STATUS PÅ INKLUSION Opsamling på spørgeskemaer til børn og forældre på -6 års området Børn og Pædagogik, august 16 1
Indhold Baggrund og metode...3 Opsamling på spørgeskemaundersøgelse blandt børn...4 Børnenes overordnede oplevelse af at gå i dagpleje, vuggestue eller børnehave...4 At føle sig velkommen...4 Sprogets betydning...5 Konflikter og konflikthåndtering...6 Legerelationer...8 Opsamling på spørgeskemaundersøgelse blandt forældre...9 At føle sig velkommen...9 Sprogets betydning...9 Fællesskab i forældregruppen...1 Legeaftaler...11 Sociale relationer...11 Åbenhed...12 Konflikter og konflikthåndtering...13 Sammenfatning...14 Børnenes besvarelser...14 Forældrenes besvarelser...14 Fremadrettede perspektiver...15 Bilag...16 Bilag 1: Spørgeskema til børn...16 Bilag 2: Spørgeskema til forældre...18 Bilag 3: Kommentarer fra forældre...21 2
Baggrund og metode Alle forældre på -6 års området har via BørneIntra modtaget to spørgeskemaer et til børn og et til forældre. Gennem 13 spørgsmål til børn og 13 spørgsmål til forældre har vi undersøgt, hvordan børn og forældre oplever inklusion på -6 års området. Formålet med spørgeskemaundersøgelsen har været at gøre status på inklusionsindsatsen og blive klogere på, hvordan vi i fællesskab kan blive ved med at styrke samarbejdet og de sociale relationer, så alle børn trives og oplever at være værdifulde i de fællesskaber, de er en del af. Spørgeskemaerne er formuleret med afsæt i en workshop med alle bestyrelser i starten af 16, hvor forældrene kom med idéer til relevante temaer og spørgsmål. Børn og Pædagogik har siden da sammenskrevet idéerne og brugt dem som inspiration. Spørgeskemaerne til børn og forældre fremgår af bilag 1 og bilag 2. Spørgsmålene til børn er formuleret i et sprog til 4-5 årige og indikerer, om vi ser tegn på inklusion. Vi har bedt forældrene om at besvare spørgsmålene sammen med deres barn. Har forældrene flere børn, der går i dagpleje, vuggestue eller børnehave, har de taget udgangspunkt i det ældste barn. Hvis de adspurgte børn endnu ikke har udviklet et talesprog, har vi bedt forældrene om at oversætte spørgsmålene til et yngre børnesprog og besvare dem sådan, som de tror, deres barn vil svare. Til sidst i spørgeskemaet til forældre har forældrene kunne komme med kommentarer eller gode råd til det fremadrettede arbejde med inkluderende fællesskaber på -6 års området. Alle kommentarer fremgår af bilag 3. Undersøgelsen bygger på teori og viden om inklusion fra blandt andre Bent Madsen, som er chefkonsulent hos Center for Inklusion og Diversitet, Professionshøjskolen UCC. Bent Madsen har været med til at danne grundlag for kommunes forståelse af inklusion. Endvidere tager undersøgelsen udgangspunkt i de teoretiske perspektiver, som kommer til udtryk i Red Barnet og Mary Fondens antimobbeprogram Fri for Mobberi. Fri for Mobberi er baseret på et børnesyn, som forsker Helle Rabøl Hansen blandt andre repræsenterer: Der findes ikke onde børn, kun onde mønstre (www.friformobberi.dk). 3
Opsamling på spørgeskemaundersøgelse blandt børn Spørgeskemaet til børn er sendt til 99 forældre, som alle har børn, der går i dagpleje, vuggestue eller børnehave i Dragør Kommune. Børn og Pædagogik har modtaget 97 besvarelser, hvoraf 76 procent af besvarelserne er fra børn i børnehave, 22 procent fra børn i vuggestue og 2 procent fra børn i dagpleje. Børnenes overordnede oplevelse af at gå i dagpleje, vuggestue eller børnehave Af de adspurgte børn svarer 97 procent, at de er glade for at gå i dagpleje, vuggestue eller børnehave, mens 2 procent svarer nej og 1 procent ved ikke. Er du glad for at gå i dagpleje/vuggestue/børnehave? 