Evaluering af de 19 midtjyske kommuners fælles projekt på området for erhvervet hjerneskade 2011-2014 Hvad har de midtjyske kommuner opnået for 3 mio. kr.? Kompetenceløft af 315 medarbejdere via fælles uddannelse og afholdelse af temadag for kommunale ledere med fokus på implementering af ny viden. Rådgivning og sparring med Hammel Neurocenter i 14 særligt komplekse borgerforløb i forskellige kommuner. Udarbejdelse af fælles informationsmateriale til borgere og pårørende i alle 19 kommuner. Uddannelses- og udviklingsdage for 66 kommunale nøglemedarbejdere og apopleksiteams med fokus på fælles sprog og styrket koordination. Større netværk mellem kommuner og opbygning af endnu bedre samarbejdsrelationer på tværs af sektorer. Endeligt vil kommunerne i samarbejde med Hammel Neurocenter i 2015 udvikle og afprøve et nyt kompetenceudviklingsforløb inden for dysfagi. 1. Baggrund I august 2011 ansøgte de 19 midtjyske kommuner om økonomisk støtte på i alt 3 mio. kr. fra puljen til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i regi af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Baggrunden for kommunernes ansøgning var et ønske om at gennemføre et stort fælles kompetenceløft blandt medarbejdere på området for erhvervet hjerneskade samt understøtte etablering af nye strukturer til styrket koordination og samarbejde i de mest specialiserede borgerforløb. I december 2011 modtog de midtjyske kommuner tilsagn om økonomisk støtte på 3 mio. kr. øremærket til to delprojekter: 1. Fælles kompetenceudvikling (2,2 mio. kr. afsat) 1) Understøttelse af specialiserede sager (800.000 kr. afsat) Formålet med denne evalueringsrapport er at redegøre for, hvorledes de 19 midtjyske kommuner har anvendt puljebevillingen fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, samt hvilke resultater der her ved projektperiodens afslutning kan ses af kommunernes fælles initiativer på området for erhvervet hjerneskade. Hver kommune indsender en forkortet udgave af evalueringsrapporten til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse senest den 31. marts 2015. Sekretariat for rammeaftaler udarbejder forkortet skemaudgave af evalueringen. Ved regnskabsafslutning pr. 31. december 2014 havde kommunerne et samlet restbeløb på i alt 261.246 kr. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har den 20. november 2014 godkendt, at beløbet overflyttes til 2015 med det formål at udvikle og afprøve et kompetenceudviklingsforløb vedr. 1
dysfagi (dvs. problemer med at spise, drikke og synke) i samarbejde med Hammel Neurocenter. Det er aftalt med Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, at der indsendes en evaluering af dette projekt senest den 31 marts 2016. Sammen med dette tillæg til denne evalueringsrapport indsender kommunerne det samlede regnskab for hele det fælles projekt. Det vil sige, at kommunerne ikke skal indsende afsluttende regnskab sammen med indsendelse af den forkortede udgave af denne evalueringsrapport senest den 31. marts 2015. 2. Projektorganisering Socialdirektørkredsen i de midtjyske kommuner og Region Midtjylland valgte på et møde den 11. januar 2012 at nedsætte en styregruppe til at implementere kommunernes fælles projekt. Styregruppen har gennem projektperioden bestået af repræsentanter fra 9 af de 19 midtjyske kommuner. Sammensætningen af styregruppen har været bred og dækket over en direktør (formand), myndighedsledere, driftsledere, socialfaglige konsulenter, hjerneskadekoordinatorer mv. Styregruppen for de fælleskommunale puljemidler har haft kompetence til at træffe beslutninger på vegne af alle 19 kommuner, der jævnligt er blevet orienteret via mails, nyhedsbreve og Sekretariat for rammeaftalers hjemmeside. På tidspunktet for styregruppens konstituering havde alle kommuner mulighed for at foreslå deltagere til styregruppen, ligesom kommunerne uden for styregruppen er blevet involveret undervejs i projektet, f.eks. via arbejdsgrupper der har haft til opgave at udarbejde beskrivelser af den fælles kompetenceudvikling til brug i udbudsprocessen. Den daglige projektkoordination og sekretærfunktion for styregruppen har ligget hos Sekretariat for Rammeaftaler 1. For at sikre gennemsigtighed i projektet har Sekretariat for Rammeaftaler løbende lagt alle referater og øvrige dokumenter fra styregruppen på Sekretariat for Rammeaftalers hjemmeside her. 3. Økonomistyring Som en del af den daglige projektkoordination har Sekretariat for Rammeaftaler været ansvarlig for den overordnede økonomistyring i kommunernes fælles projekt. Undervejs i projektperioden er der inden for delprojektet vedr. understøttelse af specialiserede sager foretaget budgetmæssige omplaceringer, som løbende er blevet godkendt af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Baggrunden for justeringerne forklares i de enkelte afsnit i evalueringsrapporten. Ligeledes findes der som omtalt i afsnit 1 et restbeløb, som anvendes i 2015. Kommunernes andel af den fælles puljebevilling er løbende blevet udbetalt til kommunerne sammen med den enkelte kommunes individuelle puljebevilling. I forbindelse med konkrete projektaktiviteter har Sekretariat for Rammeaftaler betalt alle indkomne fakturaer, hvorefter kommunerne 3-4 gange årligt har indbetalt de afholdte beløb til Sekretariat for Rammeaftaler via deres respektive puljebevillinger. Da kommunerne således selv har forvaltet deres andel af den fælles puljebevilling 1 Sekretariat for Rammeaftalers overordnede opgave er at understøtte og sikre et smidigt og udviklingsorienteret fælleskommunalt samarbejde på det specialiserede socialområde. 2
