Evaluering Inklusionslederuddannelse Schoug Psykologi & Pædagogik

Transkript

1 Evaluering Inklusionslederuddannelse Schoug Psykologi & Pædagogik

2 Indhold 1. Indledning Kort resumé Resultater Erfaring som leder Udbytte af de enkelte uddannelseselementer Deltagelse i undervisningen Opnået effekt i institutionen De fire pejlemærker Øvrige input og feedback Afrunding

3 1. Indledning Inklusionslederuddannelsen er en knap 2-årig uddannelse designet til dagtilbudsledere i Køge Kommune. Tilrettelæggelsen af uddannelsen er sket i et tæt samarbejde mellem Køge Kommunes afdeling for dagtilbud og Schoug Psykologi & Pædagogik. Sidstnævnte har stået for den praktiske gennemførelse af de enkelte uddannelseselementer. Formålet med uddannelsen er at styrke den enkelte leder i at tilrettelægge og drive inklusionsprocesser i egen institution samt at bidrage til den generelle udvikling af inklusionspraksis i kommunen. Det overordnede mål for uddannelsen er at udvikle de bedste betingelser for, at alle børn i kommunens institutioner oplever sig kvalitativt inkluderet i vigtige fællesskaber. Uddannelsen har taget udgangspunkt i Køge Kommunes fire pejlemærker for inklusion: 1. Professionelt og tydeligt lederskab 2. Reflekteret og tilrettelagt pædagogisk praksis med fokus på læring og inklusion 3. Evalueringskultur 4. Forældresamarbejde Uddannelsen blev påbegyndt i august 2014 og afsluttet d. 15. juni Deltagerne er ledere fra kommunale, private og selvejende institutioner, dagplejeledere samt områdeledere. Nærværende evaluering er udarbejdet på baggrund af et elektronisk spørgeskema, som deltagerne har besvaret i perioden d. 15. juni til d. 17. juni 2016, dvs. umiddelbart efter afslutningen af det praktiske uddannelsesforløb. 2. Kort resumé Evalueringen tegner et billede af et to-årigt uddannelsesforløb, der har opfyldt sit formål. Som i alle evalueringer er der forhold, der træder mere positivt frem end andet og der peges på forhold, som man med fordel kunne have tilrettelagt anderledes. Helt afgørende er dog effekten af uddannelsesforløbet - om det har medført de ønskede forandringer. Målet med uddannelsen er, som skrevet i indledningen, at styrke den enkelte leder i at tilrettelægge og drive inklusionsprocesser i egen institution samt at bidrage til den generelle udvikling af inklusionspraksis i kommunen. Den egentlige effekt af uddannelsen skal derfor måles på, hvorvidt der er sket en målbar udvikling af den konkrete inklusionspraksis i kommunens institutioner. Her viser evalueringen et meget overbevisende resultat, idet deltagerne generelt vurderer, at der er sket en markant udvikling i den konkrete praksis på institutionsniveau. Størst effekt er der sket i arbejdet med inklusion af børn i udsatte positioner, hvor ikke mindre end 100 % af deltagerne vurderer, at der er sket en 3

