. Ad dagsordenens punkt : INDSATSOMRÅDER Til behandling under dette punkt indstiller Forretningsudvalget at kongressen drøfter og beslutter de enkelte indsatsområder hver for sig. Det vil sige: a) Præambel: FTF s mål frem mod 00 (blad..-.. b) Indsatsområder: a. Velfærd og vækst (blad..-..) b. Fagligheden i fokus (blad..-..) c. Et godt og udviklende arbejde (blad..-..) d. Organisationer i udvikling (..0-..) c) Evt. politiske udtalelser
.. 0 0 0 0 FTF s mål frem mod 00 - forslag til FTF s indsatsområder 0-0 Danmark er et stærkt og godt samfund, der er bygget på samarbejde og fælles løsninger. Sammenhængskraften i samfundet er det bedste fundament for både vækst og velfærd. En stærk, rummelig og legitim fagbevægelse kan og skal også fremover yde et afgørende bidrag til at løse samfundets udfordringer. Udfordringerne for Danmark frem mod 00 er omfattende. Den globale økonomiske krise har sat sine tydelige spor i den danske virkelighed. Væksten er lav, og både i den private og i den offentlige sektor er der nedlagt mange job. Lønudviklingen er begrænset, og der gennemføres en lang række forandringer på arbejdsmarkedet og af centrale velfærdsordninger, der er bygget op gennem mange år. Samtidig presser den demografiske udvikling velfærdssamfundet, og kravene til medarbejdernes og ledernes kvalifikationer og fleksibilitet øges. FTF s mål frem mod 00 er at bidrage til nye fælles løsninger. Vi er sammen om samfundet. Vi skal være med til at sikre, at Danmark også fremover er et socialt og økonomisk bæredygtigt samfund med en universel velfærdsmodel. Det er medarbejderne og lederne i den offentlige og private sektor, der skaber de resultater og værdier, vi skal leve af. Deres vilkår og muligheder for i fællesskab at udnytte og udvikle de bedste løsninger og produkter til gavn for borgere, brugere og kunder er omdrejningspunkt for FTF s indsats. Derfor er medarbejdernes og ledernes dygtighed, faglighed og professionelle engagement afgørende for Danmarks fremtid. Derfor er det vigtigt at udbygge det dynamiske samspil mellem den offentlige og private sektor. Og derfor er det fortsat vigtigt med aftaler og partnerskaber på arbejdsmarkedet og mellem arbejdsmarkedets parter og politikerne. FTF er den faglige-politiske hovedorganisation for partipolitisk uafhængige organisationer med professions- og erhvervsrettet uddannede medlemmer. FTF s mission er at være dagsordensættende, øve markant politisk indflydelse og være vidensbank. Missionen skal nås i tæt samarbejde med medlemsorganisationerne for at udnytte den dynamiske sammenhæng mellem FTF-områderne, gavne samarbejdet på tværs i fagbevægelsen og levere professionel rådgivning. FTF vil finde løsninger for Danmark og medlemmerne. Derfor sætter vi de følgende mål for FTF s indsats frem mod 00: Internationalt samarbejde med fokus på EU FTF mål 00 Globalisering er et vilkår, og internationalt samarbejde er vejen frem - også for de faglige organisationer. Målet for FTF er, at den politiske regulering af globaliseringen og dens effekter styrkes gennem et stærkere internationalt samarbejde, der fremmer demokrati, social lighed og faglige rettigheder. Den europæiske fagbevægelse skal styrkes og arbejde for, at
.. 0 0 0 0 samarbejdet indenfor EU prioriterer politiske løsninger med fokus på bæredygtig vækst, beskæftigelse og social lighed. Udvikling af det dynamiske samspil mellem den offentlige og private sektor skal være et centralt omdrejningspunkt for økonomisk vækst og udvikling af velfærden i såvel Danmark som i Europa. EU-regulering, der har betydning for arbejdsmarkedet, skal inddrage parterne på arbejdsmarkedet og bygge på respekt for indgåede kollektive aftaler. Udfordringen Der er flere og store udfordringer: Det stadig tættere og mere centraliserede EU-samarbejde har først og fremmest fokus på det økonomiske samarbejde indenfor EUROzonen og skubber andre mål om fx faglige rettigheder i baggrunden. EU s økonomiske politik har afgørende betydning for jobskabelsen og det økonomiske og politiske handlerum i medlemslandene. Samtidig fører et EU i flere hastigheder til større spændinger indenfor den samlede EU-medlemskreds. Det tætte EU-samarbejde har også afgørende indflydelse på kerneområder for FTF s medlemsgrupper i den private og offentlige sektor. Det presser bl.a. den danske aftalemodel, fx. med social dumping og ønsker om politisk regulering af lønningerne. Hvordan nås målet frem mod 00? FTF skal gå i offensiven for en reguleret internationalisering. EU-arbejdet skal have fokus på økonomi og bæredygtig vækst, beskæftigelse, uddannelse, arbejdsmiljø og faglige rettigheder. Afsættet er, at den danske aftalemodel fortsat skal være løsningen i Danmark og præge udviklingen i Europa. FTF skal som talerør for medlemsorganisationerne intensivere arbejdet i forhold til EU og bidrage til, at den europæiske fagbevægelses samarbejdsorganisation ETUC opnår øget indflydelse på det europæiske samarbejde. FTF skal endvidere arbejde for en styrkelse af det nordiske faglige samarbejde i NFS i forhold til Nordisk Ministerråd m.v. Styrkelsen af FTF s indsats på europæisk og nordisk plan skal ske i et udvidet samarbejde med LO og AC, men også i et yderligere koordineret samarbejde med FTF s medlemsorganisationer. Vækst, velfærd og reformer FTF mål 00 Bæredygtig vækst og velfærd i Danmark er hinandens forudsætninger og skal bygge på brede samfundsmæssige partnerskaber. Målet for FTF er, at bæredygtig vækst og velfærd udvikles i partnerskab mellem offentlige og private virksomheder. Udgangspunktet er en universel samfunds- og velfærdsmodel baseret på et fordelingsmæssigt retfærdigt grundlag. Danmark skal bygge videre på den stærke institutionelle konkurrenceevne og skabe gode betingelser for langsigtet og bæredygtig vækst i virksomhederne. Innovative partnerskaber mellem den offentlige og private sektor skal skabe nye veje til vækst. Den offentlige sektor skal udvikles i samarbejde mellem politikere, ledere, medarbejdere og deres organisationer, så de politisk prioriterede velfærdstilbud er af høj kvalitet, og velfærdsordningerne er i fordelingsmæssig balance. Den private sektors konkurrencemæssige styrkepositioner skal udvikles og udnyttes. Innovation og udvikling af nye produkter og ydelser med afsæt i medarbejdernes engagement og ideer skal fremmes. Udfordringen