inden for de rammer, som løbende er aftalt via styregruppen, vil hver kommune senest den 31. marts 2016 aflægge individuelle regnskaber for deres andel af det fælles projekt. 4. Opsummering af gevinster og læring for kommunerne De 19 midtjyske kommuners fælles projekt har generelt været en lang læreproces for alle kommuner. Projektets succes kan i høj grad tilskrives et stort engagement og idérigdom blandt styregruppens formand og medlemmer samt stor opbakning fra både medarbejdere og ledere i de resterende kommuner. Den helt overordnede gevinst ved projektet er, at det gennem den fælles kompetenceudvikling er lykkedes at sikre et kompetenceløft for i alt 315 medarbejdere jævnt fordelt inden for de 19 kommuner og med en bred faglig repræsentation 2. Dertil kommer, at der er afprøvet nye samarbejdsformer med Regionshospitalet Hammel Neurocenter (herefter omtalt som Hammel Neurocenter), hvorved der er opstået større kendskab de to sektorer imellem og dannet nye netværk alt sammen til gavn for den tværsektorielle koordination mellem kommunerne og Hammel Neurocenter. Blandt styregruppens kommuner er opfattelsen, at delprojektet vedr. fælles kompetenceudvikling foruden et højere kompetenceniveau har medvirket til fælles sprog og bevågenhed på tværs af fagområder. På denne måde har den fælles kompetenceudvikling bidraget til en implementering af Sundhedsstyrelsens anbefaling vedr. tværfagligt samarbejde mellem fagpersoner (Sundhedsstyrelsen 2011, Forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade). I delprojektet vedr. understøttelse af specialiserede sager ses en række forskellige gevinster. Hammel Neurocenter har været en vigtig samarbejdspartner gennem hele projektperioden. Fællesnævneren for gevinsterne af dette delprojekt er et styrket samarbejde og større viden om hinandens ansvarsområder kommuner og region imellem. Regionale og kommunale medarbejdere har mødt hinanden på forskellig vis og fået indsigt i hinandens hverdag dette er bl.a. sket via et fælles uddannelsesforløb for kommunale nøglemedarbejdere og de regionale Figur 1. Gevinster og læring apopleksiteams. Større tværsektorielt kendskab og samarbejde Fælles sprog og bevågenhed Netværks -dannelse Den vigtigste interessent i kommunernes fælles projekt er naturligvis borgeren med erhvervet hjerneskade. Således er det afgørende, at de beskrevne gevinster spredes på en sådan måde, at borgere og pårørende mærker en tydeligt effekt. Som en del af delprojektet vedr. understøttelse af specialiserede sager har kommunerne udviklet informationsmaterialet Genstart, der præsenterer nøgleoplysninger om alle 19 kommuners rehabiliteringsindsats. Det er styregruppens forhåbning, at 2 Uddannelsesforløbene har været sammensat af fysio- og ergoterapeuter, pædagoger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter/-hjælpere, socialrådgivere, socialformidlere og visitatorer, jobkonsulenter, fagkonsulenter, hjerneskadekoordinatorer mv. 3
både borgere med erhvervet hjerneskade og deres pårørende vil opleve, at Genstart kan være med til at lette overgangen fra hospital til kommune. Det skal understreges, at de beskrevne gevinster som følge af kommunernes fælles projekt ikke kan stå alene, men i høj grad skal ses i sammenhæng med de bidrag, som kommunernes individuelle projekter finansieret af puljen til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade har leveret bl.a. i forhold til implementering af Sundhedsstyrelsens anbefalinger for området. 5. Fælles kompetenceudvikling I den fælles kompetenceudvikling er der gennemført tre uddannelsesforløb: En nøglepersonsuddannelse for medarbejdere på henholdsvis diplom- og akademiniveau samt en uddannelse i styring af komplekse sager på diplomniveau. Den fælles kompetenceudvikling er gennemført i fem uddannelsesperioder fra januar 2013 til juni 2014. Som det fremgår af nedenstående figur 2, kan aktiviteterne i forhold til den fælles kompetenceudvikling opdeles i tre faser. Figur 2. Fælles kompetenceudvikling projektets fase Fase 1 Januar - august 2012 Forberedelse Herunder design af uddannelser og valg af leverandør Fase 2 September - december 2012 Planlægning Herunder holdsammensætning Fase 3 Januar 2013 - juni 2014 Afvikling af uddannelse Fem perioder I fase 1 foregik en lang række forberedelsestiltag, herunder beskrivelse af de ønskede uddannelsesforløb i arbejdsgrupper med bred kommunal deltagelse samt en udbudsproces med forudgående prækvalifikationsrunde, hvorigennem uddannelsesleverandøren blev fundet. I fase 2 pågik en række planlægningsaktiviteter i samarbejde med uddannelsesleverandøren, hvorefter uddannelsesforløbene for i alt 315 medarbejdere blev gennemført i fase 3. 