Enhedslisten ønsker en solidarisk, socialt bevidst og demokratisk prostitutionspolitik

Enhedslisten ønsker en solidarisk, socialt bevidst og demokratisk prostitutionspolitik Den eksisterende lovgivning og politik på områderne prostitution og menneskehandel de sidste mange år har slået fejl og bør ændres, så prostitueredes vilkår og retsstilling forbedres. En socialt bevidst prostitutionspolitik Hvis vi skal komme problemerne i prostitution til livs må vi anerkende at prostitution, ligesom samfundet, er mangfoldigt og socialt opdelt. Enhedslisten vil derfor igangsætte tiltag som er både solidariske med og rummelige overfor de mange forskellige grupper af prostituerede i samfundet og som tilgodeser deres forskellige sociale behov og ønsker. Hvad enten man som prostitueret arbejder på gaden, eller på massageklinik, om man er fra Nigeria, Rumænien, Ålborg eller Vesterbro, om man er kvinde, mand eller transkønnet, er dokumenteret eller udokumenteret migrantprostitueret, skal man kunne få tilbud der respekterer den enkeltes situation og udsathed. Forebyggelse af menneskehandel frem for sexkøbsforbud Kampen imod menneskehandel skal ikke primært foregå via politiet, men via forebyggelse, beskyttelse, fattigdomsbekæmpelse og internationalt samarbejde, hvor de potentielle ofre, nemlig de prostituerede og migranterne er i centrum. En kriminalisering af sexkunder må aldrig ske på bekostning af prostitueredes sikkerhed, tryghed og menneskerettigheder. Og kampen mod menneskehandel må ikke blive til en undskyldning for at bygge murene omkring Europa højere eller slække på migranters rettigheder. Ligesom man er holdt op med at stresse narkomaner og hjemløse, skal politiets jagt på danske og udenlandske prostituerede ophøre. I stedet skal træde initiativer der sikrer de mest udsatte, nemlig udenlandske og danske gadeprostituerede imod tvang, overfald, usikker sex, narkorelaterede problemer og menneskehandel. Skadesbegrænsning blandt udsatte prostituerede Enhedslistens politik overfor prostituerede bør stemme overens med den eksisterende politik i forhold til andre socialt udsatte, såsom narkomisbrugere og hjemløse. Et opgør med kriminalisering og forfølgelse af socialt udsatte har været central for Enhedslisten, og man har kæmpet for tilbud, der tog udgangspunkt i den enkelte. Det afgørende for den indsats har været at skabe en tålelig eller forbedret hverdag, med ordnede boligforhold, bedre sociale forhold og et værdigt liv, så den udsatte bliver bedre i stand til selv at tage kontrol over sit eget liv man har kaldt den indsats for skadesbegrænsning. Den indsats vil Enhedslisten videreføre inden for prostitutionsområdet. Konkret kan det f.eks. udmøntes i oprettelse af uafhængige rådgivningscentre, anonyme hotlines, brugerinddragelse og bemyndigelse, og bekæmpelse af hate crimes mod prostituerede. Brugerinddragelse og medindflydelse Ligesom andre socialt udsatte grupper skal prostituerede inddrages på demokratisk vis, så 1

de i højere grad bliver en del af løsningen af de problemer der findes i prostitutionsmiljøerne, med hensyn til vold, diskrimination, rufferi, tvang og menneskehandel, fremfor udelukkende at blive set på som ofre uden vilje, evner eller værdighed. At holde prostitueredes erfaringer uden for beslutningsprocessen mener Enhedslisten er ekskluderende og formynderisk. Kravet om et sexkøbsforbud kommer ikke fra de prostituerede selv, og risikerer at marginalisere og skade de udsatte grupper yderligere. Enhedslisten kan derfor ikke støtte et sexkøbsforbud, men vil i stedet arbejde for en solidarisk, socialt bevidst og demokratisk prostitutionspolitik. BEGRUNDELSE Forebyggelse af menneskehandel