1 8 6 4 Figur 1 Ja Nej Ved ikke Langt størstedelen af de adspurgte børn har dermed overordnet set en positiv oplevelse af deres dagtilbud. At føle sig velkommen At sige hej til hinanden ser vi som et tegn på, at der er en imødekommende atmosfære i børnenes dagpleje, vuggestue eller børnehave og som et grundlag for at kunne føle sig set og velkommen. Som det fremgår af figur 2, svarer 97 procent af de adspurgte børn, at de voksne siger hej til dem, når de møder i dagpleje, vuggestue eller børnehave. 1 procent svarer nej og 2 procent ved ikke. 8 procent af børnene oplever, at de andre børn også siger hej til dem, mens 12 procent svarer nej og 8 procent ved ikke. Siger de voksne hej til dig om morgenen? Siger de andre børn hej til dig om morgenen? 1 1 8 8 6 6 4 4 Ja Nej Ved ikke Ja Nej Ved ikke Figur 2 Figur 3 Størstedelen af børnene oplever dermed at blive taget godt imod af både personalet og de andre børn i deres dagpleje, vuggestue eller børnehave. 4
Sprogets betydning Sproget er af stor betydning for, hvordan børn oplever sig selv og hinanden i de fællesskaber, de indgår i. At tale pænt ser vi som et tegn på fællesskaber med tolerance og respekt for hinanden. Taler de voksne pænt til dig? Taler de andre børn pænt til dig? 1 1 8 8 6 6 4 4 Ja Nej Ved ikke Ja Ved ikke Nej Figur 4 Figur 5 Som det fremgår af figur 4 oplever 97 procent af de adspurgte børn, at de voksne taler pænt til dem, 1 procent svarer nej og 2 procent ved ikke. 8 procent af de adspurgte børn synes, at de andre børn taler pænt til dem, 4 procent svarer nej og 16 procent ved ikke. Næsten alle de adspurgte børn synes altså, at personalet i deres institution taler pænt til dem, mens en femtedel enten ikke synes eller ikke ved, om de andre børn taler pænt til dem. Sociale relationer Børn har brug for sociale relationer for at trives og udvikle sig i en positiv retning. At have venner og nogen at lege med ser vi som et tegn på børnenes trivsel og mulighed for at opleve sig selv som en del af et fællesskab. Figur 6 afspejler, at 95 procent af de adspurgte børn oplever at have venner i deres dagpleje, vuggestue eller børnehave, mens 1 procent ikke mener, at det er tilfældet. 4 procent ved ikke. Har du venner i din dagpleje/vuggestue/børnehave? 1 8 6 4 Figur 6 Ja Ved ikke Nej Til spørgsmålet om, om der er nogle af de andre børn, som ikke har nogen at lege med, svarer halvdelen af de adspurgte børn ved ikke, 28 procent nej og 22 procent ja. Knap en fjerdedel mener altså, at der er børn i deres dagpleje, vuggestue eller børnehave, som ikke har nogen at lege med (jf. figur 7). 5
Er der nogen af de andre børn, som ikke har nogen at lege med? 6 4 Figur 7 Ved ikke Nej Ja De adspurgte børn orienterer sig meget forskelligt, hvis de ser, at der er andre, som ikke har nogen at lege med. 39 procent svarer, at de spørger det pågældende barn, om han eller hun vil være med i deres leg, 37 procent svarer, at de ikke gør noget, mens 16 procent siger det til en voksen. 8 procent ved ikke. Hvad gør du, hvis du ser, at der er en, som ikke har nogen at lege med? 5 4 3 1 Spørger, om han/hun vil være med i min leg Ikke noget Siger det til en voksen Ved ikke Figur 8 Besvarelserne viser dermed, at langt de fleste børn oplever at have venner i deres dagpleje, vuggestue eller børnehave, men også, at der er børn, som ikke har nogen at lege med, og at en forholdvis stor gruppe ikke gør noget, hvis de ser, at det er tilfældet. Konflikter og konflikthåndtering Drillerier og konflikter er en naturlig del af børns udvikling. At blive drillet og drille andre kan være med til at opdrage og socialisere børnene. Men der er forskel på drilleri for sjov og drilleri for alvor. At blive drillet, så man bliver ked af det, ser vi som et tegn på, at alle involverede parter ikke er inforstået med legen, hvilket kan føre til eksklusion og udelukkelse af nogle børn. Figur 9 afspejler, at 39 procent af de adspurgte børn ikke oplever at blive drillet i deres dagpleje, vuggestue eller børnehave. Næsten lige så mange, nemlig 37 procent, svarer, at de bliver drillet, mens 24 procent svarer ved ikke. 6