.. 0 0 0 0 Økonomisk vækst er en forudsætning for at bevare og udvikle Danmarks velstand og velfærd. Vækst er ikke i sig selv målet, men et afgørende middel. Der er imidlertid kun udsigt til en ret begrænset økonomisk vækst frem mod 00. Presset fra den globale konkurrence medfører øget risiko for udflytning af arbejdspladser fra Danmark. Det presser ikke kun virksomheder, beskæftigelse og lønninger, men også velfærden. Derfor vil årene blive domineret af prioriteringer og effektiviseringer i den offentlige sektor og fortsatte reformer af velfærden. Politisk er der et for ensidigt fokus på at løse krisen ved at øge arbejdsudbuddet og begrænse lønudviklingen. Hvordan nås målet frem mod 00? FTF skal bygge videre på vækstoplægget, Vækst, ved at følge en toleddet vækststrategi: Bedre rammebetingelser for virksomhederne og satsning på Danmarks globale styrkepositioner. Den danske vej skal fortsat være et dynamisk samspil mellem den offentlige og private sektor - som et konstruktivt alternativ til andre landes privatiseringer og markedsgørelse. Efterspørgslen efter danske kvalifikationer og medarbejdere skal hæves gennem øgede offentlige og private investeringer. Der skal ske en bedre udnyttelse af det store vækst- og innovationspotentiale, som ligger i medarbejdernes professionalitet, fleksibilitet og kreativitet. De faglige organisationer spiller en vigtig rolle her. FTF skal i tæt samarbejde med medlemsorganisationerne udvikle strategier og forslag til løsninger på udfordringerne. Beskæftigelse og social lighed FTF mål 00 Et velfungerende arbejdsmarked er en forudsætning for vækst og velfærd og for at den enkelte kan udnytte sine potentialer i et godt arbejdsliv. Målet for FTF er, at den danske flexicurity-model udvikles og at overenskomstdækningen på arbejdsmarkedet udbygges. Uddannelses- og kompetenceudvikling på arbejdspladsen og i virksomhederne skal spille tæt sammen med beskæftigelsesindsatsen og efteruddannelsespolitikken, og der skal være rum og plads til, at alle, der kan arbejde, skal have et job. Arbejdsmarkedets parter har et ansvar for sikre gode jobmuligheder for alle på det danske arbejdsmarked et ansvar der kræver fælles løsninger på arbejdspladserne og i samspil med de offentlige beskæftigelses- og uddannelsessystemer og a-kasserne.. Udfordringen Den globale konkurrence betyder, at Danmark i stigende grad skal satse på job, der forudsætter høj viden. Tilgængeligheden af veluddannet udenlandsk arbejdskraft vil imidlertid også være stigende i årene frem. En stadig større del af arbejdsstyrken risikerer at blive marginaliseret, og det stiller krav om et bredt kompetenceløft i hele det danske samfund. Kvalifikationskravene er høje og vil vokse yderligere på arbejdspladserne, samtidig med at velfærdsreformer vil fokusere på at få flyttet flere fra kanten af arbejdsmarkedet tilbage i arbejdsstyrken. Beskæftigelsespolitikken og indsatsen på arbejdspladserne skal derfor indrettes, så både kvalifikationskrav og rummelighed forbedres.
.. 0 0 0 0 Hvordan nås målet frem mod 00? FTF skal tage medansvar for en beskæftigelsespolitik, der både er effektiv og inkluderende. Der er brug for reformer og uddannelse, som nedbringer antallet af personer på overførselsindkomster og modvirker marginalisering på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsessystemet skal have fokus på opkvalificering, så mennesker, der rammes af ledighed, hurtigt kan komme videre. Særligt skal dimittendledigheden forebygges og indsatsen mod langtidsledighed styrkes., at ansættelser på særlige vilkår ikke fortrænger ordinært ansatte, og socialpolitikken skal have et større fokus på at forebygge og afhjælpe barrierer for at kunne deltage på arbejdsmarkedet. Virksomhedernes sociale ansvar skal tydeliggøres, og der skal være fokus på CSR (Corporate Social Responsibility). Den udenlandske arbejdskraft skal integreres bedst muligt og med afsæt i danske overenskomstbaserede løn- og ansættelsesvilkår. Faglighed, professioner og uddannelse FTF mål 00 Uddannelse og forskning er af fundamental betydning for Danmarks vidensmæssige, kulturelle, økonomiske og sociale udvikling. Målet for FTF er, at alle unge og voksne skal gennemføre en offentligt finansieret erhvervskompetencegivende grunduddannelse. Den skal sikre den enkelte såvel faglige som brede kvalifikationer og kompetencer til at kunne forsørge sig selv og bidrage til samfundet. Den enkelte skal uddannes til beskæftigelse, innovation og fleksibilitet på arbejdsmarkedet, og uddannelsen skal lægge grundstenen til livslang læring. Der skal uddannes professionelle, innovative medarbejdere til den offentlige og private sektor. Uddannelserne skal udvikles i tæt samarbejde med de faglige organisationer og arbejdsgiverne. De videregående uddannelser skal have en stærk faglighed suppleret med en tværfaglig dimension, der bidrager til åbenhed og fleksibilitet i opgaveløsningen og på arbejdsmarkedet. Uddannelserne skal baseres på ny viden både fra praksis og fra anvendt forskning og være forankret i et offentligt uddannelsessystem, der prioriterer fagligt indhold og kvalitet i uddannelserne. Der skal sikres fleksible uddannelsesveje, der giver den enkelte reel adgang til livslang læring, der også anerkender kvalifikationer og kompetencer, som er opnået udenfor det formelle uddannelsessystem. Efterog videreuddannelsessystemet skal levere et udbygget og fleksibelt tilbud, der giver mulighed for den nødvendige faglige udvikling og kvalificering. Udfordringen Mange års utilstrækkelige investeringer i uddannelse og videnudvikling er en central udfordring. De videregående uddannelser har heller ikke udnyttet mulighederne for et tættere og mere forpligtende samarbejde. Søgningen til uddannelserne er stigende, men frafaldet og omvalget er fortsat meget stort såvel på de erhvervsfaglige uddannelser som på de videregående. Trods arbejdsløshed nu er der fortsat behov for at øge antallet af uddannede for at dække fremtidens efterspørgsel - særligt på det videregående uddannelsesområde. Der er et stærkt pres for at afkorte og opsplitte grunduddannelserne med afstigningsmuligheder etc. Det vil svække fagligheden og kvaliteten for professionerne. Kravene til kompetencer og kvalifikationer på arbejdsmarkedet er stigende, og behovet for efter- og videreuddannelse øges.