4 positiv udvikling. Ca. 60 % vurderer at der i 'høj grad' er sket en udvikling på dette område, mens 40 % mener der 'i nogen grad' er sket en udvikling på området. Næsten lige så stor effekt fremgår det af arbejdet med inklusion i hverdagen, hvor 97 % svarer at der er sket en positiv udvikling. Dette må siges at være et særdeles tilfredsstillende resultat. Også på de øvrige parametre, forældresamarbejde om inklusion, evaluerings af praksis og pædagogisk udviklingsarbejde (aktionslæring), hvor ca.90 % af deltagerne vurderer at der er opnået en positiv effekt. I gennemsnit vurderer således ca. 10 % af lederne effekten som lav på disse parametre. Det er således i implementeringen i praksis at inklusionslederuddannelsen ser ud til at have haft styrke og gennemslagskraft. Ser vi på ledernes vurdering af egen læring og udvikling tegner der sig også et tilfredsstillende billede - dog ikke så entydig som i effekten på institutionsniveau. Mest positivt fremstår læring i ledelse af inklusion og ledelse af udviklings- og forandringsprocesser. At netop disse elementer scorer højest, giver god mening i lyset af den meget positive effektvurdering på institutionsniveau og sandsynliggør at effekten her kan have en langvarig/blivende virkning. Udbyttet af uddannelsen ser bl.a. ud til at have sammenhæng med ledelseserfaring og deltagelsesform. Der er således en tendens til at yngre ledere/nyere ledere vurderer udbyttet af uddannelsen mere positivt end ældre/mere erfarne ledere. Ikke overraskende har også graden af deltagerens aktivitet i undervisningen indflydelse på udbyttet. Deltagere, der har vurderet deres deltagelsesform som 'aktiv' og som har deltaget i 12 eller flere af uddannelsens i alt 16 uddannelseselementer, giver således generelt udtryk for højere grad af tilfredshed og udbytte end deltagere med mindre aktiv deltagelsesform. På de fire pejlemærker, der er uddannelsens 'skelet', vurderer gennemsnitligt ca. 75 % af lederne at de i 'høj' eller 'nogen' grad har udviklet deres egen ledelse. Lavest scorer pejlemærket 'evalueringspraksis', hvor ca. 72 % af lederne vurderer at de i høj grad eller i nogen grad har udviklet deres ledelse, hvilket stadig må siges at være et meget tilfredsstillende resultat. Billedet, der tegner sig af evalueringen af inklusionslederuddannelsen, er generelt positivt og som nævnt står især den praktiske implementering meget stærkt. Der fremkommer også bud på, hvordan uddannelsen kunne have været styrket og her nævnes bl.a. en tydeligere rød tråd gennem uddannelsen og stærkere sammenbinding af de enkelte uddannelseselementer. På styrkesiden nævnes bl.a. opbygningen af et stærkt fagligt fællesskab, relevante redskaber og gode erfaringer med læringsgrupper som fagligt refleksionsrum. 4

5 3. Resultater I alt 37 deltagere ud af 42 mulige har besvaret spørgeskemaet, hvilket udgør en svarprocent på 88. Heraf er de 27 deltagere ansat i kommunal institution, 9 er ansat i en selvejende institution eller lignende og en enkelt deltager har ikke ønsket at svare på dette spørgsmål. 3.1 Erfaring som leder En stor del af deltagerne, ca.43 %, er erfarne ledere, som har været ledere i 8 år eller derover, mens ca. 41 % har været ledere i 5-8 år og ca. 16 % har været ledere i mindre end 5 år. Figur 1: Erfaring som leder Erfaring som leder er en af de variable, der ser ud til at have indflydelse på evalueringen af inklusionslederuddannelsen. Der ses således en tendens til at de yngre/nyere ledere vurderer uddannelsen mere positivt end de ældre/mere erfarne ledere. 5

6 På spørgsmålet om i hvor høj grad deltagerne gennem uddannelsen fx har opnået indsigt i ledelse af forandrings- og udviklingsprocesser svarer 67 % af lederne med erfaringsbaggrund på 4 år eller derunder 'i høj grad' og 33 % svarer 'i nogen grad', mens svarene hos de mere erfarne ledere er henholdsvis 20 % og 80 %. Også spørgsmålet om hvorvidt der er opnået indsigt i samarbejde med forældrene om inklusion, svarer de nyere ledere mere positivt end de mere erfarne ledere idet 50 % af de nyere ledere her svarer 'i høj grad' og 33 % 'i nogen grad', mens svarprocenten hos de mest erfarne ledere er henholdsvis 25 % og 56 % på dette spørgsmål. Dette kan eventuelt forklares med, at nyere/yngre ledere i højere grad end de mere erfarne ledere, har behov for understøttelse og sparring i deres lederskab og evt. derfor er motiverede for et uddannelsesforløb af denne art. Det kan også tænkes, at netop det forhold, at de er tidsmæssigt ikke er så langt væk fra at være en del af et uddannelsesmiljø, indebærer at de har lettere ved at indgå i forløbet og derved oplever et større udbytte. Samlet svarer deltagerne således på spørgsmålet om udbytte af uddannelsen: Figur 2: Indsigt gennem uddannelsen 6

