Rapport 6 // 3
Brugernes forslag/ønsker til politisk indsats og planlægning, indsamlet gennem etransprojektets tre år // Det er så oplagt at bruge elbil. Det bør nærmest være en lov - Eva, 53 år, i Designhåndbog til markedet for elbiler I samme serie er udkommet: 0: Datarapport - Antropologisk feltstudie i forbindelse med projekt etrans, gennemført og bearbejdet af antropologerne.com 1: Statusjægeren//Pragmatikeren//Rationalisten//Designelskeren//Storby Bohemen//Miljøets Vogter//Teknikentusiasten - En designhåndbog til markedet for elbiler 2: Danskerne er klar til elbilen - et kvantitativt studie blandt 1022 danske bilbrugere 3: Opladning af elbiler - en global status med anbefalinger og designforslag 4. Syv trin: Kom godt i gang med elbiler - med erfaringer fra Fredericia Kommune 5. With or without Sound - A Report on etrans Projects on Sound for Electric Powered Vehicles (kun netversion) Alle publikationer kan læses på www.etrans.dk under Publikationer og kan frit downloades 1. udgave, 1. oplag 2012 ISBN: 9788790775391 Udgivet af etransprojektet, Designskolen Kolding, juni 2012, der også har copyright. www.etrans.dk etrans Designskolen Kolding Ågade 10 6000 Kolding www.designskolenkolding.dk 4 // Rapport 6
Rapport 6 // 5
6 // Rapport 6
// indholdsfortegnelse 1. FORORD // 6 // DANSKERNE ER KLAR TIL ELBILERNE -ved Elsebeth Gerner Nielsen, rektor, Designskolen Kolding og Mette Mikkelsen, projektleder, etrans 2. BRUGERBEHOV // 10 Opladning Intelligente elmålere / grøn strøm Standarder Planlægning Vejnettet Støtte til adfærdsændringer Forskning Delebiler Lyd Afgifter/ økonomi 3. 401.000 OVERVEJER ELBIL // 18 // 401.000 OVERVEJER ELBIL I FORBINDELSE MED NÆSTE BILKØB 4. DEM KAN VI NÅ FØRST // 24 // ELBILEN NÅR FØRST DET PRIVATE MASSEMARKED, NÅR PRAGMATIKERNE ER MED Miljøets Vogter Storby Bohemen Pragmatikeren 5. OPLADNING // 32 // ANBEFALINGER FRA RAPPORTEN OPLADNING AF ELBILER // EN GLOBAL STATUS MED ANBEFALINGER OG DESIGNFORSLAG 6. ETRANS // 38 // OM ETRANS Rapport 6 // 7
8 // Rapport 6
// Danskerne er klar til elbilerne Danskerne er klar til elbilerne. Det er en af konklusionerne, vi er nået frem til i etransprojektet. Problemet er, at elbilerne - og hele systemet omkring elbilerne - endnu ikke er klar til danskerne og heller ikke bliver det i en nær fremtid uden en stor indsats fra mange sider, herunder en markant politisk opbakning. Investorerne har brug for sikker viden om, hvordan samfundet på den lange bane vil forholde sig til elbiler. Og bilisterne (i alt fald mange af dem) har på deres side brug for at vide, hvordan de vil blive belønnet for at satse på en umoden teknologi til fordel for bedre miljø og øget sundhed. I denne publikation vil vi fokusere på de forslag, som brugerne har til, hvad politikerne kan gøre for at lette elbilens vej til de danske landeveje. I etrans har vi set på, hvorledes design kan bruges som løftestang til at få danskerne til at elske elbiler. Her har vi ikke - som nogen måske kunne tro - designet smarte elbiler. Vi har derimod arbejdet med design som et værktøj til at gøre produkter, services og forretningsmodeller omkring elbilen meningsfulde. Design drejer sig nemlig mere end noget andet om netop mening. Dermed er design et meget brugbart redskab i adresseringen af menneskets emotionelle og irrationelle sider. Med et eksempel: En elbil kan i gennemsnit køre ca. 150 kilometer på en opladning, hvilket ikke burde give ret mange bilister problemer, idet en dansker i gennemsnit kører ca. 52 km på en dag. Alligevel viste de første brugerstudier i etransprojektet, at den manglende rækkevidde fylder rigtig meget i de fleste danskeres hoved. Her nytter det ikke bare at henvise til det faktuelle. Når brugerne