Tro i Det Gamle Testamente

5 Tro i Det Gamle Testamente TIL SABBATTEN 29. JULI 2017 Ugens vers Introduktion Kristus har løskøbt os fra lovens forbandelse ved selv at blive en forbandelse for vor skyld der står jo skrevet: Forbandet er enhver, der hænger på et træ (Gal 3,13). En lille dreng havde lavet sig en lille båd, malet og flot udrigget. En dag blev hans båd stjålet, og han var meget ulykkelig. Da han en dag gik forbi en pantelåner, så han sin båd i vinduet. Han løb lykkeligt ind i forretningen og sagde: Det der er min lille båd! Nej, sagde pantelåneren, det er min båd, for jeg har købt den. Ja, svarede drengen, men den er min, for jeg byggede den. Vel, sagde pantelåneren, hvis du vil give mig tyve kroner, må du få den. Det var mange penge for den lille dreng, som ikke engang havde en øre. Men han besluttede sig for, at han ville have den, så han slog græs, udførte alle mulige slags opgaver, og snart havde han tjent nok til at købe båden tilbage. Han løb hen til forretningen og sagde: Jeg vil have min båd. Han betalte og fik sin båd. Han tog den i sine arme, omfavnede og kyssede den og sagde: Kære lille båd, jeg elsker dig. Du er min. Du er dobbelt min. For jeg byggede dig, og nu har jeg også købt dig. Sådan er det også med os. På en måde tilhører vi Kristus dobbelt. Han skabte os, og vi endte op i Djævlens panteforretning. Men så kom Jesus og købte os for en meget høj pris ikke med sølv eller guld, men med sit eget dyrebare blod. Vi er Guds ejendom både gennem skabelsen og frelsen. (William Moses Tidwell, Pointed Illustrations (Kansas City, Mo.: Beacon Hill Press, 1951) s. 97). Ugens tekster Gal 3,1-14 Rom 1,2; 4,3 1 Mos 15,6; 12,1-3 3 Mos 17,11 2 Kor 5,21 48

SØNDAG 23. JULI 2017 De uforstandige galatere Gal 3,1-5 Lav et resume over, hvad Paulus siger til dem. Står vi i fare for at falde i den samme åndelige grøft, hvor vi begynder rigtigt, men ender i lovtrældom? Mange moderne oversættelser har forsøgt at fange meningen i Paulus ord i vers 1 om de uforstandige galatere. Det ord, Paulus bruger på græsk er faktisk meget stærkere. Ordet er anoetoi, og det kommer fra ordet for sind (nous). Paulus standser ikke der; han siger, at fordi de opfører sig så uforstandigt, undrer han sig over, om nogen har forhekset dem. Hvem har forhekset jer? Hans ordvalg her antyder måske endda, at den egentlige kilde bag deres tilstand er djævlen (2 Kor 4,4). Hvad der bringer Paulus i så stor vildrede med hensyn til galaternes frafald fra evangeliet er, at de vidste, at frelsen var rodfæstet i Kristi kors. Det var ikke noget, de kunne undgå at vide. Den bogstavelige mening af det ord, der oversættes med aftegnet i Gal 3,1, er tegnet eller malet. Det blev brugt til at beskrive alle offentlige bekendtgørelser. Paulus siger, at korset var en så central del af hans forkyndelse, at galaterne på en måde havde set Kristus korsfæstet for deres øjne (1 Kor 1,23; 2,2). I virkeligheden siger han, at de ved deres handlinger har vendt sig bort fra korset. Paulus går dernæst videre og opstiller en kontrast mellem galaternes nuværende erfaring og den måde, hvorpå de først kom til at tro på Kristus. Det gør han ved at rejse nogle retoriske spørgsmål. Hvordan havde de fået Ånden, det vil sige, hvordan var de til at begynde med blevet kristne? Og ud fra et lidt anderledes synspunkt, hvorfor havde Gud givet dem Ånden? Havde de gjort sig fortjent til den? Absolut ikke! I stedet var det, fordi de troede de gode nyheder om, hvad Kristus allerede havde gjort for dem. De var begyndt så godt; hvad fik dem til at tro, at de nu skulle stole på deres egen opførsel? Til at tænke over Griber du dig selv i at tænke: Jeg gør det jo egentlig meget godt. Jeg er en god kristen, og jeg gør dette og hint Og næsten umærkeligt begynder du at tro, at du på en eller anden måde er god nok til at blive frelst. Hvad er der forkert ved denne tankegang? 49