5.1. Udbytte og resultater I dette afsnit præsenteres udbytte og resultater i forbindelse med de tre uddannelsesforløb i den fælles kompetenceudvikling. Konklusionerne i hvert afsnit bygger på et sammendrag af hovedelementerne fra uddannelsesleverandørens kvantitative og kvalitative evalueringer af de fem uddannelsesperioder. For akademiuddannelsen for nøglepersoner er der dog ikke kvantitativt data til rådighed, hvorfor konklusionerne for dette uddannelsesforløb udelukkende bygger på kvalitativt data. I den kvantitative del af uddannelsesleverandørens evalueringer er der spurgt ind til en lang række forhold, hvor ikke alle vurderes at være lige relevante for denne evalueringsrapport. Derfor er der udvalgt fire kategorier, som medtages i denne rapport. De kvantitative data understøttes af kommen- 4
tarer i den kvalitative del af evalueringerne, hvor deltagerne har haft mulighed for frit at kommentere med ris og ros til uddannelsesforløbene. 5.1.1. Uddannelse for nøglepersoner Formålet med de to uddannelsesforløb for nøglepersoner har grundlæggende været at styrke den neurofaglige viden i kommunerne inden for temaer som hjernens funktion og betydningen af hjerneskader, borgerens udvikling af mestringsstrategier, det tværprofessionelle samarbejde mv. Diplomuddannelsen har været rettet mod medarbejdere med en professionsbacheloruddannelse, mens akademiuddannelsen har været målrettet medarbejdere med en kort videregående uddannelse (primært social- og sundhedsassistenter/-hjælpere). I alt 227 medarbejdere fordelt over samtlige 19 midtjyske kommuner har deltaget på uddannelse for nøglepersoner. Diplomuddannelsen er blevet udbudt af University College Lillebælt, mens Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens har varetaget akademiuddannelsen. 5.1.1.1. Diplomniveau I alt 141 medarbejdere har deltaget på uddannelsen for nøglepersoner på diplomniveau. I tabel 1. præsenteres hovedresultaterne i uddannelsesleverandørens kvantitative evalueringer af diplomuddannelsen for nøglepersoner. Svarprocenten er 70,2 %. Tabel 1. Diplomuddannelse for nøglepersoner de væsentligste fund og tendenser Deltagernes vurdering af forskellige parametre 1 2 3 4 5 Ved ikke I alt Samlet oplevelse 1,0 % (1) 7,1 % (7) 23,2 % (23) 59,6 % (59) 9,1 % (9) 100 % (99) Fagligt niveau 5,1 % (5) 26,3 % (26) 52,5 % (52) 16,2 % (16) 100 % (99) Overensstemmelse mellem mål og faktisk undervisning Anledning til forandring af praksis 4,0 % (4) 6,1 % (6) 45,5 % (45) 36,4 % (36) 7,1 % (7) 1,1 % (1) (Kender ikke mål) 100 % (99) 1,0 % (1) 3,0 % (3) 34,4 % (34) 40,4 % (40) 21,2 % (21) 100 % (99) Kilde: Uddannelsesleverandørens evalueringer af periode 1-5 (kvantitativ del). Respondenterne har vurderet de forskellige kategorier på en skala fra 1 til 5, hvor 1 indikerer den laveste vurdering og 5 indikerer den højeste vurdering. Svarene er angivet i procent. I parentes fremgår antallet af respondenter. Samlet oplevelse Som det fremgår af tabel 1, har 68,7 % af respondenterne haft en god eller meget god samlet oplevelse af diplomuddannelsen for nøglepersoner. 23,2 % har givet udtryk for en nogenlunde samlet oplevelse, mens 8,1 % desværre har haft en dårlig eller meget dårlig samlet oplevelse af uddannelsesforløbet. Af de kvalitative kommentarer fremgår det, at det særligt er muligheden for at trække stikket ud for en stund og fordybe sig i sit fagområde, der har bidraget til en positiv samlet oplevelse af uddannelsesforløbet. Flere respondenter peger på, at det er mange år siden, at de sidst har været på skolebænken, hvilket for flere har været forbundet med en smule nervøsitet i begyndelsen de fleste Når læring foregår over tid, er der tid til refleksion og bearbejdning. Tingene bundfældes mere, samtidig med der er mere overskud til implementering (deltager på diplomuddannelse for nøglepersoner, periode 2). 5
