O V E R L E V E L S E N S A B C



Relaterede dokumenter
O V E R L E V E L S E N S A B C

naturhistorisk museum - århus

Naturlig variation. Hvad er det? Egenskaber. Eksempler. Naturlig variation er forskellen på eks. på to ting som man umiddelbart Opfatter som ens.

naturhistorisk museum - århus

Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: kl. Titel: Menneskets opståen del 1+2 Opgaver Elev Darwins Farlige Tanker del 1+2

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

naturhistorisk museum - århus

Menneskets opståen del 1. Fælles Mål. Ideer til undervisningen

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus

Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum

Menneskets opståen del 1 og 2. Fælles Mål. Ideer til undervisningen

Menneskets opståen 1+2. Elevopgaver til del 1

Evolutionsteorien set i et historisk lys med fokus på nåturvidenskåbelige årbejdsformer på Dårwins tid.

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Savannen i Afrika - dyrene og deres føde

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Fugle i Danmark - ved foderbrættet. Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum

Lærervejledning til. Vi læser om dinosaurer

Emne: Istidens Kæmper Klassetrin: klasse Hvor løses opgaven: I udstillingen Istidens Kæmper Tilbage til Istiden 2

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber

Edderkopper prik-til-prik

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne

Årsplan Skoleåret 2013/14 Biologi

- øvelser i morfologi

Lærervejledning danskedinosaurer.dk

Jeg er en bæver der ved en masse om natur/teknik og skal lære dig om edderkopper, og når klassen er færdige får hele klassen et flot diplom!

Edderkopper - målestok

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Evolution. Indledning

Præsentation: Genetikeren Theo Dobzhansky har sagt: Nothing in biology makes sense except in the light of evolution.

naturhistorisk museum - århus

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

Svalespillet et spil om seksuel selektion

Øvelser med elastik.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 21. Emne: Dyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1. Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11.

Ekstrem varme: Arabisk oryx, struds og ørkenfirben*, dværghugorm* og ørkenbille*

Nyttig viden om den afsluttende opgave på Skov- og naturteknikeruddannelsen

Truede dyr. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Stenalderen. Jægerstenalderen

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Indholdsfortegnelse. Ud i naturen hvorfor? Det myldrer med liv i vandhullet. Hvor finder du dyrene? Hvordan får dyrene fat i deres føde?

KOM UD OG LÆR! - om Landboreformerne. Forløb 14 HISTORIE 4-6 klasse

Guns and Roses Brain Break

Insekter og planter Lærervejledning klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Dyrs tilpasning Undervisningsforløb til Natur/Teknik

TRILLIUMS CIRKELTRÆNING

Aktive Lege. Kom godt i gang med Kids Walk

OPGAVE 1. Introduktion Velkommen til udstillingen Istidens Kæmper Tilbage til Istiden 2.

Dyrebiografi om tigeren

Lærervejledning: For dyrenes skyld dyrevelfærd i Odense Zoo

1. Gå på hænder. 2. Gå bagover i bro + overslag. 3. Kraftsspring uden hovedet

Snik og Snak Hulahop rundkreds

BIOLOGI KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR FAGET BIOLOGI

ISTID OG DYRS TILPASNING

Kursusmappe. HippHopp. Uge 16. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

TAI CHI 18. Qigong YANG STIL QIGONG FOR BEGYNDERE

Jordens historie er inddelt i fire æoner: Hadal, Arkæikum, Protozoikum, Phanerozoikum

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer

ÅR GAMMELT DNA

OPGAVESÆT LÆRING OM BEVÆGELSE OG MATEMATIK I HVERDAGEN MED SKRIDTTÆLLERE

Den Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København

Årsplan for Biologi for 9. klasse år 2006/07:

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

Træn kroppen. Gode øvelser til dig, der kører med passagerer.

M å l m a n d s t r æ n i n g m e j r u p f o d b o l d u n g d o m s a f d e l i n g e n

BIOLOGI B-NIVEAU - SPØRGSMÅL 1

1. Gå i rask tempo i 1 3 min. Kig frem. Gentag efter kort pause (4 gange).

Naturvidenskab. Hvis man skulle prøve at tegne, hvordan den naturvidenskabelige metode fungerer, vil den se sådan her ud:

Jernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film

ØVELSER MED ELASTIK Elastik føres bag ryglænet. Boks armene skiftevis frem.

