Realiserbarhed Hvordan markedsviden kan inddrages i planlægningen



Relaterede dokumenter
Dragør Havn. Byudvikling på havnearealer

Markedsorienteret byudvikling. Svend Erik Rolandsen, COWI DK A/S Byplanlaboratoriet 6. februar 2014

Samarbejdsstrategier helhedsorienteret byudvikling. Annette Walter, Plan og Økonomi

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013

City Development Group

Generelt om hvad der driver projektudvikling

Udvikling af levende byer

Præsentation af Albæk Kommunikation BUDSKABER PÅ BUNDLINJEN

Udviklingsområde ved Buchwaldsvej. Assens Kommune 21. marts 2017

Gågadeplan for Hobro. Markedsforhold. 13. juni 2019

Dansk Byplanlaboratorium Boligpolitik 19 Drømme, planer & marked

VESTKYSTEN VISER VEJEN

Odder Kommunes vision

PRÆSENTATION P P BUDSKABER PÅ BUNDLINJEN

Det bedste sted at bo hele livet. Boligpolitik 2019

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015

Planstrategi som ny vækstskaber NIELS ÅGESEN

Fremtidens København

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG

Lyngbys rolle i den regionale erhvervsudvikling. Investering og udvikling i Vidensbyen Indlæg ved Peter Winther, Sadolin & Albæk

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Kommuneplan for Odense Kommune Forslag til Tillæg nr. 38

Opsamling fra borgermøde Midtvejsdialog 30. januar 2019

Ejendomskonferencen 2013 Aarhus. 7. marts 2013

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Udbud af Stenløse Rådhusanneks. Ejendom i byen ved indkøbsmuligheder, S-tog og kulturhus

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København

Byens ejendom Kontormarkedets udvikling Peter Lassen, Colliers International Danmark A/S, København

FREMTIDENS ASSENS ANBEFALINGER TIL HANDLING OG IMPLEMENTERING BILAG TIL UDVIKLINGSPLAN FOR ASSENS. Sammen sætter vi kursen

T E K N I S K U D V A L G 8. M A J U d v i k l i n g s p l a n f o r S Y D H A V N S K V A R T E R E T

MED BYLIV PÅ BUNDLINJEN

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017

Velkommen. Borgmester Jacob Bjerregaard. om erhvervsudvikling, bosætning og kulturliv i Fredericia

REALISERING 1 REALISERING

SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder

Region Syddanmark KKR Syddanmark Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Mulighedernes Danmark

Fra By- og Kulturudvalgets budgetbidragssag for budget 2019 behandlet den 29/ (den del som vedrører de konjunkturfølsomme anlægsområder)

B A G G R U ND S A L G A F N O R D L I G E B Y G G E F E L T E R I F R A G A D E T I L B Y

SYDHAVNS- KVARTERET INFORMATIONSMØDE

Økonomi. Colliers STATUS. 3. kvartal Opsvinget har bidt sig fast. Årlig realvækst i BNP. > Markedsviden

TEKNIK OG MILJØ Aarhus Kommune

Notat. Model for salg af Regionshospitalet i Holstebro.

Herning+ Markedsanalyse

INDSTILLING OG BESLUTNING

Notat Struktur for temadrøftelse om attraktiv bosætning i Planstrategi 2019

A) Opgaven: Et visionært strategiarbejde målrettet bosætning flere spillere på hjemmebanen

Offentligt/privat samarbejde om et stort byudviklingsprojekt. Skagafjördur den 15. juni 2011 / Peter Frost

Investoranalysen 2014

Forskel på oprindelig proces med masterplan og ny proces med udviklingsplan og konkurrence

Hvordan sikrer vi os, at vi bygger og renoverer til fremtidens behov? - hvordan vi bruger markedsanalyser i Boligkontoret Danmark

Borgermøde. Præstø under LUP

DIALOG OG DELTAGELSE SOM STRATEGISK VÆRKTØJ I BYUDVIKLING

VÆRDIPROGRAM FOR SENIORBOFÆLLESSKAB I ROHOLMPARKEN I ALBERTSLUND

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:

Strategisk ledelse af byudviklingen

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: P Trine Hedegård Jensen Plan og kultur

Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Indstillingspunkt 2 anbefales med den ændring, at der maksimalt kan bygges i to etager.