fremfor et købesexforbud Menneskehandel er ikke primært drevet af sexkunders efterspørgsel, men af fattigdom og global ulighed, der gør at folk søger mod Europa for at arbejde i bl.a. sexindustrien. Den eneste vej til det rige Europa går i dag via illegale ruter hvor bagmænd og smuglere tjener penge på og gældsætter sårbare sexarbejdere og migranter (GAATW 2011, IOM 2003). Disse migrantstrømme er uafhængige af sexindustrien og efterspøgslen efter seksuelle ydelser i de rige lande, og bunder i stedet i global ulighed og fattige menneskers ønsker om at forbedre deres sociale situation. Det er Danmark og de øvrige rige lande der bærer ansvaret for denne globale ulighed og fattigdom og vi bør derfor bekæmpe menneskehandel ved at sætte ind med mere ulandsbistand og støtte til arbejdspladser og uddannelse til fattige kvinder. Ideen om at efterspørgsel fremmer udbud bygger på en simpel markedslogik. Det er ikke kun markedet der flytter rundt på mennesker, det gør også menneskers naturlige ønske om at komme ud af fattigdom det er drømmen om et bedre liv der gør at folk forsøger at migrere til rigere lande, herunder Danmark, som påvist af anti-trafficking organisationer og FN (GAATW 2011, GAATW 2007, IOM 2003). Derfor hjælper et forbud mod købesex ikke. Selv hvis det skulle lykkes at begrænse antallet af kunder vil det ikke automatisk begrænse antallet af prostituerede, så længe vi ikke gør noget ved fattigdom og global ulighed og kvinders vilkår i den tredje verden. Konsekvensen af et forbud vil være, at der er flere prostituerede om færre kunder, det presser priserne ned, skaber konkurrence, desperation og mere usikker sex, og giver plads til bagmænd der illegalt skaffer kunderne. Undersøgelser peger på, at det norske købesexforbud ikke gør prostitutionsmiljøet mindre voldeligt, men at gadeprostituerede føler sig mere udsatte og marginaliserede, og stoler mindre på politi og myndigheder (Procentret 2012), og i Sverige har forbuddet bevirket, at sexhandelen er gået under jorden og gadeprostituerede presses til hurtige og farlige handler (Dodillet & Östergren 2011). 2

Men hvad skal vi så gøre? Vi mener ikke, at kriminalisering er det bedste middel imod social uretfærdighed. Derimod bør der være et solidarisk fokus på bekæmpelse af den fattigdom og global ulighed som underbygger menneskehandel fra den tredje verden. Langt de fleste udenlandske prostituerede, handlede eller ej, har et ønske om at migrere til Europa, men mange migranter er sårbare overfor udnyttelse, herunder menneskehandel. Derfor bør der være mere fokus på forebyggelse af menneskehandel i deres hjemlande, gerne i samarbejde med lokale organisationer der arbejder med prostituerede og prostitueredes egne foreninger i f.eks. Vestafrika, Østeuropa, Thailand og Latinamerika (som anbefalet af Global Alliance Against Traffic in Women i deres rapport til FN, GAATW 2012). Forebyggelsesindsaten bør omfatte direkte bekæmpelse af fattigdom, via tilbud om uddannelse og alternative job blandt de kvinder i prostitution som ønsker sig ud af miljøet. Der skal også anvendes midler til bedre rådgivning og oplysning til prostituerede om farerne ved at migrere til Europa via menneskesmuglere, og så skal vi tilbyde dem bedre beskyttelse, også retsbeskyttelse til ofre og potentielle ofre i forhold til udnyttelse fra menneskesmuglere og - menneskehandleres side. Da langt størstedelen af de migrantprostituerede som handles og smugles til Europa kommer fra prostitutionsmiljøer (GAATW 2012), er det blandt disse at forebyggelsesindsatsen skal foregå. Men der skal naturligvis være mindst lige så stor beskyttelse og generel oplysning blandt den mindre