Børn og mellemmåltider



Relaterede dokumenter
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Grundlæggende ernæring og måltidsplanlægning

SCHULSTAD SOLUTIONS. Dækker hele bordet

Mad til børn sunde børn

Fuldkorn & Nøglehul hvad er forskellen?

Inspirationsmateriale. til. Arbejdsmarkedsuddannelse. Salat og salatbar i madfremstilling

Nye nordiske helte - og deres rustikke familie

Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Mad i børnehøjde for små og mellemstore børn

Fuldkorn & Nøglehul 1

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Grundlæggende kost- og menuplanlægning

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Institutionskøkkenets forplejning ved konferencer.

Forslag til dagens måltider for en pige på år med normal vægt og fysisk aktivitet

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Institutionskøkkenets forplejning ved møder

SCHULSTAD SOLUTIONS. En verden af brød og kager!

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Husk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider

Inspirationsmateriale til AMU-uddannelsen

Kost- og sukkerpolitik 2017

Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i Børneinstitutioner skal have 90%.

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

MAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018

Mad til børn organisering og samarbejde

Mad- og måltidspolitik i Børnehusene Humlebæk

Produktkatalog - frossen brød og kager

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:

Inspiration til madpakken

Mad og måltider til forskellige brugergrupper

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

- Ny forbedret kvalitet

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Bake off for professionelle bagere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

Lektion 7 Energi (kcal)

Mellemmåltider. i SFO en. En guide til SFO erne i Roskilde Kommune

Beregning af Energibehov og Mellemmåltid

Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem?

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Indpakning af maden emballage og mærkning

Produktkatalog - frossen brød og kager

Nyheder & inspiration

Schweizerbrød - Bernadino

Vejledning til skolemad

Mad- og måltidspolitik

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Kick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost

Kostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Salg og markedsføring inden for madproduktion

Mad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad

Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E?

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt

18 nye med fuldkorn. Et opskriftshæfte med inspiration til håndværksbagerne

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Italiensk for begyndere og professionelle. 21 opskrifter på italiensk brød med indre glød

Kostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene

EAT - den rette mad til de rigtige mennesker Ernæringsgrundlag og menuplanlægningsprincipper

Mad og måltider i dagplejen. Mariagerfjord Kommune

Lækre opskrifter med WALDKORN

Tema: Sund Frokost i Dagtilbud i Horsens Kommune. Institutionsforum 18. Maj 2009

Madpakker & Madglæde. -En kærlig hilsen hjemmefra sprængfyldt med -Mæthed og Vitaminer;-)

Lær mig om fuldkorn 1

Kostpolitik for Helsted Børnehus

Nyhed. Hamp & Ingefær

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm

Maden skal være sund og af høj kvalitet, så borgerne oplever at få måltider af både kulinarisk og ernæringsmæssig god kvalitet.

Kost- og ernæringspolitik for. Vedtaget af forældrebestyrelsen juni 2016.

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune

Forslag til dagens måltider for en mand på år med normal vægt og fysisk aktivitet

Kostpolitik i Valhalla.

/maj Grundkostplan, anoreksi voksen

12 FANTASTISKE OPSKRIFTER

BØRNEHUSET TUBORGVEJ Tuborgvej Hellerup Telefon: KOSTPOLITIK

Tallerken-modellen til dig der træner meget

KURSUS I BASAL SPORTSERNÆRING TD S ERNÆRINGSTEAM 1. DEL TEAM DANMARK S

De nye Kostråd set fra Axelborg

Kostpolitik for Helsted Børnehus

Nøglehulsmærkede opskrifter vejledning for brug og markedsføring

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Dagtilbudsspecifikke krav til frokostmåltidet. 2 dage med varm mad (gerne tirsdag og fredag) og 3 dage med et smør-selv rugbrødsmåltid.

Spis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset

Kostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene

Transkript:

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Børn og mellemmåltider Nr. 42888 Udviklet af: Majbritt Kielsgaard Kristensen Allan Kirk Heegaard Allan Borup Hejndorf HC Andersensvej 7 Virksomhed 8800 Viborg april 2010