MANDAG 24. JULI 2017 Grundfæstet i Skriften Indtil nu har Paulus i sit brev til galaterne forsvaret sit evangelium om retfærdiggørelse af tro ved at appellere til den enighed, apostlene kom til i Jerusalem (Gal 2,1-10), og til galaternes egen personlige erfaring (Gal 3,1-5). Men fra Gal 3,6 begynder Paulus at anvende Skriftens vidnesbyrd som den endelige og afgørende bekræftelse af sit evangelium. Gal 3,6-4,31 består af en serie sammenhængende argumenter, der bygger på Skriften. Gal 3,6-8 Hvad mener Paulus, når han skriver om Skriften? Læs også Rom 1,2; 4,3; 9,17. Det er vigtigt at huske, at da Paulus skrev sit brev til galaterne, var Det Nye Testamente endnu ikke blevet til. Når han citerer fra Skriften, citerer han fra Det Gamle Testamente. Det Gamle Testamentes skrifter spiller en stor rolle i Paulus undervisning. Han betragter dem ikke som døde tekster, men som det autoritative og levende Guds Ord. I 2 Tim 3,16 skriver han: Ethvert skrift er indblæst af Gud. Det græske ord, der oversættes med indblæst er theopneustos. Den første del af ordet (theo) betyder Gud, mens den anden del betyder indblæst. Skriften er indblæst af Gud. Paulus bruger Skriften til at vise, at Jesus er den lovede Messias (Rom 1,2), hvordan man skal leve som kristen (Rom 13,8-10), og til at bevise sin forkyndelses gyldighed (Gal 3,8-9). Det er svært at afgøre nøjagtigt, hvor mange hundrede gange Paulus citerer fra Det Gamle Testamente; men der findes citater overalt i hans breve, bortset fra i de allerkorteste, brevene til Titus og Filemon. Gal 3,6-14 Til at tænke over Læs teksten grundigt. Find de afsnit, hvor Paulus citerer fra Det Gamle Testamente i disse vers. Hvad siger det om Det Gamle Testamentes myndighed? Sker det af og til, at du tænker, at en del af Biblen er mere inspireret end andre dele? Hvori består faren i at følge den tankegang, når vi tænker på, hvad Paulus skrev i 2 Tim 3,16? 50

TIRSDAG 25. JULI 2017 Regnet som retfærdig Gal 3,6 Hvorfor tror du, at Paulus begynder med at appellere til Abraham, når han vender sig til Skriften for at bekræfte sit evangeliebudskab? Abraham var en central person i jødedommen. Ikke alene var han jødernes stamfader; men jøder på Paulus tid betragtede ham også som forbillede på, hvordan en sand jøde skulle være. Mange troede ikke alene, at hans største egenskab var lydighed, men også at Gud havde regnet ham som retfærdig på grund af hans lydighed. Abraham opgav sit hjemland og sin familie, han godtog omskærelse, og han var på Guds befaling villig til at ofre sin egen søn. Det er lydighed! Og med deres krav om omskærelse argumenterede Paulus modstander helt klart for den samme opfattelse. Men Paulus svarer igen med at bruge Abraham ni gange i Galaterbrevet som et eksempel på tro i stedet for lovgerninger. 1 Mos 15,6 Rom 4,3-6. 8-11.22-24 Til at tænke over Tænk over Paulus citat fra Første Mosebog. Hvad betyder det, når han siger, at Abrahams tro blev regnet ham til retfærdighed? Ligesom retfærdiggørelse var et udtryk taget fra den juridiske verden, er ordet regnet et billede fra forretningsverdenen. Det kan betyde at kreditere eller indsætte noget på en konto. Det bruges ikke kun om Abraham i Gal 3,6; men det forekommer yderligere 11 gange i forbindelse med patriarken. Nogle bibeloversættelser benytter ordet regnet, andre tilregnet eller tilskrevet. Ifølge Paulus billedsprog er det retfærdighed, der indsættes på vores konto. Det store spørgsmål er, på hvilket grundlag Gud regner os som retfærdige? Det kan ikke være på grundlag af lydighed, lige meget hvad Paulus modstandere påstod. Uanset, hvad de sagde om Abrahams lydighed, siger Skriften, at det skyldtes Abrahams tro, at Gud regnede ham for retfærdig. Bibelen er helt tydelig: Abrahams lydighed var ikke begrundelsen for hans retfærdiggørelse; i stedet var den resultatet. Han gjorde ikke, hvad han gjorde, for at blive retfærdiggjort; han gjorde det, fordi han allerede var retfærdiggjort. Retfærdiggørelse fører til lydighed, ikke omvendt. Hvad betyder det, at du er retfærdiggjort alene ved det, Kristus har gjort for dig? Hvordan kan du lære at tilegne dig denne sandhed, at det gælder for dig personligt, uanset hvilke kampe, du udkæmper? 51

