Tidsstyring i byggeriet tid er penge Den offentlige uddannelsesdag, 4. oktober 2013 Ved partner Jens Hjortskov
Velkommen Præsentation
1. Betydning af tidsstyring Sikre en effektiv og hensigtsmæssig gennemførelse af byggeriet Forsinkelser vil kunne undgås Undgå dominoeffekt, hvor en forsinkelse forplanter sig i hele byggeriet Tid er penge - Byggerier, der bliver forsinkede, bliver altid dyrere. - AB 25 og 27 hæftelse ved forsinkelse Kan foregribe tvister - Hvis byggeledelsen er foran /på forkant med byggeriet vil mange forsinkelser kunne forebygges/løses under byggeriet i stedet for at udskydes. Se KFE 00.034 VBA:
1. Betydning af tidsstyring KFE 00.034 VBA: at byggeledelsen i nogen grad har sluppet styringen og koordineringen af de mange fagentrepriser, som i vidt omfang greb ind i hinanden. Byggeledelsen har nærmest konsekvent undladt løbende at tage stilling til klagerens krav om tidsfristforlængelse og har derved i høj grad medvirket til den uklare bevismæssige situation. Bygherren mistede som følge heraf retten til dagbod.
2. Koordineringsforpligtelsen AB 9, stk. 1: Entreprenøren skal snarest muligt i samarbejde med bygherren udarbejde en arbejdsplan. Heri ligger en koordineringsforpligtelse. Men valg af udbudsform vil ofte være afgørende for koordineringsforpligtelsen. Totalentreprise Hovedentreprise Fagentreprise Storentreprise
2. Koordineringsforpligtelsen Total- og hovedentreprise Totalentreprenøren har koordineringsforpligtelsen. Styring af såvel rådgiver(e) som underentreprenører Bygherren betaler (blandt andet) for at entreprenøren overtager styringen. Bygherrens styringsforpligtelse/-mulighed ligger i forbindelse med udbud Ved hovedentreprise har bygherren koordineringsforpligtelsen, men Styring af egenproduktion og egne underentreprenører påhviler hovedentreprenøren
2. Koordineringsforpligtelsen Fag- og storentreprise Entreprenøren har ingen eller en begrænset koordineringsforpligtelse: Fagentreprenøren har ingen koordineringsforpligtelse, men skal samarbejde med de øvrige entreprenører, AB 92 20. Storentreprenøren har en begrænset forpligtelse inden for egen storentreprise, samt en forpligtelse til at samarbejde med de øvrige entreprenører, AB 92 20 (ingen tilsvarende regel i ABT). Kræver en erfaren og stærk bygherre/byggeledelse Bygherren har større mulighed for at påvirke byggeriet undervejs
3. Grundlaget for tidsstyring Tidsplanerne Udbudstidsplan (AB 2, stk. 3) er bindende Ofte sporadisk med få terminer overordnet karakter Kontrakttidsplan er bindende Ofte identisk med udbudstidsplan Arbejdsplanen (AB 9) er som udgangspunkt ikke bindende. Udarbejdes af entreprenøren og godkendes af bygherren meget detaljeret danner baggrund for arbejdets udførelse (styrings- og planlægningsredskab) Hvorfor er det vigtigt om tidsplanen er juridisk bindende? Kan parterne støtte ret på arbejdsplanen?
3. Grundlaget for tidsstyring Arbejdsplanens juridiske betydning AB-betænkningen er tavs. Teorien siger overvejende nej Ændrede arbejdsplaner, der udskyder aflevering: kan betragtes som indirekte varsling af krav om tidsfristforlængelse, jf. TBB 2010.279 VBA kan medføre pligt for bygherren til at reagere ved at varsle dagbod (fordi bygherren har fået kendskab til forsinkelsen) og dermed kan arbejdsplanen få retlig virkning Arbejdsplanen er oftest knyttet tæt sammen med betalingsplanen
4. Bygherrens styringsredskaber Fokus på sanktioner i form af bod Forudsætning for sanktionering er utvetydige kontraktvilkår og notering/rettidig reklamation Skærpede krav vedr. dagbod på mellemterminer, jf. KFE 1996.47 VBA: at der er klar og utvetydig hjemmel at mellemterminerne er fastsat for at sikre overholdelsen af sådanne for byggeriet afgørende terminer at overskridelsen af terminerne er nøjagtigt noteret, og at der foreligger ganske særlige omstændigheder Delaflevering : TBB 2011.331 VBA ( opgangsdagbod var ikke mellemtermin):
4. Bygherrens styringsredskaber TBB 2011.331 VBA: Efter entrepriseaftalen er der klar og utvetydig hjemmel til opkrævning af opgangsdagbod, og opgangsdagboden kan ikke afvises som udelukkende fastsat af hensyn til beboernes bekvemmelighed. Opgangsdagboden tjener tillige til den nødvendige styring af renoveringsprocessen. Det gælder således bl.a. hensigtsmæssige og dermed omkostningsbegrænsende tilsynsforanstaltninger som følge af tidsplanens fastlæggelse af det antal opgange, i hvilke der på samme tid kan udføres arbejder. Opgangsboden er ikke fastsat som en sædvanlig mellemfrist, der sikrer en rettidig overgang fra nogle entreprisearbejder til de efterfølgende arbejders viderebearbejdning af entreprisen med henblik på den samlede opførelse. Opgangsdagboden er knyttet til færdiggørelsen af samtlige arbejder i den enkelte opgang og forudsætter såvel færdigmelding, mangelgennemgang og mangeludbedring, hvorefter opgangens baderum kan tages i brug af beboerne samtidig med, at indklagede 1 (bygherren) overtager det drift- og vedligeholdelsesmæssige ansvar herfor.
