundhedschef, Sundhedsafdelingen
Organisering - projektgruppe Vi har nedsat en projektgruppe (følgegruppe): Projektlederne Uu-vejleder Socialrågivere (både fra Distriks- og Handicapgruppen, fra Haderslev og Vojens) Tilsynet Familieplejen Arbejdet med ensomhed. Besøg fra www.baglandet.com
Projekt Efterværn en medspiller Samarbejde er kodeordet Glade unge Tilfredse samarbejdspartnere: - Socialrådgivere - Jobcentret og Ydelseskontoret - UU-vejledere - Uddannelsesinstitutioner: EGU, STU, Produktionsskolen, Arbejdsmarkedsskolen, VUC - Plejefamilier (forældre) - Institutioner (i og uden for Haderslev) - Kriminalforsorgen - Frivillighedens Hus - Foreninger - Misbrugscentret - Udlejere, boligselskaber - Ungenetværket -
Værdier Generelt: Kvalitet Tillid, tryghed og troværdighed En god hverdag i et godt projektsamarbejde - Skabelse af målsætninger - Hjælp til selvhjælp/inddragelse - Plads til tilbageskridt Og som grundlag for vores metoder: Anerkendelse Ansvar i et voksenmiljø Samarbejde og respekt
De unge stopper i Efterværn når Den unge forlader Projektet, når han/hun kan klare sig med egne ressourcer og den støtte, de kan finde i deres netværk. Når de er på niveau med deres jævnaldrende - i forhold til personlig udfoldelse, udvikling og sundhed på trods af deres individuelle vanskeligheder. Den unge selv ønsker det.
Økonomi NU: rådgiverne har 'intet på spil, da de ikke skal argumentere for prisen. Pr. 1.1.13 skal de kunne legalisere, at tilbuddet koster penge. Forbrug 1. 8. 2009-30.9.2010: 2.028.433 kr.
Problemstillinger ved Efterværn Gråzonen Unge, som har et udpræget misbrug af alkohol/stoffer, som siger ja, men ikke formår at samarbejde. Unge, der har en diagnose, der gør, at efterværnstilbuddet ikke kan stå alene. Samarbejde med forældre (tavshedspligt) med plejefamilie med andre instanser(!) Udfordringer: De unge, der ikke benytter sig af Terminalen Haderslev Kommune er geografisk langstrakt; hvordan tilgodeser vi unge i den vestlige del (Vojens, Gram, Arnum)?
Problemstillinger ved Efterværn (fortsat) Som socialrådgiver er udfordringen at motivere til Terminalen, som er et håndgribeligt, men nyt sted for de unge frem for at den unge skal blive i de trygge, vante rammer. Uanset hvad, er det en ændring. Efterværn eller Det Sociale Jobteam? Det kræver, at socialrådgiveren kan kigge laaangt ind i fremtiden!
Problemstillinger ved Efterværn Service Hvornår kan de unge selv? Og ser vi fremskridtet? Er det bekvemt at kunne lidt mindre for derfor at få lidt mere opmærksomhed? Hvordan sikrer vi, at vi giver de unge, der umiddelbart er godt fungerende den samme opmærksomhed som "de krævende"? Vil det afholde nogle unge fra at benytte tilbuddet, hvis der stilles (endnu) større krav til dem? Afklaring: kan den unge ikke, eller er det dovenskab?
Og forresten