.. 0 0 0 0 Hvordan nås målet frem mod 00? FTF skal sætte indhold og kvalitet i uddannelserne i centrum. Målene om, at pct. i 00 skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og at 0 pct. skal tage en videregående uddannelse, skal ikke kun indfries kvantitativt. FTF skal politisk arbejde for den nødvendige økonomiske prioritering af uddannelses- og forskningsindsatsen med anvendt forskning som grundlag for de professions- og erhvervsrettede uddannelser. Der skal være et tæt og forpligtende samarbejde mellem uddannelsesområderne. Uddannelserne skal sikre de studerende kvalifikationer og kompetencer, der matcher samfundets behov i både den offentlige og private sektor. Muligheden for livslang læring og faglig udvikling skal intensiveres på arbejdspladserne, og efter- og videreuddannelsestilbuddene skal matche arbejdsmarkedets og samfundets behov. Arbejdsliv, privatliv og ligestilling FTF mål 00 Et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø - og samspil mellem arbejdsliv og privatliv - er en grundlæggende forudsætning for et godt liv. Målet for FTF er, at medarbejderne inddrages og har indflydelse på eget arbejde. Det giver arbejdsglæde, et bedre psykisk arbejdsmiljø og optimale muligheder for at bruge og udvikle fagligheden. Indflydelse på arbejdslivet er også af stor betydning for balancen mellem arbejdsliv og privatliv. Rummeligheden på arbejdspladserne skal øges, og lederne skal klædes bedre på til ledelse af det psykiske arbejdsmiljø og til at understøtte udviklingen af innovative arbejdspladser. Tillidsrepræsentanter og øvrige medarbejderrepræsentanter skal tage medansvar for udvikling og effektviseringer på arbejdspladserne. Udfordringen Frem mod 00 vil der være knappe ressourcer på både de offentlige og private arbejdspladser, samtidig med at kravene fra borgere og kunder fortsat vil stige. Fleksibiliteten på arbejdsmarkedet begrænses af det kønsopdelte arbejdsmarked, der også fastholder en skæv lønudvikling. Der vil være et konstant forandringsbehov, og det grænseløse og fleksible arbejde bliver mere og mere udbredt med de fordele og ulemper, det har for den enkelte medarbejder. Den stigende arbejdsbyrde medfører en stor psykisk nedslidning for mange FTF ere. Samtidig oplever mange medarbejderrepræsentanter, at de ikke inddrages i virksomhedernes mest strategiske beslutninger, og det problem er skærpet under den økonomiske krise. Hvordan nås målet frem mod 00?, at medarbejderrepræsentanterne støttes og opkvalificeres, så de kan tage medansvar for strategiske og vanskelige beslutninger. Det skal sammen med god ledelse og bedre styreformer medvirke til at skabe attraktive, innovative og handlekraftige arbejdspladser. ligestilling af indsatsen for det psykiske og fysiske arbejdsmiljø og rummeligheden på arbejdspladserne. Det skal bl.a. ske ved at styrke ledelsesformer med fokus på psykisk arbejdsmiljø og ved at udbygge partssystemet på arbejdsmiljøområdet. at nedbryde de mekanismer, der skaber et kønsopdelt arbejdsmarked.
.. 0 0 0 0 Interessevaretagelse, indflydelse og organisationsudvikling FTF mål 00 Fagbevægelsens evne til og mulighed for at få politisk indflydelse er afgørende for det danske velfærdsamfund og dets udvikling. FTF s ambition er at være en stærk og legitim hovedorganisation i Danmark. FTF vil sammen med medlemsorganisationerne påtage sig ansvar og finde løsninger på samfundets og medlemsorganisationernes udfordringer. FTF er partipolitisk uafhængig og varetager medlemsorganisationernes fælles interesser. Medlemsorganisationernes aktive og demokratiske deltagelse i udvikling af den faglige politik og strategi er helt centralt i FTF s arbejde. FTF skaber resultater gennem konkrete løsningsforslag, analyse- og strategiudvikling og interessevaretagelse regionalt, nationalt og internationalt. Effektiv og målrettet politisk kommunikation og synlighed i en tæt koordinering og samarbejde med medlemsorganisationerne er en afgørende del af FTF s platform. FTF arbejder for en stærk og fornyende fagbevægelse, der øger sin medlemstilslutning og understøtter medlemsorganisationernes udvikling som fagligt bæredygtige og professionelle organisationer. Udfordringen FTF søger indflydelse under vilkår, der er karakteriseret ved øget politisk centralisering nationalt og i EU. Traditionelle indflydelseskanaler, hvor faglige organisationer automatisk bliver hørt, mister i stigende omfang betydning. Der skal arbejdes hårdere og mere målrettet for at opnå politiske resultater. Den danske aftalemodel er udfordret, og den samlede fagbevægelse er sat under pres på grund af tab af medlemmer, tab af indflydelse og gule organisationer, der dumper løn- og ansættelsesvilkår.. Medlemstilknytningen på FTF-området har hidtil været forholdsvis stabil, men FTF-organisationerne står overfor store udfordringer, der kræver nytænkning og en styrket medlemsinddragelse. Behovet for at revitalisere fagbevægelsen og styrke den samlede fagbevægelses muligheder for indflydelse gennem tættere koordinering og fælles optræden på hovedorganisationsniveau er stigende. Hvordan nås målet frem mod 00? FTF skal have en strategi for politisk indflydelse. Sammen med organisationerne skal FTF udvikle fornyende, konkrete politiske løsninger, der giver svar på centrale faglige og politiske udfordringer og gavner medlemmerne. Den formelle inddragelse af FTF, men også det uformelle lobbyarbejde skal styrkes - regionalt, nationalt og internationalt. FTF skal samarbejde med og opbygge alliancer på tværs i fagbevægelsen med LO og AC og med arbejdsgiver-, erhvervs- og andre interesseorganisationer, hvor det giver mening. FTF skal prioritere sine arbejdsopgaver og styrke medlemsorganisationerne på specialiserede områder. FTF skal medvirke til, at medlemsorganisationerne og deres medlemmers indflydelse styrkes, og politikudviklingen i FTF skal ske i et tæt samarbejde med medlemsorganisationerne politisk og sekretariatsmæssigt. FTF indflydelse skal styrkes gennem en offensiv medie- og kommunikationspolitik og en styrket analyse- og dokumentationsvirksomhed i samarbejde med medlemsorganisationerne. FTF skal
.. søge at rekruttere nye medlemsorganisationer og understøtte medlemsorganisationerne i at rekruttere medlemmer fra bl.a. nye uddannelser og fastholde de nuværende medlemmer. FTF skal hjælpe med de organisationspolitiske udfordringer for medlemsorganisationerne. Der skal i FTF og i samarbejdet med de øvrige hovedorganisationer være fokus på nytænkning af fagbevægelsen.