4. Bygherrens styringsredskaber Fokus på udbudstidsplanen Bygherren skal påse, at udbudstidsplanen er realistisk, ellers risikeres det, at den tilsidesættes helt eller delvis (jfr. herved Koncipistreglen ) Summarisk udbudstidsplan ctr. detaljeret udbudstidsplan? Statslige bygherrer skal være opmærksom på forpligtelserne i Fastpriscirkulærets 7, stk. 3: Udførelsestiden giver mulighed for sædvanlig arbejdsrytme efter arbejdets art Der kan indarbejdes slæk i udbudstidsplanen, der kan udnyttes undervejs i byggeriet (arbejdet skal kunne gennemføres på en så vidt mulig jævn og rolig måde, se vejledning nr. 65 1993 Hvem ejer slækket?
4. Bygherrens styringsredskaber Fokus på arbejdsplaner Ofte vil en summarisk udbudstidsplan ikke være til hinder for, at der etableres en god og velfungerende integreret tidsplan, MEN hvad nu hvis: fagentreprenørerne vender tilbage med udkast til arbejdsplaner, der karambolerer mod hinanden eller andre tidsplaner i projektet? kan bygherren forlange ændringer i fagentreprenørens udkast til arbejdsplaner? AB 92 20: Entreprenøren skal samvirke med andre entreprenører på pladsen? eller AB 92 2, stk. 2, 2. pkt.: Udbudsmaterialet skal være entydigt og stk. 3: Udbudsmaterialet skal indeholde en tidsplan?
4. Bygherrens styringsredskaber Fokus på samarbejdspligt ctr. koordineringspligt Samarbejdspligten kan på den ene side indebære, at (fag)entreprenørerne må acceptere en planlægning, der isoleret set ikke er optimal for egen udførelse, men derimod for projektets udførelse. Samarbejdspligten kan på den anden side formentlig ikke udstrækkes til at pålægge entreprenøren at foretage andet end uvæsentlige ændringer i sit udkast til arbejdsplan, medmindre arbejdsplanen strider mod kendte forhold/vilkår i forbindelse med udbuddet. Det kan medføre, at en summarisk udbudstidsplan kan føre til krav fra entreprenørerne, allerede inden arbejderne er gået i gang. Konkret vurdering. Loyalitetsforpligtelse for medvirkende entreprenører til at samarbejde ctr. bygherrens koordineringspligt, jf. KFE 1998.53 VBA
4. Bygherrens styringsredskaber Fokus på kritisk vej Ingen definition af kritisk vej i AB Relevant fordi en forsinkelsesårsag kun berettiger entreprenøren til tidsfristforlængelse ifølge AB 24, hvis den forsinker det øvrige eller samlede byggeri (kausalitetsbetingelsen) Forsinkelsesårsagen skal m.a.o. være kritisk Entreprenøren kan anmodes om at angive kritisk vej i arbejdsplanen Eller den kan fremgå af en detaljeret udbudstidsplan
4. Bygherrens styringsredskaber Fokus på kritisk vej Et øjebliksbillede kritisk vej kan ændre sig under byggeriet (er dynamisk) Principielt er alle arbejder, der er bindinger til den naturlige rækkefølge, kritiske Det relevante krav er således, at tidsplanen skal angive bindinger mellem alle, alle væsentlige eller nærmere udvalgte aktiviteter Arbejdsgange, økonomi og tid bevæger sig hele tiden, og overblikket over f.eks. følgeudgifter- og forsinkelser kan kun vanskeligt bevares uden løbende ajourføring af arbejdsplanen og kritisk vej
4. Bygherrens styringsredskaber Fokus på kritisk vej Kritisk vej benyttes således til vurdering af om en forsinkelsesårsag giver ret til tidsfristforlængelse Er et væsentligt bevissikringsmiddel for den entreprenør, der fremsætter krav om tidsfristforlængelse Hvis entreprenøren tilsidesætter en forpligtelse til løbende ajourføring af arbejdsplanen kan bevisbyrderegler bevirke, at han ikke kan føre bevis for et ellers berettiget krav om tidsfristforlængelse Beviset kan dog føres ved andre bevismidler (byggemødereferater, aftalesedler mv.)
4. Bygherrens styringsredskaber Fokus på regelmæssig rapportering Lav et gennemtænkt rapporteringssystem, hvor de forskellige aktører efter så vidt muligt samme skabelon en gang om måneden skal aflevere en rapport med: Kort beskrivelse af den væsentligste udvikling i projektet siden sidst Opgørelse af: Økonomi Tid Risikovurdering
4. Bygherrens styringsredskaber Fokus på regelmæssig rapportering Opstil krav om, at rapporterne vedlægges relevante bilag, f.eks.: Opdateret tidsplan, inkl. angivelse af stade for hver aktivitet i forhold til tidsplan Opdateret risikovurdering Opdateret oversigt over krav på tidsfristforlængelse, krav på erstatning/godtgørelse, samt tillægsøkonomi i forbindelse med ekstraarbejder
Kontakt Jens Hjortskov Partner København Fast Ejendom & Entreprise T +45 72 27 34 44 M +45 25 26 34 44 E jeh@bechbruun.com
København Langelinie Allé 35 2100 København Ø Danmark Aarhus Frue Kirkeplads 4 8000 Aarhus C Danmark Shanghai, rep.kontor 83 Loushanguan Road, Suite 2635, 26/F Shanghai, Kina T +45 72 27 00 00 F +45 72 27 00 27 E info@bechbruun.com www.bechbruun.com