ONSDAG 26. JULI 2017 Evangeliet i Det Gamle Testamente Og da Skriften forudså, at det er af tro, Gud erklærer folkeslagene retfærdige, fik Abraham på forhånd det evangelium forkyndt: I dig skal alle folkeslagene velsignes (Gal 3,8). Paulus skriver, at ikke alene blev evangeliet forkyndt for Abraham; men at det var Gud selv, der forkyndte det; altså må det have været det sande evangelium. Men hvornår forkyndte Gud evangeliet for Abraham? Paulus citat fra 1 Mos 12,3 viser, at han tænker på den pagt, Gud indgik med Abraham, da han kaldte ham i 1 Mos 12,1-3. 1 Mos 12,1-3 Hvad fortæller det os om Guds pagt med Abraham? Grundlaget for Guds pagt med Abraham var Guds løfte til ham. Fire gange siger Gud til Abraham: Jeg vil. Guds løfter til Abraham er helt enestående; for de er fuldstændig ensidige. Gud er den, der giver alle løfterne; Abraham lover ingenting. Dette er det modsatte af den måde, de fleste mennesker forsøger at forholde sig til Gud. I reglen lover vi, at vi vil tjene ham, men kun hvis han til gengæld vil gøre noget for os. Men det er lovtrældom. Gud bad ikke Abraham om at love noget som helst, men at tage imod Guds løfter i tro. Det var selvfølgelig ikke let; for Abraham var nødt til at stole helt og fuldt på Gud og ikke på sig selv (se 1 Mos 22). Abrahams kald illustrerer derfor kernen i evangeliet, frelse ved tro. Mange drager den forkerte konklusion, at Bibelen viser to måder, hvorved vi bliver frelst. De hævder, at frelse på Det Gamle Testamentes tid var baseret på at holde loven; men da det ikke gik så godt, afskaffede Gud loven og gjorde frelse mulig ved tro. Men dette er slet ikke rigtigt. Som Paulus skriver i Gal 1,7, er der kun et evangelium. Hvilke andre eksempler finder vi i Det Gamle Testamente på frelse ved tro alene? Se fx 3 Mos 17,11; Sl 32,1-5; 2 Sam 12,1-13; Zak 3,1-4. 52 Til at tænke over Vi hører ofte udtrykket billig nåde. Betegnelse stemmer naturligvis ikke; nåden er slet ikke billig den er gratis (i hvert fald for os). Men vi ødelægger den, hvis vi tror, at vi kan lægge noget til den ved vores egne gerninger, eller hvis vi tror, at vi kan bruge den som en undskyldning for at synde. Hvilken af disse to yderpunkter hælder du mest til i din liv. Hvordan kan du undgå den?