1. Uddannelsesmålets sammenhæng til FKB og TAK Arbejdsmarkedsuddannelsen nr. 42888 Børn og mellemmåltider hører til den fælles kompetencebeskrivelse (FKB) 2778 Mad til grupper med varierede behov for ernæring. FKB en og uddannelsesmål kan hentes på www.uddannelsesadministartionen.dk. En typisk institutionsdag varer fra kl. 8.00 til 15.00. Da børn opholder sig mange timer dagligt i institutionen, har de i løbet af dagen behov for sunde mellemmåltider. Mellemmåltider mellem hovedmåltiderne har flere formål. De små måltider tanker op til det næste hovedmåltid og kan også give et lille tiltrængt pause i daglige gøremål. Mellemmåltider giver en sund balance, bedre forbrænding, bedre fornemmelse af lyst til mad og en større mæthed, så man undgår at spise for meget til hovedmåltiderne. Der er derfor behov for, at medarbejdere i bl.a. daginstitutioner, SFO er og i dagplejen kan fremstille sunde og ernæringsrigtige mellemmåltider, så børnene får et godt udgangspunkt for et aktivt liv i form af læring, leg og andre aktiviteter. Uddannelsens målformulering Deltageren kan planlægge ernæringsrigtige mellemmåltider til børn på forskellige alderstrin på baggrund af viden om børns behov for energi og næringsstoffer ifølge de officielle anbefalinger. Deltageren kan tilberede og anrette indbydende og velsmagende mellemmåltider til børn - og sammen med børn. Deltageren kan vurdere anvendelsen af halv- og helfabrikata til fremstilling og servering af ernæringsrigtige mellemmåltider til børn Sammenhæng til TAK Uddannelsesmålet er relateret til tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer (TAK) i FKB en og skal kvalificere deltageren inden for følgende TAK: Planlægning og produktion af hverdagsmad. Kompetencen til at planlægge og producere hverdagsmad på baggrund af viden om: - brugernes ernæringsmæssige behov og ønsker herunder kostformer og diæter - Sensorik og tilberedningsmetodik Arbejdsfunktioner Arbejdsmarkedsuddannelsen er rettet mod faglært og ikke-faglært medarbejdere, som er beskæftiget med madfremstilling i skoler, og dag og døgninstitutioner. Side 2 af 10

2. Ideer til tilrettelæggelse af undervisningen De 3 kursusdage kan som udgangspunkt bestå af teoretiske oplæg og praktisk undervisning i et køkken, så deltagerne har mulighed for at afprøve den tilegnede viden i praksis. Kurset kan endvidere indeholde et besøg af en ekstern konsulent fra et engrosfirma, som viser forskellige muligheder indenfor fremstilling af mellemmåltider, hvor udgangspunktet er halv- og helfabrikata og fremstilling af mellemmåltider fra bunden. Forslag til indholdet i dagene. Dag 1 Dag 2 Dag 3 Praktisk undervisning: Teoretisk og praktisk undervisning: Velkomst, præsentation og orientering om kurset. Grundlæggende teori: - Intro og gennemgang af Det fælles frokostmåltid. - Skriftlig test (opgave 1) - De 8 kostråd for børn. - Mellemmåltider: Energiindhold og måltidsfordeling. - Børns præferencer, hyppighed, indhold og mængde - Ernæringsberegning Planlægning af mellemmåltider /småretter ud fra råvareliste. Ernæringsberegning af planlagte mellemmåltider. Produktion af mellemmåltider / småretter som er udarbejdet og planlagt dag 1. Præsentation af mellemmåltiderne. Diskussion og evaluering af retterne. Udarbejdelse af idébank mht. nye råvarer nye mellemmåltider. Evt. inddragelse af konsulent besøg med ideer og forslag til mellemmåltider. Produktion af mellemmåltider / småretter med udgangspunkt i halv- og helfabrikata. Diskussion af varernes ernæringsmæssige indhold. Udarbejdelse af idébank mht. nye råvarer nye mellemmåltider. Evaluering og afsked. Cases og opgaver findes i bilaget. Side 3 af 10

Dag 1. Velkomst, præsentation og orientering om kurset. Deltageren formulerer forventninger til uddannelsen ved kursusstart Deltagernes erfaringer med fremstilling af mad til børn. Grundlæggende teori: Introduktion og gennemgang af Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration til sund mad til børn i daginstitutionen. Skriftlig test med opgaver inden for hvert område i anbefalingen. De 8 kostråd for børn. Mellemmåltider og portionsstørrelser Mellemmåltidets energiindhold, energiprocentfordeling og måltidsfordeling. Ernæringsberegning af mellemmåltider vha. f.eks. Dankost, Ankerhus kostprogram. Børns ønsker til mellemmåltider hvilke præferencer har børn til mellemmåltider ift. anledning, hyppighed, indhold og mængde. Planlægning af mellemmåltider /småretter ud fra råvareliste, case 1. Deltagerne skal i grupper planlægge 4-5 småretter/mellemmåltider, som de dagen efter skal lave. Der skal tages udgangspunkt i dagens øvrige teori. Deltagerne kan hente idéer fra Internettet samt diverse opskriftsbøger (se litteratur og nyttige links). Deltagerne skal herefter ernæringsberegne en eller to af de planlagte småretter/mellemmåltider, og vurdere om de er ernæringsmæssige korrekte i forhold til den gennemgåede teori. Dag 2. Praktisk undervisning: Produktion af mellemmåltider / småretter som er udarbejdet og planlagt dag 1. Præsentation af mellemmåltiderne Diskussion og evaluering af retterne herunder erfaringsudveksling. Mellemmåltiderne vurderes ud fra følgende parametre: Sammensætning, ernæring, børns præferencer og portionsstørrelse. Dag 3. Teoretisk og praktisk undervisning: Evt. konsulent besøg: o Konsulent fra f.eks. fra Hørkram Foodservice, Inco Danmark, Nordic Bake off eller Schulstad Bake Off kommer med forslag og idéer til halvfabrikata til mellemmåltider. Hvis ikke det er muligt at få en konsulent på besøg, kan der i stedet bestilles forskellige helog halvfabrikata produkter, som deltagerne arbejder med. Side 4 af 10