gruppe af ikke-prostituerede kvinder, der lokkes eller bedrages ind i den europæiske sexindustri fra den tredje verden (GAATW 2007) Prostituerede i Afrika, Asien og Latinamerika udsættes for brutale overfald fra politiets side og hadforbrydelser og forfølges som retsløse man kan voldtage og behandle som dyr. Desuden risikerer de smitte med farlige sydomme som hiv/aids, på grund af marginalisering og kriminalisering, der gør kondomer til bevisbyrde imod dem. Disse uretfærdigheder skal stoppes ved at give kvinderne rettigheder og beskyttelse, ikke ved at tvinge fattige mødre fra gaden og putte dem i fængsel. Som anbefalet af flere FN organisationer for nyligt skal prostitution så vidt muligt afkriminaliseres i den tredje verden, der skal oprettes flere kvindelige politistationer, bedre rådgivning og bedre alternativer til prostitution for dem der vil ud (UNFPA, WHO og UN). Her kan Danmark spille en central rolle ved at gå forrest i samarbejdet med organisationer, der repræsenterer udsatte prostitueredes interesser lokalt og regionalt. Der findes idag sexarbejderforeninger i alle dele af verden (Kempadoo 2003), og disse skal involveres i kampen mod menneskehandel og for menneskerettigheder. Disse tiltag skal gennemføres via udviklingsbistanden til de lande hvor migrante prostituerede og ofre for menneskehandel kommer fra. Endeligt må kampen imod menneskehandel ikke være en undskyldning for at opdele i værdige og uværdige ofre, lovlige og ulovlige indvandrere: Så selvom de få identificerede ofre for menneskehandel hvert år skal tilbydes opholdstilladelse, skal det store flertal af ikke-handlede migrante prostituerede også tilbydes støtte i form af lægehjælp, juridisk rådgivning, og må ikke blive jaget vildt under politiets razziaer, som de er idag. 3

Skadesbegrænsning blandt udsatte prostituerede Skadesbegrænsning blandt prostituerede anbefales af nyeste forskning som det bedste middel til at forbedre prostitueredes vilkår og sundhed og skabe en tålelig tilværelse for dem der ikke ønsker at forlade miljøet (Rekart i Lancet, 2005). Prostitution kan medføre seriøse psykiske og fysiske skader. Men prostitution og sexarbejde, forstået som køb og salg af seksuelle ydelser, er ifølge forskningen ikke i sig selv mere skadelig end andre former for arbejde, hvor arbejderen er socialt udsat. Det er derimod de forhold under hvilke arbejdet foregår de er skadelige, det vil sige omfanget af tvang, stigma, overgreb og diskrimination, viden om ricisi, exitmuligheder og håndtering af dobbeltliv, samt sexsælgerens sociale og kulturelle baggrund og motiver, retsstilling og rettigheder (Rekart 2005, Weitzer 2009, Bernstein 2007, Vanwesenbeeck 2001). Samme forskere viser, at de mest udsatte prostituerede som arbejder på gaden er udsat for flest skader og derfor bør skadesbegrænsning primært rettes imod dem. Eksempler på skadesreducerende arbejde i Danmark kunne bl.a. være: a. Uafhængige rådgivningscentre baseret på en rettighedstilgang og skadesreducerende tilgang, som ikke primært handler om at rådgive prostituerede om hvordan de kan forlade prostitution, med mindre de selv ytrer ønske om dette. Disse centre giver fri adgang til oplysning om lovgivning og skat, og tilbud om henvisning til sundhedstilbud, stofbrugsrådgivning og afvænning, psykologhjælp, kundehåndtering, kundeafvisning, økonomihåndtering, skatteforhold, sikkerhed, myndigheder og migration/hjemsendelse, politibeskyttelse og hjælp til at stoppe med sexsalg. b. Anonyme hotlines med neutral, brugervenlig og tilgængelig information om alt fra sikker sex, til kundehåndtering til skat eller alternativer til sexarbejde for dem som ønsker at holde