Driller nogle af de andre børn, så du bliver ked af det? 5 4 3 1 Figur 9 Nej Ja Ved ikke Lidt over halvdelen af de adspurgte børn (52 procent) mener ikke, at de har været med til at drille nogle af de andre børn, mens 19 procent svarer ja til det spørgsmål og 31 procent ved ikke. Har du været med til at drille nogle af de andre børn? 6 5 4 3 1 Figur 1 Nej Ved ikke Ja 7 procent af de adspurgte børn synes, de bliver hurtigt gode venner igen, når de er uvenner med nogen, mens 5 procent svarer nej og 25 procent ved ikke. Bliver i hurtigt gode venner igen, når i er uvenner? 8 6 4 Figur 11 Ja Ved ikke Nej En stor andel af de adspurgte børn oplever altså at blive drillet og drille andre. Samtidig angiver størstedelen af børnene, at de bliver hurtigt gode venner. At blive gode venner ser vi som et tegn på, at børnene enten selv eller med hjælp fra en voksen er i stand til at håndtere drillerier eller konflikter på en udviklende måde. Det centrale er, at børnene får erfaring med at løse konflikter, så de rustes til at tackle udfordringer fremadrettet. 7
Legerelationer At lege på kryds og tværs i forskellige fællesskaber med forskellige relationer, positioner og regler er med til at styrke børnenes tolerancetærskel. At lege hjemme hos hinanden ser vi som et tegn på, at børnene støttes i og får erfaring med at tolerere, rumme og respektere andre. Af figur 12 fremgår det, at 67 procent af de adspurgte børn har prøvet at lege hjemme hos en fra deres dagpleje, vuggestue eller børnehave. 32 procent har ikke leget hjemme hos nogen, 1 procent ved ikke. Har du prøvet at lege hjemme hos en fra dagplejen/vuggestuen/børnehaven? 8 6 4 Figur 12 Ja Nej Ved ikke En forælder noterer til dette spørgsmål: Svært å besvare for vuggestue... Ingen legegrupper, sosiale sammenkomster, og barna forteller ikke så mye hjemme kan man si... (mor til barn i vuggestue) En del af forklaringen på, at knap en tredjedel (32 procent) af de adspurgte børn ikke har prøvet at lege hjemme hos en fra deres dagpleje, vuggestue eller børnehave kan være, at nogle af børnene har en alder, hvor egentlige legeaftaler endnu ikke er relevante for dem. 8
Opsamling på spørgeskemaundersøgelse blandt forældre Spørgeskemaet til forældre er sendt til 99 forældre, som alle har børn, der går i dagpleje, vuggestue eller børnehave i Dragør Kommune. Børn og Pædagogik har i alt modtaget 18 besvarelser, hvoraf 8 procent er fra forældre til børn i børnehave og procent til børn i vuggestue. Der er dermed ingen besvarelser fra forældre til børn i dagpleje. At føle sig velkommen Af de adspurgte forældre oplever 93 procent, at der i meget høj eller i høj er en imødekommende atmosfære i institutionen, når de afleverer eller henter deres barn, mens 7 procent svarer i nogen. En forælder uddyber sit svar: Der er meget stor forskel på pædagogernes imødekommenhed. Nogle er fantastiske, mens andre først hilser, når man selv gør. Da der var bedsteforældre plantedag, var der ingen af de tilstedeværende pædagoger som kom og hilste. Farmor måtte spørge sig frem. (mor til barn i børnehave) Til spørgsmålet om, om de andre forældre er imødekommende, svarer 68 procent i