.. 0 0 0 0 Indsatsområde: Velfærd og Vækst Danmark har brug for nye veje til bæredygtig vækst. Kernen er det dynamiske samspil mellem den offentlige og den private sektor med afsæt i den universelle danske velfærdsmodel. Udfordringerne skal løses i et tæt samarbejde mellem ledelse, medarbejdere og faglige organisationer i både den offentlige og den private sektor, hvor modernisering, prioriteringer og reformer vil være på dagsordenen. Flexicurity-modellen skal udvikles, og uddannelse og kompetenceudvikling skal spille tæt sammen med beskæftigelses- og vækstpolitikken. Vækst, innovation og produktivitet Økonomisk vækst er en forudsætning for opretholdelse af levestandard, lønninger og velfærd. Men både i Danmark og i EU er der udsigt til beskeden vækst i flere år frem. Derfor er der stor efterspørgsel efter nye veje til vækst på både nationalt plan og i EUsammenhæng, og der er samtidig også stigende opmærksomhed på, at væksten skal være ansvarlig og bæredygtig. Vækst handler om gode rammevilkår for virksomheder og strategisk satsning på danske styrkepositioner. Rammevilkårene kan både bestå i, at det offentlige skaber gode rammer og tilbud af høj kvalitet inden for beskæftigelse, uddannelse, sundhed og infrastruktur. Men det kan også være ved, at det offentlige aktivt medvirker til vækstskabelsen, fx ved at det offentliges indkøb bliver mere fokuseret på innovation og ved at skabe bedre rammer for innovativt samarbejde mellem offentlige og private virksomheder. Det kan også gøre lønmodtagerkapitalen i pensionskasserne til vækstdriver gennem investeringer i danske styrkepositioner. Satsning på styrkepositioner indebærer, at man identificerer de brancher og klynger, hvor Danmark har en særlig styrke i den globale konkurrence, og hvor der er en forventning om stigende global efterspørgsel. Vækst handler også om at tænke uddannelses-, beskæftigelses- og erhvervspolitik sammen, da områderne hænger uløseligt sammen og hver især har en stor betydning for væksten i samfundet. Da Danmark skal konkurrere på viden og ideer, er innovation også en vigtig brik i skabelsen af ny vækst. Her er der brug for mere viden om, hvad der skaber de bedste rammer for innovation, fx i forhold til inddragelse af medarbejderne og deres organisationer i innovationsprocesserne, og hvordan fremtidens medarbejdere i offentlige og private virksomheder kan arbejde kreativt. Desuden hænger vækstproblematikken uløseligt sammen med den svage danske produktivitetsudvikling. Her er der brug for at tænke nyt, fx ved at se på, hvordan medarbejdernes engagement og faglighed i god dialog og samspil med ledelsen påvirker produktiviteten, samt ved at forbedre hele målegrundlaget for produktivitetstallene, da det fx er vanskeligt at måle produktiviteten i serviceerhverv og offentlige velfærdsinstitutioner. Endelig bliver digitalisering og ny teknologi brugt i vid udstrækning i både offentlige og private virksomheder for at effektivisere og skabe vækst, og det har en afgørende placering i EU s vækstpolitik.
.. 0 0 0 at skabe gode vækstbetingelser for danske virksomheder. Det skal især ske gennem et dynamisk samspil mellem offentlige og private virksomheder, kvalificeret arbejdskraft og god dialog og samspil mellem ledelse og medarbejdere på arbejdspladserne, at skabe gode forslag til ny og langsigtet bæredygtig vækst både i dansk og EUsammenhæng. Det skal ske ved at følge en vækststrategi om, at vækst både handler om at skabe gode rammevilkår for virksomheder, at satse strategisk på danske styrkepositioner og at styrke det dynamiske samspil mellem den offentlige og den private sektor, at der i EU skabes mere forpligtende målsætninger om bæredygtig vækst og investeringer, der er afgørende for at opnå finanspagtens målsætninger for de offentlige finanser, at medarbejderne og deres organisationer inddrages mere og bedre i innovationsarbejdet i offentlige og private virksomheder, at der kommer mere fokus på kreativitet og innovation i daginstitutioner og uddannelsessystemet m.h.p., at fremtidens medarbejdere i både offentlige institutioner og private virksomheder får mulighed for at blive mere kreative og innovative, at skabe bedre sammenhæng mellem uddannelses-, beskæftigelses- og erhvervspolitik, at forbedre produktiviteten og viden om produktivitet, bl.a. ved at fokusere på betydningen af medarbejdernes engagement og faglighed, og at der kommer øget fokus på, hvordan man bedst realiserer det store potentiale i digitalisering og ny teknologi, fx ved mere systematisk inddragelse af medarbejdere og deres organisationer i udviklingen og implementeringen af nye teknologier. Prioritering og finansiering af velfærden Den offentlige sektors økonomi er presset med store underskud og deraf følgende gæld. Selvom Danmark i EU-sammenhæng klarer sig pænt, er der alligevel krav til den danske regering om at stramme økonomien for at overholde konvergenskravene i Den økonomiske-monetære Union. Dertil kommer, at der med den nye EU-Finanspagt er lagt op til, at kravene til EU-landenes offentlige budgetter strammes endnu mere. Den stramme offentlige økonomi kan nu for alvor mærkes både i Danmark og resten af EU. Det sker i form af nedskæringer i både stat, regioner og kommuner, hvor fyringer af offentligt ansatte er blevet hverdagsbegivenheder. Det har naturligvis sit udspring i, at den økonomiske krise har fået statens indtægter via skatter og afgifter til at falde, men også i, at de samlede udgifter til overførselsindkomster er høje. Dertil kommer nogle strukturelle udfordringer med at få offentlige budgetter til at balancere. Den danske velfærdsmodel er primært - og skal fortsat være - skatte- og afgiftsfinansieret, men ensidig forhøjelse af skatterne er ikke en farbar vej, når Danmark skal