oplever imidlertid, at en god stemning på holdet og en dygtig læringsfacilitator gav dem den nødvendige tryghed. For styregruppen har det været vigtigt at skabe uddannelsesforløb med en vekselvirkning mellem teori og praksis for herigennem at sikre en løbende implementering af deltagernes nye viden. Inden for aktionslæring er det et kendt faktum, at kun ca. 8-12 % af deltagere på traditionelle uddannelsesforløb, hvor der ikke sker en vekselvirkning mellem teori og den daglige praksis, rent faktisk gør noget nyt, når de vender tilbage til deres arbejde igen (van Hauen, 2006: 17). Flere respondenter giver udtryk for, at vekselvirkningen mellem teori og praksis har været positiv, idet der mellem undervisningsgangene har været mulighed for at afprøve det lærte i forbindelse med konkrete arbejdsopgaver. Dog oplever en mindre gruppe af respondenterne, at det har været vanskeligt at veksle mellem uddannelse og det daglige arbejde hermed forstået at et mere komprimeret forløb, hvor uddannelsesdagene lå i direkte forlængelse af hinanden, havde været at foretrække. Fagligt niveau Adspurgt om det faglige niveau på uddannelsesforløbet giver 68,7 % af respondenterne udtryk for, at det faglige niveau har været meget højt eller højt. 26,3 % vurderer det faglige niveau som middel, mens 5,1 % vurderer det som lavt. Jeg har fået større viden og indblik i hjerneskadeområdet samt litteratur, hvor jeg evt. kan søge yderligere viden efter behov (deltager på diplomuddannelse for nøglepersoner, periode 1). Det er uvist, hvorvidt en vurdering af et højt fagligt niveau skal forstås som et kvalitetsstempel af uddannelsesforløbet eller som udtryk for, at niveauet har været for højt. I den kvalitative del af evalueringerne findes kun få kommentarer, der direkte handler om uddannelsesforløbets faglige niveau. Flere respondenter giver imidlertid udtryk for, at den anvendte litteratur har været god og af passende sværhedsgrad. Således påpeger flere, at litteraturen også kan være brugbar fremadrettet i arbejdssituationer. Overensstemmelse mellem mål og faktisk undervisning Ser man på deltagernes vurdering af overensstemmelse mellem uddannelsesforløbets mål og den faktiske undervisning, giver 43,5 % af respondenterne udtryk for en meget god eller god overensstemmelse. 45,5 % oplever en nogenlunde overensstemmelse. Endelig har 10,1 % oplevelsen af en lille eller meget lille overensstemmelse, mens 1,1 % angiver, at de ikke kender til uddannelsesforløbets mål. En mulig årsag til den blandede vurdering af overensstemmelsen mellem mål og faktisk undervisning kan findes i styregruppens informationsstrategi, hvor alt information om kompetenceudviklingen forud for tilmelding af konkrete deltagere er sendt til en gruppe af kontaktpersoner i kommunerne, som har haft til opgave at videreformidle til relevante afdelingsledere mv. Således har der været risiko for, at den udsendte information ikke er nået ud til alle interessenter på samme tid. Dette billede understøttes af den kvalitative del af evalueringerne. Jeg har fået så meget inspiration til ting, der kan forbedres i praksis. Det er en ny verden, der åbner sig for mig (deltager på diplomuddannelse for nøglepersoner, periode 4). Endelig viser de kvalitative kommentarer, at man i nogle kommuner har formuleret egne mål for uddannelsesforløbet. Dette er naturligvis positivt, da der på denne måde har været tydelige ledelsesmæssige forventninger til deltagerne dog er der også risiko for en forvir- 6
ring blandt deltagerne, eftersom det således ikke nødvendigvis er klart, hvornår der er tale om en enkelt kommunes mål, og hvornår der er tale om de officielle mål for uddannelsesforløbet. Anledning til forandring af praksis Et afgørende element i al kompetenceudvikling er naturligvis, hvorvidt deltagerne kan anvende deres nye viden i praksis. En væsentlig del af baggrunden for styregruppens prioritering af en vekselvirkning mellem teori og praksis i uddannelsesforløbene var netop understøttelsen af en løbende implementering af det lærte i den daglige praksis. Som det fremgår af tabel 1, vurderer 61,6 % af respondenterne, at uddannelsesforløbet i meget høj grad eller høj grad har inspireret til forandring af deres praksis. 34,4 % vurderer, at dette har været tilfældet i nogenlunde grad, mens 4,0 % vurderer, at dette kun har været tilfældet i lav eller meget lav grad. Flere respondenter påpeger, at det faktum, at uddannelsesforløbet har været målrettet en bred faggruppe, har inspireret til forskellige og anderledes forbedringsmuligheder. 5.1.1.2. Akademiniveau I alt 86 medarbejdere har deltaget på uddannelsen for nøglepersoner på akademiniveau. Som tidligere nævnt findes der desværre ikke kvantitative data for akademiuddannelsen for nøglepersoner. Nedenstående analyse bygger derfor udelukkende på kvalitative data. Samlet oplevelse De deltagere på akademiuddannelsen for nøglepersoner, som har udfyldt det afsluttende spørgeskema, har generelt en positiv oplevelse af uddannelsesforløbet. I tråd med diplomuddannelsen for nøglepersoner peger flere respondenter på, at det har været positivt at træde ud af virkeligheden og fordybe sig i sit fagområde for en stund. Uddannelsesforløbet har på en meget virkelighedsnær måde bidraget til overblik over opgaverne som nøglepersoner. Som det også var tilfældet på diplomuddannelsen, nævner flere deltagere, at uddannelsesforløbet med fordel kunne have foregået over en længere periode, idet der var megen læring at håndtere på kort tid. Der blev undervist på fornemmeste vis, så selv