Når en medarbejder bliver syg September 2014 DANSK HR Webinar
Hvad får du svar på Sygemelding Dokumentation af sygdom Krav til arbejdsgiver under en medarbejders sygdom Krav til medarbejderen under egen sygdom Opsigelse af syge medarbejdere
Sygemelding En medarbejder, der er syg, skal ifølge sygedagpengeloven anmelde sygdom senest 2 timer efter forventet mødetid, medmindre arbejdsgiver har fastsat andre regler. Arbejdsgiver kan fastsætte egne regler for tidspunkt og procedure omkring anmeldelse af sygdom.
Løn under sygdom Funktionærer eller andre med ret til løn under sygdom, modtager fuld løn fra arbejdsgiveren. Efter de første 30 sygedage i sammenhæng kan arbejdsgiveren få refunderet sygedagpengene. Hvis en medarbejder ikke har ret til fuld løn under sygdom men har været ansat i virksomheden i de seneste 8 uger før fraværet og i denne periode har været beskæftiget i mindst 74 timer, skal arbejdsgiver udbetale sygedagpenge i de første 30 sygedage Hvis medarbejderen ikke, eller ikke længere, har ret til løn eller sygedagpenge fra arbejdsgiver, skal der anmodes om sygedagpenge fra kommunen.
Dokumentation af sygdom Tro- og loveerklæring (fra 2. fraværsdag) Friattest (tidligere lægeerklæring) (fra 4. fraværsdag) Mulighedserklæring Tip: Har man en medarbejder med ekstraordinært stort fravær af ofte tilbagevendende karakter, kan man anmode lægen om, at der udstedes lægeerklæring allerede fra første sygedag.
Hvilken erklæring skal man vælge? Friattest Arbejdsgiver eller kommune ønsker dokumentation Sygemeldt ønsker ikke at deltage i samtale med arbejdsgiver Sygemelding i opsigelsesperiode / ved afskedigelse Som opfølgning på en mulighedserklæring Mulighedserklæring Længerevarende sygefravær pga. stress Længerevarende fravær relateret til problemer i bevægeapparatet Længerevarende fravær ved hospitalsindlæggelse / operation Fravær i forbindelse med graviditet Hyppigt sygefravær med rod i helbredsproblemer Hyppigt sygefravær med uklar årsag.
Indhentning af mulighedserklæring Reglen om mulighedserklæringen findes i sygedagpengelovens 36 a. Ifølge 36 a, stk. 4, kan arbejdsgiveren forlange lægeerklæringen udarbejdet på et hvilket som helst tidspunkt i lønmodtagerens sygeforløb eller i tilknytning til et forløb med gentagne sygemeldinger.
Indkaldelse til samtale om mulighedserklæring Arbejdsgiveren skal efter 36 a, stk. 5, indkalde medarbejderen til samtalen om udarbejdelse af mulighedserklæringens side 1 med et rimeligt varsel, som godt kan være med dags varsel. Af bemærkningerne til loven fremgår det, at fx en uge kan være et rimeligt varsel. Det vil altid bero på en konkret vurdering i den enkelte sag, hvad der er et rimeligt varsel. At der som eksempel i lovgivningen er anvendt en uge, indikerer, at netop fordi der er tale om sygemeldte, skal der ved fastlæggelsen af samtalen tages de nødvendige hensyn.
Krav til arbejdsgiver om afholdelse af sygesamtale Arbejdsgiverne skal senest i fjerde sygeuge holde samtale med sygemeldte medarbejdere om, hvordan og hvornår de sygemeldte kan vende tilbage til arbejdet. Der må ikke spørges om, hvad medarbejderen fejler. Der er ingen krav til samtalens form, indhold, afholdelse eller andet
Medarbejderens rolle under sygdom Pligt til at deltage i sygesamtale, medmindre medarbejderen kan godtgøre, at det ikke er muligt eller vil være hensigtsmæssigt Hvis en medarbejder forventer at være syg i mere end otte uger, kan han/hun anmode arbejdsgiveren om, at der laves en fastholdelsesplan. Planen er, at parterne i fællesskab skal komme med konkrete forslag til, hvordan medarbejderen, på trods af sygdommen, beholder sin tilknytning til arbejdspladsen. (virksomhed kan afslå) Samarbejde med kommune se konsekvensen hvis der ikke samarbejdes
Bortfald af sygedagpenge Hvis en medarbejder ikke overholder kommunens regler i forbindelse med sygdom, og dette betyder, at medarbejderens ret til sygedagpenge forsvinder (og dermed arbejdsgivers refusionsret), kan man modregne i medarbejderens løn dog KUN Hvis medarbejderen har groft misligholdt sine forpligtelser, eller hvis vedkommende er blevet udtrykkeligt bekendt med ( i kontrakt, personalehåndbog eller lignende), at modregning kan blive en konsekvens.
Opsigelse af syge medarbejder Ingen lovregler om opsigelse ved sygdom, men der kan være regler i overenskomst om forbud mod opsigelse på grund af sygdom eller under sygdom.