mener, at rækkevidden er et problem, så er den et problem. Et problem, som designerne kan forsøge at kompensere for. Gennem design flytter vi brugernes syn på det at eje en bil og på transport. Vi gør det meningsfyldt at køre elbil på trods af rækkeviddeproblematikken. En anden måde at imødekomme brugernes følelse af manglende frihed ved at køre elbil kan også bestå i at udstyre den med en række eksklusive gadgets. Eller andre fordele, som tilgodeser brugerens emotionelle behov, og som gør, at han kan identificere sig med at køre elbil. At det bliver - ja - meningsfuldt. Politikere og designere har det til fælles, at de arbejder på at forandre verden. I forbindelse med de mange brugerstudier, workshops, konferencer, besøg i udlandet osv., som har været en del af arbejdet i etrans, har vi fået kendskab til en række politiske tiltag, som kunne gøre det endnu mere meningsfuldt for danskerne at køre elbil. Det er disse forslag, som præsenteres i denne rapport, hvis målgruppe således er lokale, regionale og nationale politikere. I det 20. århundrede har vi produceret, udviklet og lovgivet ud fra spørgsmålene: Hvad er profitabelt? (forretning, strategi, marked) eller: Hvad er muligt (teknologi)? En opfordring kunne være, at vi i det 21. århundrede også spørger: Hvad giver mening (mennesker, passion)? Det er nemlig under alle omstændigheder samspillet mellem menneskets søgen efter mening, investorernes interesser og de tekniske muligheder, som afgør, hvorvidt noget nyt bliver en succes og fører til forandring eller det modsatte. Jo bedre, producenter, investorer og politikere forstår og anerkender dette samspil, jo færre ressourcer vil blive spildt. Elsebeth Gerner Nielsen Mette Mikkelsen Rektor Projektleder Designskolen Kolding etrans
10 // Rapport 6
Rapport 6 // 11
12 // Rapport 6
OPLADNING Elbilens mangel på rækkevidde er den helt store udfordring for adoptionen af elbilen. Derfor ses en udrullet ladeinfrastruktur - med et system af hurtige ladefaciliteter i det offentlige rum - som et troværdigt bud på en løsning på problemet. I en startfase er det vigtigt, at ladeinfrastrukturen bliver meget synlig og tydelig, så ladestanderne fungerer som fyrtårne, der overbeviser danskerne om, at elbilerne findes og kan køre dem, hvorhen de vil. Visionen må være, at Danmark er dækket ind med lademuligheder inden for få år - mange teknikentusiaster bor fx på landet - men det karakteristiske ved dem er, at de er villige til at påtage sig ekstra besvær. Det er byboerne ikke, men da de er kritiske for udrulningen af elbiler, må de sikres en velfungerende infrastruktur for at kunne motiveres til at købe eller lease elbiler. Opladningssystemer der udnytter og forholder sig til byens kulturelle rum som biblioteker, caféer, legepladser, idrætsanlæg etc. Ladepark - Gør opladning til en udflugtsmulighed, så man kan samles med andre elbilbrugere i en park og lade op samtidig med, at man laver et eller andet rart sammen. Betal for parkeringstid - Udvikl fremtidige betalingssystemer, hvor man i stedet for at betale for KWh betaler for parkeringstid. Se afsnittet ANBEFALINGER FRA RAPPORTEN OPLADNING AF ELBILER // EN GLOBAL STATUS MED ANBEFALINGER OG DESIGNFORSLAG på side 32. Skab effektive opladningssystemer i centrum af de store byer. Opladestik i kantsten - Etabler stik i kantstenene i byerne, når der lægges nye fortove. Induktionsstrøm /load road - Læg strøm i vejnettet, så man kan lade op, mens man kører. En variation kunne være, at bilen lades op, når man holder for rødt. Nice spot opladning - Ligner idéen om marguerit-ruten : Man opstiller ladestandere/-muligheder ved særligt dejlige steder eller evt. i kulturelt interessante områder i byerne og skilter med det.