den sværeste teori blev gjort levende og dermed lettere at forstå og forholde sig til (deltager på akademiuddannelse for nøglepersoner, periode 2). Fagligt niveau Størstedelen af respondenterne giver udtryk for, at det faglige niveau har været passende, og at underviserne har formået at præsentere de forskellige teorier på en levende og forståelig måde. Blandt de respondenter, der har oplevet et meget højt fagligt niveau, nævner flere, at oplevelsen ændrede sig i takt med, at de fandt sig til rette i rollen som studerende og dykkede dybere ned i fagstoffet. Overensstemmelse mellem mål og faktisk undervisning ( )Det hele har været én stor invitation til refleksion og ideer til handling (deltager på akademiuddannelse for nøglepersoner, periode 2). En stor del af respondenterne har desværre oplevet ikke at føle sig tilstrækkeligt informeret om uddannelsesforløbets indhold forud for uddannelsesforløbets opstart. Således har det været vanskeligt for mange at svare på, hvordan de oplevede overensstemmelsen mellem uddannelsesforløbets mål og den faktiske undervisning. I tråd med diplomuddannelsen for nøglepersoner er en mulig forklaring, at styregruppens informationskanaler ikke har fungeret fuldt ud, samt at flere kommuner har formuleret egne mål, som ikke nødvendigvis har været enslydende med de officielle mål for uddannelsesforløbet. 7
Anledning til forandring af praksis En overvejende del af respondenterne giver udtryk for, at uddannelsesforløbet har inspireret til forandring af praksis. Konkret peger flere på, at undervisningen har været tilpas virkelighedsnær til, at det lærte kan omsættes direkte i praksis. En del af respondenterne oplever imidlertid også, at de ikke er sikre på, hvordan de skal implementere deres nye viden. Dette hænger for mange respondenter sammen med, at der ikke er sket en forventningsafstemning med nærmeste leder forud for uddannelsesopstarten. 5.1.2. Diplomuddannelse i styring af komplekse sager Formålet med diplomuddannelsen i styring af komplekse sager har været at styrke medarbejdernes viden om gode, velkoordinerede borgerforløb i relation til interne såvel som eksterne samarbejdspartnere. Uddannelsesforløbet har taget udgangspunkt i temaer som forståelse af processer, borgeren og de pårørende som aktive medspillere samt betydningen af et fælles sprog. I alt 88 medarbejdere primært sagsbehandlere og hjerneskadekoordinatorer har deltaget på uddannelsesforløbet, der er blevet udbudt af Konsulenthuset Supervision og Proces - Albatros og Go Proces. I tabel 1. præsenteres hovedresultaterne i uddannelsesleverandørens kvantitative evalueringer af diplomuddannelsen i styring af komplekse sager. Svarprocenten er 42 %. Den noget lave svarprocent skyldes dels en fejl i uddannelsesleverandørens evalueringssystem i 3. periode 3 og dels, at kun 6 personer har deltaget i evalueringen af 5. uddannelsesperiode. Tabel 2. Diplomuddannelse i styring af komplekse sager de væsentligste fund og tendenser Deltagernes vurdering af forskellige parametre 1 2 3 4 5 Ved ikke I alt Samlet oplevelse 8,1 % (3) 21,6 % (8) 51,4 % (19) 19,0 % (7) 100 % (37) Fagligt niveau 8,1 % (3) 16,2 % (6) 59,5 % (22) 16,2 % (6) 100 % (37) Overensstemmelse mellem mål og faktisk undervisning Anledning til forandring af praksis 8,1 % (3) 37,8 % (15) 45,9 % (17) 8,1 % (3) 100 % (37) 5,4 % (2) 21,6 % (8) 40,5 % (15) 32,4 % (12) 100 % (37) Kilde: Uddannelsesleverandørens evalueringer af periode 1-5 (kvantitativ del). Respondenterne har vurderet de forskellige kategorier på en skala fra 1 til 5, hvor 1 indikerer den laveste vurdering og 5 indikerer den højeste vurdering. Svarene er angivet i procent. I parentes fremgår antallet af respondenter. Samlet oplevelse Til spørgsmålet om den samlede oplevelse af diplomuddannelsen i styring af komplekse sager giver 70,4 % af respondenterne udtryk for, at deres oplevelse har været meget god eller god. 21,6 % giver udtryk for en nogenlunde samlet oplevelse, mens 8,1 % har haft en dårlig samlet oplevelse. Særligt to forhold gør sig gældende i forbindelse med deltagernes vurdering af den samlede oplevelse af uddannelsesforløbet. 3 En fejl i evalueringssystemet bevirkede, at evalueringsskemaet ikke var åbent for svar fra deltagerne i en tilstrækkelig lang periode. 8