op. c. Opsøgende skadesreduktion, med involvering af peer educators, dvs. tidligere eller nuværende sexarbejdere der udbringer oplysning til danske og udenlandske gadesexsælgere om sundhedstilbud, lovgivning, boligforhold, kommunikation med familie og venner i hjemlandet, væresteder, nedbringelse af lån og muligheder for beskyttelse imod trusler. Ifølge erfaringer fra en række lande bidrager inddragelsen af sexarbejdere i dette arbejde til at skabe tillid til de mest udsatte grupper af sexsælgere som dermed også i højere grad bruger den viden og de tilbud som de modtager fra peer educators. Herunder lave tilgængelige og tillidsopbyggende oplysningsmaterialer, og involvere sexsælgere i udarbejdelsen og udbringning af særlige foldere til udenlandske sexarbejdere på deres sprog om lovgivning, bolig, skat, sundhedstilbud, hotlines, samarbejde med politi og myndigheder vedr. overfald, vold, trusler og mistanker om menneskehandel. d. Brugerinddragelse og bemyndigelse 4

Sexsælgere er lige så meget værd som andre borgere, og bør have samme rettigheder, men mange føler sig marginaliseret og stigmatiseret. Derfor bør indsatsen også bidrage til at give sexsælgere mere selvtillid, individuel kontrol, at øge solidaritet mellem sexarbejdere for at de bedre kan afvise dårlige eller farlige kunder, og insistere på sikker sex, samt få styr på evt. dårlig økonomi. For at øge brugerinddragelsen og følelsen af tillid hos sexsælgerne bør alle sexarbejderorganisationer inddrages i arbejdet og endelig bør man inddrage NGOere som arbejder med skadesreduktion og sociale tilbud blandt stofbrugere, migranter, hjemløse og udsatte unge, eftersom der også findes sexsælgere i disse grupper. e. Gratis tilbud om minikurser i økonomi, og lånhåndtering, sygdomsforebyggelse, rettigheder og lovgivning, skatteforhold, kulturforskelle og sprog, køn og seksualitet, samt tilbud om kurser i kundehåndtering, distribution af alarmer og advarselssystemer som kan bruges i tilfælde af angreb fra en kunde, alfons eller forbipasserende. Undervisere kan være sexarbejdere, jurister, sundhedspersonale, sexforskere, sociologer/antropologer og sproglærere. f. Bedre samarbejde mellem politi og sexarbejdere, herunder kurser til politi om brugervenlig, respektfuld og inkluderende tilgang til prostituerede. Og evt fællesmøder mellem sexarbejderrepræsentanter og repræsentanter for politiet, og tillidsskabende initiativer der gør, at sexarbejdere føler sig trygge nok til at videregive oplysninger om overfald, vold, voldtægt, trusler fra tredjepart samt mistanke om menneskehandel, g. Bekæmpelse af hadforbrydelser (hate crimes) mod sexarbejdere, via kampagner for mere respekt og færre fordomme om sexarbejdere, samt fordømmelse af vold mod og diskrimination af sexarbejdere. Kampagner i medierne og i nærområdet, helst med sexsælgere som rådgivere. Skadesreduktion og afkriminalisering blandt sexarbejdere anbefales i øvrigt ikke kun af ledende forskere, men også af FNs organisationer, som UNFPA (2012), WHO (2012) og UNDP (2012). En solidarisk, socialt bevidst og demokratisk prostitutionspolitik Hvis vi skal komme problemerne i prostitution til livs må vi anerkende at prostitution, ligesom samfundet, er mangfoldigt og socialt opdelt. Der findes studerende der sælger sex for at dække et forbrug, andre er i prostitution på grund af nysgerrighed eller som et bevidst valg, og så findes der udsatte grupper af gadeprostituerede, migrantprostituerede, personer som sælger sex for at få råd til narko, eller afbetale gæld, samt transkønnede og homoseksuelle prostituerede. Disse grupper har ikke meget tilfælles udover at de sælger sex og derfor er mere eller mindre marginaliserede og diskriminerede. Men hvis de forskellige problemer de står overfor skal bekæmpes effektivt kræver det en flerstrenget indsats, indrettet efter deres sociale lag, seksualitet og køn, kulturelle forskelle og grader af stigma og udsathed. (se bl.a. Spanger 2012, Rådet for Socialt Udsatte/Bjønness 2011, Weitzer 5