INTELLIGENTE ELMÅLERE / GRØN STRØM Få indfaset intelligente elmålere og skabt en national strategi, så man kan få den optimale udnyttelse af elbilerne. STANDARDER Danmark må hurtigst muligt afgøre, om det skal afvente en EU-standard for hurtig- eller lynopladning, eller det skal gå i gang og bruge det japanske CHAdeMO-system. PLANLÆGNING Opret zoner i storbyerne, hvor man udelukkende må køre i elbiler eller hybridbiler, og hvor det er let at parkere og oplade. Bilister, som kører i konventionelle biler, skal kunne parkere uden for zonerne og leje en elcykel, en elknallert eller tage en eltaxa eller en elbus ind i området. Lovgiv, så man integrerer elbiler i konceptet, når der bygges nye CO2 neutrale boligkomplekser - altså boliger, som producerer deres egen energi, eller når man ombygger eksisterende boliger og kvarterer, så de bliver CO2 neutrale. Kræv af kommuner, regioner og stat, at fx minimum 50 pct. af deres kørsel i bykernerne foregår i elbiler. Byg store parkeringsanlæg med opladningsmuligheder ved alle de store pendlerstationer. Tænk ikke bare i husstande, men fx også i små lokale kollektive systemer, hvor man deler og bytter indbyrdes. Disse kollektiver kan være koncentreret omkring nærsamfundet (eksempelvis salg af et system af tre elbiler, en miljøvenlig benzinbil og en mindre vindmølle til fem-seks familier, incl. et system i bilerne, der gør det nemt at holde styr på, hvem der kører hvor meget). Men de kan også være digitale/virtuelle, ligesom de kan være koncentreret omkring elnettet. VEJNETTET etrans undersøgelser har vist et stort potentiale i at skabe fordele for bilisterne på vejene, fx Etabler korridorer - Green Highways - mellem landsdelene. Grønne baner i byerne - Elbiler i byerne skal kunne komme hurtigere frem ved at tage en bane, forbeholdt dem. Grøn rute-skiltning i byen - En vejskilte service, der angiver, hvor de nærmeste elbilsparkerings- og opladningspladser og grønne vejbaner kun for elbiler findes. Fast lane for bedste CO2 kører - Skab fordele knyttet til at køre på den mest miljørigtige måde. Fx kunne man få lov at springe køen over ved ladestationen eller bruge de særlige grønne baner. Integrer elparkeringspladser til mange i parkeringsanlæg ved biografer, idrætsanlæg, koncertsteder, forlystelsesparker etc.
STØTTE TIL ADFÆRDSÆNDRINGER De grønne forbrugere lægger vægt på, at energien er bæredygtig, og de påtager sig gerne besvær, hvis det kan hjælpe miljøet. Disse brugere lægger vægt på den gode samvittighed, der følger med at vælge grøn strøm, og de synes, der burde følge en belønning / et skulderklap med dette. Støt begejstringskampagner. Læs om hvordan Fredericia Kommune greb opgaven an i etrans rapport Syv trin// Kom godt i gang med elbiler - med erfaringer fra Fredericia Kommune, hvor man begejstrede ved at give brugerne DELEBILER etrans har arbejdet en del med delebilskoncepter. Én delebil hævdes at erstatte 4-6 privatejede biler, og i hvert fald er det klart, at desto flere, der vælger ikke at have egen bil, desto færre p-pladser er der brug for og dermed mere plads til andre formål. Erfaringen er, at delebilsbilister forurener mindre end andre bilister - de kører gennemsnitligt langt færre kilometer end andre. Understøt delebilerne ved at tilbyde centralt beliggende parkeringspladser (det er også her storby-bilisterne, der først adopterer disse biler, er vores erfaringer) viden om elbilens funktion forståelse for, hvorfor man vælger at bruge en teknologi, som i udgangspunktet virker uoverskuelig og besværlig tilbud om biler, der er specielt indrettet efter medarbejdernes behov. Understøt de forsøg, der er i gang, hvor biler, der ejes af stat, region eller kommune, og som ikke anvendes i døgndrift, indgår som del af en delebilsordning i den periode, de står ubenyttet. Kræv at alle kommuner formulerer en henholdsvis kortsigtet og langsigtet e-mobility handlingsplan - og beløn dem for det, de gør, som gavner miljøet. Skab løsninger, der hjælper forbrugerne med at gøre miljøindsatsen synlig og målbar - det vil øge motivationen og animere til at spare yderligere. FORSKNING Der er behov for, at både EU og den danske stat støtter innovation inden for udvikling af elbiler og infrastruktur.