meget høj eller i høj, 26 procent i nogen og 6 procent i mindre. Der er en imødekommende atmosfære i institutionen Jeg oplever de andre forældre som imødekommende 8 6 4 I meget høj I nogen 4 3 1 I meget høj I nogen I mindre Figur 13 Figur 14 Ligesom børnene oplever størstedelen af forældrene at blive taget godt imod i deres barns vuggestue eller børnehave. Blandt forældrene er den imødekommende atmosfære ikke helt så positiv. Sprogets betydning 92 procent af de adspurgte forældre oplever, at personalet i meget høj eller i høj taler positivt og anerkende om alle børn og forældre. 8 procent mener, at det kun i nogen er tilfældet. Personalet taler positivt og anerkendende om alle børn og forældre 6 4 I meget høj I nogen Figur 15 9
Når vi spørger, om andre forældre taler positivt og anerkende, er spredningen større. Her svarer 75 procent i meget høj eller høj, 21 procent i nogen, 2 procent i mindre og 2 procent slet ikke. Andre forældre taler positivt og anerkendende om alle børn og forældre 6 4 Figur 16 I nogen I meget høj I mindre Af figur 17 fremgår det, at 89 procent af de adspurgte forældre mener, at de i meget høj eller i høj selv taler anerkendende om andre børn og forældre. 9 procent svarer i nogen og 2 procent i mindre eller slet ikke. Jeg taler selv positivt og anderkendende om andre børn og forældre 8 6 4 I meget høj I nogen I mindre Figur 17 Besvarelserne illustrerer, at forældrenes sprogbrug ikke udelukkende opleves som positivt. Forældre er centrale rollemodeller, som børn identificerer sig med og lærer af. Det er derfor væsentligt at være opmærksom på, at der i forældregruppen ikke udvikles en negativ kultur i forhold til at tale om andre. Bagtalelse og negativt sprogbrug kan være ødelæggende for en børnegruppe og være med til at udstøde både børn og forældre. Fællesskab i forældregruppen Et positivt fællesskab i forældregruppen styrker også børnenes fællesskaber. Samtidig efterligner børn voksne, så når forældre i dagplejen, vuggestuen og børnehaven har en inkluderende tilgang til hinanden, smitter det af på børnene. Af de adspurgte forældre mener 58 procent, at der i meget høj eller høj er et positivt fællesskab i forældregruppen, hvor alle forældre føler sig inkluderet. 32 procent svarer i nogen og 1 procent i mindre. Figur 18 Der er et positivt fællesskab i forældregruppen, hvor alle føler sig inkluderet 5 4 3 1 I nogen I meget høj I mindre 1
En relativt stor gruppe (42 procent) oplever altså ikke, at fællesskabet i deres forældregruppe er ubetinget positivt. En forælder understreger denne oplevelse: Som ny i børnehaven vil det hjælpe, hvis de andre forældre var mere inkluderende. (mor til barn i børnehave) Forældrenes besvarelser peger dermed på et behov for, at institutionerne i højere bakker op om fx arrangementer, som styrker relationerne på tværs af forældre. Legeaftaler Blandt de adspurgte forældre mener 19 procent, at der i forældregruppen i meget høj eller i høj er enighed om, at det er vigtigt at lave legeaftaler med alle børn også de børn, som normalt ikke plejer at lege sammen. Næsten halvdelen af forældrene (45 procent) svarer, at der kun i nogen er enighed, 25 procent i mindre og 11 procent slet ikke. Enighed om vigtigheden af legeaftaler med alle børn 5 4 3 1 I nogen I mindre I meget høj Figur 19 Besvarelserne peger dermed på, at der er behov for et fælles fokus på vigtigheden af at motivere og støtte børnene i at lege på kryds og tværs. Sociale relationer 89 procent af de adspurgte forældre oplever, at deres barn er en del af det sociale fællesskab i institutionen. 9 procent svarer i nogen og 2 procent i mindre. Mit barn er en del af det sociale fællesskab 6 5 4 3 1 Figur I meget høj I nogen I mindre Af figur 21 fremgår det, at 88 procent af de adspurgte forældre mener, at der i deres barns institution i meget høj eller i høj arbejdes med inklusion af alle børn. 12 procent svarer i nogen. 11