..0 0 0 0 0 konkurrere i en global økonomi. Derfor vil der være stigende behov for at drøfte alternative finansieringsmuligheder. Der kan på sigt være behov for at øge arbejdsudbuddet for at kunne finansiere velfærdssamfundet i en fremtid, hvor den demografiske udvikling er med til at ændre på balancen og fordelingen af befolkningen i forhold til, hvem der er i arbejdsstyrken, og hvem der er på hel eller delvis offentlig forsørgelse. Alternativet kan blive massive nedskæringer på velfærdsområderne. De velfærdspolitiske prioriteringer vil derfor blive udfordret, herunder spørgsmålet om forholdet mellem driftsudgifter til velfærdssektoren og udgifterne til overførsler. at sikre rimelige prioriteringer af velfærden, både forbrug og overførsler, og for at sikre finansieringsformer, der har en fordelingspolitisk rigtig profil, at fordeling af skattebyrden sker på et retfærdigt grundlag og en udvikling af skattesystemet, så det bliver mere robust overfor globaliseringen, at sikre et fordelingsmæssigt retfærdigt skatte- og afgiftssystem som grundlag for finansiering af velfærden samtidig med, at andre supplerende finansieringsmuligheder analyseres, at der foretages rimelige prioriteringer af velfærden, bl.a. i forholdet mellem drift og overførsler og for omprioriteringer fra administration til velfærd gennem innovativ udvikling af den offentlige sektor, og at der etableres en europæisk socialpagt som modvægt til finanspagten, der ud over vækstinitiativer indeholder krav om social dialog og principper for social retfærdighed. Beskæftigelse er nøglen Samfundets værdier skabes gennem beskæftigelse. I dag og i morgendagens samfund skabes værdierne af kvalificeret arbejdskraft, der kan levere høj kvalitet i produkter og serviceydelser, der skal sælges på såvel udenlandske som indenlandske markeder. Der er desuden behov for effektivitet og høj kvalitet i den service mv., som leveres af den offentlige sektor til borgerne og til erhvervslivet. Samfundets økonomiske bæredygtighed sikres især ved, at så mange som muligt bidrager til den samlede velfærd. Derfor er der brug for en høj beskæftigelsesgrad og en høj grad af erhvervsdeltagelse. Desuden er beskæftigelsespolitikken også en hjørnesten i skabelsen af et lige samfund. Udgangspunktet er den danske flexicurity-model, som skal udvikles og udbygges i både dansk og EU-sammenhæng, hvor en af vækstudfordringerne netop er ufleksible og polariserede arbejdsmarkeder og arbejdsgivere, der gerne vil have fleksibiliteten, men ikke give sikkerheden. Dagpengesystemet er en forudsætning for flexicurity, og der er grænser for, hvor meget dagpengene kan forringes, før flexicurity-modellen ikke længere fungerer. Langtidsledighed og dimittendledighed skal begrænses mest muligt, og det er også en stor udfordring at nedbringe antallet af personer i den erhvervsdygtige alder, der
.. 0 0 0 0 modtager overførselsindkomster, og som har andre problemer end ledighed. Mange støder mod barrierer for tilknytning til arbejdsmarkedet i form af bl.a. dårligt helbred, handicap, sociale problemer eller med for svage faglige kompetencer. Sygefraværet skal forebygges og mulighederne for seniorordninger etc. skal udvikles. Endelig skal der tænkes i tidlige, tværfaglige og koordinerede indsatser, der er tilpasset den enkelte ledige eller sygemeldte, således at andelen af mennesker uden for fællesskabet kan mindskes. Beskæftigelsesindsatsen for personer med komplicerede sociale problemer målgrupper skal være fleksibel og tænkes som en helhed således, at der er mulighed for at sammentænke faglige kompetencer, job, sociale forhold og sundhed, og så det kan sikres, at aktive rehabiliteringsforløb bliver en mulighed.. at beskæftigelsessystemet effektivt fremmer udviklingen af et velfungerende arbejdsmarked, at kravene til beskæftigelsessystemet er høje. Mennesker, der uforskyldt rammes af arbejdsløshed, skal opkvalificeres gennem uddannelse og relevant kvalificering på arbejdspladserne. Der skal være kvalitet i indsatsen, som skal målrettes varig ordinær beskæftigelse, at kravene om senere tilbagetrækning følges op af en øget indsats fra arbejdsgiverne for at sikre gode muligheder for seniorjobs etc., at bekæmpe langtidsledighed og dimittendledighed ved at kvalificere ledige og give plads på arbejdspladserne til, at ledige altid får chancer ved jobåbninger. Det forpligter arbejdsgiverne og de faglige organisationer, og det forpligter beskæftigelsessystemet til at følge udviklingen og innovationen i erhvervene og i den offentlige sektor meget tæt, at der sker en bedre sammentænkning af socialpolitikken med beskæftigelsespolitikken. Det skal være en socialpolitik, der forebygger og afhjælper barrierer for at kunne deltage på arbejdsmarkedet, herunder også en forstærket indsats for at nedbringe sygefraværet.. For personer med meget komplicerede sociale problemer skal der styres mod arbejdsrelevant rehabilitering i videste forstand og kunsten i at mestre sit eget liv. Værdierne i indsatsen skal baseres på mere langsigtede og helhedsorienterede hensyn, at der sættes fokus på virksomhedernes sociale engagement i forhold til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere på kanten af arbejdsmarkedet. Et engagement, der fx kan præsenteres som en social indikator i virksomhedernes regnskaber, og at beskæftigelsesstrategierne i EU præges af flexicurity-modellen med vægt på, at fleksibiliteten ikke kan ses uafhængigt af, at de sociale og arbejdsmarkedspolitiske ordninger også skal være på plads. Udvikling af grundlaget for den økonomiske politik Den økonomiske krise har rejst spørgsmål ved, om de anvendte økonomiske modeller er et holdbart udgangspunkt for at analysere og lægge rammerne for den økonomiske politik. Der har blandt væsentlige beslutningstagere og centrale økonomer været en
.. tro på, at markedet i sig selv kan løse alle samfundets problemer og skabe maksimal vækst og velfærd til alle, men oplevelsen af, at det er de offentlige velfærdsordninger, der skal betale prisen for krisen, har fået kritikken af de traditionelle løsningsmetoder til at tage til. Blandt økonomer er man desuden begyndt at forske i, om der skal anvendes andre begreber til at måle velfærd og velstand således, at det ikke kun er udviklingen i BNP, der danner grundlag for den økonomiske politik. 0 at påvirke debatten om alternative metoder og redskaber til at styre og tolke den økonomiske udvikling, og at der argumenteres for de samfundsmæssige gevinster ved lige samfund med stor sammenhængskraft.