7 Især ser det ud til at deltagerne har opnået indsigt i ledelse af inklusion (her svarer 92 % 'i høj grad' eller ' i nogen grad') og ledelse af udviklings- og forandringsprocesser (84 % svarer 'i høj grad' eller 'i nogen grad'). Lavest scores forældresamarbejde om inklusion, hvor 70% svarer 'i høj grad' eller 'i nogen grad'. Dvs. her vurderer ca. 30 % at de i mindre grad har opnået indsigt i emnet. 3.2 Udbytte af de enkelte uddannelseselementer På spørgsmålet om hvordan deltagerne vurderer udbyttet af de enkelte uddannelseselementer ser svarfordelingen således ud: Figur 3: Udbytte af uddannelseselementer Ser man isoleret på elementer, hvor udbyttet vurderes som 'stort', ser 2-dages arrangementet i Karrebæksminde (51 %), lokale aktionslæringsforløb (47 %) og de store temadage (37 %) ud til at blive vurderet mest positivt. Men også den skriftlige opgave og læringsgrupperne vurderes generelt positivt. Vender man billedet om og ser isoleret på, hvilke elementer, der peges på som elementer med 'lavt udbytte', er det undervisningsmoduler af en halv dags varighed og læringsgrupperne (faciliteret af områdeleder), der træder frem. Også den skriftlige opgave optræder her, idet ca. 25 % af deltagerne vurdere udbyttet som lavt. 7

8 3.3 Deltagelse i undervisningen Særlig interessant bliver det dog, når man kigger på faktorer, der umiddelbart kan have påvirket disse vurderinger. Her ses der en tydelig sammenhæng dels mellem antallet af undervisningsmoduler lederne har deltaget i og hvor aktivt de har deltaget i undervisningen. Fordelingen på deltagelse på uddannelsens i alt 16 undervisningselementer ser således ud: Figur 4: Deltagelse/fremmøde Således vurderer deltagere, der har deltaget i mere end 12 eller flere af de 16 elementer, som forløbet er bygget op over, uddannelsen mere positivt end ledere, der har deltaget i færre end 12 elementer. Ligeledes vurderer deltagere, der har været 'meget aktive' i undervisningen generelt udbyttet af undervisningen mere positivt end deltagere, der vurderer sig selv som værende 'noget' eller 'mindre aktive'. 1 Den største forskel her er at finde på udbyttet af temadage og den skriftlige opgave, hvor henholdsvis 45 % og 50 % af de 'aktive' deltagere vurderer deres udbytte som højt mod henholdsvis 36 % og 26 % af de 1 Aktiv deltagelse omfatterforberedelse, læsning af anbefalet litteratur, deltagelse i gruppearbejde, arbejde med de udleverede øvelser, bidrage til god dialogkultur i undervisningsrummet o.l 8

9 øvrige. Kun ganske få deltagere (4 i alt) vurderer dog, at udbyttet har været lavt. De resterende vurderer, at de har fået 'noget udbytte' af de enkelte elementer. Da størstedelen af samtlige deltagere samtidig svarer, at de har være 'meget aktive eller 'noget aktive' i de enkelte undervisningssammenhænge, tegner der sig således et billede af et generelt positivt udbytte af uddannelsen. Fordelingen på spørgsmålet om aktivitet i forbindelse med undervisningen ser således ud: Figur 5: Beskrivelse af egen aktivitet i forbindelse med undervisningen Samtidig peger resultatet på, at man med fordel kunne arbejde med temaet om 'aktiv deltagelse' i forbindelse med fremtidige kursus- og udviklingsforløb: Hvordan kan den enkelte leder styrke egen læring gennem aktiv brug af litteratur og forberedende læsning, deltagelse og bidrag i undervisningsrummet mm, og hvordan kan man etablere lærings- og undervisningssammenhænge, der i højere grad aktiverer forpligtende deltagelse. 3.4 Opnået effekt i institutionen Helt afgørende for evalueringen af uddannelsen er, hvorvidt den har sat sig konkrete spor i den enkelte institution og den ledelsesmæssige praksis her. Samtidig er det også på dette spørgsmål, at der er tydeligste tegn på en udvikling i den ønskede retning. Den følgende figur viser deltagernes vurdering af dette indenfor parametrene inklusions af børn i udsatte positioner, Inklusion i hverdagen, samarbejde med forældre, evaluering af praksis og pædagogisk udviklingsarbejde (fx aktionslæring) : 9