Hensigten med diplomuddannelsen i styring af komplekse sager har været at tilbyde et forløb, hvor deltagerne ville opnå generelle kommunikationskompetencer, som kan anvendes bredt set. Den overvejende del af deltagerne bekræfter, at dette er tilfældet. Desværre har nogle af deltagerne oplevet, at neurofagligheden og den kommunale virkelighed ikke i tilstrækkelig grad har været omdrejningspunktet for undervisningen. I tråd med de øvrige to uddannelsesforløb er deltagerne på diplomuddannelsen i styring af komplekse sager splittede mellem, hvorvidt vekselvirkningen mellem uddannelsesdage og praksisdage har været befordrende for læringen eller ej. Dog nævner flere deltagere, at muligheden for straks at afprøve det lærte gjorde uddannelsesforløbet mere praksisnært. Fagligt niveau Når deltagerne er blevet spurgt til det faglige niveau for uddannelsesforløbet, vurderer 75,7 % af respondenterne, at det faglige niveau har været meget højt eller højt. 16,2 % giver udtryk for et middel fagligt niveau, mens 8,1, % oplever, at niveauet var lavt. I tråd med diplomuddannelsen for nøglepersoner er det uvist, hvorvidt en vurdering af et højt fagligt niveau skal forstås som et kvalitetsstempel af uddannelsesforløbet eller som udtryk for, at niveauet har været for højt. I den kvalitative del af evalueringerne findes meget få kommentarer, der handler om det faglige niveau, hvorfor det må antages, at niveauet har været passende. Overensstemmelse mellem mål og faktisk undervisning Ser man på besvarelserne af spørgsmålet om overensstemmelse mellem mål og faktisk undervisning, oplever 54 % af respondenterne en meget god eller god overensstemmelse. 37,8 % giver udtryk for, at overensstemmelsen har været nogenlunde, mens 8,1 % vurderer, at overensstemmelsen mellem mål og faktisk undervisning har været dårlig. At afprøve viden/læring undervejs gør, at jeg bliver bedre til fremover at bruge ny viden (deltager på diplomuddannelsen i styring af komplekse sager, periode 2). I forlængelse af diplom- og akademiuddannelsen for nøglepersoner har en væsentlig del af respondenterne desværre ikke følt sig tilstrækkeligt informeret om uddannelsesforløbets indhold forud for uddannelsesforløbets opstart. Således har det været vanskeligt for mange at svare på, hvordan de oplevede overensstemmelsen mellem uddannelsesforløbets mål og den faktiske undervisning. Som det er tilfældet for nøglepersonsuddannelsen, er en mulig forklaring, at styregruppens informationskanaler til f.eks. udsendelse af pjecer om uddannelsesforløbet ikke har fungeret optimalt, samt at kommunerne har formuleret egne mål for uddannelsesforløbet, som ikke nødvendigvis har været samstemmende med de officielle mål for uddannelsesforløbet. Anledning til forandring af praksis Hvorvidt uddannelsesforløbet har givet inspiration og ideer til forandring af den daglige praksis er et meget vigtigt element. 72,9 % af respondenterne giver udtryk for, at diplomuddannelsen i styring af komplekse sager i meget høj grad eller høj grad har givet anledning til forandring af praksis. Henholdsvis 21,6 % og 5,4 % tilkendegiver, at dette har været tilfældet i nogenlunde eller lav grad. En væsentlig del af respondenterne nævner eksplicit, at vekselvirkningen mellem teori og praksis herunder arbejdet med hjemmeopgaver har været befordrende for læringen. 9
5.2. Implementering af den opnåede viden I den oprindelige projektansøgning fra de 19 midtjyske kommuner var der afsat 100.000 kr. til effektmåling af den fælles kompetenceudvikling. I løbet af projektperioden blev det klart, at det ikke ville være muligt at foretage en egentlig effektmåling af uddannelsesforløbene med fokus på, hvordan kompetenceløftet blandt medarbejderne påvirkede indsatsen over for borgere med en erhvervet hjerneskade. Dels ville en sporing af en borgerrettet effekt af det fælles kompetenceløft fordre en noget længere tidshorisont, end dette projekt har opereret med de sidste deltagere gennemførte uddannelsesforløb så sent som i foråret 2014. Dels ville det være yderst vanskeligt at udsondre en isoleret effekt af lige netop de midtjyske kommuners fælles kompetenceudvikling, idet området for erhvervet hjerneskade i løbet af projektperioden har været kendetegnet ved en stor bevågenhed og en lang række tiltag både i de enkelte kommuner (herunder kommunernes egne projekter) og fra nationalt hold. På ovenstående baggrund godkendte Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse den 15. maj 2012, at de 100.000 kr., der var afsat til effektmåling, i stedet blev brugt på at afholde en temadag i forbindelse med afslutningen af den fælles kompetenceudvikling med fokus på, hvordan den opnåede viden blandt deltagerne bedst kunne forankres og anvendes rundt omkring i kommunerne. Temadagen blev afholdt den 16. juni 2014. På temadagen deltog i alt ca. 120 kommunale ledere og andre fagpersoner inden for området for erhvervet hjerneskade. På temadagen blev deltagerne præsenteret for et oplæg ved Annemette Digmann, Innovationschef i Region Midtjylland, der tog fat på, hvordan man som leder understøtter, at ny viden blandt medarbejderne ikke arkiveres sammen med undervisningsmaterialet, men i stedet kommer til at arbejde aktivt i organisationen. Deltagerne fik ligeledes faciliteret af en underviser fra diplomuddannelsen i styring af komplekse sager mulighed for i mindre grupper at drøfte, hvordan den nye viden i kommunerne bedst omsættes til praksis. Som afslutning på temada- 10