Der arbejdes med inklusion af alle børn 5 4 3 1 Figur 21 I meget høj I nogen En forælder kommer med et bud på, hvordan man i institutionerne kan styrke inklusionen endnu mere: Jeg savner faciliterende aktiviteter, der inkluderer alle på tværs; fx i rollespil eller teater, hvor alle kan/skal bidrage til en fælles oplevelse og se hinanden og sig selv på nye måder - stadig i lyset af fællesskabets styrke og forpligtelse. (mor til barn i børnehave) En anden forælder mener, at der i for høj arbejdes med inklusion: ( ) Jeg har svaret i meget høj, og det er bestemt ikke positivt ment. Jeg synes der pt. tages lidt for meget hensyn til børn med særlige behov, at der ikke er overskud til de børn der ikke har samme behov. (mor til barn i vuggestue) Langt de fleste forældre oplever altså, at deres barn er en del af det sociale fællesskab i institutionen, og at der arbejdes på at inkludere alle børn. Nogle mener dog, at der inkluderes for mange. Åbenhed At være åben om egne udfordringer og imødekommende, når andre forældre fortæller om forhold, der påvirker dem eller deres barn i en periode, er centrale elementer i forhold til at skabe et trygt og omsorgsfuldt fællesskab med tolerance og forståelse for hinanden. Halvdelen af de adspurgte forældre (5 procent) synes i meget høj eller i høj at have tillid til at fortælle andre forældre, hvis der er forhold derhjemme, som udfordrer dem eller deres barn i en periode. 3 procent svarer i nogen, 14 procent i mindre og 6 procent slet ikke. Jeg har tillid til at fortælle andre forældre om udfordringer 5 4 3 1 I nogen I mindre I meget høj Figur 22 12
Til spørgsmålet om, om de adspurgte forældre hjælper, hvis andre børn eller forældre er udfordret i en periode, svarer 48 procent i meget høj eller høj. 31 procent svarer i nogen, 15 procent i mindre og 6 procent slet ikke. Jeg hjælper, hvis andre forældre er udfordret i en periode 4 3 1 I nogen I mindre I meget høj Figur 23 Blandt de adspurgte forældre er der dermed en forholdsvis stor spredning i forældrenes tillid til at fortælle andre, hvis de eller deres barn er udfordret i en periode, ligesom der ikke er en entydig kultur for at hjælpe andre. Konflikter og konflikthåndtering 52 procent af de adspurgte forældre oplever i meget høj eller i høj at have redskaber til at støtte deres barn eller andre børn i konflikter, mens 37 procent kun svarer i nogen og 11 procent i mindre. Jeg har redskaber til at hjælpe og støtte mit barn og andre børn i konflikter 4 3 1 I nogen I meget høj I mindre Figur 24 Knap halvdelen af de adspurgte forældre oplever dermed kun i nogen eller mindre at kunne løse konflikter blandt børn. Hvis der opstår alliancer eller konflikter ikke bliver løst på en værdig måde, kan konfliktsituationer føre til udelukkelse og eksklusion af nogle børn. 13
Sammenfatning Børnenes besvarelser Langt størstedelen af de adspurgte børn er overordnet set glade for at gå i dagpleje, vuggestue eller børnehave. Langt de fleste oplever også, at der er en imødekommende atmosfære i deres dagtilbud, og at både personalet og de andre børn taler pænt til dem. Endvidere viser børnenes besvarelser, at næsten alle de adspurgte børn oplever at have venner i deres dagpleje, vuggestue eller børnehave, men også at der er børn, som ikke har nogen at lege med, og at en forholdsvis stor gruppe ikke gør noget, hvis de ser, at det