10 Figur 6: Udvikling i egen institution/område Den stærkeste effekt i praksis ser ud til at være sket i arbejdet med inklusion af børn i udsatte positioner, hvor ikke mindre end 100 % af deltagerne vurderer, at der er sket en positiv udvikling. Ca. 60 % vurderer at der i 'høj grad' er sket en udvikling på dette område, mens 40 % mener der 'i nogen grad' er sket en udvikling på området. Næsten lige så stor effekt fremgår det af arbejdet med inklusion i hverdagen (inklusion af alle børn), hvor 97 % svarer at der er sket en positiv udvikling. Ca. halvdelen af disse vurderer der 'i høj grad' er sket en udvikling og den anden halvdel at der 'i nogen grad' er sket en positiv udvikling. Dette må siges at være et særdeles tilfredsstillende resultat. Uddannelsen har som overordnet mål haft at styrke lederne i at lede inklusionsprocesser og skabe inkluderende fællesskaber for alle børn i Køge Kommune. Det ser ud til at være sket. Ser man på hvor uddannelsen har haft mindst effekt er det på områderne evaluering af praksis og forældresamarbejde. På disse områder er der dog samlet set ca. 81 % og 89 %, der vurderer, at der er sket en positiv udvikling, så overordnet ser uddannelsen ud til at have haft en stærk effekt på alle de målte praksisområder. I evalueringen spørges også til andre positive effekter end de ovenfor nævnte. Her fremhæver deltagerne bl.a.: 10

11 Medarbejdere taler i dag mere inkluderende om børn og forældre i udsatte positioner. Medarbejdere reflekterer mere over praksis Vi har opnået kendskab til andre ledere i andre områder Fællesskabet i området er styrket med fælles mål og fokus Positivt at der er bragt andre vinkler ind i området fra læringsgruppen Positiv erfaring med at inddrage APV i arbejdet Positiv erfaring med inddragelse af LMU og bestyrelse Modet til at spørge nysgerrigt til hinandens praksis er blevet større Det har sat fokus på egen ledelsesform En deltager nævner, at uddannelsen ikke er er 'årsag' til den positive udvikling, idet udviklingen allerede var i gang inden uddannelsesstart. Der er meget, der taler for at det forholder sig således, idet mange af lederne allerede havde fokus på inklusion længe inden uddannelsen blev skudt i gang. Ser man på svarene generelt tyder det dog på, at uddannelsen har været med til at sætte ramme og fælles retning for den samlede bevægelse. Fx skriver en leder således: "Godt at der satses på aktiviteter, hvor målet er, at vi FÆLLES bliver klogere og dygtigere, men det stiller store krav til udførelsen." 3.5 De fire pejlemærker I forhold til de fire pejlemærker, der så at sige udgør uddannelsens skelet, vurderes det også, at der er sket en positiv udvikling. Dette spørgsmål henviser til ledernes egen udvikling, hvor det forrige spørgsmål handler om effekten af (ledelses-)indsatsen. Her ser svarfordelingen således ud: Figur 7: Udvikling indenfor de fire pejlemærker 11