Smagning af færdigproducerede mellemmåltider Vurdering af færdigproducerede mellemmåltider ud fra vare- og næringsdeklaration, se opgave 2. Produktion af mellemmåltider / småretter med udgangspunkt i halvfabrikata Diskussion af varernes/retternes ernæringsmæssige indhold Udarbejdelse af idébank mht. nye råvarer nye mellemmåltider. Evaluering Afsked 3. Afholdelsesformer Det er vigtigt at tage udgangspunkt i deltagernes faglige og praktiske færdigheder indenfor området således vil deltagerne opleve og se en størst mulig anvendelse af den opnåede viden/færdigheder i deres daglige arbejde. Den teoretiske gennemgang kan underbygges af diverse smagsprøver af nye råvarer/produkter der er velegnet til mellemmåltider og teorien kan visualiseres ved hjælp af billeder af f.eks. portionsstørrelser og mængder til børn. Da deltagerne sandsynligvis har nogle forudsætninger indenfor fremstilling af mellemmåltider, er det vigtigt at undervisningen tager udgangspunkt i ny inspiration og nytænkning indenfor området med hensyn til nye typer af mellemmåltider herunder råvarevalg, nye sammensætninger, anretningsformer og den nyeste viden omkring ernæring til børn. 4. Litteratur og nyttige links Publikationer fra Fødevarestyrelsen Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fødevarestyrelsen: Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration til sund mad til børn i daginstitutionen. Snack n snack: www.foedevarestyrelsen.dk/fdir/pub/2007210/rapport.pdf Opskriftsbøger på sunde og anderledes småretter / mellemmåltider til børn Christelle Le Ru: Frisk start. Sunde opskrifter og madtips til småbørnsforældre. Forlaget Kle art - 2008 Lotte Salling: Mit barn er for sødt! Kogebog til forældre der vil spare på sukkeret Forlaget Forum - 2003 Sif Orellana: Krudtugler og kanelsnegle Rollinger og roulader Gyldendal - 2004 og 2009 Side 5 af 10

Camilla Plum: Ælle, bælle frikadelle Mad for børn og voksne Gyldendal - 3. udg. 2005 Nyttige links til inspiration www.madklassen.dk www.danskvarefaktanaevn.dk Her findes sunde opskrifter på mellemmåltider og snacks. Her findes materialer, der henvender sig specielt til undervisere omkring varedeklarationer og varefakta. www.6omdagen.dk www.2gangeomugen.dk www.altomkost.dk Råd om flere grønsager på menuen. Information og opskrifter med fisk Fødevaredirektoratets råd om kost. Vejledninger om kost til syge og raske personer. Side 6 af 10

Bilag Case 1 Børnehuset Sofiendal laver hver dag frokost og mellemmåltider til børnehusets 60 børn og voksne. Køkkenpersonalet har for en uge siden været på kursus i ernæring og de 8 kostråd i børn, og vil derfor gerne lave nogle nye mellemmåltider ud fra disse retningslinjer. De har i lang tid lavet gulerodsstænger, boller med smør og udskåret frugt, men de synes det er ved at være for kedeligt. De vil derfor gerne have nogle mere spændende retter. Børnehuset har en ernæringsassistent og en køkkenmedhjælper og de har hver dag 4 børn med i køkkenet. Mellemmåltiderne skal derfor planlægges, så det er muligt, at børnene kan være med. Du skal til børnehuset sammensætte og udvikle fem forskellige mellemmåltider, hvor årstiden er vinter. En af mellemmåltiderne skal udvikles ud fra en råvareliste, og retten skal du senere tilberede og anrette i køkkenet. Mellemmåltiderne vurderes mundtligt af underviseren. Deltagerne skal i grupper planlægge fem forskellige ernæringsrigtige mellemmåltider til børn. 1 Mellemmåltid 2 3 4 5 Side 7 af 10