gen holdt Peter Lund Madsen foredrag om hjernens omstillingsparathed i forbindelse med anvendelse af ny viden i en organisation. Endelig blev temadagen anvendt til at kvittere for et godt samarbejde med uddannelsesleverandøren og ikke mindst kommunerne imellem. 6. Understøttelse af specialiserede sager Det overordnede formål med delprojektet vedr. understøttelse af specialiserede sager har været at afprøve nye metoder til at understøtte den tværsektorielle viden og koordination i borgerforløb på specialiseret niveau inden for området for erhvervet hjerneskade. Understøttelsen er foregået gennem fire forskellige tiltag, som præsenteres i figur 3 og beskrives i de følgende afsnit. Som kort omtalt i begyndelsen af evalueringsrapportens afsnit 1, er der ved regnskabsafslutningen i 2014 et samlet restbeløb på 261.246 kr. i delprojektet vedr. understøttelse af specialiserede sager. Styregruppen har besluttet, at dette restbeløb anvendes til et udviklingssamarbejde med Hammel Neurocenter med henblik på at designe og afprøve et kompetenceudviklingsforløb inden for dysfagiområdet i kommunerne. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har den 20. november 2014 godkendt, at restbeløbet overflyttes til 2015. Den endelige evaluering af udviklingssamarbejdet sendes til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse senest den 31. marts 2016. Figur 3. Tiltag i delprojekt vedr. understøttelse af specialiserede sager Rådgivning fra Hammel Neurocenter Fælles uddannelsesforløb om apopleksi Udarbejdelse af borgerrettet informationsmateriale for alle 19 kommuner Udvikling af kompetenceforløb inden for dysfagi Understøttelse af specialiserede sager 6.1. Rådgivning fra Hammel Neurocenter De specialiserede og komplekse forløb på hjerneskadeområdet er kendetegnet ved mange fagprofessionelle aktører, og at indsatsen spreder sig over flere lovgrundlag og organisatoriske søjler i de enkelte kommuner. Når en sagsbehandler og/eller hjerneskadekoordinator møder en borger med en erhvervet hjerneskade, kan der være tale om så kompliceret en sag, at der er behov for at indhente ekstern rådgivning og sparring i sagen i dette tilfælde via Hammel Neurocenter. 11
Delprojektet vedr. understøttelse af specialiserede sager blev startet op i sommeren 2013 med et samarbejde med Hammel Neurocenter, som fik til opgave at udbyde rådgivning i særligt komplicerede forløb, hvor en borger var blevet udskrevet fra Hammel Neurocenter til rehabilitering i kommunalt regi. Rådgivningen fra Hammel Neurocenter er foregået enten via videokonference eller teambesøg i den kommune, som har ansvaret for borgerens rehabilitering i den enkelte sag. Hammel Neurocenter har ydet rådgivning i 14 sager fra forskellige kommuner. Den centrale læring for både de deltagende kommuner og Hammel Neurocenter kan opsummeres således: En tæt dialog mellem sektorer før, under og i enkelte tilfælde efter udskrivningen optimerer forløbene. Når man arbejder med borgere med erhvervet hjerneskade, er det nødvendigt, at der med relevante mellemrum sker en dialog mellem de parter, der er involveret i tilbuddet til borgeren. Muligheden for en second opinion har bragt ro til det kommunale team. Området vedr. medicinering er vanskeligt for de praktiserende læger, idet borgere med erhvervet hjerneskade er en relativ lille målgruppe i en lægepraksis, og fordi der løbende sker udvikling inden for medicinering. Ved en intern midtvejsevaluering af rådgivningen i december 2013 kunne styregruppen imidlertid konstatere, at interessen for rådgivningen var væsentligt mindre end antaget ved delprojektets start. En mulig forklaring kan være det sideløbende kompetenceløft i kommunerne, jf. afsnit 5. Hammel Neurocenter har desuden oplevet, at det har været vanskeligt at udbrede viden om rådgivningstilbuddet til alle relevante faggrupper i kommunerne. På denne baggrund anmodede styregruppen for de fælleskommunale puljemidler først i december 2013 og siden hen også i maj 2014 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse om overflytning af midler til to nye indsatser, som beskrives i afsnit 6.2. og 6.3. 6.2. Genstart bedre information til borgere og pårørende Hjerneskadeområdet er et komplekst felt med samarbejde på tværs af mange fagområder i den enkelte kommune samt på tværs af hospital og kommune. Samling af information og viden ét sted, hvor det er let tilgængeligt, er derfor et vigtigt redskab for borgere, der rammes af en hjerneskade, samt de pårørende. Derfor ansøgte styregruppen for de fælleskommunale puljemidler Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse om at overflytte et ubrugt beløb i størrelsesordenen 400.000 kr. fra rådgivning via Hammel Neurocenter til udarbejdelse af informationsmateriale til borgere, der udskrives fra hospitalsregi til kommunal rehabilitering efter en erhvervet hjerneskade. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse godkendte overflytningen den 6. december 2013. Udarbejdelse af informationsmaterialet blev placeret hos Sundhedsbureauet, som medio juni 2014 under overskriften Genstart leverede det færdige informationsmateriale til kommunerne i Region Midtjylland samt de behandlende enheder. Materialet består af en brochure for alle kommuner (dvs. i alt 19 forskellige brochurer) med de kommunespecifikke oplysninger på området for erhvervet hjerneskade, herunder oplysninger om kommunens hjerneskadekoordinator, kontaktoplysninger på relevante fagforvaltninger mv. Brochurerne indeholder desuden en fælles del, som går på tværs af alle kommunebrochurer i denne del 12