Notat. Vedr. SMARTE løsninger

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET

Danmarks grønne fremtid

I det nedenstående er givet et visionært bud på de resultater, der kan opnås gennem en omhyggelig planlægning af indsatsen

Præsentation af bosætningsanalysen

Strategi og handlingsplan

Referat Økonomiudvalget Indkaldelse. Mødedato: 11. november Tidspunkt: 16:40. Mødenr.: Mødelokale 10, Ringe.


11. marts Sagsnr

Bæredygtighed i planlægning i Københavns Kommune. Vida Christeller Center for Byplanlægning

Høringssvar til Budget fra Greve Museums bestyrelse til Kultur og Fritidsudvalget

Udkast pr. 14. feb Bygherrevejledning. Værktøj til en bæredygtig byudvikling. Miljø/sundhed. Social/kultur. Erhverv/økonomi

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER

BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI

10. Udviklingsudvalget Anlæg

Byen til Vandet. Notat. Projektbeskrivelse - forundersøgelse. Baggrund. Vision Byen til Vandet. Fra vision til virkelighed

Masterplan Hersted Industripark

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE

Bykvalitet, bæredygtig byudvikling og projektøkonomi

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

Strategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune

BYEN TIL VANDET FREMTIDENS RANDERS

Datadrevet byudvikling

Sydhavnskvarteret: Udviklingsplan og udbud af køberetter

Tillæg nr. 28. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Udbud af byggefelter ved Bassin 7, Nikoline Kochs Plads og X2 på Aarhus Ø

Fremtidens Aabenraa, Fremtidens Købstad. Thomas Andresen Borgmester Bo Riis Duun Afdelingschef Kultur & Plan og Fritid

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Byudvikling i Lisbjerg udbud og salg af storparceller

Renovering og investering i ejendomme

SYDHAVNSKVARTERET I AARHUS

Strategi og handlingsplan

Campus Odense. I hjertet af Danmark I hjertet af fremtiden

indkaldelse af idéer og forslag

Transkript:

Realiserbarhed Hvordan markedsviden kan inddrages i planlægningen

2 Introduktion Introduktion Byudvikling er en multidisciplinær opgave med mange interessenter og faggrupper Sadolin & Albæks indgangsvinkel er kommerciel og baseret på de ønsker og krav, som de fremtidige brugere, udviklere og investorer har Vores markedsviden kommer fra den løbende rådgivning af klienter, herunder: Institutionelle investorer Ejendomsselskaber og fonde Udviklere Banker og realkreditinstitutter m.v. Brugere, herunder internationale virksomheder Kommuner og regioner

3 Introduktion Vi trækker på erfaring fra en lang række af projekter bl.a.: Ørestad Carlsberg Byen Holmen og Flyvestation Værløse Køge Kyst, FredericiaC, Ringkøbing K og NærHeden DanmarkC De Bynære Havnearealer, Aarhus Scanport Thomas B. Thriges Gade Fælles for projekterne har været brugen af statistiske data kombineret med markedsviden om bruger- og investeringsmarkedet Målet er at vurdere realiserbarheden af et projekt eller kvalificere planlægningen

4 Planprocesser og markedsforhold Planprocesser og markedsforhold Byudviklingsprojekter er en kompleks opgave, hvor mange faktorer har indflydelse på succesen og mulighederne Politiske forhold og visioner Arkitektur Tekniske forhold forurening og klimasikring Plankrav eksempelvis parkering Kommercielle forhold afsætningshorisont, investortyper, byggeretsværdier, størrelse på byggefelter og rækkefølge m.v. Planprocessen har som følge af tradition og lovgivning ikke i særligt omfang omfattet de kommercielle aspekter

5 Planprocesser og markedsforhold Undersøgelse af projektets kommercielle realiserbarhed ligger typisk sidst i processen ofte som en konsekvens af afsætningsproblemer En vurdering af projektets kommercielle realiserbarhed eller potentialer kan med fordel implementeres langt tidligere i processen Større del af værdiskabelsen tilfalder grundejer Risici kan reduceres Iterativ proces Det medfører en mere målrettet planproces, hvor risikoen for dyre fejlbeslutninger minimeres Vision Udviklingsplan Lokalplaner Plan & Arkitektur Politisk behandling Afsætning Off. udbud