TORSDAG 27. JULI 2017 Løskøbt fra en forbandelse Gal 3,9-14 Gal 3,13 2 Kor 5,21 Paulus modstandere var uden tvivl lamslået over hans kraftige ord i Gal 3,10. De mente bestemt ikke, at de var under en forbandelse; tværtimod forventede de at blive belønnet for deres lydighed. Men Paulus er utvetydig: For alle de, som har lovgerninger, er under forbandelse, for der står skrevet: Forbandet være enhver, som ikke bliver ved alt det, som står skrevet i lovbogen, og følger det. Paulus opstiller to helt modsatte alternativer: frelse ved tro og frelse ved gerninger. Pagtens velsignelser og forbandelser, der beskrives i 5 Mos 27 og 28 er temmelig tydelige. De, som adlød, blev velsignet; de, som ikke adlød, blev forbandet. Det betyder, at hvis en person ønsker at stole på lydighed mod loven for at blive accepteret af Gud, er det nødvendigt at holde hele loven. Vi har ikke frihed til at vælge, hvilke dele af loven vi ønsker at følge; vi kan heller ikke gå ud fra, at Gud er villig til at overse nogle få fejl her og der. Det handler om alt eller intet. Dette er selvfølgelig dårlige nyheder ikke alene for hedningerne, men også for Paulus legalistiske modstandere, for alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud (Rom 3,23). Uanset, hvor meget vi forsøger at være gode, kan loven fordømme os som lovovertrædere. Hvordan befriede Kristus os fra lovens forbandelser? Paulus introducerer endnu et sprogbillede for at forklare, hvad Gud har gjort for os i Kristus. Ordet løskøbe blev brugt om at betale en pris for at befri gidsler eller slaver. Fordi syndens løn er døden, var forbandelsen for ikke at holde loven ofte dødsstraf. Den løsesum, der blev betalt for vores frelse, var stor; den kostede Gud hans egen søns liv (se Joh 3,16). Jesus løskøbte os fra forbandelsen ved selv at bære vores synd (1 Kor 6,20; 7,23). Frivilligt påtog han sig vores forbandelse og led syndens straf i vores sted (2 Kor 5,21). Paulus citerer 5 Mos 21,23 som bevis fra Skriften. Ifølge jødisk skik var en person under Guds forbandelse, hvis vedkommendes krop efter henrettelsen blev hængt på et træ. Jesu død på korset blev set på som et eksempel på denne forbandelse (ApG 5,30; 1 Pet 2,24). Det er derfor ikke så mærkeligt, at korset var en snublesten for nogle jøder, som ikke kunne fatte den tanke, at Messias var forbandet af Gud. Men dette var netop Guds plan. Messias bar en forbandelse; men det var ikke hans egen. Det var vores! 53

FREDAG 28. JULI 2017 Til videre studium Al vor synd blev lagt på Kristus, der var stedfortræder og garant for os. Han blev regnet for en synder, for at han kunne frelse os fra lovens fordømmelse. Skylden fra alle Adams efterkommere hvilede på ham. Guds vrede over synden og den frygtelige tilkendegivelse af hans mishag på grund af synden fyldte hans Søn med forfærdelse. Hele sit liv havde Kristus forkyndt det gode budskab om Faderens barmhjertighed og tilgivende kærlighed for den faldne verden. Han havde forkyndt frelse for selv de største syndere. Men nu, hvor han bærer den frygtelige byrde af skyld, kan han ikke se Faderens tilgivende ansigt. At det guddommelige åsyn trak sig tilbage fra Frelseren netop på det tidspunkt, hvor hans smerte var størst, gennemborede hans hjerte med en sorg, som et menneske aldrig vil være i stand til helt at forstå. Så stor var denne smerte, at den næsten overdøvede hans legemlige lidelser. (Ellen White, Jesu liv, s. 548-549). Nu begyndte Luther frimodigt sin gerning som sandhedens forsvarer. Hans stemme lød fra prædikestolen med alvorlige, højtidelige advarsler. Han fremholdt syndens modbydelighed for folket og lærte dem, at mennesket ikke ved sin egen kraft kan formindske skylden eller undgå straffen. Kun anger og omvendelse til Gud og tro på Kristus kan frelse synderen. Kristi nåde kan ikke købes; den er en gave. Han rådede folk til ikke at købe afladsbreve, men til i tro at se hen til den korsfæstede. (Ellen White, Mod en bedre fremtid, s. 104). Spørgsmål til drøftelse 1. Der findes stadig mennesker i vores kirke, der har svært ved at acceptere frelse ved tro alene at vi frelses af Guds nåde gennem Kristus, ikke på grund af vores gerninger. Hvad kan der ligge bag denne tøven med at acceptere en så afgørende sandhed? 2. Paulus talte meget stærkt om den teologiske fejltagelse, at man bliver frelst ved gerninger. Hvad fortæller det om, hvor vigtig god teologi er? Hvorfor bør vi som en kirke forsvare os, til og med kraftigt, om nødvendigt, hvis der læres vranglære iblandt os? 54 Resume Fra kristenlivets begyndelse og til enden er grundlaget for vores frelse helt og alene tro på Kristus. Det var på grund af Abrahams tro på Guds løfter, at han blev regnet for retfærdig, og den samme retfærdiggørelsens gave er tilgængelig for alle, som i dag deler Abrahams tro. Den eneste grund til, at vi ikke bliver fordømt for vore fejl er, at Jesus har betalt prisen for vores synd ved at dø i vores sted.