er tilfældet. En stor del af de adspurgte børn oplever at blive drillet og drille andre. Samtidig angiver størstedelen, at de hurtigt bliver gode venner. Børnene lader dermed til at være i stand til at håndtere konflikter på en udviklende måde. Men der synes også at være behov for at definere, hvad det vil sige at blive drillet, og hvornår der er tale om alvorlig drilleri, som kan ekskludere og gøre andre kede af det. Mange af de adspurgte børn har prøvet at lege hjemme hos en fra deres dagtilbud. Knap en tredjedel svarer dog, at det ikke er tilfældet. Det er her væsentligt at være opmærksom på, at både dagpleje- og vuggestuebørn har en alder, hvor egentlige legeaftaler ofte ikke finder sted. Forældrenes besvarelser Ligesom børnene oplever størstedelen af forældrene at blive taget godt imod i deres barns vuggestue eller børnehave. Blandt forældrene er den imødekommende atmosfære ikke helt så positiv. Langt de fleste forældre oplever, at personalet taler positivt og anerkende om andre børn og forældre, men samtidig mener næsten hver tiene, at det kun i nogen er tilfældet. Der er dermed en gruppe af forældre, som oplever personale, der ikke kun taler positivt om andre børn og/eller forældre. Sprogbruget blandt forældrene er heller ikke udelukkende positivt. Her mener næsten en fjerdeldel, at de andre forældre ikke taler positivt om alle børn og forældre. Enkelte angiver, at de også selv bidrager til en negativ sprogkultur. I forhold til fællesskab i forældregruppen oplever over halvdelen, at der er et positivt fællesskab i deres forældregruppe, hvor alle forældre føler sig inkluderet. En relativt stor gruppe angiver dog også, at de kun i nogen eller slet ikke er enige i det udsagn. Forældrenes besvarelser viser endvidere, at der er behov for at sætte fokus på vigtigheden af at bakke op om legeaftaler på tværs af børn og børnegrupper, da der i dag ikke synes at være en entydig holdning hertil. Når vi spørger til børnenes sociale relationer, angiver langt de fleste, at deres barn er en del af det sociale fællesskab i institutionen, ligesom de mener, at der i høj arbejdes på at inkludere alle. Der er en forholdsvis stor speredning i forældrenes tillid til at fortælle andre, hvis de eller deres barn er udfordret i en periode, ligesom der ikke er en entydig kultur for at hjælpe andre. Mange af de adspurgte forældre oplever at have redskaber til at støtte deres barn eller andre børn i konflikter, mens knap halvdelen angiver, at det kun i nogen eller i mindre er tilfældet. 14
Fremadrettede perspektiver Børnene og forældrenes besvarelser tegner et nuanceret billede af, hvordan både børn og forældre oplever inklusion på -6 års området. Langt de fleste børn trives i deres dagpleje, vuggestue og børnehave, ligesom størstedelen af forældrene samlet set synes at have en positiv oplevelse af deres børns dagtilbud. Men besvarelserne peger også på en række udfordringer både på institutions- og forældreniveau. Børn og Pædagogik vil i efteråret 16 præsentere statusrapporten for institutionslederne, forældrebestyrelserne og CMU. Dermed er en bred interessegruppe inviteret til at drøfte det fremadrettede arbejde med inklusion. 15
Bilag Bilag 1: Spørgeskema til børn De næste spørgsmål omhandler dit barns oplevelse af at gå i dagpleje, vuggestue eller børnehave. Det er vigtigt, at besvarelserne passer til dit barns egne oplevelser. Kan dit barn ikke svare, fordi det fx endnu ikke har udviklet et talesprog, besvarer du spørgsmålene, sådan som du tror, at dit barn vil svare. 77 SingleValue 1. Går du i dagpleje, vuggestue eller børnehave? Dagpleje Vuggestue Børnehave 78 SingleValue 2. Er du glad for at gå i dagpleje/vuggestue/børnehave? Ja Nej Ved ikke 79 SingleValue 3. Siger de voksne hej til dig, når du kommer i dagpleje/vuggestue/børnehave om morgenen? Ja Nej Ved ikke 8 SingleValue 4. Siger de andre børn hej til dig, når du kommer i dagpleje/vuggestue/børnehave om morgenen? Ja Nej Ved ikke 81 SingleValue 5. Taler de voksne pænt til dig? Ja Nej Ved ikke 82 SingleValue 6. Taler de andre børn pænt til dig? Ja Nej 16