12 Her ses det at ca. 25 % af lederne vurderer, at de 'i høj' grad har udviklet sig indenfor de tre af pejlemærkerne professionelt og tydeligt lederskab, reflekteret og tilrettelagt pædagogisk praksis og forældresamarbejde. Ca. 50 % vurderer, at de 'i nogen grad' har udviklet sig inden for de nævne pejlemærker, mens lidt færre end 25 % vurderer, at de i mindre grad har udviklet sig på de tre pejlemærker. Langt størstedelen af lederne har således oplevet en faglig udvikling på disse områder. Lavest vurderes udviklingen inden for pejlemærket evalueringskultur, hvor 8 % svarer at de i høj grad har udviklet deres ledelse, 65 % svarer i 'nogen grad', 22 % svarer 'i lav grad' og de ovenfor nævnte 5 % svarer 'slet ikke'. Når sammenlagt 73 % svarer,at de 'i høj grad' eller 'nogen grad' har udviklet deres ledelse indenfor d pejlemærket, er det bestemt ikke et utilfredsstillende resultat. Eftersom det dog er det af pejlemærkerne, hvor der scores lavest, kan det være udtryk for, at der er behov for yderligere dygtiggørelse på dette område. 4. Øvrige input og feedback I evalueringsskemaet indgik også muligheden for at lederne mere frit kunne give feedback på uddannelsen. Materialet herfra peger i mange retninger og på mange forhold. Flere af emnerne tæller både på plus og minus siden. Fx nævner flere ledere læringsgrupperne som et positivt element i uddannelsen, mens andre nævner læringsgruppen som noget af det, de fik mindst ud af. Ligeledes gælder det for undervisningen, at nogle efterlyser en tydeligere rød tråd, mens andre fremhæver, at der har været god sammenhæng. Derfor kan samme emne fremgå både under positive og negative forhold. Samlet i mere generelle temaer er de mest gennemgående temaer følgende: Positiv understøttende forhold: Læringsgrupper Områdeleder som facilitator af læringsgrupper Godt at lære hinanden bedre at kende Gode fælles refleksioner på undervisningsdage God og levende undervisning Inspirerende og brugbare redskaber God sammenhæng i forløbet Ekstern konsulent på aktionslæringsforløb At få øvelse i at lede udviklingsprocesser At dygtiggøre sig indenfor facilitering af refleksionsprocesser Sideløbende supervisionsgruppe i området Negative forhold: Læringsgrupper har ikke fungeret efter hensigten 12

13 Behov for mere tryghed igennem uddannelsesforløbet Ønske om tydeligere sammenhæng og gennemgående teori Niveauet til tider for lavt Niveauet til tider for højt Usikkerhed med hensyn til krav til den skriftlige opgave Svært at omsætte ny viden til praksis For mange justeringer undervejs For få justeringer undervejs Svært at tilrettelægge et forløb, der tilgodeser hele ledergruppen, da den er meget forskelligartet 5. Afrunding Uddannelsesforløbet har været en stor ressourcemæssig satsning for Køge Kommune. Der har fra start af været tydelige ønsker til målet med uddannelsen, nemlig at den konkrete inklusionspraksis i de enkelte institutioner i kommunen skulle styrkes og at de enkelte dagtilbudsledere skulle understøttes i deres ledelsesopgave indenfor de fire pejlemærker for god inklusionsledelse: Professionelt og tydeligt lederskab, reflekteret og tilrettelagt pædagogisk praksis med fokus på læring og inklusion, evalueringskultur og forældresamarbejde. Evalueringen af inklusionslederuddannelsen peger på at dette er sket. Især står vurderingen af implementeringen i praksis meget stærkt. På baggrund af evalueringens data, må det konkluderes at målet med uddannelsesforløbet er nået. Evalueringen peger også på nogle forhold, der med fordel kunne arbejdes videre med. Evalueringspraksis og forældresamarbejde er de af pejlemærkerne, der er mest behov for fortsat at have fokus på. Evalueringen er dog langt fra entydig her, idet nogle deltagere scorer højt på disse, mens andre scorer lavt. Der er således en spredning blandt lederne, der bør tages med i overvejelserne i et eventuelt videre uddannelses-/udviklingsforløb. Evalueringen peger også på, at jo mere aktiv deltageren har været, desto mere positivt vurderes udbyttet. Da en stor del af deltagerne ikke vurderer deres deltagelsesform som meget aktiv, kan der også her være et relevant område for videre udvikling: Hvordan sikres fremover udviklings- og udannelsesforløb, hvor deltagelsesformen bliver mere aktiv. 13

14 14