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

Kompendium til kursus i ELVFORSV. for livet. Odder Taekwondo Klub 1998 Aktører: Una Filyo, 5. Dan & Thomas Filyo, 4. Dan

DAGPÅFUGLEØJE INSEKT. blade - og så spreder den sine vinger ud og skræmmer rovdyret med sine øjne.

Kom-i-gang-lege. Jorden Rundt. Variation: Flere i midten. Husk at tage et tilsvarende antal stole ud.

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. Ordtræning 7. Kun salg ved direkte kontakt mellem skole og forlag.

LÆS BARE LØS. A. Sæt ring om tallet ved de to sætninger, der passer til tegningen - som vist. 2. Det er en tiger. 3. Dette er ikke en klovn.

Ideer til forsøg. Udgangspunkt: Liv og udvikling

Transkript:

Lærervejledning Charles Darwins evolutionsteori om artsdannelse bygger på begreberne variation og selektion og er et fundamentalt emne, da den er teorigrundlaget for hele videnskabsfaget biologi. Det er den bedst underbyggede teori inden for biologien overhovedet og underbygges af fossile fund og vores kendskab til DNA og arvelighed. Udstillingen AnimaliA Overlevelsens ABC bygger på ét dyr for hvert bogstav i alfabetet i alt 29 dyr der hver bidrager med en særlig og anderledes beretning og vinkel på evolutionen. Opgavesættet lægger op til, at eleverne arbejder på tværs i udstillingen og bruger deres iagttagelsesevne. Arbejdet kan med fordel foregå i grupper på 2-3 personer. Undervejs vil eleverne møde begreber som variation, selektion og arvelighed og få forståelsen af, at evolutionen ikke er et overstået kapitel men en proces, der foregår hele tiden. Det er en fordel for eleverne at have kendskab til begreberne variation, selektion, tilpasning, arvelighed og mutation, inden de præsenteres for opgavesættet. Elever uden disse forudsætninger kan dog sagtens arbejde med opgavesættet. Under alle omstændigheder anbefales det, at man arbejder videre med opgaverne på skolen efter museumsbesøget. I forbindelse med besøget på museet er det muligt at få et undervisningsoplæg om evolution i BioX-lokalerne. Oplægget vinkles alt efter, om besøget er begyndelsen eller afslutningen på arbejdet med evolution. Kontakt skoletjenesten på telefon 89 333 789 eller biox@nathist.dk Til udstillingen findes et hæfte, hvor alle udstillingens tekster er samlet. På Naturhistorisk Museums hjemmeside er der lagt beskrivelser ud af hver af udstillingens 29 dyrearter. Disse findes på http://www.nathist.dk/animalia/default.htm Supplerende materiale i serien Natur og Museum, der kan købes på museet eller bestilles on-line i E-butikken på www.nathist.dk Det gen-skabte menneske, Arn O. Gyldenholm, nr.1, 1998. Livets opståen og udvikling, 3. udgave, Poul Hansen, nr. 4, 2003. Emne: Evolution Sværhedsgrad: Middel 4.-6. klasse Hvor løses opgaven: I udstillingen Animalia Overlevelsens ABC Produktion / copyright: Pernille Mølgaard Andersen / Naturhistorisk Museum, Århus Tegninger: Theis Andersen

Udvikling og overlevelse 4.-6. klasse (natur/teknik) Opgave 1 - Tilpasninger Dyr er t tilpassede det sted, de lever. I udstillingen kan du finde dyr, der ser ud på en særlig måde for at kunne klare sig. Find hvalrossen og kig t på den. Tror du, at hvalrossen bevæger sig bedst i vand eller på land? I vand På land Hvorfor? Kan du finde grunde til, at hvalrossen ikke har nogen pels? Hvalrossen lever i arktiske egne, hvor der er koldt. Hvordan tror du, at den holder varmen? 2