Ved ikke 83 SingleValue 7. Har du venner i din dagpleje/vuggestue/børnehave? Ja Nej Ved ikke 84 SingleValue 8. Er der nogle af de andre børn, der driller dig, så du bliver ked af det? Ja Nej Ved ikke 85 SingleValue 9. Bliver I hurtigt gode venner igen, når I er uvenner? Ja Nej Ved ikke 86 SingleValue 1. Har du været med til at drille nogle af de andre børn i dagplejen/vuggestuen/børnehaven? Ja Nej Ved ikke 87 SingleValue 11. Er der nogle af de andre børn, som ikke har nogen at lege med? Ja Nej Ved ikke 88 SingleValue 12. Hvad gør du, hvis du ser, at der er en, som ikke har nogen at lege med? Siger det til en voksen Spørger, om han/hun vil være med i min leg Ikke noget 89 SingleValue 13. Har du prøvet at lege hjemme hos en fra dagplejen/vuggestuen/børnehaven? Ja 17
Nej Bilag 2: Spørgeskema til forældre De næste spørgsmål omhandler din egen oplevelse af dit barns dagpleje, vuggestue eller børnehave med særligt fokus på din oplevelse af fællesskab, samarbejde og relationer til personalet, de andre børn og forældre. Har du flere børn, der går i dagpleje, vuggestue og/eller børnehave, besvarer du spørgsmålene med udgangspunkt i dit ældste barn. 92 SingleValue 1. Går dit barn i dagpleje, vuggestue eller børnehave? Dagpleje Vuggestue Børnehave 93 SingleValue 2. I hvilken oplever du, at der er en imødekommende atmosfære i institutionen, når du afleverer/henter dit barn? Fx at personalet siger hej til dig og dit barn. I meget høj I nogen I mindre 94 SingleValue 3. I hvilken oplever du, at andre forældre er imødekommende overfor dig, når du afleverer/henter dit barn? Fx at andre forældre siger hej. I meget høj I nogen I mindre 95 SingleValue 4. I hvilken oplever du, at personalet taler positivt og anerkende om alle børn og forældre? I meget høj I nogen I mindre 18
96 SingleValue 5. I hvilken oplever du, at andre forældre taler positivt og anerkendende om alle børn og forældre? Fx i samtaler på parkeringspladsen eller til sociale arrangementer. I meget høj I nogen I mindre 97 SingleValue 6. I hvilken oplever du, at du selv taler positivt og anerkende om andre børn og forældre? Fx ved spisebordet derhjemme. I meget høj I nogen I mindre 98 SingleValue 7. I hvilken oplever du, at der er et positivt fællesskab i forældregruppen, hvor alle forældre føler sig inkluderet? Fx at alle forældre føler sig velkommen og har nogen at tale med til sociale arrangementer. I meget høj I nogen I mindre 99 SingleValue 8. I hvilken oplever du, at dit barn er en del af det sociale fællesskab i institutionen? Fx at dit barn har nogen at lege med. I meget høj I nogen I mindre 1 SingleValue 19
9. I hvilken oplever du, at der i institutionen arbejdes med inklusion af alle børn? Fx at der i institutionen er plads til forskellige børn med forskellige egenskaber og behov. I meget høj I nogen I mindre 11 SingleValue 1. I hvilken oplever du, at at der i forældregruppen er enighed om, at det er vigtigt at lave legeaftaler med alle børn også de børn, som normalt ikke plejer at lege sammen derhjemme? I meget høj I nogen I mindre 12 SingleValue 11. I hvilken oplever du, at have tillid til at fortælle andre forældre, hvis der er forhold derhjemme, som udfordrer dig eller dit barn i en periode? Fx dødsfald i familien, ændret jobsituation, skilsmisse, nye søskenderelationer el. l. I meget høj I nogen I mindre 13 SingleValue 12. I hvilken oplever du at hjælpe, hvis andre børn eller forældre er udfordret i en periode? I meget høj I nogen I mindre 14 SingleValue 13. I hvilken oplever du at have redskaber til at hjælpe og støtte dit barn og andre børn i konflikter? Fx hvis dit barn fortæller, at det er blevet drillet i institutionen eller hvis du ser et barn slå en anden. I meget høj