LYD Brugerne er uenige om, hvorvidt det er en fordel eller ulempe, at elbilerne er lydløse. etrans første brugerstudier viste, at lydløsheden for ældre, svagtseende og blinde er så stort et problem, at vores anbefaling må være at tilsætte en lyd til elbilerne. - Vi har i samarbejde med firmaet ECTunes arbejdet med et udvikle lyde, som brugerne finder tiltalende - og ECTunes bidrag er en teknologi, som sikrer, at lydene kun høres af dem, det kan øge sikkerheden for (= bløde trafikanter foran bilen). En række lande har allerede lovgivet om lyde til elbilerne - vores råd er, at Danmark også lovgiver om intelligent lyd i elbiler. AFGIFTER/ ØKONOMI Tryghed og sikkerhed spiller en central rolle og bliver fortolket bredt af brugerne. Men allertydeligst fremstår den økonomiske usikkerhed, som brugerne forbinder med anskaffelse og drift af en elbil. Derfor er et vist økonomisk bidrag nødvendigt, hvis man vil anvende elbilerne som en del af løsningen i kampen mod CO2-forureningen. Der foreslås: - Giv elbilisterne en økonomisk fordel til gengæld for, at de tager chancen med en umoden teknologi og i den grad bidrager til at anvende grøn energi og dermed realisere regeringens klimaplan (broafgift, p-afgifter, busbaner, roadpricing etc.). - Langsigtede rammevilkår, så både private og kommuner/regioner kan overskue konsekvenserne, når de investerer i elbiler og systemer og services omkring elbiler. - Afgiftslettelser indtil elbilerne har nået en bestemt markedsandel - derved giver man sikkerhed for investorerne, men lægger samtidig et loft over, hvad det kan komme til at betyde for statskassen. - Afgiftsfritagelse af batterierne og styresystemet i plug in elhybridbiler, indtil den samlede andel af personkilometre, der køres på el, har nået de kritiske 25%, der gør det muligt at benytte bilerne aktivt til mere indfasning af vind i det danske system. - Særlige incitamenter til delebilsordninger. Den miljømæssige gevinst er meget betydelig ved at sikre, at færrest muligt køber egen bil. - Skab en ændret firmabilbeskatning, der betyder økonomiske fordele ved elbiler.