2009, Bernstein 2007, Vanwesenbeeck 2001). At alle de forskellige grupper af prostituerede involveres så vidt muligt i alle faser af indsatsen, forebyggelse af menneskehandel, bedre sikkerhed, arbejdsforhold og rådgivning, samt i forhold til kampen mod diskrimination og hadforbrydelser, burde derfor også være en selvfølge. Stillet af: Christian Groes (Vesterbro), Mette Grimstrup (Nørrebro Blaagaard), Beate Sløk- Andersen (Ydre Nørrebro), Anjaamalia Cecillia Tosev (Ballerup), Allan Mylius Thomsen (Indre By), Bo Hårdell (Døve-afdelingen/Amager Vest), Pippin Hoeg Lorenzen (Aarhus), Lea Emilie Dam, Andreas Lund Andersen (Odense), Elin Elnef, Frands Sørensen (Aarhus), Joan Seneka (Døve-afdelingen), Tatjana Laursen, Elizabeth Japsen (Aarhus), Sara Spangsberg (Vesterbro), Jakob Lausch Krogh, Amager Vest, Bo Stefan Nielsen, Amager Øst, Sif Holst, Christianshavn, Anna Rytter, Østerbro, Liv Rolf Mertz (medlem i udlandet), Lotte Knold (Nørrebro Blaagaard) Referencer Bernstein, E. 2007. Temporarily Yours: Intimacy, Authenticity, and the Commerce of Sex. Chicago: University of Chicago Press. Dodillet, S. & P. Östergren. 2011. The Swedish Sex Purchase Act: Claimed Success and Documented Effects. http://gup.ub.gu.se/records/fulltext/140671.pdf Global Alliance Against Traffic in Women. GAATW. 2007. Respect and relevance. http://www.gaatw.org/publications/respect_and_relevance_rrreport_final07.pdf Global Alliance Against Traffic in Women. GAATW. 2007. Collateral Damage. http://www.gaatw.org/collateral%20damage_final/singlefile_collateraldamagefinal.pdf Global Alliance Against Traffic in Women. GAATW. 2011. Moving Beyond Supply and Demand. http://www.gaatw.org/publications/movingbeyond_supplyanddemand_gaatw2011.pdf Global Alliance Against Traffic in Women. GAATW. 2012. Reducing the risk of trafficking. http://www.gaatw.org/statements/unhrc_20session_reducingtheriskoftrafficking.pdf International Organization for Migration. 2003. Is Trafficking in Human Beings Demand Driven? A Multi-Country Pilot Study. IOM, Geneva. 6

Kempadoo, K. 2003. Globalizing Sex Workers Rights. Canadian Women Studies 22, 3-4. Procentret. 2012. Farlige forbindelser: En rapport om volden kvinder i prostitution i Oslo udsættes for. Procentret, Oslo, Norge. Rekart, M. L. 2005. Sex-work harm reduction. Lancet 366, 2123-34. Rådet for Socialt Udsatte/ Jeannett Bjønness. 2011. Jeg siger jo ikke, at jeg vil være astronaut, vel... : En antropologisk undersøgelse af relationen mellem kvinder med erfaring med salg af seksuelle ydelser og det sociale system. SFI Det nationale forskningscenter for velfærd. 2011. Prostitution i Danmark. Spanger, M. 2010. Destabilising Sex Work & Intimacy? Gender Performances of Female Thai Migrants Selling Sex in Denmark. PhD afhandling. Roskilde Universitet. UNDP. 2012. Global Commission on HIV and the Law: Risks, Rights & Health. New York: UNDP. UNFPA. 2012. Sex work and the law in Asia and the Pacific. UNFPA/UNDP/UNAIDS. Vanwesenbeeck, I. 2001. Another decade of social scientific research on sex work. Annual Review of Sex Research. Weitzer, R. 2009. Sociology of Sex Work. Annual Review of Sociology 35, 213 34. WHO. 2012. Prevention and treatment of hiv and other sexually transmitted infections for sex workers in low and middle income countries: Recommendations for a public health approach. 7