Sygdom som opsigelsesgrund accepteret af praksis Ved ofte og gentagne sygdomsperioder Langvarigt sygdomsforløb Af driftsmæssige årsager (meget konkret begrundet) 120-dages reglen (skal være aftalt direkte)
Krav om saglighed Man skal kunne løfte den konkrete bevisbyrde for, at det er sagligt at opsige en medarbejder med begrundelsen sygdom (ikke ved 120-dages reglen) Kan man ikke det så godtgørelse efter funktionærlovens 2b eller hovedaftalens 4 stk. 3 Udover saglighed skal man dokumentere, at man har søgt /udvist vilje til at få medarbejderen tilbage i jobbet / finde løsning Uanset om medarbejder samarbejder eller ej så er det vigtigt som arbejdsgiver, at I har budt op til dans
Sygdom - opsigelse I en dom blev det afgjort, at det var usagligt at afskedige sygemeldt, når prognose om snarlig tilbagevenden forelå. Sagen drejede sig om en 32- årig advokat, der var sygemeldt med stress og depression. Advokaten blev sygemeldt den 23. juni 2010. Efter anmodning sendte han den 9. juli 2010 en lægeerklæring og den 14. juli 2010 en speciallægeerklæring. Tidshorisonten for hans tilbagevenden var på dette tidspunkt 4 uger, hvorefter han ville kunne genoptage arbejdet, dog i begrænset omfang de første par uger. Til trods for tidshorisonten for tilbagevenden efter 4 uger valgte arbejdsgiveren at opsige advokaten.
Opsigelse efter 120-dages reglen Ful 5, stk. 2 hjemler, at arbejdsgivere kan opsige en medarbejder med 1 måneds varsel, når medarbejderen har haft mere end 120 sygedage inden for et år, og såfremt opsigelsen afgives i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og mens funktionæren endnu er syg. Hidtil praksis har accepteret op til 127 dage Ny dom Østre Landsret 30. april 2014 har accepteret 129,5 dag (fordi et vis spillerum om optælling, men retten fastslog, at den var sket i umiddelbar forlængelse af de 120 dage) Anden dom har fastlagt at opsigelsen på den 120. dag er betænkelig, så vent til den 121. dag.
Hovedelementerne i den nye sygedagpengemodel Fra 1. juli 2014 får sygedagpengemodtagere økonomisk tryghed under hele sygdomsforløbet. Sygemeldte, der efter fem måneder kan få forlænget sygedagpengene efter forlængelsesmulighederne, vil modtage sygedagpenge som i dag. Den samlede periode på sygedagpenge er også den samme som i dag. Sygemeldte, der efter fem måneder ikke kan få forlænget sygedagpengene efter forlængelsesmulighederne, overgår til et jobafklaringsforløb med en ydelse på kontanthjælpsniveau, som er uafhængig af både ægtefælles og samlevers indkomst og formue. Fra 1. juli 2014 indføres en ny forlængelsesmulighed for personer med en livstruende, alvorlig sygdom. Den sikrer, at alvorligt syge kan fortsætte på sygedagpenge uden tidsbegrænsning. Det sker på baggrund af en konkret, lægelig vurdering. Fra 1. juli 2014 får den enkelte sygemeldte mulighed for at afvise lægebehandling, som den pågældende ikke ønsker, uden derved at miste sit forsørgelsesgrundlag. Den 1. januar 2015 indføres der en ny opfølgningsmodel med indbygget mulighed for at bruge en fast-track-løsning. Fast-track-løsningen giver både virksomheder og borgere mulighed for at anmode kommunen om at iværksætte en ekstraordinært tidlig indsats, når sygeforløbet ventes at vare længere end otte uger, og der dermed er risiko for et langt sygdomsforløb. På den måde kan indsatsen komme i gang meget tidligere end ellers, hvor første samtale med kommunen er efter otte ugers sygdom. Fra 1. januar 2015 sker indsats og opfølgning tidligt i sygdomsforløbet med udgangspunkt i en ny visitationsmodel, der samtidig sikrer, at indsatsen tager udgangspunkt i den enkeltes behov for støtte til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Fra 1. januar 2015 bliver ressourcerne i højere grad brugt på sygemeldte, der risikerer lange sygdomsforløb. Det betyder også, at der ikke længere skal stilles centrale lovkrav til, hvornår og hvordan kommunen skal følge op i forhold til sygemeldte med ukomplicerede forløb, og hvor der er udsigt til, at de snarligt kan vende tilbage til arbejdsmarkedet.
Handicap vs. sygdom Må ikke afskedige handicappede (Skal afhjælpe hvis dette kan ske uden urimelige omkostninger) Hvad er handicap og hvad er sygdom? Varig funktionsnedsættelse Kan være handicap: Diabetes ADHD Svær nedsat bevægelighed i skuldre og ryg Sklerose Piskesmæld Slidgidt Hypermobile led Epilepsi Kronisk hovedpine Posttraumatisk stresssyndrom
HUSK Du kan gratis trække på DANSK HR s juridiske rådgivning Kontakt Mette Nørlem på tlf. 86216111 eller mail mn@danskhr.dk