6 Planprocesser og markedsforhold Byudviklingsprojekter tager ofte afsæt i en arkitektkonkurrence Fokus er på det visuelle udtryk, områdets rummelighed og ønskede anvendelse Økonomi indgår i begrænset omfang Risiko for, at projektet ikke er realiserbart i den ønskede skala/kvalitet Store økonomiske konsekvenser, hvis der foretages investeringer i infrastruktur og byggemodning uden et efterfølgende salg af jord Økonomisk bæredygtighed Det sker ved at sikre, at planlægningen tager udgangspunkt i de økonomiske rammebetingelser, som et givet område er underlagt Der er IKKEtale om at sætte baren lavt, men at optimere det mulige på baggrund af en grundig analyse af de geografiske, demografiske og kommercielle rammevilkår Målet må være at få gennemførtde ønskede projekter

7 Planprocesser og markedsforhold Projekter er realiserbare når: Nogen har lyst til at betale for at bo i et område Når der bygges de boliger, som køberne efterspørger nu og fremover Når fordelingen mellem erhverv og bolig passer til efterspørgslen Når det er de rigtige erhverv, der satses på Når pris- og kvalitetsniveauet tilpasses betalingsevnen Når byggefeltsstørrelsen er rigtig Når specifikke plankrav ikke eroderer projektøkonomien

8 Feasibility-studier Feasibility-studier Vurderingen af et områdes potentiale eller realiserbarheden af et projekt er ikke en eksakt videnskab Der er ofte tale om en vurdering af både kvantitative og kvalitative data Værdien skabes ved at koble de objektive data med viden om, hvad boligkøbere/lejere og virksomheder lægger vægt på Det handler om at skabe et kvalificeret beslutningsgrundlag

9 Feasibility-studier Demografisk analyse Forventet befolkningsudvikling Opdeling i aldersgrupper Viden om gruppernes ønsker til boligtyper, størrelser og beliggenheder Kvalificere volumener og typer Understøtte vurderingen af afsætningshorisonten Konkurrentanalyse Områdets styrkeprofil Adgang til rekreative områder Kvaliteten af daginstitutioner og skoler Indkøbsmuligheder Afstand til offentlig transport m.m. Konkurrerende projekter i og uden for kommunen

10 Feasibility-studier Erhvervsdemografisk analyse Virksomhedstyper og størrelser Brancher Beskæftigelse Pendling Kommunens erhvervsstrategi Virksomhedernes lokaliseringskrav Analysen giver et kvalificeret bud på efterspørgslen på erhvervsarealer og i særdeleshed, om der potentielt efterspørges nye kontorlokaler Kvalificerer beslutningen om valg af bygningshøjder, størrelse på byggefelter Inddrager naturligvis viden om lokale virksomheder, der kunne tænkes at flytte til området

11 Feasibility-studier Hvem er de potentielle købere til byggeretterne? Vigtigt at inddrage viden om bruger- og investeringsmarkedet Viden om virksomhedernes lokaliserings- og bygningskrav Branchespecifikke krav Investortyper og deres præferencer og afkastkrav Markedslejer Domicilejendomme eller flerbrugerejendomme Priser på ejerlejligheder og rækkehuse Opnåelig husleje i lejeboliger Almene boliger Finansieringsvilkår Byggeretsværdier

12 Konsekvensanalyser Konsekvensanalyser et eksempel Parkeringsløsninger Den planlagte parkeringsløsning er typisk baseret på æstetik frem for økonomi, hvilket ofte resulterer i et krav om parkering i kælder eller konstruktion Økonomisk bæredygtigt i nogle områder, men problematisk i andre Har stor effekt på den opnåelige byggeretsværdi og dermed finansieringen af de planlagte investeringer i infrastruktur og byggemodning Konsekvensberegninger for de ønskede p-løsninger synliggør omkostningen ved den valgte løsning og er med til at kvalificere planlægningen En høj bebyggelsesprocent og stort volumen er ikke altid ensbetydende med den største værdi af et område Et krav om parkering i kælder kan sagtens være det rigtige valg, men beslutningen skal tages med åbne øje

13 Fordele Fordele Ved at inddrage en analyse af det kommercielle potentiale og realiserbarhed tidligt i planprocessen opnås: En mere målrettet planproces Et økonomisk funderet grundlag for dialog med politikerne Mulighed for vurdering af forskellige scenarier Beslutninger tages på et oplyst grundlag Mulighed for at øge de øvrige rådgiveres fokus på at optimere det mulige Mindre risiko for døde lokalplaner og genudbud Reduktion af risikoen for unødige eller for tidlige investeringer i infrastruktur m.v. At de ønskede projekter bliver gennemført