Der er ikke meget deltager og deltagelse i den innovation og udvikling, der foregår. Det er den gamle tids afsender/modtager tankegang, som præger området, og som gennemsyrer de produkter og services, der vedrører biler, og den politik, vi ser ført. I Danmark udvikler vi typisk oppefra og ned, når det handler om lovgivning og energi/miljøpolitik, og indefra og ud, når det handler om selve bilproduktionen og alle de mange services, der findes omkring bilbrug i Danmark i dag. Sagt på en anden måde: Vi producerer, udvikler og lovgiver ud fra det vante What s profitable? (business; strategi; samfund) eller ud fra et What s possible? (teknologi; design; videnskab). Således glemmer vi at lade disse vokse ved grundigt at forstå det vigtige What s desireable?, What makes sense? (mennesker; meningsfuldhed; passion). Når man kigger grundigt efter, ser man, at langt fra alt ved bilen og langt fra alt omkring bilen giver mening. Hvordan undgår vi, at der er så mange left overs og dogmer fra gammel tid? Hvordan genopfinder vi det, som i dag er uhensigtsmæssigt? - fra etrans-rapport nr. 0, Datarapport//antropologisk feltstudie Rapport 6 // 17
18 // Rapport 6
Rapport 6 // 19
20 // Rapport 6
// 401.000 overvejer elbil i forbindelse med næste bilkøb etrans har foruden sine mange kvalitative undersøgelser også gennemført en kvantitativ undersøgelse blandt 1022 dansk bilbrugere. Konklusionen blev, at danskerne er klar til elbilen - men at bilen endnu ikke er helt klar til dem - og at det derfor nu er op til politikerne, planlæggerne og branchen, hvor hurtigt elbilen skal blive en succes. Derfor er informanterne også blevet spurgt om, hvilken energiform de sandsynligvis vil vælge næste gang. 11% vil sandsynligvis vælge andre energiformer end benzin og diesel næste gang, de skal købe ny bil, og 3% vil sandsynligvis vælge el. Nogle af de interessante tal: Hos de respondenter, som forventer at købe ny bil inden for de næste tre år, svarer 20,8 %, at elbilen indgår i overvejelserne som en mulighed. Omregnet i befolkningstal svarer det til godt og vel 401.000 danskere over 18 år, der overvejer elbilen i forbindelse med næste bilkøb. Trods det foreløbigt lave udbud af elbiler på markedet er der altså en velvillighed at spore i forhold til elbilen. Men at overveje elbilen som en mulighed er jo ikke det samme som at købe én. Af de respondenter, som sandsynligvis vil vælge el-energi næste gang, forventer 16,6% at købe bil inden for de næste tre år. Omregnet til befolkningstal svarer dette til knapt 21.450 danskere, der på nuværende tidspunkt siger, at de sandsynligvis vil købe en elbil næste gang, de anskaffer en ny bil. Selvom dette ikke umiddelbart lyder af så meget, er det tilfredsstillende set i forhold til det faktiske udbud af elbiler, som fortsat er meget lavt.
Introduktionen af elbilen kan og skal blive til en markedssucces, ikke mindst fordi den kan bidrage til løsningen af en række miljøog energiproblemer. Og med sin grønne profil og masser af vedvarende energi er Danmark en oplagt showcase. Snebolden ruller. Det er bare et spørgsmål om, hvornår den er stor nok til at få tilstrækkeligt med fart på Anne Flemmert Jensen, ph.d., Leder af Analyse og forskning i etransprojektet - i etrans Designhåndbog til markedet for elbiler 22 // Rapport 6
Rapport 6 // 23
24 // Rapport 6
Rapport 6 // 25
26 // Rapport 6
// Elbilen når først det private massemarked, når pragmatikerne er med etrans s første store projekt var at få identificeret forbrugertyperne og få udarbejdet strategier for, hvordan man kan nå dem med design af produkter, kommunikation og/eller serviceydelser. Hele arbejdet kan læses i Designhåndbog til markedet for elbiler, udgivet 2009, men her kun nogle linjer om tre af typerne, Miljøets Vogtere, Storby Bohemerne og Pragmatikerne, fordi de kan være særligt interessante for staten og kommunerne i deres behov for løsninger, der kan nedsætte CO2- forbruget. Miljøets Vogter er klar, hvis man kan overbevise hende eller ham om, at elbilen er det eneste rigtige, ansvarlige og omsorgsfulde valg, både på det personlige og familiemæssige plan, i lokalsamfundet, samt på et overordnet samfundsmæssigt plan. Storby Bohemen er meget villig til at adoptere en grøn transportadfærd, ikke mindst fordi bilen er synlig i storbyens gadebillede og dermed kan bruges som et medium til at fortælle historien om en grøn og bæredygtig livsstil. Men også fordi elbilen kan være med til at løse storbyens støj- og luftforurening. Det er vurderingen, at elbilen først når det private massemarked, når Pragmatikeren tager den til sig, og hans krav er, at den principielt skal kunne det samme som brændstofdrevne biler. Derfor kan pragmatikerens krav til elbilen og de serviceydelser og -systemer, der er knyttet til den, fungere som et pejlemærke for, hvilke krav der skal opfyldes, før elbilen når en kritisk masse og med rette kan kaldes en markedssucces.