præsenteres hovedelementerne i den kommunale rehabiliteringsindsats, herunder et diagram, som viser et sagsforløb fra hospitalsudskrivning til kommunal rehabilitering. Udover brochuren er der udarbejdet en animationsvideo af føromtalte sagsforløb samt en film om en ung mands liv efter en hjerneskade. Materialet er distribueret til alle kommuner og de behandlende enheder, hvor det er hensigten, at særligt brochurerne kan indgå i udskrivningssamtaler med borgere. Materialet er desuden tilgængeligt på alle 19 kommuners respektive hjemmesider. 6.3. Tværsektorielle uddannelses- og udviklingsdage vedr. apopleksi Efter Neurologiomlægningen i Region Midtjylland i maj 2012 er rehabiliteringen af hovedparten af apopleksiramte borgere i Region Midtjylland sket med udgangspunkt i de pågældende borgeres eget hjem. Rehabiliteringsopgaven varetages bl.a. af udgående apopleksiteams fra Region Midtjyllands fem hospitaler samt af kommunale nøglemedarbejdere. På denne baggrund udvidede styregruppen for de fælleskommunale midler i foråret 2014 det oprindelige samarbejde med Hammel Neurocenter med henblik på at etablere fælleskommunale og - regionale uddannelses- og udviklingsdage i efteråret 2014. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse godkendte ændringen den 20. maj 2014. I alt 66 kommunale nøglemedarbejdere deltog på uddannelses- og udviklingsforløbet, som var bygget op omkring dels fælles undervisning for alle deltagere og dels undervisning i de enkelte sundhedsklynger. De kommunale medarbejderes deltagelse blev finansieret via de fælleskommunale puljemidler. Hammel Neurocenters Uddannelsescenter har stået for tilrettelæggelsen og gennemførslen af uddannelsesforløbet. Formålet med de fælles uddannelses- og udviklingsdage har været at sikre den gode overgang mellem hospitalsbehandling og rehabilitering i kommunerne for borgere med erhvervet hjerneskade. Dette er sket ved at opbygge fælles fagligt afsæt og sprog for det borgerrettede arbejde samt styrke koordinering og samarbejde mellem apopleksiteams og kommunale nøglemedarbejdere. Som afslutning på de fælles uddannelses- og udviklingsdage har Hammel Neurocenters Uddannelsescenter gennemført en evaluering af forløbet. Svarprocenten for de kommunale deltagere er 64 %. Hovedkonklusionerne i evalueringen kan opsummeres således: 98 % af de kommunale deltagere er overvejende enige i, at uddannelsesforløbet har bidraget til et opbygge et fælles fagligt afsæt for arbejdet med den hjerneskadede apopleksiramte borgers rehabilitering. 98 % af de kommunale deltagere er overvejende enige i, at uddannelsesforløbet har været med til at styrke koordinering og samarbejde mellem apopleksiteams og kommunale nøglemedarbejdere i forhold til den hjerneskadede apopleksiramte borger. For medarbejderne i de regionale apopleksiteams findes der lignende positive tilkendegivelser. 7. Anvendelse af projekterfaringer Kommunerne har flere gange i løbet af projektperioden gjort forskellige tiltag i forhold til at kommunikere resultater og læring bredt ud til borgere/pårørende, andre kommuner, regioner, hospitaler mv. Således har styregruppen udsendt pressemeddelelser på udvalgte tidspunkter i projektperioden, 13
ligesom projektets fremdrift og løbende resultatet er blevet offentliggjort på Sekretariat for Rammeaftalers hjemmeside. Formålet med pressemeddelelserne har været at sætte fokus på den gode historie om samarbejde mellem kommuner samt eksterne parter med det fælles mål at sikre en endnu bedre koordination i den enkelte borgers forløb. Samtidig har kommunerne via pressemeddelelserne ønsket at skabe opmærksomhed på de positive effekter af tværkommunale og -sektorielle samarbejder, herunder inspirere andre kommuner til at iværksætte lignende samarbejder. 14
8. Bilag Bilag 1. Kommissorium for styregruppen Bilag 2. Pjece for diplomuddannelser (uddannelsesperiode 2) Bilag 3. Pjece for akademiuddannelse (uddannelsesperiode 2) Bilag 4. Program for temadag den 16. juni 2014 Bilag 5. Eksempel på Genstart -brochure Bilag 6. Pressemeddelelse, august 2013 Bilag 7. Pressemeddelelse, august 2014 Links: Tre videointerviews med deltagere i fælles kompetenceudvikling Medarbejder på Viborg Kommune Medarbejder fra Aarhus Kommune Medarbejder fra Horsens Kommune Animationsvideo over borgerforløb Se videoen her Film med Rasmus ung og hjerneskadet Se filmen her 15