.. 0 0 0 Indsatsområde: Fagligheden i fokus Dygtige og kompetente medarbejdere og ledere er nøglen til udvikling. Der er brug for friere rammer og muligheder for at udfolde faglighed og et nyt styringsparadigme. Kvaliteten og sammenhængen i grunduddannelserne og i efter- og videreuddannelserne skal styrkes. Profession, faglighed og styring FTF s medlemsgrupper i såvel den offentlige som private sektor er udfordret af en lang række forandringer og udviklingstendenser. Stram økonomi både på de offentlige og private arbejdspladser og den demografiske udvikling peger på, at færre medarbejdere skal løse flere opgaver, og ny teknologi ses ofte som en hurtig løsning. Opgaveløsningen er i stigende grad forbundet med en høj grad af kompleksitet, der kan nødvendiggøre involvering af flere faggrupper og højt specialiserede medarbejdere. Og ny viden skabes i højt tempo med krav om innovation og fornyelse i alle jobfunktioner som konsekvens. Profession og faglighed er sat under pres, men der åbnes også nye muligheder. at der udvikles en ny og bedre styring i den offentlige sektor baseret på tillid, faglighed, medarbejderindflydelse, partnerskaber med de faglige organisationer og resultatfokus. Der er brug for en fundamental ny styring, der forenkler og afbureaukratiserer på alle niveauer, og som styrker kvaliteten af velfærden for borgerne, at medarbejderne i den offentlige sektor får bedre og friere rammer til at udfolde deres faglighed samtidig med, at kvaliteten i opgavevaretagelsen sikres, og ressourcerne målrettes mod kerneydelserne. Det skal sikres, at den enkelte medarbejder reelt kan anvende egne kompetencer og opnå indflydelse på og adgang til relevant kompetenceudvikling, at styringen i private virksomheder indrettes, så den fremmer kvalitet og medarbejdernes muligheder for at anvende egne kompetencer og opnå indflydelse på og adgang til relevant kompetenceudvikling, og at uddannelsessystemet bliver en vigtig del af at sikre implementering af ny viden i professionens arbejdsfelt samtidig med, at der afsættes tid og ressources på arbejdspladsen hertil. Kvalitet og sammenhæng i de videregående uddannelser På trods af den aktuelle høje ledighed hos nyuddannede er der på sigt behov for at uddanne flere med videregående uddannelser. Målsætningen om, at 0 pct. skal have en videregående uddannelse, er fortsat et vigtigt mål. De eksisterende uddannelser skal bidrage afgørende hertil, men den manglende sammenhæng mellem de forskellige dele af de videregående uddannelser udgør en barriere for at udvikle nye og fleksible uddannelsesveje.
.. 0 0 0 Det er samtidig en central udfordring at sikre kvaliteten i uddannelserne, herunder relevansen på arbejdsmarkedet, og at uddannelserne bygger på den nyeste viden indenfor arbejds- og professionsområdet. at styrke kvaliteten i uddannelserne, dels ved at forstærke sammenhængen mellem teori og praksis i uddannelserne, dels ved at de erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelser baseres på anvendt forskning og videnudvikling, at den anvendte forskning prioriterer de relevante forskningsfelter i relation til professionernes konkrete praksis, at der udvikles bedre muligheder for videreuddannelse og for merit og sporskifte indenfor eller imellem de forskellige dele af det videregående uddannelsessystem, at der etableres mere fleksible adgangsveje og måder at gennemføre uddannelse på, herunder skal der sikres reelle meritmuligheder mellem uddannelser. Øget fleksibilitet i uddannelsessystemet forudsætter, at kvaliteten i uddannelsernes krævede adgangsniveau og slutkompetence fastholdes, at understøtte medlemsorganisationerne og samarbejdet i tilknytning til udviklingen af nye uddannelser, og at kvalitet og sammenhæng i uddannelserne internationalt, herunder i EU-samararbejde, står centralt, bl.a. gennem sikring af gensidig anerkendelse af nationalt opnåede kompetencer og kvalifikationer og ved at fremme mulighederne for mobilitet. Kompetenceudvikling gennem hele livet Ny teknologi og ny viden samt ændrede arbejdsgange og jobindhold gør den stadige udvikling af kompetencer gennem hele arbejdslivet nødvendig for at sikre en høj kvalitet i arbejdet. Efter- og videreuddannelsen er også et væsentligt bidrag til at understøtte de ansattes mobilitet i den enkelte virksomhed eller mellem virksomhederne. For den enkelte er det vigtigt at kunne vedligeholde og udbygge sine kompetencer, herunder at tage ansvar for egen kompetenceudvikling, så der skabes størst mulig sikkerhed for relevant beskæftigelse og udvikling uanset køn, alder, jobfunktion mv.. Læring og kompetenceudvikling i jobbet får stadig større fokus, men det er en udfordring, at de opnåede kompetencer og kvalifikationer i jobfunktionen ikke fuldt ud anerkendes. FTF skal arbejde for at alle faggrupper har reel adgang til relevant og kompetencegivende efter- og videreuddannelse, og at arbejdspladserne planlægger og prioriterer kompetenceudviklingen højt, at statslige tilskud til efter- og videreuddannelse og støtteordninger i tilknytning hertil prioriteres økonomisk, så rammebetingelserne for kompetenceudvikling gennem hele livet faktisk er til stede, at læring og kompetenceudvikling, som finder sted uden for det formelle uddannelsessystem, opnår anerkendelse, bl.a. ved at sikre overførbarhed og gen-
.. 0 0 nemsigtighed således, at opnåede kvalifikationer og kompetencer kan anvendes andre steder end på det enkelte ansættelsessted, at dialog og samspil mellem arbejdsplads og uddannelsesinstitution om kompetencebehov og anerkendelse styrkes. Uddannelse til alle unge Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelserne er et centralt fokuspunkt. Langt de fleste klarer overgangen fra grundskole uden problemer, hvor fx brobygningsforløb og vejledning er gode redskaber til dette. Gruppen af unge, der søger ind i EUD-uddannelserne, er imidlertid meget differentieret, og derfor er udfordringen både at sikre de dygtige unge tilstrækkelige udfordringer i hele uddannelsesforløbet, og at sikre, at unge med mindre gode forudsætninger opnår en erhvervsuddannelse. Det forudsætter bl.a. fortsat kompetenceudvikling af underviserne., at målet om, at pct. af en ungdomsårgang opnår en ungdomsuddannelse, realiseres, bl.a. ved at det nødvendige antal praktikpladser tilvejebringes, og at EUD udvikles, så frafaldet nedbringes, at praktikpladsproblemet minimeres ved at indføre skolepraktikken som et permanent element i EUD systemet. Virksomhedspraktik og skolepraktik skal sidestilles, og der skal sikres en reel uddannelsesgaranti på EUD, samt at udviklingen af nye uddannelsestilbud til unge sikres et indhold og kvalitet, så der bliver tale om reelle tilbud, der giver kvalifikationer og kompetencer, der giver et godt grundlag for videreuddannelse og beskæftigelse.