MILJØETS VOGTER Emotionelt engageret i miljøproblematikken Miljøets Vogter er emotionelt engageret i miljøproblematikken og motiveret for at følge op med handling, hvis forskellige forhold som udbud, økonomi, infrastruktur m.v. ikke står i vejen. Et skift til elbil på nuværende tidspunkt - og formodentlig i løbet af de næste to-fire år - kræver stor vilje og en stærk følelsesmæssig involvering. Det kræver også, at man er klar til at adoptere en helt ny platform, der endnu ikke er fuldt supporteret, og hvor løsningerne endnu ikke er velafprøvede. Miljøets Vogter er klar til begge dele, hvis man kan overbevise hende eller ham om, at elbilen er det eneste rigtige, ansvarlige og omsorgsfulde valg. Miljøets Vogter er lydhør over for miljøargumenter og villig til at agere i henhold til dem. Men hun mangler information, der kan hjælpe hende med at træffe de rigtige valg, og services, der tilbyder hende et samlet overblik over og indblik i sit eget energiforbrug samt energiforbruget i forbindelse med erhvervelse af nye produkter. Hjælp hende med at gøre miljøindsatsen synlig og målbar - det vil øge motivationen og animere Miljøets Vogter til at spare yderligere. Tilbyd en plan for at blive delvis selvforsynende og/eller leve mere bæredygtigt, fx via konsulentydelser eller via en digital platform. STORBY BOHEMEN Smart og miljørigtig på samme tid Elbilens nuværende begrænsede rækkevidde og topfart er ikke et problem for Storby Bohemen, der primært vil bruge bilen i og omkring storbyen og generelt er villig til at finde alternative transportmidler i forbindelse med lange ture. Storby Bohemen må betegnes som en interessant First Mover gruppe. Han/hun er med til at sætte fremtidens dagsorden på miljøområdet og kan trække elbilens image i en retning, der gør den interessant for en meget større gruppe. Storby Bohemerne kan være med til at bevise, at det faktisk kan lade sig gøre at være smart og miljørigtig på samme tid. Og de kan tilføre elbilen en helt ny emotionel værdi, fordi de er bærere af de sidste nye æstetiske og samfundsmæssige koder. Det, politikerne og planlæggerne kan tilbyde Storby Bohemerne, er: Fordele i byrummet som fast-lanes for elbiler, flere parkeringsmuligheder og reducerede parkeringspriser. Opladningssystemer, der udnytter og forholder sig til byens kulturelle rum som biblioteker, cafeer, legepladser, idrætsanlæg mv. Det, politikerne og planlæggerne kan tilbyde Miljøets Vogtere, er: Hjælp til at gøre miljøindsatsen synlig og målbar. En platform for erfaringsudveksling. En plan for at blive delvis selvforsynende og/eller leve mere bæredygtigt, fx via konsulentydelser eller via en digital platform.