I nogen I mindre 15 UserText 14. Har du kommentarer eller gode råd til -6 års områdets fremadrettede arbejde med inkluderende fællesskaber? Bilag 3: Kommentarer fra forældre Vedr. pkt 9 [at der i institutionen arbejdes med inklusion af alle børn]. Jeg har svaret I meget høj, og det er bestemt ikke positivt ment. Jeg synes det pt. tages lidt for meget hensyn til børn med særlige behov, at der ikke er overskud til de børn der ikke har samme behov. (mor til barn i vuggestue) Jeg savner faciliterede aktiviteter, der inkluderer alle på tværs; fx i rollespil eller teater, hvor alle kan/skal bidrage til en fælles oplevelse og se hinanden og sig selv på nye måder - stadig i lyset af fællesskabets styrke og forpligtelse. (mor til barn i børnehave) der er meget stor forskel på pædagogernes imødekommenhed. nogle er fantastiske, mens andre først hilser når man selv gør. da der var bedsteforældre plantedag, var der ingen af de tilstedeværende pædagoger som kom og hilste. Farmor måtte spørge sig frem. (mor til barn i børnehave) Som ny i børnehaven, vil det hjælpe, hvis de andre forældre var mere inkluderende. (mor til barn i børnehave) Det er ærgerligt at måtte sige det, men det er gået den forkerte vej de seneste år - de 4-5 sprudlende og favnende pædagoger, der skabte samtaler og stemning, er væk. Det er ikke længere naturligt at blive hilst på, når man kommer. (mor til barn i børnehave) Det er svært at svare på. Min datter er lige startet i børnehave. Så har ikke meget erfaring endnu... (mor til barn i børnehave) Svært å besvare for vuggestue... Ingen legegrupper, sosiale sammenkomster, og barna forteller ikke så mye hjemme kan man si... (mor til barn i vuggestue) Ikke en kommentar. Men da Valdemar lige er startet, så er der svaret "i nogen " til mange af de spørgsmål hvor der mangler en "ved ikke" mulighed. (far til barn i børnehave) Inklusion er ikke godt for enhver pris! Hvis barnet er aggressivt og truende overfor andre børn, bør der være en speciel uddannet hjælpepædagog på det barn, som har adfærdsvanskeligheder. Vores børn skal finde sig i mere, end vi voksne vil byde os selv! (mor til barn i børnehave) Det er vigtigt med især de mindre sociale arrangementer der arrangeres stue-vis, sådan at forældrene lærer hinanden og hinandens børn at kende. (mor til barn i vuggestue) Meget samarbejde forældrene på stuen (mor til barn i vuggestue) 21
Nej, men i nr 12 [I hvilken oplever du at hjælpe, hvis andre børn eller forældre er udfordret i en periode?] har jeg svaret slet ikke, har aldrig oplevet at min datters venner har haft sådanne situationer. Jeg vil gerne hjælpe. Nr 1 [at der i forældregruppen er enighed om, at det er vigtigt at lave legeaftaler med alle børn], jeg har aldrig oplevet at der er børn der ikke har legeaftaler eller bliver holdt uden for - svært at besvare. (mor til barn i børnehave) Jeg synes, at som kommune bør I virkelig være bedre til at se hvilke bør der kan og skal inkluderes, for der er virkelig nogen som ville have bedst af at komme et andet sted hen, både for det barn og resten af institutionen. (mor til barn i børnehave) 22