.. 0 0 0 Indsatsområde: Et godt og udviklende arbejdsliv Et godt og udviklende arbejdsliv er forudsætningen for, at lønmodtagerne kan løfte de kommende års udfordringer. De ansatte skal have medindflydelse og medbestemmelse, og arbejdsmiljøet skal forbedres. Der er endvidere behov for nye ledelsesformer og for at nedbryde det kønsopdelte arbejdsmarked. Medindflydelse og medbestemmelse Styrkelse af partssamarbejdet via social dialog på alle niveauer er en nødvendighed for, at Danmark kan matche de udfordringer, der følger af den aktuelle økonomiske krise, herunder udsigten til en begrænset økonomisk vækst i de kommende år. Medarbejdernes indflydelse på eget arbejdsliv er under pres. FTF oplever, at besparelser gennemføres, uden at medarbejderne tages med på råd. Det skaber frustration hos de ansatte, og der mistes værdifuld viden fra de ansatte -input, der kan være med til at skabe innovation og udvikling. Gode samarbejdsrelationer mellem ledere, medarbejdere og medarbejderrepræsentanter er en nøgle til udvikling af effektive og attraktive arbejdspladser. at sætte fokus på udvikling af medindflydelse og medbestemmelse, som bygger på et tidssvarende og tillidsbaseret samarbejdssystem, at den sociale dialog på alle niveauer styrkes, herunder at samarbejds- og medindflydelsessystemerne i såvel den private som den offentlige sektor udvikles, fx gennem forpligtende aftaler om lønmodtagernes inddragelse, bl.a. i strategiske drøftelser på arbejdspladsen, at udfordringerne for medarbejdervalgte medlemmer af private virksomheders bestyrelser afdækkes m.h.p. at sikre gode muligheder for at løfte opgaven, at repræsentanterne i Samarbejds- og MED-udvalg får bedre indflydelse under vilkår præget af hastige forandringer og krav om stadige effektiviseringer og besparelser, og at medarbejderrepræsentanterne proaktivt kan medvirke til at skabe udvikling på arbejdspladserne og innovation i opgaveløsningen. Det gode arbejdsmiljø kommer ikke af sig selv Det psykiske arbejdsmiljø er en stigende udfordring på mange arbejdspladser. Indsatsen i forhold til det fysiske arbejdsmiljø er ligeledes vigtig. Der er et stort behov for, at alle arbejdspladser har adgang til relevant vejledning til at understøtte deres arbejde med at udvikle et godt arbejdsmiljø - herunder særligt i forhold til at løfte arbejdsmiljøet op på det strategiske niveau. Partssystemet spiller en vigtig rolle i udviklingen af arbejdspladsindsatsen.
.. 0 0 0 Med ændringerne i lovgivningen om organiseringen af arbejdsmiljøindsatsen fra 00 er det fortsat vigtigt at være opmærksom på, hvordan de nye regler anvendes på arbejdspladserne, og om det lovpligtige efteruddannelsestilbud tilbydes og udnyttes. I EU opfattes arbejdsmiljøregler i stigende omfang som hindringer for den europæiske konkurrenceevne. Kommissionen forsøger at minimere partssystemets indflydelse på den nye arbejdsmiljølovgivning i EU samtidig med, at en deregulering af arbejdsmiljøet forsøges iværksat med særlig henvisning til konkurrenceevnen for de små og mellemstore virksomheder. at sikre ligestilling mellem det fysiske og psykiske arbejdsmiljø bl.a. når det drejer sig om indsatsen på arbejdspladsen, Arbejdstilsynets tilsynsindsats og reaktioner og bevillinger i Forebyggelsesfonden, at arbejdsmiljørådgivningen nytænkes, så det sikres, at arbejdspladserne har adgang til en uafhængig og neutral rådgivning, at der sker en hurtig udredning og behandling af såvel fysiske som psykiske problemer, at udvikle og styrke partssystemet på såvel centralt som lokalt niveau, udvikling af forskellige evalueringer af virksomhedernes arbejdsmiljøindsats med særlig fokus på arbejdsmiljørepræsentanternes vilkår og funktion, og at fastholde fagbevægelsens indflydelse på udviklingen af en offensiv, forsvarlig og udviklet arbejdsmiljøindsats i EU. Det grænseløse arbejde og øgede krav i arbejdslivet sætter spor Den øgede fleksibilitet på arbejdsmarkedet det grænseløse arbejde påvirker i stigende omfang den måde arbejdspladserne og samfundet indrettes på, og det har stor betydning for rammerne for den enkeltes arbejdsliv, herunder muligheden for fuldtidsbeskæftigelse. Misforholdet mellem øgede krav til medarbejderne og de ressourcer og muligheder, der stilles til rådighed til at løfte opgaverne, er en stigende udfordring på mange arbejdspladser. at arbejdspladserne bliver mere rummelige og giver plads til, at medarbejderne kan have et godt og udviklende arbejdsliv, uanset livsfase, køn eller arbejdsevne, at der sættes fokus på mulighederne for at fremme social kapital som bidrag til forbedring i arbejdsmiljøet og dermed kvaliteten i arbejdet, og at sikre fortsat fokus på behovet for at nedbringe stressniveauet på arbejdspladserne og på, at vold og trusler er en voldsom belastning for en bred gruppe af ansatte i både den offentlige og private sektor.
.. 0 0 0 Ledelse i krydspres Nye arbejdsformer kræver nye ledelsesformer. Med besparelses- og effektiviseringsdagsordenen er der for alvor kommet fokus på at kunne levere ydelser og produkter på nye måder. Det stiller store krav til ledernes faglighed og kommunikationsevner, da de skal forbinde de menneskelige ressourcer (medarbejdere, borgere, forskere og politikere), der skal bringes i spil for at kunne udvikle velfærdsydelserne og sikre produktudvikling, der gør Danmark bedre og mere konkurrencedygtigt. Med stadig flere ledere på vej på pension og flere undersøgelser, der peger på, at de unge nyligt uddannede ikke vil ledelsesvejen, stiger behovet for at dokumentere det attraktive i at bestride lederjobs, så det fortsat er muligt at rekruttere til lederstillingerne. Samtidig med at det skal være muligt for ledere, der træder ud af lederrollen frivilligt eller ufrivilligt, at komme ind i andre attraktive job. Lederne oplever at være i et krydspres mellem medarbejderne og den overordnede ledelse. Dette krydspres forstærkes af den fokus på mere kvalitet for færre penge, der politisk stilles krav om. At balancere så medarbejdernes faglighed udnyttes og udvikles og borgernes/kundernes behov imødekommes, sætter lederne under pres. at lederne får bedre plads til ledelses- og professionsfaglighed. Plads til ledelse opnås bl.a. gennem bedre tillid til de ledelsesfaglige vurderinger, der kan understøttes af faglig relevant kontrol og dokumentation, at der sikres talentudvikling så næste generations ledere er parate, at ledere, der forlader lederrollen, får relevant efteruddannelse, så de kan blive på arbejdsmarkedet i en anden jobfunktion, at forbedre ledernes psykiske arbejdsmiljø. Det kønsopdelte arbejdsmarked Det danske arbejdsmarked er fortsat meget kønsopdelt, hvilket betyder, at mænd og kvinder arbejder i forskellige brancher og bestrider forskellige funktioner, hvilket er den primære forklaring på lønforskellene mellem mænd og kvinder. Forskelle, der gentager sig i pensionisttilværelsen som følge af forskelle i pensionsopsparingernes størrelse. Det kønsopdelte arbejdsmarked er en hindring for dansk økonomis evne til at tilpasse sig ændrede konjunkturer. En national handlingsplan for nedbrydning af det kønsopdelte arbejdsmarked vil kunne bidrage til en generel erfaringsopsamling og videndeling om initiativer, der skaber øget balance mellem de to køn inden for bestemte fag. at fremme aktiviteter, der kan være med til at nedbryde et kønsopdelt arbejdsmarked,
.. at skabe øget ligeløn, herunder at undersøge muligheden for at operationalisere arbejde af samme værdi, og at der aftales en national handlingsplan for nedbrydning af det kønsopdelte arbejdsmarked.