PRAGMATIKEREN Vil gerne handle miljørigtigt, men det skal være nemt Pragmatikeren vil oftest gerne handle miljørigtigt, men det skal være nemt og uproblematisk at gøre det. Hvis det bliver for besværligt, bliver det bortprioriteret. Samtidig skal man helst kunne spare penge eller tid på det, ellers bliver det valgt fra til fordel for hverdagens logistiske og økonomiske hensyn og behov. Også når det handler om valget mellem det grå eller det grønne forbrug, vejer de økonomiske hensyn højt. Det, politikerne og planlæggerne kan tilbyde Pragmatikerne, er: Priser, der kan matche prisen på konventionelle biler. Særlige parkeringsforhold. En veludbygget infrastruktur med sikkerhed i form af et net af ladeeller batteriskiftestationer. Pragmatikeren har i nogle tilfælde et punktvist grønt forbrug, men mest på områder, hvor det handler om egen eller nærmeste families sundhed eller velvære. Det med at spare verden for CO2-udslip kommer afgjort noget længere nede ad prioriteringslisten. Samtidig må det grønne forbrugsvalg ikke være forbundet med for megen usikkerhed omkring økonomi, komfort eller bekvemmelighed. Pragmatikeren vil oplade hurtigt og effektivt, hvor og når han har behov for det, men det handler også om muligheden for at modtage kvalificeret autohjælp, reparation, attraktive forsikringer m.v. Desuden stiller Pragmatikeren en række konkrete krav til elbilen: Den skal kunne udkonkurrere brændstofdrevne biler på både købspris og kørselsøkonomi, og den skal kunne tilbyde den samme rækkevidde, rummelighed og komfort. Først når usikkerheden omkring elbilen er fjernet, når servicesystemerne er etableret og afprøvet, når udbuddet er tilstrækkelig bredt, og elbilen har nået et udviklingsstadie, hvor den kan det samme som de nuværende brændstofdrevne biler, er Pragmatikeren klar til at foretage springet. På www.etrans.dk kan du i Designhåndbog til markedet for elbiler læse mere om bilisttyperne og de krav, der skal opfyldes, før de køber elbil.
Hvis man kan overbevise danskerne om, at de kan opføre sig mere miljøvenligt samtidig med, at de sparer penge, har man en rigtig god chance for at bryde gennem lydmuren - fra rapporten Danskerne er klar til elbilen 30 // Rapport 6
Det grønne argument fylder i øjeblikket meget lidt: Kun 4,5 pct. siger, at det er afgørende, at elbilen er markant mere miljøvenlig end benzin- og dieselbiler - fra rapporten Danskerne er klar til elbilen Rapport 6 // 31
32 // Rapport 6
Rapport 6 // 33
34 // Rapport 6
// ANBEFALINGER FRA RAPPORTEN OPLADNING AF ELBILER // EN GLOBAL STATUS MED ANBEFALINGER OG DESIGNFORSLAG Indførelsen af elbiler skaber store muligheder for udvikling af infrastruktur, tjenester og produkter. Gennem brugerdreven og interaktionsdreven design og innovation kan der skabes optimale brugervenlige løsninger, som fremskynder markedsudviklingen for elbiler og hybridbiler. Mange har den forestilling, at Danmark er et foregangsland inden for grøn transport. Det er vi ikke. Og kommer Danmark ikke ind i udviklingen nu, risikerer vi, at elbilproducenterne ikke kommer til at se Danmark som et hovedmarked. etrans konkrete anbefalinger er: Danmark må afgøre, om det skal afvente en EU-standard for hurtig- eller lynopladning, eller det skal gå i gang og bruge det japanske CHAdeMO. Virksomheder, der producerer eludstyr som fx General Electric, ABB, Phoenix, Contact m.fl, har allerede tilsluttet sig CHAdeMOstandarden. De japanske el- og hybridbiler, som kommer på markedet i år, er forberedt for CHAdeMO. På hurtig- og lynopladningsområdet er der store muligheder: Olieselskaber, som har benzinstationer ca. hver 90. km., skulle hurtigt kunne udvikle opladningsfaciliteter på deres stationer. Portugal er et interessant land at hente inspiration til systemløsninger.