Her til højre er tegninger af dele af dyr fra udstillingen. Find dem og sæt kryds ved dem, du mener, er e til at leve i vand. Hvordan skal man være bygget for at være til at leve og bevæge sig i vand? Tegn eller skriv. ikke ikke Orangutangens skelet er ganske særligt. Hvilket levested er orangutangen tilpasset? ikke ikke Hvilke dele af skelettet kan du se det på? Sæt kryds og forklar. ikke Kraniet x Armene lange arme bygget til at svinge sig fra gren til gren med. Hænderne Brystkassen Benene Fødderne ikke 3

Opgave 2 - Rovdyr og byttedyr Øjnenes placering på hovedet bestemmer størrelsen af det område, dyret kan se uden at dreje hovedet, dvs. synsfeltet. Overlappet af de to øjnes synsfelter bestemmer dyrets evne til at bedømme afstande. Placeringen kan derfor give dig et fingerpeg, om dyret er et rovdyr eller et byttedyr. Prøv at finde dit eget synsfelt. Stræk dine arme ud foran dig i skulderhøjde og bevæg dem ud mod siderne uden at dreje hovedet. Se, hvor langt ud du kan følge dine hænder med øjnene, mens du kigger lige ud. Så stort er dit synsfelt. Find hesten. Hvor sidder øjnene på hestens kranium? Har hesten et stort eller lille synsfelt? Er hesten eller dårlig til at bedømme afstande? Hvorfor er det vigtigt for hesten? 4

Find tigeren og kig på kraniet. Hvor sidder øjnene på tigerens kranium? Har tigeren et stort eller lille synsfelt? Er tigeren eller dårlig til at bedømme afstande? Hvorfor er det vigtigt for tigeren? Nu kan du finde frem til om hesten og tigeren er et typisk byttedyr eller rovdyr. Hesten er et Tigeren er et I udstillingen kan du finde både rovdyr og byttedyr. Nævn nogle af begge typer: Rovdyr Byttedyr Opgave 3 - Udvælgelse I naturen vil kun de individer, der er bedst til at klare sig, overleve. Det handler for eksempel om at være til at finde føde, forsvare sig eller løbe stærkt. Vi mennesker holder køer, heste, høns, grise og andre dyr. Vi har bestemt, hvordan de skal se ud, og hvad de skal være e til. Hvordan tror du, vi har vi kunnet det? Hvad bruger vi mennesker hesten til? Kig på de to skeletter af heste. Hvorfor tror du, at den ene er så lille, og den anden er så stor? Hvem har haft indflydelse på, hvordan de to racer en pony og en jysk hest - ser ud? Hvordan tror du, at de to racer af heste er dannet?

Opgave 4 - Forsvar eller camouflage For at kunne overleve er det vigtigt at kunne forsvare sig eller gemme sig for fjender. Find et dyr i udstillingen, der gemmer sig i sin grav, når den jages. Hvilket dyr er det? Hvordan er dyret tilpasset til at være i grave? Når wombatten er kommet ned i sin grav, er den ret svær at få fat på. Hvorfor? Er der andre dyr i udstillingen, der har særlige tilpasninger til at forsvare sig eller gemme sig? Opgave 5 - Få fat på en partner Mange dyr bruger energi på at få en rigtig partner. Find næsehornsbillerne. Hvordan kan man kende forskel på hanner og hunner? Hvad bruges hornet til? Hvilke hanner, tror du, får lov til at parre sig med hunnerne? Kan du finde andre dyr i udstillingen, hvor hannerne har våben til at kæmpe om hunnerne med?

Der er andre måder at lokke en partner til på. Find et par eksempler i udstillingen. Du kan enten tegne eller skrive det, de bruger som lokkemiddel. Opgave 6 - Trusler Vi mennesker er med til at lave dyrenes levesteder om. Vi fælder fx de skove, orangutangen lever i. Orangutangen er derfor tæt på at uddø. I udstillingen kan du se dyrearter, der enten er uddøde eller bare forsvundet fra Danmark. Nævn nogle her: Find dyr, der er truet af mennesker, fordi vi ødelægger dyrets levested eller jager det. Hvilke? 7