..0 0 0 0 Indsatsområde: Organisationer i udvikling Stærke faglige organisationer med bred medlemsopbakning giver legitimitet og er en af FTF s styrker. Den danske forhandlings- og aftalemodel samt den danske trepartsinstitution er afgørende grundpiller på arbejdsmarkedet. FTF s skal løbende arbejde for at styrke og udvikle forhandlings- og aftalemodellen samt trepartsinstitutionen. Men de faglige organisationer er udfordret. Vejene til indflydelse er blevet mere komplicerede og kræver en målrettet og løsningsorienteret indsats. Samtidig er organisationerne udfordret i forhold til at rekruttere og fastholde medlemmer. Det stiller skærpede krav til den centrale interessevaretagelse og til den lokale medlemsrettede dialog og udvikling. FTF skal som hovedorganisation løfte den fælles politiske interessevaretagelse, men også understøtte medlemsorganisationerne i det medlemsrettede arbejde. Dialog og åbenhed i forhold til medlemsorganisationerne FTF s arbejde bygger på dialog, åbenhed og aktiv inddragelse af medlemsorganisationerne. Aktiv inddragelse af og dialog med medlemsorganisationerne i FTF s løbende arbejde er en forudsætning for at sikre den bedst mulige interessevaretagelse og det størst mulige engagement blandt medlemsorganisationerne. Dialogen skal så vidt muligt også rumme fælles idéudvikling. Der skal være størst mulig åbenhed om FTF s arbejde, og der skal løbende foretages en forventningsafstemning mellem FTF og medlemsorganisationerne om, hvad FTF gør på hvilke områder, hvornår og hvordan herunder samspillet mellem FTF og medlemsorganisationerne. Grænsefladen mellem FTF s og medlemsorganisationernes arbejde bygger som udgangspunkt på, at FTF fokuserer på de generelle og mere overordnede politikområder, medens medlemsorganisationerne tager sig af den mere sektorspecifikke interessevaretagelse. FTF s medlemsorganisationer er af meget forskellig størrelse og repræsenterer mange forskellige ansættelsesområder, synspunkter og måder at organisere sig på. Plads til forskellighed og stor rummelighed er et af FTF s kendetegn. Det er derfor vigtigt, at FTF løbende arbejder med at udvikle den formelle og uformelle dialog, så flest muligt bliver aktivt inddraget., at de politiske oplæg udvikles i et tæt samspil med medlemsorganisationerne, så der skabes et fælles ejerskab, at den løbende formelle og uformelle politiske dialog med medlemsorganisationerne om aktuelle politiske spørgsmål og strategiske udfordringer styrkes, at dialogen på sekretariatsplan styrkes gennem etablering og drift af inspirerende netværk, ad hoc grupper mv., og
.. at kommunikationsindsatsen koordineres mellem FTF og medlemsorganisationerne med henblik på, at FTF og medlemsorganisationerne kommer med fælles udmeldinger. 0 0 FTF som vidensbank og serviceorganisation FTF og medlemsorganisationerne skal i stigende grad sikre indflydelse i konkurrence med andre interesseorganisationer. Viden og dokumentation er afgørende for at vinde denne konkurrence og sætte den politiske dagsorden. Det gælder både i forhold til det politiske system og i forhold til det administrative system, medierne osv. De kommende år vil stille medlemsorganisationerne over for stadig øgede krav om en højt kvalificeret og individuel rådgivning og bistand om en række spørgsmål, der vedrører ansættelsesforholdet i bred betydning. En række af FTF s medlemsorganisationer ønsker selv at varetage denne rådgivning og bistand, medens andre ønsker, at FTF bistår dem. Decentraliseringen af interessevaretagelsen, krav om en mere individuel og kvalificeret rådgivning og en stram økonomi har i mange medlemsorganisationerne rejst spørgsmålet om, hvordan man på den ene side kan fastholde organiseringen efter professioner og brancher, og på den anden side rationalisere og effektivisere organisationerne, fx. gennem fusioner og administrative fællesskaber. Den udfordring vil øges i de kommende år. 0 at have en meget velfunderet og bred viden på de generelle og mere overordnede politikområder og være en vidensbank, som medlemsorganisationerne kan bruge som led i deres mere sektorspecifikke interessevaretagelse, at samspillet og koordineringen med medlemsorganisationerne i forhold til analyse- og dokumentationsopgaverne udbygges, bl.a. med henblik på, at FTF bidrager til organisationernes analyser, at udvikle og tilbyde medlemsorganisationerne serviceordninger, som enten understøtter FTF s politikudvikling eller som bidrager til at udvikle FTF s medlemsorganisationer på områder, som medlemsorganisationerne kan have en administrativ eller økonomisk fordel af, at sikre, at den viden, FTF opnår gennem serviceordningerne, formidles videre til alle medlemsorganisationerne, og at understøtte organisationsudviklingen, fx. sekretariatsmæssige fællesskaber eller fusioner, blandt FTF s medlemsorganisationer. Rekruttering og fastholdelse af medlemmer Der er ikke en enkelt faktor, der er afgørende for, om man kan hverve eller fastholde medlemmer, men erfaringen viser, at når medlemmer skal hverves eller fastholdes, betyder det meget, at de kan se en klar nytteværdi i et medlemskab - fagligt, socialt, økonomisk mv.