Opgave 1: Opgave omkring børn og mellemmåltider 1. Hvor mange gram fisk og fiskepålæg bør børn spise om ugen? 2. Hvor meget frugt og grønt bør børn spise om dagen? 3. Hvad bruger kroppen fedt til? 4. Hvorfor er det godt at spise frugt og grønt? 5. Tæller kartofler og juice med i regnskabet med 6 om dagen? 6. Hvorfor der det godt at spise fisk? 7. Er makrel i tomat og tun på dåse rigtig fisk? 8. Hvor får vi kulhydrat fra? 9. Hvorfor er rugbrød sundere end toastbrød? 10. Hvad betyder tomme kalorier? 11. Nævn de 8 kostråd for børn. 12. Hvad består en sund madpakke af? 13. Hvad er en Y-tallerknen? 14. Hvor mange minutters motion skal børn have om dagen? 15. Hvor meget sukker må børn få om dagen? 16. Hvor meget mælk/mælkeprodukt skal børn have om dagen? 17. Hvad er en gennemsnits energibehov for børn? 18. Nævn de energigivende næringsstoffer. 19. Hvor meget energi (kj) giver de energigivende næringsstoffer pr. g? 20. Hvor meget kartofler, ris og pasta bør børn spise om dagen? 21. Hvilke fedttyper anbefales det børn at spise? 22. Hvor meget salt bør børn spise om dagen? 23. Hvilke kødtyper anbefales det at børn spiser mest af? Side 8 af 10

Opgave 2: Halv- og helfabrikata Skriftlig individuel opgave. Vurder de to forskellige brød. Hvad mener du om indholdet af: - Energi - Næringsstoffer o Herunder tilsat sukker - Kostfiber - Salt - Produktet generelt FULDKORNSBRØD Produktdata Varenr. 50100006 Karton EAN 5701014037871 Produktkategori Franskbrød Vægt/stk. ca. 550g Antal pr. karton 10 Antal karton pr. palle 32 Holdbarhed 12 måneder Opbevaring Ved -18 C eller koldere Må ikke nedfryses igen efter optøning. Håndtering Produkterne optøs tildækket med plastik eller i plastpose i min. 3-6 timer eller natten over på køl. Bages i 11 min. i alm. ovn ved 190 C. Deklaration Næringsindhold pr. 100 g: Energi 230 kj (990 kcal) Protein 11,0 g Kulhydrat 39,0 g - heraf sukkerart 2,0 g Fedt 2,5 g - heraf mættede fedtsyrer 0,5 g Kostfibre 5,5 g Natrium 1,3 g Ingredienser Vand, hvedemel, durum fuldkornsmel 23%, havreflager 13%, hvedegluten, gær, salt tilsat jod, hvedefibre 0,9%, druesukker, bygmaltekstrakt, rugsigtemel, emulgator (vegetabilsk E472e), surdejskultur, melbehandlingsmiddel (E300). Kan indeholde sesam. Saltindhold pr. 100 g: 1,3 g Fødevarestyrelsen anbefaler 75 g fuldkorn om dagen som en del af en varieret kost. Fuldkornsbrød indeholder 35 g fuldkorn pr. 100 g Side 9 af 10

TREKORNSBRØD (RÅ DEJ) Produktdata Varenr. 00008042 Karton EAN 5701536265127 Produktkategori Rådej Vægt/stk. ca. 700g Antal pr. karton 12 Antal karton pr. palle 32 Holdbarhed 6 måneder Opbevaring Ved -18 C eller koldere Må ikke nedfryses igen efter optøning. Håndtering Produktet optøs tildækket med plastik eller i plastpose i ca. 180 min. ved stuetemperatur eller natten over på køl. Herefter stilles det til hævning i ca. 60 min. (35 C, fugt 75%RF) eller tildækkes med plastik et lunt sted indtil 3 x størrelse. Bages i 35 min., damp 2 x 10 sek., ventil lukket de første 15 min. Bages i varmluftsovn ved 190 C. Deklaration Næringsindhold pr. 100 g: Energi 220 kj (940 kcal) Protein 9,5 g Kulhydrat 37,0 g Fedt 3,0 g Kostfibre 3,0 g Ingredienser Hvedemel 36%, vand, rugkerner 8%, rugsigtemel 8%, hørfrø 4%, gær, hvedegluten, salt tilsat jod, stabilisator (E412, E466), emulgator (vegetabilsk E472e), druesukker, vegetabilsk olie, bygmaltmel, melbehandlingsmiddel (E300), surdejskultur. Dekoration: Sesamfrø. Saltindhold pr. 100 g: 1,2 g Side 10 af 10