Skab effektive opladningssystemer i centrum af de store byer, hvor den store del af befolkningen, der er mest motiveret for at købe eller lease elbiler, bor. Opret zoner i storbyerne, hvor man udelukkende må køre i elbiler eller hybridbiler, og hvor det er let at parkere og oplade. Bilister, som kører i konventionelle biler, skal kunne parkere uden for zonerne og leje en elcykel, en elknallert eller tage en eltaxa eller en elbus ind i området. Integrer elbiler i konceptet, når der bygges nye CO2 neutrale boligkomplekser - altså boliger, som producerer deres egen energi - eller når man ombygger eksisterende boliger og kvarterer, så de bliver CO2 neutrale. I Finland og Norge ser man dette som en mulighed for at skabe et marked for elbiler. Byg store parkeringsanlæg med opladningsmuligheder ved de store pendlerstationer. Integrer elparkeringspladser til mange i parkeringsanlæg ved biografer, idrætsanlæg, koncertsteder, forlystelsesparker etc. Etabler korridorer - Green Highways - mellem landsdelene. Skab et batteri-managementsystem til fx genanvendelse og energilagring. Forretningsmodeller som Vehicule to grid, hvor elbilens batteri fungerer som energilager, kan blive interessant. Mange elproducenter i verden arbejder på at finde løsninger. Også på dette område er Portugal kommet længst. Udvikl produkter inden for M2M (telematik), som kommunikerer med hinanden. Elbilister vil vide, hvor der er en opladningsplads, som fungerer og er ledig, når de har behov for den. De vil også vide, hvor længe opladningen tager og have information om, hvornår bilen er ladet op. Virksomheder med store bilflåder kan skabe et system, hvor bilen kommunikerer med et bookingssystem og et planlægningssystem. Kilder: Internet & etrans, Datarapport - Antropologisk Feltstudie, 2009 Fra rapporten Opladning af elbiler // en global status med anbefalinger og designforslag, 2011 Udvikl fremtidige betalingssystemer, hvor man i stedet for at betale for KWh betaler for parkeringstid. Det vil hindre, at bilister i konventionelle biler parkerer på de få elbils-parkeringspladser, og at én elbil står og lader op det meste af en dag og dermed hindrer andre elbilister i at lade op.
Transportsektoren skal bidrage markant, hvis Danmark inden 2020 effektivt skal kunne reducere udledningen af CO2. Kommunale elbiler er en vigtig brik i det spil Transportminister Henrik Dam Kristensen (Soc) Rapport 6 // 37
38 // Rapport 6
Rapport 6 // 39
40 // Rapport 6
// om etrans Projektet etrans på Designskolen Kolding har som mål at lette introduktionen af elbiler i Danmark og få danskerne til at elske elbilen. Det er et brugerdreven innovationsprojekt, som med forskning og design skal bidrage til udvikling af elbils-klynger formidling af brugerdreven innovation økonomisk vækst i brancher, som arbejder med elbiler. I april 2009 foretog projektet et omfattende antropologisk feltstudie blandt 50 danske bilister, som kørte elbiler og almindelige biler. To af dem havde ingen bil selv. Studiet gav indsigter i, hvordan man anvender og opfatter sin bil identificerede erkendte og uerkendte behov hos brugerne pegede på barrierer og problemområder, som må løses, for at der kan skabes et marked for elbiler i Danmark. Bevidsthedsniveau TIDSLINJE // FRA IDÉ TIL MARKED etrans tager afsæt i den nyeste viden om og erfaring med effektive innovationsprocesser. Projektet er bygget op om tre innovationssløjfer, hver af et års varighed, hvor vi genererer brugerindsigt, udvikler ideer og indgår i konkret designfagligt udviklingsarbejde med virksomheder og organisationer. Under hele forløbet involveres både forretningsfolk, planlæggere, forskere og designere. Gennem 2010 har etrans bl.a. arbejdet med professionelle elbilbrugere og afdækket lead user kommunernes vanskeligheder i arbejdet med at etablere en elbilflåde. Arbejdet gav etrans og vore samarbejdspartnere i bl.a. Center for Grøn Transport en dybere forståelse for, hvor komplekst man må tænke, og i hvilke retninger man må rette sin opmærksomhed, før elbilerne kan blive en succes i professionel sammenhæng, hvor mange mennesker er afhængige af, at et transportsystem fungerer i dagligdagen. etrans arbejder sammen med flere partnere så som DONG Energy, Fredericia Kommune og Trekantsområdets Innovationsforum (TRIN). Se alle partnerne og få mere information på www.etrans.dk
42 // Rapport 6
Rapport 6 // 43
Mange har den forestilling, at Danmark er et foregangsland inden for grøn transport. Det er vi ikke. Og kommer Danmark ikke ind i udviklingen nu, risikerer vi, at elbilproducenterne ikke kommer til at se Danmark som et hovedmarked. - fra rapporten Opladning af elbiler // En global status med anbefalinger og designforslag 44 // Rapport 6