DIALOG TIL SABBATTEN 29. JULI 2017 Aktiviteter og dialog Guds Ord Prøv at lave en tidslinje over Abrahams erfaring! - Indsæt begivenheder som, hvornår han forlod Ur, hvornår han troede Guds løfte og blev retfærdiggjort, hvornår han blev omskåret, hvornår han fik Ismael, hvornår han fik Isak, hvornår han fik løftet om, at i ham skulle alle folkeslagene velsignes etc. - Tænk da over Paulus argument om forholdet mellem retfærdiggørelse og omskærelse! Hvilke velsignelser planlagde Gud at give os gennem Abraham? Hvor i Skriften bliver Jesus malet eller aftegnet for vores øjne som korsfæstet? Hvilke sprogbilleder bruger Skriften, når den beskriver formålet med Jesu død? - Prøv at samle nogle af dem fra de bibelske tekster. Uddybende spørgsmål Hvordan modtog/modtager du og jeg Ånden? - Modtager vi lettere Ånden, hvis vi tænker meget på Ånden? - Modtager jeg lettere Ånden, hvis vi udtænker en procedure for, hvordan jeg kan få den? Hvorfor tror du, at mange mennesker foretrækker, at de kan/skal gøre noget for at blive frelst? Personligt kristenliv Til at tænke over Ord og udtryk Sæt tid af i dit andagtsliv til at se Jesus aftegnet for dine øjne som korsfæstet! Helligåndens opgave i frelsesplanen er at vise hen til en anden, nemlig Jesus (se Joh 16,12-15). Hvis du og jeg ønsker at modtage Ånden, må vi derfor glemme os selv og se hen til en anden nemlig Jesus den korsfæstede! Bibelen bruger en række sprogbilleder og metaforer for at beskrive Jesu gerning på korset. De er alle illustrationer, der sammen bidrager til et større billede af Guds hensigt. De kan grundlæggende inddeles i tre grupper, og ofte er mere end en af disse sproggrupper brugt i den samme bibelske tekst: 55

DIALOG TIL SABBATTEN 29. JULI 2017 Handel: ord som løskøbelse, forløsning og pris er hentet fra handelsverdenen, ikke mindst fra datidens frikøb af slaver (se fx Gal 3,13-14; Åb 1,5; 5,9). Jura: retfærdiggørelse, retfærdighed, lovens forbandelse (Gal 3,13) og dom hører til de udtryk, der er hentet fra retssproget for at forklare meningen med Jesu forsoning og frelsen. Offersystemet: vendinger hentet fra helligdomstjenesten er udtryk som offerlam, det slagtede lam m.m. (se fx 1 Kor 5,7; Åb 5,9). NOTER 56

NOTER TIL SABBATTEN 29. JULI 2017 57